Grundnotat om Internettets næste generation
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 774)
forskningsministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings supplerende grundnotat vedrørende Kommissionens meddelelse om Internettets næste generation – vigtigste indsatsområder for overgangen til den nye internetprotokol, Ipv6, KOM(2002) 96.
|
Supplerende grundnotat til Folketingets Europaudvalg |
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 31. maj 2002 FSKT 0106 |
Kommissionens meddelelse om Internettets næste generation – vigtigste indsatsområder for overgangen til den nye internetprotokol, IPv6 – KOM(2002) 96
Resume: Meddelelsen fokuserer på EU’s ønske om at spille en ledende rolle i opgradering af internettets muligheder, og ønsket om at bygge videre på EU’s førerskab inden for trådløs- og mobil kommunikation. Herudover fokuserer meddelelsen på, at der i løbet af 2005 kan opstå mangel på IPv4 adresser, hvorfor både EU-medlemsstater og erhvervslivet opfordres til at støtte implementeringen af IPv den baggrund fremkommer Kommissionen med en række anbefalinger, herunder at der f.eks. oprettes nationale eller regionale IPv6-komitéer, der bl.a. er egnet til at vurdere den igangværende IPv6-udvikling og ibrugtagning samt at udforme retningslinier og formidle best practice vedrørende overgangen til IPv6.
Baggrund og indhold
Europa-Kommissionen offentliggjorde den 21. februar 2002 meddelelsen "internettets næste generation - vigtigste indsatsområder for overgangen til den nye internetprotokol, IPv6".
Kommissionen præsenterede meddelelsen ved et møde i rådsarbejdsgrupppen - Informationssamfundets tjenester den 4. marts 2002.
EU’s vision om at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede økonomi inden 2010 kan kun realiseres, hvis Unionen også spiller en ledende rolle i opgraderingen af Internettets muligheder. Det er i den forbindelse afgørende at fastholde og bygge videre på det teknologiske førerskab inden for trådløs- og mobil kommunikation og sørge for en effektiv overgang til internettes næste generation på basis af d internetprotokol IPv6.
Den nuværende internetprotokol, IPv4, har været brugt i over tyve år, og der er betydelig risiko for, at der bliver knaphed på Ipv4-adresser på verdensplan i 2005. IPv4 internetprotokollen er konstrueret med 32 bit til at repræsentere IPv4-adresser. Med 32 bit er der plads til 232, eller lige over 4 milliarder IPv4 adresser. Selvom IPv4-adresseressourcerne muligvis aldrig bliver udtømt helt, bliver de stadig mere knappe, og især vanskeligt tilgængelige for anvendelser med store behov, og uønskelige omkostninger for dem, der har brug for IP-adresser.
IPv6 er den nye Internetprotokol. IPv6-standarderne udarbejdes af Internet Engineering Taks Force (IETF).
Med IPv6 vil der med 128 bit være 2128 IPv6 adresser til rådighed (dvs. lige over 4 mia. x 4 mia. x 4 mia. x 4 mia.). Globalt vil der således være unikke IP-adresser nok til ethvert apparat, der har brug for det. Udviklingen vil betyde, at f.eks. biler, køleskabe, mobiltelefoner og el- og vandmålere udstyres med elektronik, der tilsluttes internettet.
IPv6 vil lette adgangen til IP-baserede tjenester og applikationer ved brug af en lang række adgangsteknologier. Netoperatørerne vil kunne levere deres tjenester uanset, hvilken adgangstype der er tale om (f.eks. UMTS eller trådløse lokalnet), og deres kunder vil opleve internettet og det tilsluttede udstyr som en sammenhængende fleksibel service. Brugerne kan få forbindelse med de netsteder, de vil, telefonere over internettet, få direkte lyd o g video, bruge alle de netapplikationer, de har brug for (f.eks. uddannelse, sundhed, spil osv.). De må ikke længere nøjes med de værdiforøgende tillægstjenester, som operatørerne tilbyder via deres egne portaler. En sådan grad af interoperabilitet vil både styrke konkurrencen og fremme den sociale samhøringhed i EU.
IPv6 er gradvis ved at blive indført, men må fremskyndes for at undgå, at de nuværende mangler ved IPv4 hindrer videreudvikling af Internettet, for at sikre en mere åben og konkurrencepræget arena for udbudet af nye generationer af tjenester og for at forebygge langt større overgangsomkostninger, hvis processen forsinkes.
En glidende overgang vil sætte udbydere og bruger i stand til at udnytte deres eksisterende investeringer i IPv4-tjenester, mens de forbereder en gnidningsfri overgang til IPv6, efterhånden som IPv6-udstyret bliver tilgængeligt.
Kommissionen fremsætter i sin meddelelse en række anbefalinger til medlemsstaterne og erhvervslivet. Blandt anbefalingerne er der opfordring til at sørge for det nødvendige vidensgrundlag, den nødvendige forskning og en øget opmærksomhed. Der opfordres til nationalt eller regionalt at nedsætte arbejdsgrupper på området.
Kommissionens påtænker at supplere anbefalingerne til medlemsstaterne og erhvervslivet på en række områder, herunder at øge og omlægge EU’s FTU-støtte inden for rammerne af 6. rammeprogram samt sikre IPv6 standarderne tager fuldt hensyn til den grundlæggende ret til privatlivs- og databeskyttelse.
Nærhed og proportionalitet
Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv konsekvenser for nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.
Europa Parlamentets udtalelse
Europa Parlamentet har ikke afgivet udtalelse til Kommissionens meddelelse.
Dansk høring
Kommissionens meddelelse om "internettets næste generation – vigtigste indsatsområder for overgangen til den nye internetprotokol IPv6" blev sendt i dansk høring den 5. april 2002.
Der indkom høringssvar fra Telekommunikationsindustrien, Sonofon A/S, TDC, Statsansattes Kartel STK, Realkreditrådet, Dansk Management Råd (DMR), Det Centrale Handicapråd, Danske Dagblades Forening/Digital, HK, LO og Advokatrådet.
Der var ingen bemærkninger fra: Telekommunikationsindustrien, Sonofon A/S, Statsansattes Kartel STK, Realkreditrådet, Dansk Management Råd (DMR), Det Centrale Handicapråd, Danske Dagblades Forening/Digital.
Der blev modtaget følgende bemærkninger:
TDC støtter forslagene om støtte til forskning og udvikling af IPv6, men finder, at initiativer næppe i sig selv er afgørende for en øget udbredelse af Ipv6. Standardiseringen/implementeringen af IPv6 er allerede kommet så langt, at en praktisk udnyttelse af protokollen bør kunne påbegyndes. Motivationen til at migrere til IPv6 for den enkelte netejer er imidlertid ofte ikke tilstrækkelig. Det bør derfor også i medlemslandene undersøges, om der er behov for yderligere nationale tiltag, som kan fremme konverteringen, og Kommissionen bør rapportere status for sådanne nationale undersøgelser.
HK er enige i nødvendigheden af den fælleseuropæiske satsning med henblik på at udbygge infrastrukturen på internettet til næste generation af netværk. Efter HK’s opfattelse er det ikke nok, at Kommissionen alene fokuserer på den teknologiske udvikling, den forskningsmæssige udvikling og udviklingen af det europæiske erhvervsliv. Principielt mener HK, at brugerne, borgerne, forbrugerne og organisationerne skal inddr udviklingen af fremtidens internet og internet-tjenester, ikke alene på europæisk plan, men også på nationalt plan.
HK mener, at der i den kommende handlingsplan for internettets næste generation må indføjes et indsatsområde omkring de demokratiske perspektiver – hvordan får slutbrugerne indflydelse på udviklingen m.m.
HK mener, at den danske regering må sikre, at der i handlingsplanen for næste generations internet, iværksættes initiativer i medlemslandene, som sikrer et forøget samspil mellem erhvervslivet, producenterne, organisationerne og slutbrugerne.
HK finder, at Danmark kan være et forsøgsland for afprøvning af de nye standarder i storskala. HK mener, at på e-læringsområdet kunne Danmark vise sig som et foregangsland for hele Europa.
HK mener ikke, at det er tilstrækkeligt, at foretage en undersøgelse af virkningerne ved at indføre næste generations internet med hensyn til offentlighed i forvaltningen, privatlivets beskyttelse og brugervenlighed. Det er HK’s mening, at udviklingen skal følges både før, efter og under udviklingen af næste generations internet, samt at der bør ske løbende evaluering af udviklingen.
HK går ind for en udvidelse af IPv6-Tast-Forcens mandat med repræsentanter fra forbrugerorganisationer, forskningsinstitutioner og repræsentanter for nationale eller regionale IPv6 komitéer og passende repræsentation fra medlemslandene.
LO bakker generelt op omkring den fælleseuropæiske satsning med henblik på at udbygge infrastrukturen på internettet til næste generation af netværk.
LO finder det vigtigt, at brugerne, borgerne, forbrugerne og organisationerne bliver inddraget i udviklingen af fremtidens internet og internettjenester, ikke alene på europæisk plan, men også på nationalt plan.
LO støtter meddelelsens opfordring til at tilrettelægge og igangsætte uddannelsesprogrammer inden for IPv6-området, samt opfordringen til at fremme brugen af IPv6 ved hjælp af oplysningskampagner. LO finder det afgørende , at der fokuseres på en række demokratiske perspektiver, herunder udbredelse af IT-kompetencer til brede dele af befolkningen, og hvordan slutbrugerne får indflydelse på udviklingen m.m.
LO opfordrer til, at der ved udviklingen af næste generations internet, iværksættes initiativer i medlemslandene, som sikrer et forøget samspil mellem erhvervslivet, producenterne, organisationerne og slutbrugerne.
Advokatrådet kan principielt tiltræde, at IPv6 indføres og fremskyndes med henblik på at undgå, at de nuværende mangler ved IPv4 hindrer videreudvikling af internettet.
Advokatrådet påpeger, at det forudsættes at hensynet til privatlivsbeskyttelsen prioriteres højt i de videre bestræbelser på at udvide internettet.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Tidligere forelæggelser
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg ved grundnotat vedrørende "Kommissionens meddelelse om Internettets næste generation – vigtigste indsatsområder for overgangen til den nye internetprotokol, IPv6" af 4. april 2002 fremsendt med Udenrigsministeriets brev af 5. april 2002.