Kopi SAU: Svar på S - 1761 om momssatser for fødevarer
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 663)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
SAU, Alm. del - bilag 288 (Løbenr. 12307)
SkatteministerietJ.nr.5.02-218-186
Til
Folketingets Lov- og Parlamentssekretariat
Hermed fremsendes svar på spørgsmål S 1761 indleveret af Lone Møller (S).
Svend Erik Hovmand
Vil ministeren oplyse, hvor mange EU-lande der har differentieret momssystem med lav moms på fødevarer, samt oplyse hvor mange af disse lande der har en generel fødevaremoms, og hvor mange der skelner mellem sunde fødevarer og andre fødevarer?
Svar:
EU-landenes momssatser for fødevarer og deres normalsatser
|
Land |
Sats/satser for fødevarer (%) |
Normalsats (%) |
|
Belgien |
6 12 21 |
21 |
|
Danmark |
25 |
25 |
|
Finland |
17 |
22 |
|
Frankrig |
5,5 19,5 |
19,5 |
|
Grækenland |
8 |
18 |
|
Irland |
0 12,5 |
20 |
|
Italien |
4 10 |
20 |
|
Luxembourg |
3 |
15 |
|
Nederlandene |
6 |
19 |
|
Portugal |
5 12 17 |
17 |
|
Spanien |
4 7 |
16 |
|
Sverige |
12 25 |
25 |
|
Tyskland |
7 16 |
16 |
|
UK |
0 17,5 |
17,5 |
|
Østrig |
10 |
20 |
Ud af de 14 lande, der anvender en nedsat momssats på fødevarer, har 5 lande (Finland, Grækenland, Luxembourg, Nederlandene og Østrig) en generel fødevaremoms, det vil sige den samme sats for alle fødevarer, idet der ikke skelnes mellem fødevarerne (sunde fødevarer contra andre fødevarer, basisfødevarer contra luksusvarer eller efter andre kriterier).
Situationen i de 9 lande, som har en differentieret fødevaremoms, ser i hovedtræk således ud:
Sverige anvender nedsat sats på alle fødevarer - mad og drikkevarer – undtagen vand fra vandværker, spiritus, vin og stærkt øl samt tobaksvarer.
Belgien anvender en nedsat sats på 6 % på de fleste fødevarer. Dog anvendes en sats på 12 % på margarine og normalsatsen på 21 % anvendes på blandt andet spiselige havdyr og kaviar.
Irland og UK anvender nedsat sats på 0 % på de fleste fødevarer. Dog anvender Irland en sats på 12,5 % og UK normalsatsen 17,5 % på blandt andet leveringer af tilberedte retter og visse meget forarbejdede produkter såsom konsumis og chokolade samt drikkevarer, der er industrielt fremstillet eller pålagt en punktafgift.
Spanien anvender en nedsat sats på 7 % på de fleste fødevarer, men har dog en særlig lav momssats på 4 % på visse varer, herunder brød, kornprodukter, mælk, ost, æg, frugt, grønsager, kartofler og andre rodfrugter.
Italien anvender en nedsat sats på 10 % på de fleste fødevarer men har dog en særlig lav momssats på 4 % på visse varer, herunder fisk, frisk mælk, smør og ost, frugt og grønsager, ris, pasta, og spiseolier.
Portugal anvender en reduceret sats på 5 % på de fleste basisfødevarer, herunder korn og varer fremstillet hovedsageligt af kornprodukter, frisk og frosset kød samt noget indmad, visse fisk og skaldyr, mælk og mælkeprodukter, spiseolie, frisk frugt og grønsager. Herudover anvendes en momssats på 12 % for nogle varer, herunder kød og fisk på dåse, visse ferske og røgede fisk samt visse skaldyr. For de øvrig e fødevarer anvendes normalsatsen på 17 %.
Frankrig anvender en nedsat sats på 5,5 % på fødevarer med undtagelse af visse varer, som pålægges normalsatsen. Af sidstnævnte varer kan nævnes alkoholholdige drikke, konfekture, varer med chokolade eller kakaoindhold, margarine og kaviar.
Tyskland anvender en nedsat sats på 7 % på de stort set alle fødevarer med undtagelse af alkoholholdige drikkevarer og tobak, hvor der anvendes normalsatsen på 16 %.