Grundnotat om vilkår for tiltrædelse til Den internationale Søfartsorganisation IMO
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 700)
transportministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
ERU, Alm. del - bilag 304
(Løbenr. 14311)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomi- og Erhvervsministeriets grundnotat vedrørende Kommissionens henstilling til Rådet om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede og føre forhandlinger med Den internationale Søfartsorganisation (IMO) om betingelser og vilkår for Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse , dokument SEC(2002) 381.
|
Sag 199924504 SFS/ASS
|
Kommissionens henstilling til Rådet om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede og føre forhandlinger med Den internationale Søfartsorganisation (IMO) om betingelser og vilkår for Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse – SEC(2002) 381
Resumé
Kommissionen ønsker på Fællesskabets vegne at indlede forhandlinger med FNs internationale søfartsorganisation (IMO) med henblik på Fællesskabets fulde medlemskab. Kommissionen foreslår endvidere en overgangsordning i forhold til visse af IMOs komitéer med henblik på at forbedre Fællesskabets koordinering af holdningerne i forbindelse med forhandlinger i IMO.
Forslaget kræver ikke lovændring og skønnes ikke at få statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.
- Baggrund og indhold
- Nærheds- og proportionalitets princippet
- Gældende dansk ret
- Høring
- Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
- Samfundsøkonomiske konsekvenser
- Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
I lyset af Fællesskabets voksende kompetence på området for søsikkerhed foreslår Kommissionen, at Fællesskabet bliver fuldt medlem af FNs internationale søfartsorganisation (IMO).
Henstillingen peger i den forbindelse blandt andet på, at hverken Fællesskabet eller Kommissionen i dag har mulighed for at forhandle eller udtale sig på vegne af de 15 EU medlemslande, uanset de i IMO drøftede spørgsmål vedrører områder, som er harmoniseret inden for Fællesskabet.
Kommissionen finder, at egentlig deltagelse i IMO fra Fællesskabets side er nødvendig for at sikre sammenhæng i Fællesskabets holdning samt for at styrke Fællesskabets position på den internationale scene. Kommissionen anfører i den forbindelse, at IMO er det mest egnede forum til at fastsætte internationale standarder for skibes sikkerhed og forebyggelse af forurening fra skibe.
I henhold til traktatens artikel 300 henstiller Kommissionen derfor til Rådet, at det bemyndiger Kommissionen til på Fællesskabets vegne at indlede og føre forhandlinger med IMO om betingelser og vilkår for Fællesskabets medlemskab. Kommissionen henstiller endvidere, at Rådet vedtager en række forhandlingsdirektiver (forhandlingsmandat), samt at der udpeges et særligt udvalg til at bistå Kommissionen i arbejdet. Kommissionen hen stiller endelig til Rådet, at det opfordrer medlemsstaterne til aktivt at støtte de beskrevne mål i henhold til traktatens artikel 10.
Da IMO-konventionen kun giver stater mulighed for medlemskab, indebærer Fællesskabets tiltrædelse, at IMO-konventionen ændres. Vedtagelse heraf forudsætter to tredjedeles flertal blandt IMOs 160 medlemsstater samt deres skriftlige tiltræden (ratifikation).
Da procedurerne for en sådan konventionsændring er meget omfattende og langstrakte, lægger forslaget op til en overgangsordning med henblik på at forbedre Fællesskabets koordinering af holdningerne i IMO.
Den formaliserede overgangsordning indebærer, at Fællesskabets, Kommissionens og medlemsstaternes respektive kompetence til at agere i IMO tilpasses efter graden af harmonisering på området. Overgangsordningen vil svare til ordningen under Fællesskabets forudsatte fulde medlemskab. Kommissionen vil således skulle udtale sig på Fællesskabets vegne på områder, der er fuldstændigt harmoniseret. Vedrører Fællesska bets koordinering et område med national kompetence, udtaler medlemsstaterne sig på egne vegne og stemmer individuelt. På områder med delt kompetence vil formandskabet eller Kommissionen udtale sig, hvis der er opnået fælles holdning, mens medlemsstaterne vil udtale sig individuelt, hvis dette ikke er tilfældet.
Endelig foreslås Kommissionens repræsentation ved IMO styrket.
Kommissionen har ikke konkret forholdt sig til nærheds- og proportionalitetsprincippet. Kommissionen har dog anført, at det er nødvendigt at styrke Fællesskabets deltagelse i IMO for at opfylde Fællesskabets forpligtelser for så vidt angår ekstern kompetence, og for at garantere sammenhæng i Fællesskabets holdning i denne sektor.
Regeringens stillingtagen til, i hvilket omfang disse principper er tilgodeset vil afhænge af den igangværende vurdering af forslaget. Der vil blive oplyst herom i et supplerende notat.
Danmark ratificerede IMO-Konventionen i 1959 og har siden været medlem af organisationen. Konventionen er senest offentliggjort i Lovtidende C ved bekendtgørelse nr. 25 af 17. marts 1988 af konvention af 6. marts 1948 med senere ændringer angående Den internationale Søfartsorganisation (IMO).
Forslaget sendes i høring i Skibsfartspolitisk Specialudvalg. Der vil blive fremsendt et supplerende notat om høringsresultatet.
Rådets vedtagelse af et forhandlingsmandat medfører ikke lovændring. Den ændring af IMO-Konventionen, som skal finde sted, før en endelig aftale mellem Fællesskabet og IMO vil kunne indgås, forudsætter heller ikke lovændring. En ændret traktat vil blive offentliggjort i Lovtidende C.
Forslaget skønnes ikke at få statsfinansielle konsekvenser.
Forslagets samfundsøkonomiske konsekvenser kan ikke umiddelbart vurderes, da spørgsmålet afhænger af Fællesskabets mulighed for at varetage dansk skibsfarts interesser i IMO.
Forslaget her ikke tidligere være forelagt.