Grundnotat om gamle aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 898)
miljøministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
KOMITÉSAG
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministeriets notat samt grundnotat vedrørende forslag til Kommissionens Forordning (EF) nr. …/2002 om forlængelse af fristen for revurdering af aktivstofferne dækket af første, anden og tredje fase af arbejdsprogrammet for revurdering af gamle aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler, ikke-optagelse af visse aktivstoffer på bilag I til direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler samt gekaldelse af godkendelser af midler indeholdende disse aktivstoffer.
Forslaget forventes til afstemning den 27.-28. juni 2002 efter komitéproceduren i direktivets artikel 19.
MILJØstyrelsen 117. juni 2002
Pesticidkontoret J.nr. M 1034-0051
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forslag til Kommissions Forordning (EF) nr. …./2002 om forlængelse af fristen for revurdering af aktivstofferne dækket af første, anden og tredje fase af arbejdsprogrammet for revurdering af gamle aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler, ikke-optagelse af visse aktivstoffer på bilag I til direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler samt tilbagekaldelse af godkendelser af midler indeholdende disse aktivstoffer.
samtOvennævnte forslag er beskrevet i vedlagte grundnotat.
Det forventes, at der skal stemmes om forslaget den 27.-28. juni 2002 efter komitéproceduren i artikel 19 i direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler.
Formålet med forslaget er :
- at forlænge tidsfristen for revurdering af de gamle aktivstoffer,
- at beslutte ikke-optagelse af en lang række aktivstoffer samt
- at tillade opretholdelse af godkendelse for enkelte stoffer, hvor der ikke findes egnede alternativer ("essential use").
- at forlænge tidsfristen for revurdering af de gamle aktivstoffer,
- at beslutte ikke-optagelse af en lang række aktivstoffer samt
- at tillade opretholdelse af godkendelse for enkelte stoffer, hvor der ikke findes egnede alternativer ("essential use").
Forlængelse af fristen Som fastslået af Kommissionen i sin evalueringsrapport vedr. revurderingsprogrammet vil den oprindelige frist for afslutning af revurderingsarbejdet (juli 2003) ikke kunne nås. Ifølge forslaget forlænges tidsfristen for revurdering af de gamle aktivstoffer til udgangen af 2005 for stoffer fra første og anden fase og til udgangen af 2008 for stoffer fra tredje fase. Dette er i overensstemmelse med Rådets (miljø ;) konklusioner fra d. 12. december 2001.
Ikke-optagelse af aktivstoffer: Forslaget angiver alle de stoffer, der som følge af manglende eller mangelfuld notifikation iht. forordning 451/2000/EF ikke kan optages på bilag I til direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler. Det drejer sig om 322 aktivstoffer, hvoraf Danmark i øjeblikket kun har et fåtal godkendt.
Forslaget pålægger medlemsstaterne at tilbagekalde godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder de i bilag I nævnte aktivstoffer, inden 25. juli 2003, med mindre der kan gives tilladelse til fortsat godkendelse, hvor der ikke findes egnede alternativer. Endvidere skal medlemsstaterne afvikle salg og anvendelse inden 31. december 2003.
"Essential use": I bilag II til forslaget er angivet de i alt 48 aktivstoffer, medlemsstaterne kan tillade godkendt og markedsført til begrænsede anvendelser indtil 30. juni 2007. Danmark er nævnt på listen for 4 af disse stoffer. Medlemsstaterne må kun opretholde godkendelserne, hvis de sikrer sig, at anvendelsen ikke har skadelige effekter på miljø og sundhed, at produkterne påføres etiketter med de indskræ nkede anvendelser, at der indføres relevante restriktioner, samt at der iværksættes udvikling af alternativer.
Regeringen agter at støtte forordningsforslaget, idet de anførte frister er i overensstemmelse med Rådets konklusioner, som Danmark tiltrådte i december 2001.
MILJØstyrelsen 117. juni 2002
Pesticidkontoret J.nr. M 1034-0051
nsh/kjm/11, lkj/6
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forslag til Kommissions Forordning (EF) nr. …./2002 om forlængelse af fristen for revurdering af aktivstofferne dækket af første, anden og tredje fase af arbejdsprogrammet for revurdering af gamle aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler, ikke-optagelse af visse aktivstoffer på bilag I til direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler samt tilbagekaldelse af godkendelser af midler indeholdende disse aktivstoffer.
s etiketter med de indskræDok.nr: SANCO/1617/2002 rev.2, 4. juni 2002.
1. Status
Forslaget er fremsat med hjemmel i direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler, artikel 8 (2), som fastlægger, at alle gamle aktivstoffer skal være revurderet inden den 25. juli 2003, dvs. 12 år efter direktivets vedtagelse, samt kommissionsforordninger 3600/92/EØF og 451/2000/EF om arbejdsprogrammet for revurdering af gamle aktivstoffer for første, anden og tredje fase. Forslaget er fremsendt til medlemsstaterne den 12. juni 2002.
Forslaget er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.
Principperne i forslaget har været drøftet i forskellige arbejdsgrupper i kommissionsregi, mens forslaget ikke tidligere er drøftet på møder i kommissionen.
Det forventes, at der skal stemmes om forslaget den 27.-28. juni 2002 efter komitéproceduren i artikel 19 i direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler.
Rådet (miljø) har den 12. december 2001 vedtaget konklusioner, hvori der gives tilslutning til at forlænge fristen for revurdering af aktivstofferne til udgangen af 2008.
2. Forslagets formål og indhold
Formålet med forslaget er
Forlængelse af fristen: Som fastslået af Kommissionen i sin evalueringsrapport vedr. revurderingsprogrammet vil den oprindelige frist for afslutning af revurderingsarbejdet (juli 2003) ikke kunne nås, idet der på tidspunktet for evalueringsrapportens fremlæggelse den 27. juli 2001 var optaget 13 af de gamle aktivstoffer på positivlisten, mens det var vedtaget ikke at optage 16 aktivstoffer. Der manglede således at blive truffet endelig afg ørelse vedrørende flere hundrede aktivstoffer. Af disse aktivstoffer er vurderingen relativt fremskredet for ca. 60 aktivstoffer, mens vurderingen for de resterende aktivstoffer enten er i de meget indledende faser eller ikke påbegyndt.
Den første fase af revurderingen omhandlende 90 stoffer er fastlagt i forordning 3600/92, mens den anden fase og første trin af tredje fase af programmet for i alt ca. 500 stoffer er fastlagt i forordning 451/2000. Det detaljerede program for tredje fase fastlægges i en forordning, der er til afstemning på samme møde som dette forslag. Første del af fjerde fase for de resterende stoffer er for nylig fastlagt i en forordning, der endnu ikke er offent liggjort.
Rådet har tilsluttet sig, at revurderingsprogrammet forlænges frem til udgangen af 2008 for stofferne fra tredje og fjerde fase, hvorimod Rådet ikke ønsker at forlænge fristen for stofferne fra første og anden fase længere end til udgangen af 2005.
Parlamentet har den 30. maj 2002 vedtaget en udtalelse til evalueringsrapporten P5_TAPROV(2002)50-30, hvori Paralamentet i princippet støtter forlængelsen af revurderingsprogrammet og accepterer "essential uses" af visse aktivstoffer.
Ifølge forslaget forlænges tidsfristen for revurdering af de gamle aktivstoffer til udgangen af 2005 for stoffer fra første og anden fase og til udgangen af 2008 for stoffer fra tredje fase. Dette er i overensstemmelse med Rådets konklusioner.
Ikke-optagelse af aktivstoffer: ifølge de tidligere forordninger om arbejdsprogrammet for revurdering af gamle aktivstoffer, især forordning 451/2000/EF, skal alle de stoffer, der ikke er blevet notificeret (anmeldt optaget på bilag I til direktiv 91/414/EØF), eller hvor notifikationen ikke fandtes tilfredsstillende, udgå af arbejdsprogrammet. Dvs. det skal besluttes ikke at optage disse stoffer på bilag I til direktiv 91/414/EØF om plan tebeskyttelsesmidler. Forslaget angiver i bilag I til forslaget alle de stoffer, der som følge af manglende eller mangelfuld notifikation iht. forordning 451/2000/EF ikke kan optages på bilag I til direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler.
Det drejer sig om 322 aktivstoffer, hvoraf Danmark i øjeblikket kun har et fåtal godkendt.
Forslaget pålægger medlemsstaterne at tilbagekalde godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder de i bilag I nævnte stoffer som aktivt stof, inden 25. juli 2003, med mindre der kan gives tilladelse til fortsat godkendelse, hvor der ikke findes egnede alternativer. Endvidere skal medlemsstaterne afvikle salg og anvendelse inden 31. december 2003.
"Essential use": I bilag II til forslaget er angivet de stoffer, medlemsstaterne kan tillade godkendt og markedsført til de i bilaget anførte begrænsede anvendelser indtil 30. juni 2007. Anvendelsen kan tillades indtil 31. december 2007. Medlemsstaterne må dog kun opretholde godkendelserne, hvis de sikrer sig, at anvendelsen ikke har skadelige effekter på miljø og sundhed, at produkterne påføres etiketter med de indskr&a elig;nkede anvendelser, at der indføres relevante restriktioner, samt at der iværksættes udvikling af alternativer.
I bilag II er i alt anført 48 aktivstoffer. Danmark er nævnt på listen for 4 af disse stoffer til meget begrænsede anvendelser:
- chlorfenvinphos til kål,
- haloxyfop til frøgræs og såbede til planteskolekulturer,
- natrium sølv thiosulfat til prydplanter og
- triforin til frugt.
3. Nærheds- og proportionalitets princippet
Kommissionen har ikke særskilt redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet. Der er tale om en gennemførelsesforanstaltning af en allerede vedtaget rådsretsakt.
4. Forslagets konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forordningen vil være umiddelbart anvendelig i Danmark.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Der er ingen økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner.
Som følge af forslaget vil de aktivstoffer, der ikke optages på bilag I til plantebeskyttelsesmiddeldirektivet skulle optages på bilag 9 til bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler inden 31. december 2003. Bilag 9 er listen over aktivstoffer, for hvilke der er vedtaget en kommissionsretsakt om ikke-optagelse på bilag I til plantebeskyttelsesmiddeldirektivet.
Endvidere skal enkelte godkendelser ændres for at svare til de anvendelser, der kan godkendes i henhold til bilag II i forslaget.
Beskyttelsesniveau
En accept af forlængelsen af fristen for evaluering af de gamle aktivstoffer vil kunne få negativ betydning for beskyttelsesniveauet i fødevarer, idet forlængelse af evalueringen vil betyde, at der fortsat efter 2003 kan importeres landbrugs- og gartneriprodukter fra andre EU-lande, hvor disse fødevarer indeholder rester fra plantebeskyttelsesmidler, der ikke længere er tilladt i Danmark udfra sundhedsmæssige betragtninger. På den ande n side er det vigtigt, at den sundhedsmæssige vurdering kan gennemføres tilstrækkeligt omhyggeligt.
En accept af forlængelsen af fristen for evaluering af de gamle aktivstoffer vurderes derimod ikke at få betydning for beskyttelsen af miljøet i Danmark, idet Danmark i den forlængede periode fortsat vil kunne anvende den danske godkendelsespraksis.
Beskyttelsesniveauet vil blive øget med hensyn til alle de aktivstoffer, der vil blive forbudt anvendt i hele EU, bl.a. fordi de ikke længere vil findes i fødevarer fra EU.
Danmark har anmodet om fortsat tilladelse til salg og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler med 4 aktivstoffer til de begrænsede anvendelser, hvor der i øjeblikket ikke findes egnede alternativer i Danmark. Da anvendelsen ikke må opretholdes længere end til udgangen af 2007 og midlerne allerede er godkendt i Danmark, påvirkes beskyttelsesniveauet ikke uacceptabelt.
5. Høring
Forslaget har været sendt i høring i specialudvalget (miljø), og der er modtaget følgende høringssvar:
Det Økologiske Råd (DØR) er enig i, at revurderingen af de gamle midler skal gå så hurtigt som muligt men ikke hurtigere, end at den miljø- og sundhedsmæssige vurdering kan gennemføres tilstrækkeligt omhyggeligt. DØR bemærker, at antallet af aktivstoffer på bilag II (vedr. "essential use") er meget højt, og opfordrer til, at Danmark arbejder for at ansøgningerne vurderes på f& aelig;llesskabsniveau med henblik på at reducere listen til færrest mulige stoffer.
SID anbefaler, at Danmark stemmer for en forlængelse af fristen for revurdering af aktivstofferne.
Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) mener ligeledes, at Danmark bør stemme for forslaget, og påpeger, at der er nogle positive tiltag i retning af en hurtigere overførsel af aktivstoffer til bilag 9. DANVA mener dog samtid, at Danmark bør lægge op til en hurtigere udfasning af stoffer på bilag II og beklager, at der ikke er politisk vilje til at fremskynde EU-godkendelsesprocessen.
Landboforeningerne og Dansk Familielandbrug kan generelt støtte en forlængelse af fristen for revurdering af de resterende gamle aktivstoffer, men anfører samtidig, at fristen for forlængelsen skal være så kort som mulig med henblik på at få en ensartet godkendelse og markedsføring af plantebeskyttelsesmidler i EU. Organisationerne gør opmærksom på, at de på grund af manglende kendskab til, hvilke sto ffer der er notificerede, hhv. ikke-notificerede, ikke kan tage stilling til, hvorvidt de 4 stoffer, som Danmark har opført på listen over "essential use", er tilstrækkelige til at sikre, at afgrøder ikke må udgå af produktionen, fordi der ikke findes egnede alternative bekæmpelsesmuligheder.