Kopi MPU: Talepapir til samrådsspørgsmål L, M, N og O vedrørende eksport af plastaffald

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 753)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
MPU, Alm. del - bilag 223 (Løbenr. 3522)

Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Christiansborg 1240 København K

DEPARTEMENTET         J.nr. M 3034-0463

 

Den 30. januar 2002

 

 

I forlængelse af samrådet dags dato om eksport af plastaffald fremsendes hermed i 70 eksemplarer talenotits vedrørende spørgsmål L, M, N og O (alm. del - bilag 113).

 

 

 

 

 

 

 

Hans Chr. Schmidt /

Claus Torp

 

MILJØMINISTERIET

S A M R Å D S N O T I T S

DEPARTEMENTET     J.nr. 3034-0463

 

 

Den 30. januar 2002

 

 

Notits til brug for miljøministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. L-O

(alm. del - bilag 113 ) i Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 30. januar 2002.

 

Spørgsmål L

"Ministeren bedes redegøre for, hvor store mængder plastaffald danske virksomheder uden tilladelse har eksporteret til Indien og andre fattige lande."

Svar

Her i landet har det siden 1998 været forbudt at eksportere farligt affald til udviklingslandene, heriblandt Indien. Forbuddet er gennemført i EU's transportforordning på baggrund af en beslutning under Basel konventionen.

Derimod er det ikke forbudt at eksportere ikke-farligt affald fra Danmark til rige eller fattige lande. Men selvfølgelig skal man følge de rigtige procedurer. Desuden skal det respekteres, hvis der er nogen af landene, der ikke ønsker at modtage dette affald eller ønsker særlige procedurer.

Plastaffald er i international sammenhæng - det være sig både i EU, OECD og i henhold til Basel konventionen - listet som ufarligt affald. Som sådan skal det ikke anmeldes, hvis det transporteres imellem EU såvel som andre OECD lande.

Med hensyn til udviklingslandene så har EU kommissionen spurgt alle ikke OECD-landene, om de ønsker at modtage det grøn-listede affald til nyttiggørelse, og om de i givet fald ønsker, at eksporten anmeldes inden affaldet fremsendes.

Landene har svaret meget forskelligt, idet nogen lande ønsker fri handel, andre en anmeldelse og igen andre, at de ikke ønsker at importere affaldet.

Svarerne fra udviklingslandene skal selvfølgelig respekteres.

 

I Udenrigshandelsstatistikken for 2000 kan det ses at der er blevet eksporteret plastaffald til hovedsageligt Hong Kong, men også til Indien, Malaysia og Ægypten.

Af disse lande har kun Hong Kong accepteret at modtage plastaffald uden en forudgående anmeldelse.

Det vil sige, at med hensyn til eksporter uden anmeldelse så drejer det sig om 472 tons plastaffald til henholdsvis Indien, Malaysia og Ægypten ifølge Udenrigshandelsstatistikken.

Til Ægypten er der eksporteret 1,4 tons PVC affald. Ægypten har imidlertid tilkendegivet overfor Kommissionen, at de ikke ønsker at importere nogen former for plastaffald, hvorfor jeg ser på transporten til Ægypten med stor bekymring fordi der er tale om en overtrædelse af et lands ret til at sige nej til at modtage affald.

Spørgsmål M

"Hvilke konkrete skridt påtænker ministeren sig at tage for at sikre, at denne ikke tilladte eksport bliver stoppet?"

Svar

Det er svært at forfølge sagerne om affaldsplasteksport uden anmeldelse og eksporten til Ægypten konkret. Oplysning om hvem der har eksporteret, er afgivet til Danmarks Statistik og er fortrolige og er jo netop ikke oplyst til kommunerne.

Det er kommunernes pligt at føre tilsyn med al eksport af affald også eksport af ikke farligt affald.

Miljøstyrelsen har således i maj sidste år sendt et brev til alle landets kommuner, hvor der udtrykkeligt gøres opmærksom på, at kommunerne skal være opmærksomme på, at visse udviklingslande har specielle procedurer og forbehold, når det drejer som om grøn-listet affald, det vil sige affald, som er opført på listen i transportforordningen som ikke farligt affald. Jeg vil desuden i den nærmeste fremtid indskærpe overfor kommunerne kravet til tilsynet i forbindelse med eksporter til udviklingslandene.

I den vejledning som Miljøstyrelsen har lavet om EU's Transportforordning fremgår det tydeligt, at der er specielle regler for grøn-listet affald, når det skal eksporteres til ikke-OECD lande, og at virksomheder, inden de påbegynder en eksport, altid skal meddele dette til kommunen.

 

Miljøstyrelsen har oplyst, at netop kommunernes tilsyn med import og eksport af affald er et af emnerne i kommunernes tilsynsberetning for 2002.

Spørgsmål N

"Hvilke konkrete skridt vil ministeren tage for at forhindre, at der i fremtiden sker ikke tilladt eksport af miljøfarlige affaldsprodukter til fattige lande?"

Svar

Det affald som uden anmeldelse er sendt til Indien, Malaysia og Ægypten er ikke farligt affald.

Med hensyn til det farlige affald er det Miljøstyrelsens vurdering , at landets kommuner og virksomhederne er opmærksomme på, at det er forbudt at sende dette affald til de fattige lande, og at det skal anmeldes, hvis det skal eksporteres til et EU eller et OECD land.

I forbindelse med min udmelding til landets kommuner om reglerne for eksport af grøn-listet affald vil jeg dog også indskærpe, at farligt affald ikke må sendes til udviklingslandene. Jeg vil i den forbindelse opfordre kommunerne til at videresende min udmelding til de virksomheder, som gennemfører eller kunne tænkes at gennemføre affaldseksporter.

Hertil kommer, at vi i eftermiddag skal 1. behandle forslaget om en certificeringsordning for affaldsmæglere, som jeg anser for et væsentligt bidrag til at sikre at mæglere er opmærksom på og følger reglerne i forbindelse med eksport (og import) af affald.

Spørgsmål O

"I hvilket omfang er der efter ministerens opfattelse tale om, at forarbejdningen af det uden tilladelse eksporterede plastaffald har udgjort sundhedsmæssig risiko for blandt andet børn ansat i de indiske genbrugsfabrikker?"

Svar

Generelt er det kommunerne, der har tilsynet med, at behandlingen af affaldet foregår på miljømæssig forsvarlig vis.

Grøn-listet affald må kun sendes til et af modtagerlandet godkendt anlæg. Den eneste mulighed danske myndigheder har er at kontrollere, at anlægget er godkendt i det pågældende land. Hvis et anlæg er godkendt er det ikke muligt at undgå transporten.

Parterne til Basel konventionen er dog begyndt at udarbejde vejledninger om behandling af forskellige typer af affald. På et netop afsluttet Basel konventions møde er parterne til Basel konventionen blevet enige om en vejledning i behandling af plastaffald, som inkluderer, hvordan man undgår sundheds- og miljømæssige problemer i forbindelse med behandling af plastaffald.