Hjælpemenu

Hovedmenu

Modtagelse af 13 deporterede palæstinensere

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 723)
udenrigsministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

22. maj 2002

 

 

 

 

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministeriets notat vedrørende krisen i Fødselskirken i Betlehem. Modtagelse i visse EU-lande og på Cypern af 13 deporterede palæstinensere.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

NOTAT

Til:

Folketingets Europaudvalg.

J.nr.:

17.Dan.1-92

CC:

Bilag:

Fra:

Dato:

22. maj 2002

Emne:

Krisen i Fødselskirken i Betlehem. Modtagelse i visse EU-lande og på Cypern af 13 deporterede palæstinensere.

På rådsmødet (Udenrigsministre) den 13. maj 2002 drøftedes mulighederne for i et eller flere EU-lande i en begrænset periode at modtage den gruppe på 13 palæstinensere, der var blevet overført til Cypern som led i aftalen om løsningen på krisen om besættelsen/belejringen af Fødselskirken i Betlehem. I aftalen er Israel og Den Palæstinensiske Selvstyremyndighed enige om at betegne gruppen som "væ bnede aktivister tilhørende den hårde kærne" ("hard core militants"). Ifølge den palæstinensiske side gælder dette dog kun 10 af de 13, ifølge Israel dem alle.

For at få placeret gruppen i medlemslandene fortsatte EU drøftelserne i de følgende dage. Den 20. ds. nåede man frem til følgende fordeling: Spanien og Italien hver 3, Irland og Grækenland hver 2 samt Belgien og Portugal hver 1. Danmark og de øvrige medlemslande afviste at modtage nogen, hvorfor Cypern til sidst indvilgede i at tage 1.

Modtagerlandene lagde under forhandlingerne vægt på at nå frem til en vis fælles EU-forståelse om behandlingen af de 13, deres status m.m. Rådet vedtog derfor den 21. ds. et sæt retningslinier i form af en fælles holdning om "midlertidig modtagelse i EU-medlemslande af visse palæstinensere". Den fælles holdning formaliserer fordelingen af de 12 af de 13, som får adgang til de pågældende medlemslande fo r en periode af op til 12 måneder. Det præciseres desuden, at ingen af de 12 palæstinensere får adgang til andre medlemslande end modtagerlandet.

 

Konsularkontoret