Rådsmøde landbrugsministre 27/5 2002 Samlenotat

Kommissionen har ved KOM(2002) 139 endelig af 15. marts 2002 fremsendt forslag om ændring af forordning (EØF) nr. 2081/92 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler. Forslaget er oversendt til Rådet den 15. marts 2002.

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktatens artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der er tale om gennemførelse af den fælles landbrugspolitik.

Det primære formål med forslaget er at fastsætte procedurer, som sikrer, at produkter fra WTO-lande og andre tredjelande gives adgang til beskyttelse under ordningen, ligesom berørte borgere i de pågældende lande tillægges mulighed for at gøre indsigelse mod ansøgninger indgivet af medlemslande. Herudover foreslås en justering af produktgrupperne omfattet af ordningen samt visse opdateringer. Der er bl.a. tale om tilpasnin ger til TRIPS-aftalen, som i dag på fødevareområdet kun omfatter beskyttelse af vin og spiritus, men hvor der pågår forhandlinger i WTO-regi om at udvide beskyttelsesområdet til andre produktgrupper.

Men hensyn til forslagets relationer til TRIPS-aftalen peger Kommissionen specielt på, at man i forslaget tager hensyn til TRIPS-aftalens artikel 22 om anerkendelse af geografiske betegnelser og TRIPS-aftalens artikel 25, stk. 5 vedrørende muligheden for at anvende enslydende geografiske betegnelser og varemærker.

Forslaget åbner mulighed for, at også betegnelser for vineddike kan beskyttes under ordningen, uagtet at vin og spiritus ikke er omfattet af forordningens bestemmelser. Samtidig foreslås det, at mineral- og kildevand fjernes fra forordningens anvendelsesområde, da det ikke ses hensigtsmæssigt eller nødvendigt at medtage disse produkttyper. Der foreslås en overgangsordning på 5 år fra ikrafttrædelsesdatoen før sletning af allerede registrerede betegnelser i den pågældende kategori.

De nugældende bestemmelser om høring af andre medlemsstater, på hvis territorium der findes et geografisk område med samme betegnelse, som der ansøges om beskyttelse på basis af, foreslås udvidet til også at gælde for tredjelande, som er anerkendt at opfylde ækvivalensbetingelser og godkendt i forskriftskomitéprocedure. Det foreslås, at enslydende betegnelser skal kunne registreres under behørig hensyntagen til lokal skik og sædvane og den faktiske risiko for forveksling, samt at man i sådanne tilfælde skal angive oprindelsesstaten på etiketten.

Det foreslås endvidere

• præciseret, at private kontrolorganer for at blive godkendt af en medlemsstat skal opfylde kravene i den seneste gældende udgave af standard EN 45011,
• at Kommissionens afgørelser i sager, hvor en medlemsstat klager over, at et krav i en varespecifikation fra en anden medlemsstat ikke er opfyldt, skal offentliggøres,
• medtaget en bestemmelse om, at en sammenslutning, som har fået imødekommet en ansøgning om registrering af en betegnelse, efter behørig begrundelse kan få registreringen annulleret,
• at det som supplerende betingelse for at anvende forordningens bestemmelser på landbrugsprodukter og levnedsmidler fra tredjelande skal kræves, at der i det pågældende tredjeland findes en indsigelsesret, som svarer til forordningens bestemmelser,
• indsat en bestemmelse, hvorefter Kommissionen på anmodning fra et tredjeland og under iagttagelse af forskriftskomitéproceduren kan konstatere, at det pågældende tredjeland opfylder de ækvivalensbetingelser, som er en forudsætning for anvendelse af forordningens bestemmelser på produkter fra tredjelande,
• medtaget en procedure for, hvorledes ansøgninger fra tredjelande om registrering af betegnelser under forordningen skal ske, herunder om håndtering af indsigelser fra hhv. borgere i EU-medlemslande, borgere i WTO-medlemslande og borgere i tredjelande, hvis lovgivning er konstateret ækvivalent i henhold til forordningen. Der foreslås tillige fastsat mulighed for ændring af specifikationer for betegnelser fra tredjelande parallelt med de for betegnelser fr a EU-lande gældende, og
• fastsat en indsigelsesprocedure for fysiske og juridiske personer, der er statsborgere i WTO-medlemslande samt tredjelande, hvis lovgivning er konstateret ækvivalent i henhold til forordningen, således at retmæssigt berørte kan gøre indsigelse mod ansøgninger fra EU-medlemsstater. De pågældende tredjelande pålægges i denne forbindelse at sikre, at deres statsborgere får adgang til at gøre sig bekendt med regis treringsansøgninger under ordningen.

Muligheden for at fastsætte en overgangsperiode i forbindelse med registrering af en betegnelse i henhold til den begrænsede procedure under artikel 17 foreslås slettet. Samtidig foreslås den tilsvarende bestemmelse for ansøgninger under normal procedure udvidet til at omfatte også ansøgninger fra tredjelande.

Der indføres en ny type overgangsperiode, hvorefter der samtidig kan anvendes en registreret betegnelse og en betegnelse for et sted i EU eller i et tredjeland, hvis system er anerkendt som ækvivalent, såfremt den pågældende betegnelse har været anvendt retmæssigt og i overensstemmelse med god skik og sædvane på EU’s område i mindst 25 år før ikrafttrædelsen af forordning 2081/92 den 24. juli 1993; s&ari mt det godtgøres, at formålet med anvendelsen på intet tidspunkt har været at udnytte den registrerede betegnelses ry og at anvendelsen ikke kan eller har kunnet vildlede med hensyn til produktets virkelige oprindelse. Den samtidige anvendelse kan ske i 15 år under forudsætning af, at oprindelsesstaten anføres på etiketten.

Endvidere foreslås, at ansøgninger om varemærker, der strider mod beskyttelse opnået i henhold til forordningen, skal afvises, såfremt ansøgningen indgives efter datoen for Kommissionens modtagelse af ansøgning om registrering i stedet for som nu efter tidspunktet for offentliggørelse af ansøgningen i EF-tidende. Bestemmelserne om, hvornår man ved god tro under anvendelse på EU’s område kan opretholde et va lig;rke, foreslås udvidet til også at omfatte situationer, hvor ansøgningen er indgivet men registreringen endnu ikke sket, eller hvor varemærket er hævdvundet.

Bestemmelserne vedrørende forskriftskomitéproceduren foreslås justeret i henhold til de nu gældende komitologibestemmelser i henhold til Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999.

Bestemmelsen vedrørende indgivelse af ansøgninger under den begrænsede procedure foreslås slettet, da muligheden herfor for længst er udløbet.

Der foreligger endnu ikke udtalelser fra Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg eller Regionsudvalget.

Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 951 af 10. december 1993 om landbrugsvarer og levnedsmidler med særlige karakteristika.

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, og en vedtagelse skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Forslaget må dog vurderes at være problematisk i forhold til markedsføringen af danske fødevarer og vil derfor også kunne medføre samfunds- og erhvervsøkonomiske omkostninger.

Eventuelle samfundsøkonomiske konsekvenser beror dog på de fremtidige endnu ukendte tredjelandeansøgninger om anerkendelse af geografiske betegnelser, som forslaget åbner mulighed for, at tredjelande kan indgive.

I §2-udvalget har Forbrugerrådet anført, at det ikke er hensigtsmæssigt at fjerne muligheden for at fastsætte en overgangsperiode i forbindelse med registrering af en betegnelse i henhold til den begrænsede procedure under artikel 17.

Mejeriforeningen har efterfølgende i et skriftligt høringssvar anført, at levnedsmiddelproduktion i Danmark har en karakter, der både aktuelt og i fremtiden vanskeliggør, at danske virksomheder vil kunne få gavn af EU’s system for beskyttelse af betegnelser. Udbredelse af systemet og lempeligere adgang til beskyttelse af betegnelser kan derfor efter Mejeriforeningens mening ikke være i dansk interesse.

Mejeriforeningen forventer, at listen over beskyttede betegnelser, der ud fra en dansk betragtning er uønsket, med forslaget vil forlænges ganske betragteligt. Mejeriforeningen finder, at denne udvikling vil være meget uheldig for danske producenter, så længe der endnu ikke er udarbejdet den liste over generiske betegnelser, som forordningen kræver.

Mejeriforeningen modsætter sig de foreslåede ændringer i overgangsbestemmelser. Mejeriforeningen anmoder Fødevareministeriet om stærkest muligt at modsætte sig Kommissionens forslag til ændring af forordning 2081/92. Mejeriforeningen gør opmærksom på, at man fra dansk side ved selve forordningens vedtagelse i 1992 var stærkt modstander af forordningen og frygtede, at den ville blive misbrugt. Mejeriforeningen finder, at d enne frygt har vist sig absolut berettiget, og Mejeriforeningen forudser, at de skader, som dansk fødevareproduktion nu påføres gennem 2081/92 ved dennes "ophøjelse" til TRIPS, vil blive udstrakt til ikke blot at dække Europa, men hele WTO-området.

FødevareIndustrien kan i et efterfølgende skriftligt høringssvar fuldt ud tilslutte sig Mejeriforeningens kommentarer. Ændringsforslaget bør efter FødevareIndustriens opfattelse ses i lyset af, at visse dele af EU ønsker etablering af et globalt dækkende netværk af gensidige anerkendte systemer for beskyttelse af oprindelsesbetegnelser. FødevareIndustrien deler ikke dette ønske og kan ku n fraråde enhver støtte til forslaget. FødevareIndustrien opfordrer til, at der fra dansk side udvises størst mulig modstand i forhold til forslaget.

Landbrugsraadet henviser i et efterfølgende skriftligt høringssvar til den foreløbige drøftelse i §2-udvalget (landbrug), hvor Landbrugsraadet bl.a. anførte, at det især var vigtigt at sikre passende overgangsperioder på områder, hvor det kunne blive nødvendigt at ændre navne på produkter. Landbrugsraadet kan i øvrigt fuldt ud tilslutte sig Mejeriforeningens kommentarer.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug) den 22. april 2002, jf. aktuelt notat af 11. april 2002. Der er endvidere fremsendt grundnotat om sagen den 14. maj 2002 til Folketingets Europaudvalg.