Rådsmøde fiskeriministre 11/6 02 Redegørelse
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 880)
rådsmødereferater
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets redegørelse for rådsmøde (fiskeriministre) den 11. juni 2002.
|
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 17. juni 2002 |
Folketingets Europaudvalg |
REFERAT
Rådsmøde (fiskeri) den 11. juni 2002
1. Dybhavsarter – TAC/kvoter og forvaltning
Rådet opnåede politisk enighed om formandskabets kompromisforslag om regulering af fiskeriet efter dybhavsarter. Kompromiset indebar fastlæggelse af kvoter for 2003 og 2004 for en række bestande samt forvaltning af fiskeriet. UK kunne som eneste medlemsland ikke tilslutte sig kompromisteksten. Rådets endelige vedtagelse kan først finde sted, når Europa-Parlamentets udtalelse til Kommissionens forslag til forvaltning af fiskeri et efter dybhavsarter foreligger, hvilket forventes at ske i september 2002.
2. Genopretning af torske- og kulmulebestandene
Rådet havde en politisk debat om Kommissionens forslag til langsigtede genopretningsplaner for den nordlige kulmulebestand samt torsk i Nordsøen, Kattegat, Det Irske Hav samt farvandet vest for Skotland. Debatten viste, at flere medlemslande så en klar sammenhæng mellem revisionen af den fælles fiskeripolitik og genopretningsplanerne.
Rådet forventes at genoptage behandlingen af forslaget i efteråret 2002.
3. Reform af den fælles fiskeripolitik
Kommissionen præsenterede sine forslag til revisionen af den fælles fiskeripolitik. Medlemslandene hilste forslagene velkommen og udtrykte bred enighed om behovet for at få gang i arbejdet med en revision af den fælles fiskeripolitik.
4. IUU-fiskeri
Rådet vedtog et sæt rådskonklusioner om at fortsætte bestræbelserne for at bekæmpe IUU-fiskeri - ulovligt, ikke-rapporteret og ikke-reguleret fiskeri.