Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde udenrigsministre 13/5 02 Tillæg til bilag 647

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 666)
udenrigsministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

3. maj 2002

 

 

 

 

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 8. maj 2002 – dagsordenspunkt rådsmøde (udenrigsministre) den 13. maj 2002 – vedlægges Udenrigsministeriets reviderede notat vedrørende dagsordenens punkt 8.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

REVIDERET AKTUELT NOTAT

Til:

Folketingets Europaudvalg

J.nr.:

Fra:

Udenrigsministeriet

Dato:

3. maj 2002

Emne:

Rådsmøde (udenrigsministre) den 13. maj 2002. Dagsordenspunkt 8: Mellemøsten

Nyt notat.

På baggrund af den seneste, dramatiske udvikling i den israelsk-palæstinensiske konflikt ventes der på rådsmødet en drøftelse af, hvordan EU kan bidrage til at bedre situationen og sikre fremdrift i fredsprocessen.

Israelske styrker har trukket sig ud af en række byer på Vestbredden, men samtidig slået en ring omkring byerne. Israel trængte tidligt mandag den 29. april 2002 ind i Hebron, der sammen med Jeriko hidtil havde været uberørt af israelske angreb.

Israel og den palæstinensiske ledelse har accepteret et amerikansk forslag, der har afsluttet belejringen af Arafats hovedkvarter og gjort det muligt for Arafat at forlade sit hovedkvarter. De seks eftersøgte palæstinensere, der hidtil har befundet sig i hovedkvarteret, sættes i henhold til denne plan i fængsel under bevogtning af amerikanske og britiske vagter. De seks palæstinensere, er af en palæstinensisk militærdomstol blevet idømt mellem et og atten års fængsel. De fem er dømt for at stå bag mordet på den israelske turistminister, Rehavam Zeevi, den sjette person er mistænkt for at være involveret i våbensmuglingen på Karina-A.

Den 19. april vedtog Sikkerhedsrådet resolution 1405 om en fact-finding mission til Jenin for at afklare, om der har fundet krigsforbrydelser sted. Missionen bestod af den tidligere finske præsident Martti Ahtisaari (formand), tidligere flygtningehøjkommissær Sadako Ogata, Japan og den tidligere chef for Internationale Røde Kors (ICRC) Cornelio Sommaruga, Schweiz. Som rådgiver vedrørende international humanit&ae lig;r folkeret deltog chefen for Udenrigsministeriets Menneskerettighedsenhed, ambassadør Tyge Lehmann. Israel nægtede imidlertid missionen adgang med henvisning til uoverensstemmelser omkring tolkningen af missionens mandat. FN’s generalsekretær har efter samråd med Sikkerhedsrådet den 1. maj indstillet missionen.

Tyskland har fremlagt et forslag til en israelsk-palæstinensisk fredsskitse. Skitsen, der søger at integrere elementer fra tidligere initiativer (Mitchell, Tenet, Peres-Abu Ala, saudiske initiativ), indeholder bl.a. følgende elementer: adskillelse af parterne, proklamation af en palæstinensisk stat, gensidig anerkendelse, internationale garantier og forhandlinger om en omfattende fredsaftale. Samtidig har den israelske premierminister Ariel Sharon forelagt den am erikanske udenrigsminister Powell et forslag om afholdelse af en ny regional Mellemøst-konference (Madrid 2).

Den humanitære situation for den palæstinensiske befolkning er som følge af den israelske hærs fremfærd alvorlig. Ifølge Røde Kors/ Røde Halvmåne og UNRWA (FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge) respekterer Israel ikke retten til humanitær adgang.

Mellemøst-kvartetten, der består af repræsentanter fra USA, EU, Rusland og FN arbejder på at bringe situationen under kontrol. Mellemøst-kvartetten mødtes den 2. maj 2002 i Washington og udtrykte enighed om linierne i Mellemøst-politikken. Det blev besluttet at arbejde hen imod afholdelsen af en international konference om Mellemøsten og nødvendigheden af at arbejde hen imod oprettelsen af en palæstinensisk stat blev unders treget.

Eftersom spørgsmålet om fredsprocessen i Mellemøsten drejer sig om EU’s fælles udenrigspolitik har overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet ikke været relevante i denne forbindelse.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 15.-16. april 2002.