Kopi EPU: Svar på spm. 94 om EUs grønbog om forsyningssikkerhed, fra økonomi- og erhvervsministeren

./. Under henvisning til udvalgets skrivelse af følger vedlagt i 70 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. (Alm. del – bilag ).

Med venlig hilsen

Bendt Bendtsen

"EU’s Grønbog om forsyningssikkerhed, november 2000, viser, at EU-landenes afhængighed af importeret energi vil stige fra 50 pct. til 70 pct. de næste 20-30 år, medmindre der foretages energibesparelser, udbygges med VE-produktion osv. Mener regeringen, at Danmarks forsyningssikkerhed skal ses isoleret som et spørgsmål om national forsyningssikkerhed eller som en del af EU’s samlede forsyningssikkerhed, og hvordan værdisættes forsynin i kroner per energienhed indenlandsk energiproduktion?"

Danmarks energiforsyningssikkerhed er som udgangspunkt en national opgave. Opgaven løses imidlertid bedst, hvis vi også samarbejder internationalt, ikke mindst gennem samarbejde inden for EU. Danmark er i modsætning til de fleste EU-lande nettoeksportør af energi.

Derfor støtter regeringen også EU’s bestræbelser på at sikre fælles virkemidler til energibesparelser og fælles udvikling af vedvarende energi. Også sikring af et velfungerende liberaliseret energimarked i EU er et vigtigt element til sikring af de fremtidige forsyninger. Et velfungerende marked, hvor både udbuds- og efterspørgselssiden er liberaliserede, vil blandt andet medvirke til at øge spredningen på flere energileverand&osl r.

Der findes i dag ikke nogen metode, som muliggør, at man i praksis kan opgøre værdien af forsyningssikkerhed i kroner og øre.

"De resterende olie- og naturgasressourcer vil i stigende grad befinde sig i områder, som er politisk ustabile, og som ofte domineres af udemokratiske regimer: Mellemøsten, Centralasien, dele af Afrika og Sydamerika – og den vestlige verdens afhængighed af forsyninger herfra er stigende. Hvad er samfundsværdien af at afkoble eller i hvert fald at reducere denne afhængighed gennem øget VE-produktion og energibesparelser?"

Som anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 94 findes der i dag ikke nogen metode, som muliggør, at man i praksis kan opgøre værdien af forsyningssikkerhed i kroner og øre.

"Prisen på energi baseret på fossile brændsler falder, når efterspørgslen efter fossile brændsler nedsættes permanent ved gennemførelse af energibesparelser og øget VE-produktion. Hvor stor er denne effekt på de generelle brændsels- og elpriser sammenlignet med merudgiften til typiske energibesparelser og VE-produktionsanlæg?"

Det er rigtigt, at en reduktion i efterspørgslen efter fossile brændsler kan sænke prisen. Denne effekt er relevant ved større globale ændringer i efterspørgslen, men af ubetydelig størrelse ved isolerede danske energibesparelser eller øget VE-udbygning i Danmark.

"Politiken refererer den 11. marts 2002 i vedlagte artikel "Havvindmøller dæmper elregningerne" til en undersøgelse foretaget af ECON, som tyder på, at den generelle prisnedsættende effekt ved etablering af havvindmøller er større end den merpris, der skal betales for at sikre rentabiliteten i mølleinvesteringerne. Er ministeren bekendt med andre undersøgelser, som be- eller afkræfter ECON-analysens resultat?"

Jeg er ikke bekendt med lignende analyser. Grundlæggende er det ikke en økonomisk fordel for danske elforbrugere, at der gives tilskud, så der vælges en dyr produktionsmåde fremfor en billig i Danmark. I et internationalt marked resulterer det i en overførsel af økonomiske fordele til elforbrugerne i nabolandene i form af lavere elpriser.

"Olie- og naturgas i undergrunden kan betragtes som en formue, som forbruges i takt med udvindingen. Energibesparelser og VE-produktion medvirker til at bevare formuen til kommende generationer. Er det muligt at prisfastsætte dette, og er det korrekt, at Det Økonomiske Råd har foreslået en værdifastsættelse?"

Øget VE-produktion og energibesparelser kan fortrænge en del af det danske forbrug af olie og gas. Dette vil dog ikke automatisk bevare olie og naturgas i undergrunden, idet produktionen af olie og gas fra den danske undergrund ikke udelukkende går til dansk energiforbrug. En del af produktionen eksporteres, og indvindingstakten afhænger af udviklingen på de internationale energimarkeder snarere end af det indenlandske forbrug.

Det Økonomiske Råd har i sin rapport "Dansk Økonomi, Efterår 1999" skrevet et kapitel om "værdien af den danske olie og naturgas". Heri beregnes et udtryk for det samfundsøkonomiske overskud af olie- og naturgasproduktionen siden indvindingen startede og til 2012. Det samfundsøkonomiske overskud bliver i rapporten defineret som indtægterne ved salg af olie og naturgas fraregnet de omkostninger, der er afholdt i forbindelse med efterforskning, feltudbygn ing og produktion i Nordsøen. Baseret på en række antagelser er 1998-værdien af olie- og naturgasproduktion i Nordsøen i perioden 1963-2012 beregnet til 125 mia. kr.

"Investeringer i ny teknologi accelererer teknologiudviklingen og bidrager til at gøre teknologien billigere og hurtigere. Hvad er samfundsværdien heraf ved investeringer i energibesparelser og VE sammenlignet med en situation, hvor disse investeringer ikke foretages?"

Det er korrekt, at investeringer i energibesparelser og VE kan lede til udvikling af ny teknologi og derigennem kan skabe en samfundsværdi. Det er dog ikke en given sag, at dette rent faktisk sker i alle tilfælde. For det første er det usikkert, hvordan investeringer i energibesparelser og VE spiller ind på teknologiudvikling, og hvordan man mest effektivt fremmer teknologiudviklingen. For det andet er det usikkert og vanskeligt at opgøre, hvor stor samfu ndsmæssig gevinst en eventuel teknologiudvikling vil generere i forhold til de gevinster, der alternativt kunne have været opnået andetsteds i økonomien. Selv om det er væsentligt at holde sig for øje, at energibesparelser og VE kan give afledte effekter i form af teknologiudvikling, må det anses for meget vanskeligt at sige noget særligt præcist om samfundsværdien heraf generelt.

Generelt mener regeringen ikke, at der skal ydes selektiv erhvervspolitik, hvilket også understøttes af konklusionerne i den netop offentliggjorte rapport fra Det Økonomiske Råd, hvor det forsøges undersøgt, om den førte miljø- og energipolitik har haft en positiv erhvervsøkonomisk virkning. Konklusionen på denne analyse er, at miljøbrancherne generelt snarere har klaret sig dårligere end sammenlignelige brancher. Eneste undt agelse herfra er vindmøllebranchen, hvor indtjeningsevnen har været ekstraordinært god.

Der er således ikke noget, der tyder på, at selektiv erhvervspolitik generelt er en god ide, da det forudsætter, at det på forhånd er muligt at identificere brancher med et potentiale. Dette er som anført i praksis uhyre vanskeligt.

"Norge har for nyligt taget initiativ til at begrænse emission af kviksølv og organiske miljøgifte fra off-shore udvindingen. Hvordan kan denne forurening prissættes og indregnes som miljøøkonomisk fordel ved investering i energibesparelser og VE?"

Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 98, vil øget VE-produktion og energibesparelser i Danmark ikke nødvendigvis påvirke udvindingen af olie og naturgas i den danske del af Nordsøen. Dermed vil der heller ikke ske nogen umiddelbar reduktion i emissionen af kviksølv og organiske miljøgifte fra off-shore udvindingen.

Hvad angår prissætning af emissionen af kviksølv og organiske miljøgifte har jeg forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til:

"Der findes ifølge Miljøstyrelsens foreliggende viden ingen studier over værdisætning af udledning af kviksølv og organiske miljøgifte fra off-shore udvinding – hverken danske eller internationale studier. En opgørelse i kroner og øre af sådanne miljøeffekter er derfor ikke mulig på nuværende tidspunkt."

"Hvordan værdifastsættes effekten af investeringer i energibesparelser og VE-produktion på erhvervsudvikling, beskæftigelse og betalingsbalance (gældsafvikling) på kort og længere sigt?"

Som anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 99 kan investeringer i energibesparelser og VE-produktion give anledning til teknologiudvikling. Denne teknologiudvikling kan spille ind på erhvervsudviklingen og dermed også på makroøkomiske indikatorer som beskæftigelse og betalingsbalance. Dette er eksempelvis set i vindmølleindustrien, hvor en hjemlig satsning har sat gang i en betydelig eksport. Ved opgørelsen af disse effekter må man dog holde sig for øje, hvad en tilsvarende satsning af offentlige midler alternativt kunne have givet af effekter på andre områder. Kun i det omfang investeringer i energibesparelser og VE-produktion giver gevinster, ud over hvad man kunne forvente andetsteds i økonomien, skal disse gevinster tælles med.

Som det ligeledes er anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 99, er der, ifølge en netop offentliggjort analyse fra Det Økonomiske Råd, intet der tyder på, at en selektiv erhvervspolitik generelt er nogen god ide.

"I hvor høj grad forudsætter elprisprognoserne prisstigninger i "tørre" år, og hvor store stigninger er konkret forudsat som følge af, at der også i fremtiden må forventes at komme år med nedsat vandkraftforsyning i Norge og Sverige?"

Princippet bag Energistyrelsens beregningsforudsætninger for elprisens udvikling er, at elprisen på det nordiske marked på længere sigt vil nærme sig de langsigtede marginale omkostninger ved elproduktion på et nyt værk. I de seneste beregningsforudsætninger opereres der således med en forudsætning om stigende elpriser frem til 2007, når den nuværende overkapacitet på det nordiske elmarked forventes at være forsvundet . Der er tale om en betragtning for år med normal nedbør. Tørre år vil kunne sende elprisen op over dette niveau, ligesom våde år vil kunne bringe den under.

"Kan ministeren af- eller bekræfte, at de officielle tal for CO₂-emission fra kul, olie og naturgas ikke omfatter de udledninger af CO₂ og methan, der finder sted i forbindelse med udvinding, raffinering og transport af fossile brændsler frem til forbrugerne?"

Svar:

I Danmarks officielle indrapporteringer til Klimakonventionen og EU medregnes de emissioner, der kan henføres til udvinding, raffinering og transport i Danmark, for så vidt angår emissioner af CO₂ og methan fra dansk produceret olie og naturgas. For importerede brændsler medregnes til gengæld ikke drivhusgasser, der udledes ved udvinding, raffinering og transport i udlandet.