Rådsmøde landbrugsministre 22/4-02 Tillæg til samlenotat bilag 576

Det spanske formandskabet vil på rådsmødet den 22. april 2002 præsentere et memorandum om "Den Europæiske Unions veterinærmidler". Formålet er at få en drøftelse af behovet for en fælles veterinærpolitik i lyset af de seneste års udvikling på dyresundhedsområdet og tendenserne inden for fødevaresikkerhed, som giver anledning til overvejelser over de fremtidige foranstaltninger p&arin g; de to områder samt om, hvordan de skal finansieres.

I memorandumet påpeges betydningen af, at veterinærforanstaltningerne i EU er snævert forbundet med udviklingen dels af den fælles landbrugspolitik og dels af oprettelsen af Det Indre Marked. Rentabiliteten i landbrugsbedrifterne har været afhængige af effektiv sygdomsbekæmpelse og et åbent marked uden risiko for sygdomsspredning. Med afskaffelsen af den indre grænsekontrol blev der behov for et finansielt instrument kaldet "vete rinærmidlerne" til at sikre den fælles sundhedsstatus.

Hvidbogen om Fødevaresikkerhed nævnes som tredje fase i udviklingen hvormed der er sket et kvalitativt skift ved indførelse af "fra jord til bord" tankegangen med deraf følgende ansvar for primærproducenten (husdyrbrugeren) til at sikre fødevaresundhed og fødevaresikkerhed. Som eksempler nævnes fødevarekriserne omkring kogalskab og dioxin og epidemierne med mund- og klovesyge og svinepest. I Agenda 2000 hviler fæl lesskabsmodellen for husdyrbruget på en sund produktionsform, der tager hensyn til miljøet og indebærer produktionssystemer med højere sundhedsstandard og deraf følgende højere omkostninger.

Disse nye krav skaber iflg. memorandumet behov for programmer til overvågning og udryddelse af sygdomme i husdyrbestanden og fødevarekæden samt tilstrækkelig økonomi til gennemførelse heraf. Der stilles spørgsmål om, hvordan omkostningerne skal afholdes og af hvem, hvordan national støtte er forenelig med konkurrencereglerne, hvordan producentens indkomst sikres og hvordan forbrugernes sikkerhed garanteres.

Memorandumet beskriver veterinærfonden (og dens anvendelse), som er reguleret i Rådets beslutning 90/424 /EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet. I 1999 er udgifterne gjort til en obligatorisk udgift som en del af budgettet for EUGFL, Garantisektionen, med en fast årlig bevilling på 100 mio. EUR. De veterinære midler kan ifølge forordningen anvendes til finansiering af specifikke veterinærforanstaltnin ger, programmer for udryddelse og overvågning af dyresygdomme og kontrolforanstaltninger på veterinærområdet. Dette omfatter som væsentligste foranstaltninger 60 % støtte til udgifter til nedslagning og destruktion ved mund- og klovesyge og 50 % støtte til en række andre alvorlige sygdomme som svinepest. Ved beslutning om vaccination ved en sygdom ydes 100 % refusion af udgiften til vaccine og 50 % refusion af udgiften til gennemførelse af vaccination . Hertil kommer støtte til hasteforanstaltninger ved en række sygdomme, støtte til tekniske og videnskabelige foranstaltninger, til referencelaboratorier og til udvikling af samarbejdet mellem landenes veterinær- og kontrolmyndigheder.

Memorandumet vurderer om det finansielle instrument i form af veterinærmidlerne i fonden er velegnet til imødegåelse af kriser, som udbrud af dyresygdomme (mund- og klovesyge) og fødevarekriser (BSE), hvilke medfører meget store udgifter. Dette giver anledning til at overveje, om midlerne er tilstrækkelige, rigtigt prioriterede og bevilges med tilstrækkelig fleksibilitet til at imødekomme hastende og uforudsigelige foranstaltninger. Som et eksempel nævnes, at det har været nødvendigt at dække udgifterne til BSE og test af kreaturer over 30 måneder fra midler til markedsforanstaltninger for oksekød.

Resultatet af gennemgangen af emnet er, at memorandumet fra formandskabet fremhæver nogle nye udfordringer og nye foranstaltninger, som der vil være behov for at tage højde for. Herunder fremhæves forbrugernes krav og holdninger til fødevarer og produktionsmetoder, internationale handelsparters krav til EU's sundhedssystem samt EU's udvidelse og nye ydre grænser, som kan betyde en øget risiko for indslæbning af sygdomme. Et andet nyt elem ent er behovet for at styrke tendensen til fællesskabsforanstaltninger, der forebygger skader i stedet for først at gribe ind, når skaden er sket. Denne tendens er i et vist omfang påbegyndt, men den efterlyses udbygget. Der er her især tænkt på kontrolforanstaltninger inden for fødevaresikkerhed. Som et sidste nyt element nævnes landbrugsforsikringsordninger inden for husdyrbrug som et alternativ til eksisterende finansieringsordninger i veterinæ ;rfonden. Formandskabet anfører, at det udfra et økonomisk synspunkt vil være mere effektivt for myndighederne at deltage i finansieringen af forsikringsordninger end efterfølgende at yde offentlig hjælp til husdyrbruget. Dette vil være en anledning til at vurdere risikohåndteringsstrukturer og -modeller.

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse om det spanske memorandum.

Formandskabets præsentation af memorandummet om veterinærmidlerne og eventuel foreløbig drøftelse på rådsmødet har ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

§2-udvalget (landbrug) har fået forelagt memorandumet til udtalelse.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.