Hjælpemenu

Hovedmenu

Høringsnotat vedrørende typegodkendelse af spejle til køretøjer supplerende grundnotat

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 585)
transportministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

12. april 2002

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Trafikministeriets supplerende høringsnotat vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om typegodkendelse af spejle og supplerende systemer til indirekte udsyn og af køretøjer udstyret med disse anordninger samt om ændring af direktiv 70/156/EØF, KOM(2001) 811.

 

 

 

 

 

 

 

 

Supplerende høringsnotat vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om typegodkendelse af spejle og supplerende systemer til indirekte udsyn og af køretøjer udstyret med disse anordninger samt om ændring af direktiv 70/156/EØF. KOM (2001) 811

Notatet supplerer grundnotat i sagen af 8. februar 2002.

  1. Høring

Færdselsstyrelsen har foretaget en høring af de berørte organisationer:

AUTIG (Automobilbranchens Handels- og Industriforening); Danmarks Automobilforhandler Forening; Danmarks Transportforskning; Dansk Cyklist Forbund; Dansk Transport og Logistik; Danske Busvognmænd; De Danske Bilimportører; Delta, Lys & Optik; Forbrugerrådet; FORCE Instituttet; Forenede Danske Motorejere; Rådet for Større Færdselssikkerhed; Specialarbejderforbundet i Danmark og Teknologisk Institut.

Følgende organisationer har bemærkninger til direktivforslaget:

Dansk Transport og Logistik (DTL) finder, at forslaget tager udgangspunkt i de eksisterende danske regler på området. DTL påpeger dog, at der bør foretages en vurdering af antallet af spejle og lignende på et køretøj, idet der kan komme så mange spejle eller lignende på et køretøj, at chaufføren alene af den grund distraheres og kan miste overblikket over den trafikale situation.

Danmarks TransportForskning (DTF) finder, at det i direktivforslaget bør kræves, at ekstra spejle og lignende ikke placeres således at de unødigt reducerer udsynet til den almindelige trafik. Endvidere anfører DTF, at det må sikres at krumningen på spejle minimeres af hensyn til afstandsbedømmelsen. DTF finder endvidere, at det bør sikres, at indstillingen af spejle kan foretages på en enkel måde. Endelig foreslår DTF, at personer og genstande bagved køretøjet ligeledes bør tilgodeses med kamera/monitorsy-stem. Dette begrundes blandt andet med, at der fra 1995-1999 blev dræbt 7, 17 kom alvorligt tilskade og 11 kom lettere til skade da de blev påkørt af bakkende lastbiler.

Dansk Cyklist Forbund (DCF) anfører, at elektrisk indstillelige sidespejle bør indgå i direktivforslaget med henblik på at reducere problemer for lastbilchauffører med orientering ved højresvingsmanøvrer og andre manøvrer. Endvidere påpeger DCF at der bør være større dimensioner på sidespejlene med henblik på at formindske krumningen, idet krumningen påvirker afst andsbedømmelsen.