Hjælpemenu

Hovedmenu

Komitésag om optagelse af aktivstoffet picolinafen

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 610)
miljøministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

16. april 2002

 

 

 

 

KOMITÉSAG

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministeriets notat om forslag til kommissionsdirektiv om optagelse af aktivstoffet picolinafen på bilag I til direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler.

Forslaget forventes til afstemning den 18.-19. april 2002 efter revisionskomitéprocedure (IIIa).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

MILJØstyrelsen 15. april 2002

Pesticidkontoret J. nr. M 1034-0051

STM/ABA/11

LKJ/6

 

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Forslag til kommissionsdirektiv om optagelse af aktivstoffet picolinafen på bilag I til direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler

Ovennævnte forslag er beskrevet i vedlagte grundnotat.

Forslaget drejer sig om optagelse af aktivstoffet picolinafen på bilag I (postivlisten) til direktivet om plantebeskyttelsesmidler. Forslaget forventes til afstemning den 18. – 19. april 2002 efter revisions-komitéprocedure (IIIa).

Da picolinafen ikke har været på markedet i EU før den 26. juli 1993 er baggrunden for forslaget direktivets artikel 6, stk. 2 og 3 om proceduren for optagelse af nye EU-stoffer på bilag I. Når et aktivstof er optaget på bilag I, er det en national opgave at tage stilling til – inden for rammerne af direktivet – om de plantebeskyttelsesmidler, aktivstoffet indgår i, kan godkendes til brug i det pågælde>

Picolinafen er blevet vurderet af medlemsstaten Tyskland og derefter behandlet i arbejdsgrupper under kommissionen, hvor alle 15 EU-landes pesticidmyndigheder har deltaget. Vurderingen af picolinafen ud fra det ansøgte anvendelsesområde – bekæmpelse af ukrudt i korn – har vist, at det kan antages, at picolinafen og picolinafen-holdige midler opfyld erne for optagelse på bilag I; dvs. at der ikke er uacceptable effekter på sundhed og miljø.

 

Når medlemsstaterne efterfølgende skal vurdere plantebeskyttelsesmidler indeholdende picolinafen, skal der ifølge udkastet tages særligt hensyn til beskyttelse af vandorganismer ved anvendelse i nærheden af overfladevand, og til beskyttelse af de planter, som ikke ønskes bekæmpet. Ifølge EU vurderingen kan picolinafens nedbrydningsprodukt CL 153815 nå koncentrationer tæt på grænseværdien for grundvand og drikkevand. Danmark har derfor foreslået, at det i direktivet angives, at der skal tages særligt hensyn til grundvandet i områder med sårbare jordtyper og/eller klimaforhold. Denne tekst er indføjet i udkastet til direktivet, men skal diskuteres med de øvrige medlemslande. Såfremt teksten bibeholdes vil beskyttelsesniveauet for grundvand således kunne fastholdes, idet Danmark vil kunne henvise til disse forbehold i forbindelse med den nationale vurdering.

Et forhold, der kan påvirke beskyttelsesniveauet i negativ retning, er fastlæggelsen af de såkaldte bindende sundhedsmæssige værdier. Der er på EU-plan ikke fastsat harmoniserede regler om beregning af den såkaldte AOEL-værdi (Acceptable Operator Exposure Level) eller modeller for beregning af den eksponering sprøjteførere udsættes for under sprøjtningen, herunder regler for hvordan stoffets gen nemtrængning af huden vurderes. Da Danmark kan være uenig i fastsættelsen af disse værdier, findes det uacceptabelt at gøre værdierne bindende.

Regeringen agter at støtte forslaget om optagelse af picolinafen på bilag I, idet regeringen dog lægger afgørende vægt på, at de to omtalte bindende sundhedsmæssige værdier (AOEL-værdien og værdien for hudgennemtrængelighed) bliver vejledende.

Regeringen vil envidere arbejde for at teksten fastholdes således, at det fremgår, at der skal tages særligt hensyn til grundvandet i områder med sårbare jordtyper og/eller klimaforhold, når medlemsstaterne efterfølgende skal vurdere plantebeskyttelsesmidler indeholdende picolinafen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

MILJØstyrelsen 15. april 2002

Pesticidkontoret J. nr. M 1034-0051

STM/ABA/11

LKJ/6

 

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Forslag til kommissionsdirektiv om optagelse af aktivstoffet picolinafen på bilag I til direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler

1. Status

Et foreløbigt forslag til kommissionsdirektiv (SANCO/586/02, rev. 2 "Commission Directive ../../EC of Amending Council Directive 91/414/EEC to include picolinafen as an active substance") er fremsendt til medlemsstaterne.

Forslaget er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslaget er blevet drøftet på arbejdsgruppemøde i kommissionsregi den 7.-8. februar 2002. Forslaget forventes til afstemning den 18.-19. april 2002 efter revisionskomitéprocedure (IIIa).

Forslaget har hjemmel i direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler, artikel 6, som fastlægger, at aktivstoffer skal optages på bilag I til direktivet.

Da picolinafen ikke har været på markedet i EU før den 26. juli 1993, er baggrunden for forslaget direktivets artikel 6, stk. 2 og 3 om proceduren for optagelse af nye EU-stoffer på bilag I.

Når et aktivstof er optaget på bilag I, er det en national opgave at tage stilling til – inden for rammerne af direktivet – om de plantebeskyttelsesmidler, aktivstoffet indgår i, kan godkendes til brug i det pågældende land.

2. Formål og indhold

Picolinafen er blevet vurderet af medlemsstaten Tyskland og derefter behandlet i arbejdsgrupper under kommissionen, hvor alle 15 EU-landes pesticidmyndigheder har deltaget. Denne vurdering har resulteret i ovennævnte forslag, der har til hovedformål at optage aktivstoffet picolinafen på bilag I til direktiv 91/414/EØF.

I følge direktivudkastet og den dertil hørende vurderingsrapport har vurderingen af picolinafen ud fra det ansøgte anvendelsesområde – bekæmpelse af ukrudt i korn – vist, at det kan antages, at picolinafen og picolinafen-holdige midler opfylder betingelserne i henholdsvis artikel 4 og artikel 5 i direktiv 91/414/EØF for optagelse på bilag I; dvs. at der ikke er uacceptable effekter på sundhed og miljø.

Når et aktivstof er optaget på bilag I, er det en national opgave at tage stilling til, om de plantebeskyttelsesmidler, aktivstoffet indgår i, kan godkendes til brug i det pågældende land. Denne stillingtagen skal ske på grundlag af de såkaldte "ensartede principper" (bilag VI til direktivet) samt den viden om aktivstoffet, der er opnået ved vurderingen. Denne vurdering er sammenfattet på datablade i en vurderingsrapport, som er knyttet til direktivforslaget.

Når medlemsstaterne efterfølgende skal vurdere plantebeskyttelsesmidler indeholdende picolinafen, skal der ifølge udkastet tages særligt hensyn til beskyttelse af vandorganismer (specielt vandplanter) ved anvendelse i nærheden af overfladevand. Ligeledes skal der tages særligt hensyn til beskyttelse af de planter, som ikke ønskes bekæmpet. Endelig skal der tages særligt hensyn til udvaskning af picolinafen og dets nedbrydningsproduk ter til grundvand ved anvendelse i områder med sårbare jordtyper og/eller klimaforhold.

I vurderingsrapporten fastlægges bindende sundhedsmæssige værdier, og de anvendelsesområder, der er vurderet i forbindelse med direktivforslaget, angives.

Picolinafen har ikke været til høring i den Videnskabelige Komité for Planter, fordi Kommissionen ikke har fundet det nødvendigt at stille specifikke spørgsmål om stoffet og vurderingen.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er tale om en gennemførelsesforanstaltning af en allerede vedtaget rådsretsakt. Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.


4. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser:

Der er ingen lovgivningsmæssige konsekvenser af forslaget.

Økonomiske og administrative konsekvenser:

Der er i dag ikke godkendt picolinafenholdige midler i Danmark, og der er ikke ansøgt om

godkendelse. Der er derfor ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for stat og kommuner.

Beskyttelsesniveau:

Da der i dag ikke er søgt om godkendelse af picolinafenholdige midler i Danmark, er der ikke lavet en risikovurdering under danske forhold. Miljøvurderingen i EU viser dog for opstillede scenarier, at picolinafen kan anvendes uden uacceptabel risiko for grundvandet. Det skal dog bemærkes, at picolinafens nedbrydningsprodukt CL 153815 ifølge denne vurdering kan nå koncentrationer tæt på grænseværdien for grundvand og drikkevand, hvor for Danmark har foreslået, at det i direktivet angives, at der skal tages særligt hensyn til grundvandet i områder med sårbare jordtyper og/eller klimaforhold. Denne tekst er indføjet i udkastet til direktivet, men skal diskuteres med de øvrige medlemslande.

EU-vurderingen har endvidere vist, at picolinafen udgør en risiko for vandorganismer (især vandplanter), men at det vil være muligt at undgå en uacceptabel risiko for disse organismer ved brug af passende beskyttelseszoner til vandmiljøet. Det er derfor nævnt i forslaget, at medlemsstaterne skal tage hensyn til risiko for vandorganismer ved den nationale vurdering af midlerne. Ligeledes udgør picolinafen en risiko for de planter, som ikke &osla sh;nskes bekæmpet, hvorfor der skal tages særligt hensyn til beskyttelse af disse planter.

Et forhold, der kan påvirke beskyttelsesniveauet i negativ retning, er fastlæggelsen af de såkaldte bindende sundhedsmæssige værdier, som fremgår af vurderingsrapporten, der er knyttet til direktivforslaget. Der er på EU-plan ikke fastsat harmoniserede regler om beregning af den såkaldte AOEL-værdi (Acceptable Operator Exposure Level) eller modeller for beregning af den eksponering sprøjteførere udsættes for under sprøjtningen, herunder regler for, hvordan stoffets gennemtrængning af huden vurderes.

På trods af, at der ikke er fastsat harmoniserede regler, er AOEL-værdi og værdi for hudgennem-trængelighed anført i rapporten under bindende sundhedsmæssige værdier. Dette forhold vurderes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark for så vidt angår picolinafen, idet de angivne værdier for AOEL og hudgennemtrængelighed foreløbig vurderes at være acceptable. Men da vurderingen af dette stof ik ke er lavet i Danmark, og da Danmark kan være uenig i fastsættelsen af AOEL-værdi og hudgennemtrængelighed for andre stoffer, findes det uacceptabelt at gøre disse værdier bindende.

For de andre stoffer, der indtil nu er optaget på bilag I til direktiv 91/414/EØF, har Kommissionen dog afgivet en erklæring, der anfører, at AOEL-værdien og værdien for hudgennemtrængelighed ikke er bindende, så længe der ikke er vedtaget harmoniserede regler for fastsættelse af disse. Denne erklæring forventes også fremsat for dette stof.

Optagelse af picolinafen på bilag I til direktiv 91/414 betyder endvidere, at Danmark forpligter sig til at acceptere fødevarer og foder med restindhold af stofferne, idet der i medfør af artikel 4, stk. 1, litra f i direktiv 91/414 bliver fastsat harmoniserede maksimalgrænseværdier for picolinafen på en række afgrøder. Disse grænseværdier vil blive vurderet i forbindelse med, at de optages i særskilte direktiver.

  1. Høring

Forslaget har været sendt i høring i specialudvalget (miljø), og der er modtaget følgende høringssvar:

Danmarks Naturfredningsforening (DN) henstiller til, at Danmark stemmer imod forslaget, hvis ikke teksten bibeholdes så det fremgår, at der skal tages særlige hensyn til grundvandet i områder med sårbare jordtyper og/eller klimaforhold, når medlemsstaterne efterfølgende skal vurdere plantebeskyttelsesmidler indeholdende picolinafen. DN henstiller endvidere til, at Danmark lægger afgørende vægt på hensynet til vandl evende organismer ved at påbyde passende beskyttelseszoner til vandmiljøet. DN efterlyser generelt en klarere redegørelse for, om aktivstoffet ville have været godkendt udfra de hidtidige danske godkendelseskriterier.

SID mener, at Danmark skal stemme imod optagelse af picolinafen på direktivets bilag I, idet stoffets nedbrydningsprodukt kan nå koncentrationer tæt på grænseværdien, og idet der er en vis usikkerhed om hudgennemtrængeligheden.

Danske Vandværkers Forening (DVF) opfordrer til, at Danmark stemmer imod optagelse af picolinafen på bilag I til direktivet, idet der er risiko for udvaskning af såvel aktivstof som nedbrydningsprodukter til grundvandet. DVF efterlyser yderligere oplysninger om stoffet, og kan principielt ikke acceptere, at der er risiko for forurening med pesticider og deres nedbrydningsprodukter i koncentrationer, der overskrider grænseværdien.

Landboforeningerne og Dansk Familielandbrug oplyser, at de ikke har nogle bemærkninger til forslaget vedr. picolinafen.