Rådsmøde landbrugsministre 18/3-02 - pressemeddelelse
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 772)
rådsmødereferater
(Offentligt)
Til
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Pressemeddelelse vedr. rådsmøde 2419 LANDBRUG den 18. marts 2002
|
Dette rådsmøde 2419 (7097/02 Presse 68) blev behandlet af Europaudvalget på mødet den 15. marts 2002. Dansk delegationsleder: Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Mariann Fischer BOEL |
B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:
TOBAK; Efter lange drøftelser nåede Rådet med kvalificeret flertal, idet den danske og den svenske delegation stemte imod og den britiske delegation undlod at stemme, til politisk enighed om et forslag til forordning om tobak (FO) *
NØDDER OG JOHANNESBRØD; Rådet vedtog med kvalificeret flertal, idet den svenske delegation undlod at stemme, en forordning om videreførelse af finansieringen af planerne for forbedring af kvalitet og fremme af afsætningen af visse nødder og johannesbrød (FO) *
LANDBRUGSFORSIKRINGSORDNINGER; Rådet pålagde sine instanser at uddtbe indholdet af et memorandum fra formandskabet om landbrugsforsikringsordninger og risikohåndtering inden for landbrug og husdyrbrug *
UDVIDELSEN OG LANDBRUGET: FORBEREDELSE AF MØDET MELLEM EU's LANDBRUGSMINISTRE OG KANDIDATLANDENES LANDBRUGSMINISTRE; Rådet havde en indgående drøftelse primært om direkte støtte, produktionskvoter og andre udbudsstyringsinstrumenter samt støtte til omstrukturering af landbruget i kandidatlandene. *
EVENTUELT
DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK - MIDTVEJSREVISION AF AGENDA 2000 - Redegørelse for Tysklands holdning *
FROSTSKADER PÅ OLIVENPLANTAGERNE I NORDSPANIEN; Den spanske delegation opfordrede Rådet til at se nærmere på spørgsmålet om de store skader, og kommissær FISCHLER nævnte muligheden af eventuelt at ændre regionaludviklingsprogrammerne for at afbøde denne situation. *
GARANTIER FRA TREDJELANDE FOR SÅ VIDT ANGÅR KONTROLLEN MED RESTKONCENTRATIONER I FØDEVARER; Den tyske delegation, der blev støttet af den franske delegation, gjorde Rådet og Kommissionen opmærksom på nødvendigheden af så hurtigt som muligt at foretage en revision af de kriterier, der anvendes i EU til at vurdere effektiviteten af de ordninger for kontrol med restkoncentrationer, som benyttes af tredjelande *
SITUATIONEN PÅ KORNMARKEDET; Den franske delegation gjorde Rådet og Kommissionen opmærksom på forringelsen af kornmarkedet i Frankrig og Fællesskabet, navnlig med udgangspunkt i den store stigning i importen af hvede, den mærkbare nedgang i hvedeprisen på det franske marked samt den faldende eksport *
MØDE MELLEM EU's LANDBRUGSMINISTRE OG KANDIDATLANDENES LANDBRUGSMINISTRE (den 19. marts 2002); EU's landbrugsministre havde en drøftelse med de ti kandidatlande, som er direkte berørt af Kommissionens oplæg "Udvidelsen og landbruget: vellykket integration af de nye medlemsstater i den fælles landbrugspolitik"*
A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:
LANDBRUG
Veterinær- og plantesundhedsaftaler med tredjelande - Rådets konklusioner; Se tekst *
Skove; Rådet vedtog efter den fælles beslutningsprocedure to forordninger om beskyttelse af skovene i Fællesskabet, én mod luftforurening og én mod brande, som indeholder Europa-Parlamentets ændringer fra førstebehandlingen *
FORBINDELSER MED TREDJELANDE
UNRWA - Fællesskabets bidrag til budgettet for perioden 2002-2005; Rådet vedtog afgørelsen om bemyndigelse af Kommissionen til at føre forhandlinger om en konvention mellem EF og UNRWA *
Forbindelser med Middelhavsregionen - forberedelse af fjerde Euro-Middelhavs industriministerkonference; Rådet godkendte EU's fælles holdning med henblik på de konklusioner, der skal vedtages på fjerde Euro-Middelhavs-industriministerkonference *
UDENRIGSHANDEL
Polyethylenterephthalat - Ændring af en endelig antidumpingtold *
Telefaxapparater til privat brug - Ophævelse af en endelig antidumpingtold *
DET INDRE MARKED
Forsikringsformidling; ådet vedtog en fælles holdning om regler for at sikre et højt fagligt niveau hos forsikringsformidlerne på grundlag af en ensartet registrering *
GENNEMSIGTIGHED
Aktindsigt i Rådets dokumenter; Rådet vedtog et svar på den bekræftende begæring om aktindsigt i Rådets dokumenter fra Celia HAMPTON. Den danske, spanske, franske, portugisiske, finske og svenske delegation stemte imod *
Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):
Intet
Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. landbrug behandlet på andre rådsmøder siden det foregående landbrugsministerrådsmøde den 18. februar 2002:
- Rådsmøde 2411 RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER SAMT CIVILBESKYTTELSE d. 28.
februar 2002 (alm. del – bilag 564)
Rådet vedtog enstemmigt beslutningen om at tillade den franske og den italienske regering at yde national støtte til destillation af visse produkter fra vinsektoren.. Den danske, nederlandske, spanske, svenske og britiske delegation afholdt sig fra at stemme (FO)
Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen den 15. marts 2002, 5. udg.:
Ingen
Bruxelles, den 23. april 2002
Med venlig hilsen
|
2419. samling i Rådet - LANDBRUG - den 18. marts 2002 i Bruxelles |
|
Formand: |
Miguel ARIAS CAÑETE Kongeriget Spaniens minister for landbrug, fiskeri og fødevarer |
INDHOLD
DELTAGERE *
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
TOBAK *
NØDDER OG JOHANNESBRØD *
LANDBRUGSFORSIKRINGSORDNINGER *
UDVIDELSEN OG LANDBRUGET: FORBEREDELSE AF MØDET MELLEM EU's LANDBRUGSMINISTRE OG KANDIDATLANDENES LANDBRUGSMINISTRE *
EVENTUELT *
DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK - MIDTVEJSREVISION AF AGENDA 2000 - Redegørelse for Tysklands holdning *
FROSTSKADER PÅ OLIVENPLANTAGERNE I NORDSPANIEN *
GARANTIER FRA TREDJELANDE FOR SÅ VIDT ANGÅR KONTROLLEN MED RESTKONCENTRATIONER I FØDEVARER *
SITUATIONEN PÅ KORNMARKEDET *
MØDE MELLEM EU's LANDBRUGSMINISTRE OG KANDIDATLANDENES LANDBRUGSMINISTRE (den 19. marts 2002) *
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
LANDBRUG *
Veterinær- og plantesundhedsaftaler med tredjelande - Rådets konklusioner *
Skove *
FORBINDELSER MED TREDJELANDE *
UNRWA - Fællesskabets bidrag til budgettet for perioden 2002-2005 *
Forbindelser med Middelhavsregionen - forberedelse af fjerde Euro-Middelhavs industriministerkonference *
UDENRIGSHANDEL *
Polyethylenterephthalat - Ændring af en endelig antidumpingtold *
Telefaxapparater til privat brug - Ophævelse af en endelig antidumpingtold *
DET INDRE MARKED *
Forsikringsformidling *
GENNEMSIGTIGHED *
Aktindsigt i Rådets dokumenter *
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
|
Belgien: |
|
|
Vera DUA |
Flamsk miljø- og landbrugsminister |
|
José HAPPART |
Landbrugsminister og minister for landdistrikter (regionen Vallonien) |
|
Danmark: |
|
|
Mariann Fischer BOEL |
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri |
|
Tyskland: |
|
|
Renate KÜNAST |
Forbundsminister for forbrugerbeskyttelse, fødevarer og landbrug |
|
Grækenland: |
|
|
Georgios DRYS |
Landbrugsminister |
|
Spanien: |
|
|
Miguel ARIAS CAÑETE |
Minister for landbrug, fiskeri og fødevarer |
|
Frankrig: |
|
|
François PATRIAT |
Landbrugs- og fiskeriminister |
|
Irland: |
|
|
Joe WALSH |
Minister for landbrug, fødevarer og udvikling af landdistrikterne |
|
Italien: |
|
|
Giovanni ALEMANNO |
Landbrugs- og skovbrugsminister |
|
Luxembourg: |
|
|
Fernand BODEN |
Minister for landbrug, vinavl og udvikling af landdistrikterne |
|
Nederlandene: |
|
|
Laurens-Jan BRINKHORST |
Minister for landbrug, naturforvaltning og fiskeri |
|
Østrig: |
|
|
Wilhelm MOLTERER |
Forbundsminister for landbrug og skovbrug samt miljø og vandforvaltning |
|
Portugal: |
|
|
Jaime SILVA |
Landbrugsråd ved Portugals Faste Repræsentation |
|
Finland: |
|
|
Raimo TAMMILETHO |
Minister for landbrug og skovbrug |
|
Sverige: |
|
|
Margareta WINBERG |
Landbrugsminister og minister med ansvar for ligestilling |
|
Det Forenede Kongerige: |
|
|
Margaret BECKETT |
Minister for miljø, fødevarer og landdistrikterne |
|
* * * | |
|
Kommissionen: |
|
|
David BYRNE |
Medlem |
|
Franz FISCHLER |
Medlem |
|
Günther VERHEUGEN |
Medlem |
Deltagere fra kandidatlande i Central- og Østeuropa, Cypern, Malta og Tyrkiet i mødet med EU's landbrugsministre tirsdag den 19. marts 2002:
|
Bulgarien: |
|
|
MehmedDIKME |
Landbrugsminister |
|
Cypern: |
|
|
Costas THEMISTOCLEOUS |
Landbrugsminister |
|
Den Tjekkiske Republik: |
|
|
Jan FENCL |
Landbrugsminister |
|
Estland: |
|
|
JaanusMARRANDI |
Landbrugsminister |
|
Ungarn: |
|
|
András VONZA |
Landbrugsminister |
|
Letland: |
|
|
Laimdato STRAUJUMA |
Statssekretær |
|
Aivars LAPINS |
Vicestatssekretær |
|
Litauen: |
|
|
Jeronimas KRAUJELIS |
Landbrugsminister |
|
Malta: |
|
|
Ninu ZAMMIT |
Landbrugsminister |
|
Polen: |
|
|
Jaroslav KALINOWSKI |
Vicepremierminister, minister for landbrug og udvikling af landdistrikterne |
|
Jerzy PLEWA |
Viceminister |
|
Rumænien: |
|
|
Ilie SARBU |
Landbrugsminister |
|
Valeriu STERIU |
Statssekretær for europæisk integration |
|
Den Slovakiske Republik: |
|
|
Pavel KONCOS |
Landbrugsminister |
|
Slovenien: |
|
|
Franci BUT |
Landbrugsminister |
|
Iztok JARC |
Statssekretær |
|
Tyrkiet: |
|
|
Husnu Yusuf GÖKALP |
Landbrugsminister |
Efter lange drøftelser nåede Rådet med kvalificeret flertal, idet den danske og den svenske delegation stemte imod og den britiske delegation undlod at stemme, til politisk enighed om et forslag til forordning om tobak (dok. 14521/01) som ændret på grundlag et kompromisforslag fra formandskabet, som Kommissionen har tilsluttet sig. Dette kompromis er ledsaget af en erklæring fra Kommissionen til optagelse i mødeprotokollen, som den tyske, nederlandske o g britiske delegation tilsluttede sig.
Forordningen fastsætter garantitærskler og præmier for tobak for høstårene 2002, 2003 og 2004 efter sortsgruppe og medlemsstat.
De vigtigste elementer i formandskabets kompromisforslaget er følgende:
– medtagelse af en henvisning i betragtning nr. 5 til traktatens artikel 152 - krav om et højt sundhedsbeskyttelsesniveau - og en henvisning i betragtning nr. 6 til opgaverne for Fællesskabsfonden for Tobak samt dens finansiering;
– Fællesskabsfonden for Tobak: den planlagte tilbageholdelse til finansiering af Fonden er fastsat til 2% af præmien for høståret 2002 og 3% for høståret 2003; denne tilbageholdelse kan hæves til 5% for høståret 2004 på grundlag af en rapport fra Kommissionen, som skal forelægges inden den 31. december 2003, om anvendelsen af Fondens bevillinger, i givet fald ledsaget af et forslag herom;
– auktionsordninger: dette system kan gælde for kontrakter med de producentsammenslutninger, som ønsker at deltage heri;
– national kvotereserve: producentmedlemsstaterne kan oprette deres nationale kvotereserve.
Forordningen vil blive vedtaget formelt uden debat på en kommende rådssamling.
Rådet vedtog med kvalificeret flertal, idet den svenske delegation undlod at stemme, en forordning om videreførelse af finansieringen af planerne for forbedring af kvalitet og fremme af afsætningen af visse nødder og johannesbrød ledsaget af en fælles erklæring fra Rådet og Kommissionen samt en erklæring fra den portugisiske delegation, som begge er optaget i mødeprotokollen.
Denne forordning
– giver producentorganisationer, hvis planer udløber i 2001, mulighed for at ansøge om fortsat finansiering af nøddearealer i højst et år; denne støtte må ikke overstige 241 EUR/ha og skal gælde arealer, der allerede modtager støtte i planens sidste år; EF-bidraget må højst udgøre 75%;
– bestemmer, at der skal ydes en særlig støtte for hasselnødder på 15 EUR/100 kg i et produktionsår til de producentorganisationer, som ikke er omfattet af den første foranstaltning.
Rådet tilkendegav sin interesse for formandskabets memorandum (dok. 6270/02) om landbrugsforsikringsordninger og risikohåndtering inden for landbrug og husdyrbrug og pålagde Rådets instanser at uddybe dets indhold og gennemgå de forslag, som medlemsstaterne og Kommissionen måtte forelægge det. Dette memorandum understreger forekomsten af ukontrollable naturskabte risici i landbruget samt økonomiske og miljømæssige risici og frem hæver især, at der for øjeblikket ikke findes nogen fælles og harmoniseret landbrugsforsikringsordning, hverken med hensyn til, hvordan risikohåndteringen er organiseret eller fungerer.
Det blev besluttet at tage dette spørgsmål op til fornyet behandling på en kommende samling efter den internationale konference om landbrugsrisici den 13.-14. maj 2002 i Madrid.
UDVIDELSEN OG LANDBRUGET: FORBEREDELSE AF MØDET MELLEM EU's LANDBRUGSMINISTRE OG KANDIDATLANDENES LANDBRUGSMINISTRE
Rådet noterede sig oplysningerne fra formandskabet om det uformelle møde mellem Fællesskabets landbrugsministre og kandidatlandenes ministre, der er berammet til den 19. marts 2002.
Det påhørte en redegørelse fra kommissær VERHEUGEN, FISCHLER og BYRNE om de vigtigste elementer i Kommissionens oplæg (Udvidelsen og landbruget: vellykket integration af de nye medlemsstater i den fælles landbrugspolitik - dok. 5638/02) og en rapport, som analyserer følgerne af udvidelsen for landbrugernes indkomster.
Rådet havde en indgående drøftelse om indholdet af disse dokumenter, idet drøftelserne hovedsagelig var centreret om direkte støtte, produktionskvoter og andre udbudsstyringsinstrumenter samt støtte til omstrukturering af landbruget i kandidatlandene.
DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK - MIDTVEJSREVISION AF AGENDA 2000 - Redegørelse for Tysklands holdning
Rådet påhørte den tyske delegations redegørelse for sin principielle holdning, jf. dok. 6817/02, til den politik, der skal føres på mellemlang og lang sigt på de forskellige området af landbruget.
FROSTSKADER PÅ OLIVENPLANTAGERNE I NORDSPANIEN
Den spanske delegation opfordrede Rådet til at se nærmere på spørgsmålet om de store skader, der er sket på oliventræerne i Spanien, som følge af de lave temperaturer i de første fjorten dage af december 2001 i det nordøstlige Spanien, i Aragon- og Catalogne-regionen. Disse ugunstige vejrforhold har ført til et betydeligt fald i olivenolieproduktionen samt til, at nogle oliventræer helt er gået ud eller delvist er indtørret.
Den spanske delegation så gerne, at Kommissionen gennemgår de mulige løsninger, for at man kan fortsætte med at dyrke denne afgrøde, der er det eneste realistiske alternativ for producenterne i disse regioner, der hovedsagelig er præget af landbrug.
Kommissær FISCHLER nævnte muligheden af eventuelt at ændre regionaludviklingsprogrammerne for at afbøde denne situation.
GARANTIER FRA TREDJELANDE FOR SÅ VIDT ANGÅR KONTROLLEN MED RESTKONCENTRATIONER I FØDEVARER
Den tyske delegation, der blev støttet af den franske delegation, gjorde Rådet og Kommissionen opmærksom på nødvendigheden af så hurtigt som muligt at foretage en revision af de kriterier, der anvendes i EU til at vurdere effektiviteten af de ordninger for kontrol med restkoncentrationer, som benyttes af tredjelande, som følge af den foruroligende stigning i antallet af tilfælde, hvor fødevarer, som navnlig er importeret fra Fjernøs ten, indeholder meget sundhedsfarlige restkoncentrationer.
Den understregede problemerne med at få tredjelandene til at overholde kontrolgarantierne og ønskede, at der anvendes tilsvarende kriterier for EF-produkter og importerede produkter.
Kommissær BYRNE oplyste i forbindelse med de tilfælde, som den tyske delegation nævnte i sit indlæg (import til Fællesskabet af fødevarer fra Kina, Vietnam og Indonesien, som indeholder spor af restkoncentrationer), at Kommissionen siden 1999 har ajourført en liste over tredjelande, som overholder kontrolgarantierne. Han mindede om, at kontrollen med restkoncentrationer i Fællesskabet består af tre dele, nemlig:
– kontrol på de steder, hvor fødevarerne kommer ind i Fællesskabet: han opfordrede medlemsstaterne til at skærpe den eksisterende kontrol, navnlig med fødevarer med oprindelse i Sydøstasien
– tredjelandene har fremlagt planer for kontrol med restkoncentrationer
– de inspektioner, der foretages af EF's Levnedsmiddel- og Veterinærkontor.
Den franske delegation gjorde Rådet og Kommissionen opmærksom på forringelsen af kornmarkedet i Frankrig og Fællesskabet, navnlig med udgangspunkt i den store stigning i importen af hvede, den mærkbare nedgang i hvedeprisen på det franske marked samt den faldende eksport. Da den nye høst ser ud til at blive stor, påpegede denne delegation, at situationen kan blive forringet yderligere.
Kommissær FISCHLER fremhævede markedssituationens udvikling i denne sektor, navnlig i forbindelse med importen, set i lyset af WTO-reglerne, og den store stigning i udbuddet af korn fra Central- og Østeuropa, der navnlig skyldes de mindskede transportomkostninger. Han gjorde ligeledes opmærksom på importen af en halv million tons korn fra USA.
Han gjorde opmærksom på, at det er muligt at drage en lære af denne situation, og at spørgsmålet om kornsektoren vil blive taget op inden for rammerne af næste midtvejsevaluering af den fælles landbrugspolitik.
MØDE MELLEM EU's LANDBRUGSMINISTRE OG KANDIDATLANDENES LANDBRUGSMINISTRE (den 19. marts 2002)
EU's landbrugsministre havde en drøftelse med de ti kandidatlande, som er direkte berørt af Kommissionens oplæg "Udvidelsen og landbruget: vellykket integration af de nye medlemsstater i den fælles landbrugspolitik" (dok. 5638/02) og påhørte indlæg fra de tre øvrige kandidatlande.
Bemærkningerne og indlæggene vedrørte hovedsagelig:
– varigheden af den påtænkte overgangsperiode (2004-2013) for den gradvise indførelse af direkte støtte;
– problemerne med at omsætte Fællesskabets regelværk, navnlig fællesskabsforskrifterne vedrørende fødevaresikkerhed;
– den periode (1995-1999), som Kommissionen har fastsat for indførelse af produktionskvoter (navnlig for mælk og sukker) og andre udbudsstyringsinstrumenter, samt de specifikke perioder for indførelse af referenceudbytter for den enkelte sektor;
– de muligheder, som de nye medlemsstater vil få for på visse betingelser at supplere den direkte støtte, der udbetales som led i en fællesskabsordning, med national støtte.
Ministrene noterede sig ligeledes indlæggene fra kommissær FISCHLER, VERHEUGEN og BYRNE, der især understregede, at:
– omstruktureringen af landbrugssektoren i kandidatlandene er det vigtigste aspekt i forbindelse med udvidelsen;
– en konsekvensanalyse, som Kommissionen for nylig har foretaget, viser, at en øjeblikkelig og fuldstændig indførelse af direkte støtte i disse lande vil påvirke omstruktureringen af denne sektor negativt;
– landbrugskapitlet bør betragtes mere generelt som led i den samlede pakke vedrørende udvidelsesforhandlingerne;
– overgangsforanstaltningerne vil muliggøre en øget fleksibilitet, som er nødvendig for tilpasningen af kandidatlandenes økonomier;
– det er bydende nødvendigt at overholde fællesskabsforskrifterne vedrørende fødevaresikkerhed.
Formandskabet gav udtryk for sin tilfredshed med dette møde og fastslog, at det havde givet alle deltagere mulighed for at tage ordet angående landbrugsafsnittet og tiltrædelsesforhandlingerne. Det bemærkede, at ministrenes bidrag vil være et vigtigt element i forbindelse med udarbejdelsen af de udkast til fælles holdninger, som snart ventes at blive fastlagt.
Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted http://ue.eu.int. Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets mødeprotokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten.
Veterinær- og plantesundhedsaftaler med tredjelande - Rådets konklusioner
(dok. 7170/02)
"Rådet havde en udveksling af synspunkter om veterinær- og plantesundhedsaftaler med tredjelande på baggrund af erfaringerne med de aftaler, der er blevet forhandlet og undertegnet siden 1995, samt oplysninger fra Kommissionen om de igangværende forhandlinger med bl.a. Chile.
Flere delegationer gav udtryk for, at disse aftaler er et vigtigt instrument med henblik på at lette samhandelen mellem Fællesskabet og dets samhandelspartnere, idet de sikrer opretholdelsen af det høje beskyttelsesniveau for menneskers, dyrs og planters sundhed, som Fællesskabet har fastsat. Nogle af dem fandt imidlertid dels, at en aftale med Chile skal være en model for de kommende aftaler med Mercosur-landene, og dels at man i forbindelse med de igangværende forha ndlinger og sonderende drøftelser med disse lande om indgåelse af bilaterale aftaler skal udnytte de indhøstede erfaringer og tage hensyn til visse svage punkter, der er blevet påpeget i de eksisterende aftaler, så det sikres, at de nye aftaler hurtigt bliver effektive og operationelle.
Endelig understregede delegationerne, at forhandlingerne med Chile skal afsluttes hurtigst muligt under hensyn til den forestående undertegnelse af en associeringsaftale. De tog til efterretning, at Kommissionen har til hensigt at arbejde tæt sammen med de nationale veterinær- og plantesundhedsmyndigheder under forhandlingerne om og forvaltningen af aftalen.
Kommissionen blev derfor opfordret til sammen med grupperne af cheferne for veterinær- og plantesundhedstjenesterne (i den såkaldte Potsdamgruppe for så vidt angår veterinærspørgsmål) at fortsætte forhandlingerne aktivt og løbende underrette Rådet. Dette har besluttet at vende tilbage til sagen, når resultaterne af de kommende kontakter med de chilenske myndigheder foreligger, på grundlag af det forhandlingsmandat, som Rådet vedtog i 1995, og eventuelt med udgangspunkt i supplerende forhandlingsdirektiver.
Parallelt med disse nye forhandlinger blev Kommissionen anmodet om hurtigt at løse de udestående spørgsmål i forbindelse med de eksisterende aftaler, dvs. gøre alt for, at aftalen med New Zealand hurtigt sættes i værk, og at de forpligtelser, som USA har påtaget sig med hensyn til sundhedsstatus ved aftalens undertegnelse, hurtigt kan få virkning."
(dok. PE-CONS 3601/02 - 3604/02)
Rådet vedtog efter den fælles beslutningsprocedure to forordninger om beskyttelse af skovene i Fællesskabet, én mod luftforurening og én mod brande, som indeholder Europa-Parlamentets ændringer fra førstebehandlingen.
Med disse forordninger forlænges Fællesskabets aktioner i disse sektorer med et år for således at videreføre og forbedre kendskabet til skovenes sundhedstilstand, skovbrande og forebyggelse og overvågning heraf. Det fastsættes heri, at Kommissionen inden den 30. juni 2002 skal forelægge Rådet og Europa-Parlamentet en beretning om disse forordningers anvendelse samt et forslag til revision, der navnlig skal indeholde oplysninger om økologiske, økonomiske og sociale aspekter og resultaterne af en costbenefitanalyse; de budgetmæssige virkninger af disse to foranstaltninger er henholdsvis 7,5 mio. EUR og 10,5 mio. EUR i 2002, en stigning på 2 mio. EUR i forhold til det oprindelige forslag (6,65 og 9,35 mio. EUR) og udgør globalt det tal, der er opført på 2002-budgettet.
UNRWA - Fællesskabets bidrag til budgettet for perioden 2002-2005
(dok. 6962/02)
Rådet vedtog afgørelsen om bemyndigelse af Kommissionen til at føre forhandlinger om en konvention mellem EF og UNRWA vedrørende Fællesskabets bidrag til UNRWA-budgettet for perioden 2002-2005.
Forbindelser med Middelhavsregionen - forberedelse af fjerde Euro-Middelhavs-industriministerkonference
(dok. 6966/1/02)
Rådet godkendte EU's fælles holdning med henblik på de konklusioner, der skal vedtages på fjerde Euro-Middelhavs-industriministerkonference, der skal afholdes den 9.-10. april 2002 i Malaga. Teksten vil blive forelagt Middelhavspartnerlandene og endeligt udformet efter forhandling med disse.
Polyethylenterephthalat - Ændring af en endelig antidumpingtold
(dok. 6691/02)
Efter at Kommissionen havde indledt en fornyet undersøgelse, ændrede Rådet den endelige antidumpingtold på importen til Fællesskabet fra den indiske virksomhed Futura Polymers Ltd., idet tolden sættes til 161,2 EUR/ton.
Ved forordning (EF) nr. 2603/2000 indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af visse typer polyethylenterephthalat, henhørende under KN-kode 3907 60 20, med oprindelse i bl.a. Indien med undtagelse af importen fra en række udtrykkeligt nævnte indiske virksomheder, som er omfattet af en lavere told.
Telefaxapparater til privat brug - Ophævelse af en endelig antidumpingtold
(dok. 6752/02)
Efter at Kommissionen havde indledt en fornyet undersøgelse, besluttede Rådet at ophæve forordningen om indførelse af en endelig antidumpingtold og afslutte antidumpingproceduren for import af disse produkter.
Ved Rådets forordning (EF) nr. 904/98 af 27. april 1998 blev der indført en endelig antidumpingtold på importen af telefaxapparater til privat brug, henhørende under KN-kode ex 8517 21 00 og med oprindelse
i Folkerepublikken Kina, Japan, Republikken Korea, Malaysia, Singapore, Taiwan og Thailand.
(dok. 5462/02)
Rådet vedtog en fælles holdning med henblik på udkastet til direktiv om forsikringsformidling i overensstemmelse med den enighed, der blev opnået på samlingen den 26. november 2001. Teksten vil blive forelagt Europa-Parlamentet til andenbehandling som led i den fælles beslutningsprocedure.
Formålet med direktivet er at opstille regler for at sikre et højt fagligt niveau hos forsikringsformidlerne på grundlag af en ensartet registrering af disse formidlere for således at gøre det lettere for dem at udføre deres aktiviteter på tværs af grænserne samt et højt beskyttelsesniveau med hensyn til forsikringstagernes interesser.
Aktindsigt i Rådets dokumenter
(dok. 5809/1/02 - 6269/02)
Rådet vedtog et svar på den bekræftende begæring om aktindsigt i Rådets dokumenter fra Celia HAMPTON. Den danske, spanske, franske, portugisiske, finske og svenske delegation stemte imod.
Rådet vedtog ligeledes et svar på udkastet til henstilling fra Jacob SÖDERMAN, Den Europæiske Ombudsmand, vedrørende Raphaël Vuittons klage (1542/2000/(PB)SM). Den danske, nederlandske, finske og svenske delegation stemte imod.