Rådsmøde miljøministerråd 4/3-02 - Pressemeddelelse

Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen D. 1. MARTS 2002, 1. . udg.:

Ingen

Bruxelles, den 9. april 2002

Med venlig hilsen

Morten Knudsen

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

DELTAGERE *

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

KLIMAÆNDRINGER *

a) Ratifikation af Kyoto-protokollen *

b) Ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner *

c) USA's program vedrørende klimaændringer - Rådets konklusioner *

STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING *

a) Bidrag til Det Europæiske Råd i Barcelona - Konklusioner om den interne dimension *

b) Forberedelse af topmødet iJohannesburg - Konklusioner om den eksterne dimension *

MILJØERSTATNINGSANSVAR *

KONVENTIONEN OM DEN BIOLOGISKE MANGFOLDIGHED - Konklusioner *

STØRRE UHELD MED FARLIGE STOFFER (REVISION AF SEVESO II-DIREKTIVET) *

EMBALLAGE OG EMBALLAGEAFFALD *

CARTAGENA-PROTOKOLLEN OM BIOSIKKERHED *

EVENTUELT *

Kvinder og europæisk miljøpolitik *

International konference om forsigtighedsprincippets rolle i kemikaliepolitikken *

Status over Kommissionens arbejde *

Støjrelaterede driftsrestriktioner i Fællesskabets lufthavne *

Astma og børn *

PUNKT GODKENDT UDEN DEBAT

MILJØ *

Montreal-protokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget *

OPLYSNING OM DET PUNKT, DER ER VEDTAGET EFTER PROCEDUREN MED FORENKLET FÆLLES BESLUTNINGSTAGNING

Fællesskabsprogram til fremme af de ikke-statslige miljøorganisationer *

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

KLIMAÆNDRINGER

Rådet løste de sidste udestående spørgsmål og nåede til enighed om en beslutning, der betyder, at Det Europæiske Fællesskab ratificerer Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer. Beslutningen vedtages formelt uden debat på en kommende samling i Rådet. Medlemsstaterne, der ratificerer protokollen på nationalt niveau, har givet tilsagn om at tage alle nødvendige skridt til at deponer e ratifikations- eller godkendelsesinstrumenter samtidig med Fællesskabet, så vidt overhovedet muligt senest den 1. juni 2002, så protokollen kan træde i kraft inden verdenstopmødet i Johannesburg til september 2002.

EU har længe prioriteret ratifikationen af protokollen højt. Med godkendelsen af teksten går EU i spidsen og viser ratifikationsvejen for de øvrige kontraherende parter, som gennem Kyoto-protokollen havde givet tilsagn om at reducere udslippet af seks gasarter, der er ansvarlige for opvarmningen af jorden, herunder navnlig CO₂. For at protokollen kan træde i kraft, skal 55 parter, der repræsenterer 55% af de samlede kuldioxydemissioner i 1990, ratificere d en.

EU tager dermed et vigtigt skridt med henblik på verdenskonferencen om bæredygtig udvikling i september 2002 i Johannesburg. Det er meningen, at konferencen skal markere begyndelsen til en ny etape i arbejdet for miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling ti år efter verdensmiljøtopmødet i Rio i 1992, som bl.a. førte til rammekonventionen om klimaændringer.

Kyoto-protokollen, der blev indgået i 1997 i De Forenede Nationers regi, indeholder bestemmelser om konkrete og bindende tilsagn om CO₂-reduktioner fra de landes side, der er anført i bilag I, hvilket, for så vidt angår første periode fra 2008 til 2012, i hovedsagen betyder de industrialiserede lande. Det Europæiske Fællesskab gav i Kyoto tilsagn om en samlet reduktion på 8% i perioden 2008-2012 i forhold til 1990-niveauet. Fællesska bet og medlemsstaterne erklærede i Kyoto, at de påtog sig deres forpligtelser i fællesskab. Rådet (miljø) nåede på samlingen den 15. og 16. juni 1998 til politisk enighed om hver enkelt medlemsstats bidrag til tilsagnet om en samlet reduktion på 8%, den såkaldte "byrdefordelingsaftale". Denne aftale er nu nedfældet i en juridisk bindende tekst.

De af Fællesskabet og medlemsstaterne aftalte kvantitative emissionsbegrænsninger og -reduktioner findes i beslutningens bilag II og er anført nedenfor:

Senest den 31. december 2006 fastsætter Kommissionen de emissionsmængder, der, målt i tons kuldioxidækvivalent, skal henregnes til hhv. Fællesskabet og den enkelte medlemsstat.

Formandskabet orienterede Rådet om behandlingen af dette direktivforslag, hvis formål er at skabe et fællesskabsmarked for handel med emissionsrettigheder i forbindelse med den globale reduktion af drivhusgasser, der kræves i henhold til Kyoto-protokollen. Det drejer sig om etablering på fællesskabsniveau af én af de i Kyoto-protokollen omhandlede fleksible mekanismer, der skal gøre det muligt for klimaændringskonventionens kontraherende par ter at indfri deres løfter.

Rådet havde en orienterende debat på sin samling i december 2001. Behandlingen af forslaget befinder sig stadig i en tidlig fase, idet Europa-Parlamentet endnu ikke har afgivet udtalelse, men Rådet besluttede at fortsætte behandlingen for at nå frem til en fælles holdning snarest muligt.

Direktivforslaget har til formål at sikre et velfungerende indre marked og forebygge konkurrenceforvridninger, som etablering af adskilte nationale ordninger kunne medføre. Kommissionen foreslår en indledende fase fra begyndelsen af 2005 til udgangen af 2007 forud for første periode med de i Kyoto-protokollen omhandlede krav.

"Rådet

– udtrykker tilfredshed med vedtagelsen i dag af beslutningen om på Det Europæiske Fællesskabs vegne at godkende Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og opfordrer andre lande til at deltage i dette arbejde med henblik på dens ikrafttræden forud for verdenstopmødet om bæredygtig udvikling,

– minder om, at Kyoto-protokollen er den første multilaterale miljøaftale til gennemførelse af en global og effektiv efterlevelsesordning,

– opfordrer alle lande, der er parter i Bonn-Marrakesh-aftalen, til at ratificere Kyoto-protokollen snarest muligt,

– understreger nødvendigheden af at begrænse drivhusgasemissioner på grundlag af det meget betydelige arbejde, som det internationale samfund allerede har udført,

– er efter at have behandlet det initiativ vedrørende klimaændringer, som præsident Bush fremlagde den 14. februar 2002, bekymret over de foreslåede foranstaltninger, som bevirker, at drivhusgasemissionerne fortsat vil stige i næsten samme takt som hidtil, hvilket ikke er tilstrækkeligt til effektivt at bekæmpe klimaændringerne,

– opfordrer alle parter i FN's rammekonvention om klimaændringer, herunder USA, der er det land, der har de betydeligste emissioner af drivhusgasser, til at leve op til deres ansvar i henhold til denne konvention, hvorefter de industrialiserede lande skal vende tilbage til 1990-niveauet for drivhusgasemissioner,

– opfordrer USA til at styrke sin nationale indsats, så denne når et niveau, der svarer til indsatsen i henhold til Kyoto-protokollen,

– bekræfter, at EU er rede til at fortsætte dialogen med USA inden for rammerne af gruppen på højt plan EU-USA."

Rådet vedtog nedenstående konklusioner som sit bidrag til Det Europæiske Råd i Barcelona den 15. og 16. marts 2002 om en strategi for bæredygtig udvikling. Konklusionerne vedrører mere specifikt den miljømæssige dimension af den af Det Europæiske Råd i Göteborg i juni 2001 fastlagte strategi. Det Europæiske Råd i Barcelona får til opgave at vurdere, hvilke fremskridt der er sket med gennemfø relsen af denne strategi, og samtidig give retningslinjer for fremtiden.

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

1. ERINDRER OM, at Det Europæiske Råd i overensstemmelse med den strategi for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i Göteborg, på sine forårsmøder vil gøre status over de fremskridt, der er opnået med hensyn til gennemførelsen af denne strategi, og udstikke nærmere politiske retningslinjer for, hvorledes bæredygtig udvikling fremmes, og at Det Europæiske Råd i B arcelona vil indlede denne nye politiske tilgang på grundlag af en afvejet og koordineret analyse af strategiens tre dimensioner (den sociale, økonomiske og miljømæssige), når det fastlægger, gør status over, vurderer og overvåger Den Europæiske Unions strategipolitiske hovedlinjer;

2. FREMHÆVER, at fortsat handling er nødvendig for at nå frem til en bæredygtig udvikling og UNDERSTREGER med henblik herpå behovet for fuldt ud at gennemføre strategien for bæredygtig udvikling og dens miljøprioriteter, bl.a. ved hjælp af de aktioner og foranstaltninger, som blev vedtaget i Rådets konklusioner af 3. december^* og 12. december 2001^**, samt udstikke yderligere retningslinjer på nogle pri oriterede områder for de kommende måneder;

3. ERINDRER OM, at det i overensstemmelse med strategien for bæredygtig udvikling fremgår af den køreplan, som Rådet (almindelige anliggender) har forelagt, at det er væsentligt, at der vedtages en samlet pakke om bæredygtig udvikling, som indeholder den interne dimension, der blev vedtaget i Göteborg, og som skal suppleres med den eksterne og globale dimension; den pakke skal forelægges i rette tid som EU's konkrete bidrag til forberedelsen af verde nstopmødet om bæredygtig udvikling (august/september 2002);

4. BEKRÆFTER PÅ NY forbindelserne og komplementariteten mellem den interne og den eksterne dimension med henblik på at sikre bæredygtig udvikling på alle planer i overensstemmelse med principperne i Rio-erklæringen fra 1992 om miljø og udvikling;

5. BEKRÆFTER PÅ NY betydningen af at fortsætte og styrke processen vedrørende integration af miljøhensyn i de sektorspecifikke politikker som en af de væsentligste og supplerende processer med henblik på bæredygtig udvikling sammen med strategien for bæredygtig udvikling og sjette miljøhandlingsprogram; BIFALDER dels, at Rådet (Økofin og almindelige anliggender) henholdsvis den 5. og 11. marts 2002 agter at vedtage strateg ier for integration af miljøhensyn, dels Rådets bidrag til Det Europæiske Råd i Barcelona om integration af miljøhensyn i fiskeripolitikken, hvis strategi og foreløbige indikatorer efter tidsplanen skal vedtages inden udgangen af 2002;

6. UNDERSTREGER Det Europæiske Råds vigtige rolle i forbindelse med udarbejdelse, opfølgning og fremme af politiske retningslinjer for denne integrationsproces og MINDER om behovet for en umiddelbar og effektiv gennemførelse af de vedtagne strategier og for regelmæssig evaluering, opfølgning og overvågning af deres gennemførelse i overensstemmelse med de frister, der er fastsat i strategierne; med henblik herpå bør der udvikles yderliger e indikatorer, der gør det muligt dels at foretage en objektiv vurdering af strategiernes anvendelse, dels at indføre kort-, mellem- og langfristede mål og tidsplaner;

7. ANSER direktiv 2001/42/EF om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet for et vigtigt instrument til at opnå en fyldestgørende integration af miljøhensyn i andre sektorer;

8. NOTERER SIG Kommissionens rapport "Lissabon-strategien - gennemføre forandringer"; DELER i forlængelse af de retningslinjer, der blev fastlagt i Göteborg, Kommissionen syn på behovet for at gå fra strategi til gennemførelse; FINDER, at rapporten ikke i tilstrækkeligt omfang medtager miljødimensionen og UNDERSTREGER, at det er nødvendigt, at den næste udgave af rapporten afspejler miljøspørgsmål på en breder e og mere omfattende måde, således at der kan tilvejebringes en ny tilgang til politisk beslutningstagning, hvor de tre dimensioner af bæredygtig udvikling behandles på en mere afvejet måde med stadig større integration for øje og i overensstemmelse med køreplanen;

9. BEKRÆFTER PÅ NY som anført i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Göteborg nødvendigheden af bæredygtighedsvurderinger af EU's større interne og eksterne politikker og HILSER MED GLÆDE, at Kommissionen i sin meddelelse, der blev forelagt i december 2001, udtrykker vilje til bedre og enklere lovgivningsmæssige rammer og i den sammenfattende rapport oplyser, at den vil fremlægge en ordning for bæredygtighedsvurder inger, som skal være på plads inden udgangen af 2002, og OPFORDRER Kommissionen til at indføre denne ordning snarest muligt og således tage hensyn til analysen af de tre dimensioner af bæredygtig udvikling på en afvejet måde samt de relevante bestemmelser i sjette miljøhandlingsprogram;

10. FREMHÆVER fordelene ved at udvikle og anvende mere miljøvenlige teknologier med bedre udnyttelse af ressourcerne i en videnbaseret økonomi, således at der skabes vækst og beskæftigelse samt en omlægning i retning af bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre, og således at afkobling af økonomisk vækst og ressourceudnyttelse fremmes;

11. BIFALDER, at Kommissionen i sin sammenfattende rapport oplyser, at den i forlængelse af den kommende rapport om miljøteknologier har i sinde at udarbejde en handlingsplan til håndtering af hindringer for disses udbredelse;

12. MINDER OM, at Det Europæiske Råd i Göteborg tilføjede en miljødimension til Lissabon-strategien; MENER, at EU bør blive en meget ressourceeffektiv økonomi og udnytte energien og naturressourcerne på en sådan måde, at miljøets bæreevne respekteres, og understreger derfor vigtigheden af Barcelona-mødets bidrag til gennemførelse af strategien for bæredygtig udvikling, som udviklet i Göteborg.

13. OPFORDRER Kommissionen til at udarbejde en strategi med henblik på at øge alle aktørers bevidsthed om miljøet og bæredygtig udvikling, herunder udbredelse af EU's strategi på dette område;

14. TAGER I BETRAGTNING, at Rådet med henblik på fastsættelse af de overordnede miljøindikatorer med tilknytning til strategien for bæredygtig udvikling har vedtaget en liste over miljørelaterede overordnede indikatorer, som Kommissionen har medtaget i sin sammenfattende rapport, og at Rådet har henstillet, at der udarbejdes et arbejdsprogram for den videre udvikling af den åbne liste over indikatorer; FREMHÆVER vigtigheden af at sikre koordi nation mellem forskellige processer i forbindelse med fastlæggelsen af indikatorer;

15. BEKLAGER, at Kommissionen ikke er i stand til at afgive rapporten om tilgængeligheden af oplysninger og metoder til udvikling af nye indikatorer for bæredygtig udvikling og det forslag til arbejdsplan, som Rådet anmodede Kommissionen om i sine konklusioner fra december; noterer sig, at de vil blive forelagt af Kommissionen i tide inden samlingen i Rådet (miljø) i oktober 2002;

16. MINDER OM de prioriteter, som Rådet har opstillet^*, OPFORDRER Kommissionen, herunder Eurostat, samt Det Europæiske Miljøagentur og medlemsstaterne til at udarbejde de nødvendige indikatorer vedrørende folkesundheden, navnlig kemikalier, og vedrørende bæredygtig forvaltning af naturressourcerne, navnlig vand, biologisk mangfoldighed såvel i havene som på landjorden, og ressourceanvendelse, således at Rådet i efter&arin g;ret kan vedtage en række indikatorer, der skal tages hensyn til ved udarbejdelsen af de sammenfattende rapporter fra og med 2003 og i forbindelse med overvågningen og vurderingen af bæredygtig udvikling;

17. OPFORDRER Det Europæiske Råd til at støtte en bedre balance mellem de miljømæssige, sociale og økonomiske indikatorer for at afspejle den rette balance mellem de tre dimensioner af bæredygtig udvikling.

18. HENSTILLER til medlemsstaterne at fremme, styrke og supplere EU's strategi for bæredygtig udvikling ved at gennemføre nationale strategier for bæredygtig udvikling på de relevante niveauer og tilskynde til lokale Agenda 21-processer; ERINDRER OM, at Det Europæiske Råd og Rådet har henstillet til medlemsstaterne, at de udarbejder nationale strategier for bæredygtig udvikling inden for rammerne af brede og passende nationale høringsproc esser, baseret på bred offentlig enighed, og at medtage evaluerings- og opfølgningsprocedurer med anvendelse af indikatorer, og TILSKYNDER medlemsstaterne til at fuldføre dette arbejde inden verdenstopmødet om bæredygtig udvikling, således at der sikres overensstemmelse mellem EU's og medlemsstaterne i denne henseende;

19. UNDERSTREGER betydningen af, at der indarbejdes kriterier for bæredygtighed i politikkerne for fysisk planlægning og byplanlægning inden for rammerne af de nationale, regionale og/eller lokale strategier for bæredygtig udvikling;

20. SER MED TILFREDSHED PÅ beslutningen om Det Europæiske Fællesskabs ratifikation af Kyoto-protokollen og OPFORDRER INDTRÆNGENDE medlemsstaterne til at afslutte de nationale ratifikationsprocedurer inden juni 2002 (så protokollen kan træde i kraft inden verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i august-september 2002);

21. Minder om sine konklusioner om klimaændringer af 12. december 2001 og OPFORDRER INDTRÆNGENDE Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte arbejdet med at undersøge eventuelle yderligere fælles og koordinerede politikker og foranstaltninger i bestræbelserne på at reducere drivhusgasemissionerne ud over dem, der blev foreslået for første fase af det europæiske klimaændringsprogram, og til at gøre betydelige fremskridt ved rørende andre forslag under behandling med henblik på at sikre overensstemmelse med de kvantitative emissionsbegrænsnings- og reduktionsforpligtelser i henhold til Kyoto-protokollen, så de kan gennemføres rettidigt;

22. OPFORDRER Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte arbejdet med at gennemføre Fællesskabets initiativer, som er indeholdt i handlingsplanen om energieffektivitet, og strategierne for vedvarende energikilder;

23. MINDER OM behovet, som omtalt i Göteborg-konklusionerne, for at afkoble den økonomiske vækst fra væksten i transport, navnlig ved at omlægge transporten fra vejtransport til jernbanetransport, transport ad vandveje og offentlig persontransport samt kilderelaterede foranstaltninger og rene teknologier;

24. FINDER det vigtigt at undersøge mulighederne for yderligere fremskridt hen imod bæredygtig udvikling, navnlig ved at kortlægge de hindringer, som kan hæmme afkobling af økonomisk vækst fra ressourceudnyttelse;

25. MENER i overensstemmelse med målet i strategien for bæredygtig udvikling om at bremse tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed inden 2010 og under hensyntagen til sjette miljøhandlingsprogram samt konventionen om den biologiske mangfoldighed, at fremskridt på følgende områder er en prioritet:

- fuld integration af hensynet til beskyttelse og bevarelse af den biologiske mangfoldighed i alle relevante sektorer og aktiviteter og gennemførelse af Fællesskabets handlingsplaner vedrørende biologisk mangfoldighed med hensyn til bevaring af naturressourcer, landbrug, fiskeri samt udvikling og økonomisk samarbejde, således at der sikres komplementaritet mellem Fællesskabets handlingsplaner og de nationale foranstaltninger;

- fremme af de foranstaltninger, der er nødvendige for en effektiv gennemførelse af fællesskabspolitikken vedrørende biologisk mangfoldighed, herunder fællesskabsstrategien for biologisk mangfoldighed, især ved at Natura 2000-nettet etableres endeligt, og der tilvejebringes tilstrækkelige tekniske og finansielle instrumenter og foranstaltninger til dets fulde gennemførelse og til beskyttelsen uden for Natura 2000-områder af arter, der er beskytted e i henhold til naturtype- og fugledirektiverne;

- iværksættelse af foranstaltninger til fremme af adgang til og retfærdig og ligelig del i gevinsten ved udnyttelse af genressourcer og traditionelle metoder;

- udvikling af nødvendige supplerende foranstaltninger, såsom forebyggelse og kontrol samt udryddelse af fremmede, invasive arter, der kan tilføje den biologiske mangfoldighed alvorlige skader;

- vedtagelse og iværksættelse af foranstaltninger til opretholdelse af den biologiske mangfoldighed i skove og andre vigtige økosystemer ved at oprette internationale miljønetværk.

26. OPFORDRER Kommissionen til hurtigt at forelægge sit forslag til Det Europæiske Fællesskabs ratifikation af Cartagena-protokollen om biosikkerhed og OPFORDRER INDTRÆNGENDE de medlemsstater, som endnu ikke har afsluttet deres nationale ratifikationsprocedurer, til at gøre dette, således at både Fællesskabet og medlemsstaterne kan ratificere protokollen inden verdenstopmødet om bæredygtig udvikling (august-september 2002);

27. FINDER, at der på fællesskabsniveau må gennemføres foranstaltninger til beskyttelse af jordressourcerne, og OPFORDRER Kommissionen til så hurtigt som muligt at forelægge en meddelelse om omfattende beskyttelse af jordkvaliteten, der kan danne grundlag for en fremtidig fællesskabsstrategi for beskyttelse af jordressourcerne;

28. OPFORDRER INDTRÆNGENDE Kommissionen til at forelægge sin hvidbog om integreret produktpolitik, temastrategien om bæredygtig ressourceudnyttelse og temastrategien om genvinding af affald;

29. FINDER det vigtigt at fremme anvendelsen af fiskale foranstaltninger, herunder en rettidigt forelagt og hensigtsmæssig fællesskabsramme for energibeskatning, med henblik på at fremme et skifte til en mere effektiv energianvendelse samt renere energi og transport og på at fremme teknologisk fornyelse.

30. MINDER OM, hvor stor vægt det lægger på de prioriteter, der er kortlagt i sjette miljøhandlingsprogram, og den rettidige udvikling af alle påkrævede foranstaltninger;

31. FINDER, at det for at opnå bæredygtig mobilitet er vigtigt at fremme omlægningen til mere miljøvenlige transportmidler og transportformer, og under hensyntagen til regionale og lokale forskelle i og mellem medlemsstaterne og kandidatlandene, hvor det er relevant, at prioritere infrastrukturinvesteringer til offentlig transport og jernbaner, indre vandveje, kystnær skibsfart, intermodal transport og effektive samtrafikforbindelser i foranstaltningerne til gennemf&osla sh;relse af den fælles transportpolitik i perioden indtil 2010; NOTERER SIG i denne forbindelse Kommissionens nylige forelæggelse af sin hvidbog om transportpolitik;

32. NOTERER SIG i betragtning af bytrafikkens påvirkning af miljøet og livskvaliteten i byerne og dens alvorlige konsekvenser for det globale miljø, f.eks. i form af klimaændringer, at Kommissionen agter at forelægge en meddelelse om bytrafik;

33. OPFORDRER Kommissionen til at udvikle en strategi for styringen af de teknologiske risici, samtidig med at der tages hensyn til de sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer i forbindelse med spørgsmålet om bæredygtig byudvikling;

34. MINDER som følge af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Nice (december 2000) vedrørende forsigtighedsprincippet om, at det er nødvendigt at præcisere ordningerne for dets anvendelse.

35. LÆGGER på baggrund af, at Kommissionens sammenfattende rapport fra 2003 vil omfatte kandidatlandene, vægt på, at disse allerede i førtiltrædelsesperioden tager politikker og mål i fællesskabsstrategien for bæredygtig udvikling i betragtning, således at den sammenfattende rapport for 2003 også dækker disse lande.

36. FINDER, at der for at nå de langsigtede mål i EU's strategi for bæredygtig udvikling på lang sigt må tages initiativer og gøres status, og for at bidrage til den årlige status på Det Europæiske Råds forårsmøde vil Rådet i lyset af Kommissionens sammenfattende rapport, udviklingen og gennemførelsen af sjette miljøhandlingsprogram samt miljøintegrationsprocessen og andre passende bidrag vedta ge årlige konklusioner, som udstikker retningslinjerne for miljødimensionen i den strategi for bæredygtig udvikling, der skal forelægges for Det Europæiske Råd på forårsmødet;

37. Rådet noterer sig, at Kommissionen agter at udarbejde en årlig miljørapport, som vil kunne bidrage til arbejdet i Rådet (miljø) med den forberedende fase af forårstopmødet."

Om den eksterne dimension i strategien for bæredygtig udvikling, vedtog Rådet nedenstående konklusioner med henblik på forberedelsen af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling, som finder sted den 26. august til 4. september 2002 i Johannesburg i Sydafrika.

1. BEKRÆFTER PÅ NY, at bæredygtig udvikling kræver globale løsninger, der integrerer de økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner på en afbalanceret måde; ANERKENDER, at sunde politikker, demokratiske institutioner, retsstatsprincipperne og overholdelse af menneskerettighederne er forudsætninger for at opnå bæredygtig udvikling og ERINDRER om den aftale, der blev indgået på Det Europæiske R&ari ng;ds møde i Göteborg om udvikling af den europæiske strategi for bæredygtig udvikling

2. UNDERSTREGER sammenhængen og komplementariteten mellem den interne og den eksterne dimension af strategien for bæredygtig udvikling, forpligtelserne til at øge indsatsen for yderligere at styrke disse indbyrdes forbundne dimensioner og BEKRÆFTER PÅ NY behovet for fuldt ud at gennemføre den interne dimension som aftalt i Göteborg som et middel til at bidrage til at løse globale miljømæssige problemer under hensyntagen til indvirkningen a f EU's politikker på resten af verden

3. BEKRÆFTER PÅ NY, at EU bør spille en væsentlig rolle i forbindelse med den globale indsats for at opnå bæredygtig udvikling på alle niveauer

4. GENTAGER, at EU har til hensigt at fremme et handlingsorienteret resultat af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling og en effektiv implementering af resultaterne heraf navnlig på grundlag af Agenda 21, Doha-dagsordenen for udvikling, konferencen om udviklingsfinansiering i Monterrey og de internationalt aftalte udviklingsmål og målsætninger, navnlig dem, der er indeholdt i millenniumerklæringen.

EU ser frem til et resultat af verdenskonferencen om bæredygtig udvikling, der både rummer globale politiske forpligtelser til bæredygtig udvikling og partnerskaber mellem regeringer, det civile samfund og den private sektor

5. BEKRÆFTER tilsagnet fra Göteborg om snarest muligt at nå FN-målet for offentlig udviklingsbistand på 0,7% af BNP og om at gøre konkrete fremskridt hen imod dette mål inden verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002 samt Rådets tilsagn om at ville vurdere de midler og den tidsplan, der skal gøre det muligt for hver af medlemsstaterne at nå De Forenede Nationers målsætning for udviklingshjæl p om at yde 0,7% af BNP, samt dets løfte om at fortsætte indsatsen for at forbedre instrumenterne til udviklingssamarbejde, navnlig i de lande, der er ramt af kriser eller konflikter

6. MINDER OM, at bæredygtig udvikling er et primært mål både i vores interne og i vores eksterne politikker. Integration af den bæredygtige dimension i bilaterale og multilaterale samarbejdsaftaler, som Den Europæiske Union indgår, blandt andet med nabolande i Middelhavsområdet og i Øst- og Centraleuropa, bør videreføres

7. UNDERSTREGER, at de vigtigste udfordringer for EU i forbindelse med den globale dimension af bæredygtig udvikling er følgende:

1) Udryddelse af fattigdom og fremme af social udvikling samt sundhed

2) At få globaliseringen til at fungere til gavn for bæredygtig udvikling

3) Bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre

4) Bevaring og bæredygtig forvaltning af natur- og miljøressourcer

5) Styrkelse af styring med henblik på bæredygtig udvikling på alle niveauer, navnlig international styring af miljøet, herunder offentlig deltagelse

6) Midler til gennemførelse heraf, herunder kapacitetsopbygning og teknologisk samarbejde

8. NOTERER SIG, at FN's generalsekretær vurderer, at selv om der er sket fremskridt i retning af bæredygtig udvikling siden UNCED, har fremskridtene været ujævne. Politikkerne og programmerne for bæredygtig udvikling har på alle niveauer været utilstrækkelige i forhold til det integrationsniveau, der er nødvendigt for på én gang at opfylde økonomiske, sociale og miljømæssige mål

9. UDTRYKKER TILFREDSHED MED, at Kommissionen har fremlagt meddelelsen: "Mod et globalt partnerskab for bæredygtig udvikling", der bidrager til at udvikle EU's strategi for bæredygtig udvikling ved at behandle EU's bidrag til bæredygtige udvikling i et globalt perspektiv og foreslår strategiske elementer til en "global aftale" på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg. Disse elementer og EU's øvrig bidrag vil sammen med drøftelse rne af bæredygtig udvikling på Det Europæiske Råd i marts 2002 i Barcelona - på baggrund af konklusionerne fra Göteborg - bidrage til at forberede EU's samlede politik for bæredygtig udvikling. Kommissionens meddelelse og EU's yderligere forberedelser til verdenstopmødet om bæredygtig udvikling vil blive behandlet i relevante rådssammensætninger, og der vil blive forelagt konklusioner om den globale dimension for Det Europæiske Rå d i Sevilla

10. FINDER, at integration af og sammenhæng i interne og eksterne politikker er nødvendige for at sikre, at EU's økonomiske, sociale og miljømæssige mål gensidigt støtter hinanden, og at EU rent faktisk bidrager til bæredygtig udvikling på alle niveauer. Med henblik herpå og i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Göteborg bør der gennemføres en bæredygtighedsvurdering for alle v æsentlige interne og eksterne forslag til politikker, hvori deres økonomiske, sociale og miljømæssige følger analyseres. Processen med at tilpasse centrale EU-politikker bør også videreføres

11. UDTRYKKER TILFREDSHED MED resultatet af det andet forberedende møde i New York, der vil være et nyttigt udgangspunkt for forhandlingerne under det tredje forberedende møde. Det fremtidige arbejde bør fokusere på en række sammenhængende og målrettede prioriteter, på en balance mellem forskellige gruppers og regioners interesser og på integration af alle den bæredygtige udviklings tre dimensioner i alle de spørgsmål, s om tages op

12. UNDERSTREGER, at Den Europæiske Union forpligter sig til at fremme god forvaltningspraksis, herunder offentlig deltagelse, på alle niveauer. For så vidt angår den miljømæssige dimension bør resultatet af det tredje møde i UNEP's Styrelsesråd/det globale miljøforum på ministerplan i Cartagena (Colombia) anses for et nyttigt bidrag til processen vedrørende international styring på området bæredygtig udvikl ing. Det er i den sammenhæng vigtigt at styrke UNEP's bidrag til verdenstopmødet om bæredygtig udvikling og opfølgningen heraf

13. UNDERSTREGER, at ikke mindst de udviklede lande har et ansvar for at tage de nuværende og kommende udfordringer op i forbindelse med bæredygtig udvikling og for at bistå udviklingslandene i deres bestræbelser på at opnå bæredygtig udvikling. Samtidig er udviklingslandenes interne politikker og et effektivt bidrag fra de internationale institutioner af afgørende betydning i denne sammenhæng.

Som led i forberedelserne til Johannesburg og i tiden herefter vil EU's forpligtelse på bæredygtig udvikling kræve, at der træffes betydelige foranstaltninger, herunder bl.a.:

– fremme af bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre ved at afskære forbindelsen mellem økonomisk vækst og miljønedbrydning under hensyn til økosystemernes bæreevne. Dette vil kræve passende rammer i form af en politik til fremme af miljøeffektivitet samt kapacitetsopbygning

– integration af udviklingslandene i den økonomiske verdensorden, navnlig gennem iværksættelse af Doha-dagsordenen for udvikling, og bistand til at sikre, at handelspolitikkerne og investeringsstrømmene bidrager til en bæredygtig udvikling. En miljømæssigt og socialt ansvarlig investerings- og virksomhedspraksis bør fremmes. Der bør opmuntres til bæredygtige direkte udenlandske investeringer i udviklingslandene og eksportkreditter, r forenelige med bæredygtig udvikling

– fremme af partnerskaber med henblik på bæredygtig udvikling med internationale organisationer, regeringer, det civile samfund, den private sektor og andre berørte parter. De europæiske ikke-statslige aktører, faglige organisationer og den europæiske offentlighed, herunder de lokale myndigheder, bør tilskyndes til at bidrage til etableringen af sådanne partnerskaber ved at videregive deres erfaringer og fremme en fælles indsats med de til de organisationer i andre regioner

– iværksættelse af ikke mindst EU-initiativer vedrørende bl.a.: 1) et strategisk partnerskab med deltagelse af regeringer og andre berørte parter med henblik på adgang til sikkert drikkevand og spildevandsafledning samt bæredygtig forvaltning af vandressourcer på grundlag af princippet om integreret forvaltning af afvandingsområder, 2) energi som middel til udryddelse af fattigdom og fremme af bæredygtig udvikling med særlig væg ing; adgang til bæredygtige energiressourcer, forbedret energieffektivitet, rene teknologier og vedvarende energi, 3) metoder til særlig at rette opmærksomheden mod Afrika, bl.a. gennem støtte til kontinentets egne initiativer, herunder NEPAD, 4) hurtig ratifikation af en række internationale instrumenter (navnlig om klima, biosikkerhed, POP og PIC)

14. MENER, at gennemførelsen af den globale dimension regelmæssigt bør drøftes som en integrerende del af den samlede EU-pakke vedrørende strategien for bæredygtig udvikling på Det Europæiske Råds forårsmøder. Resultaterne og opfølgningen af topmødet i Johannesburg bør til sin tid specifikt tages op til drøftelse."

Rådet havde en offentlig debat, som kunne følges direkte af medierne og den interesserede offentlighed, om forslaget til direktiv om erstatningsansvar for forebyggelse og genopretning af miljøskader.

Debatten gav Rådet mulighed for at opstille retningslinjer for de kommende drøftelser om tre hovedelementer i forslaget: anvendelsesområde, foreslåede undtagelser og eventuelle økonomiske garantier. Alle disse elementer vil være afgørende for, i hvilket omfang medlemsstaterne eller de kompetente myndigheder kan pådrage sig ansvar.

Debatten bekræftede, at samtlige delegationer er interesseret i, at direktivets anvendelsesområde fastlægges præcist, og at det eventuelt udstrækkes til andre skadestyper (f.eks. skader på personer og/eller disses ejendom, skader på biodiversiteten forårsaget af GMO'er), som kan komme på tale på grundlag af miljøparametre.

Et flertal af delegationerne var af den opfattelse, at de undtagelser, der foreslås med hensyn til ansvaret, må fastlægges klart for at sikre, at forureneren betaler-princippet finder anvendelse. Nogle delegationer finder ligeledes, at fastlæggelse af fælles regler for økonomiske garantier vil kunne bidrage til opfyldelse af målsætningerne i miljøbeskyttelsesdirektivet.

Rådet vedtog nedenstående konklusioner med henblik på forberedelsen af sjette partskonference under konventionen om den biologiske mangfoldighed, som finder sted fra den 8. til den 19. april 2002 i Haag. Konferencen vil få stor betydning for den videre udvikling af konventionen; målsætningen er at nå til enighed om en strategisk plan, som kan sikre opfyldelsen af de deraf følgende forpligtelser. Konventionen er et af de vigtigste instrume nter til at opnå bæredygtig udvikling, idet den tager sigte på at bringe det tab af biodiversitet, der truer mange økosystemers bæredygtighed, til ophør inden 2010.

"Rådet,

som ERKENDER, at tab af biodiversitet udgør en trussel for mange økosystemers biologiske bæreevne, og derfor BETONER behovet for et stærkt politisk engagement med henblik på at bringe dette tab til ophør inden 2010,

BEKRÆFTER sit engagement i gennemførelsen af konventionen om den biologiske mangfoldighed som et af de vigtigste instrumenter til at opnå bæredygtig udvikling og UNDERSTREGER betydningen af åben kommunikation om og bred anerkendelse af bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed i en bæredygtig udvikling,

UNDERSTREGER, at tilstrækkelige finansielle midler bør styres direkte mod effektiv integrering af den biologiske mangfoldighed i politikker og programmer, der er relevante for bæredygtig udvikling, og især strategier til fattigdomsbekæmpelse, og GENTAGER, at EU forpligter sig til at hjælpe med til at tilvejebringe passende finansielle, menneskelige og tekniske ressourcer til gennemførelsen af konventionen,

UNDERSTREGER betydningen af, at medlemsstaterne og Kommissionen fremmer koordineringen af alle miljøaftaler på EU-plan, og UNDERSTREGER behovet for, at man også på nationalt plan koordinerer arbejdet mellem nationale kontaktpunkter og andre relevante institutioner og interessenter både for at bidrage til en sammenhængende og effektiv gennemførelse af alle relevante internationale aftaler og for at sikre konsistente EU-holdninger i de forskellige internationale fora,

UNDERSTREGER betydningen af eksisterende regionale og subregionale processer og initiativer, navnlig på paneuropæisk plan, og NOTERER SIG resultatet af den mellemstatslige konference "Europas Biodiversitet", der fandt sted fra den 24. til den 28. februar 2002 i Budapest inden for rammerne af den paneuropæiske strategi for biologisk og landskabsmæssig mangfoldighed,

som UNDERSTREGER betydningen af en strategiplan både for gennemførelsen af konventionen om den biologiske mangfoldighed og som et middel til at sikre det nødvendige input fra konventionen om den biologiske mangfoldighed til verdenstopmødet om bæredygtig udvikling (26. august - 4. september 2002 i Johannesburg),

1. FINDER, at konventionen om den biologiske mangfoldighed bør stå i centrum for en sammenhængende tilgang til gennemførelse af alle biodiversitetsaktioner, og UNDERSTREGER derfor, at konventionen om den biologiske mangfoldighed bør spille en central rolle i bestræbelserne på at forbedre koordineringen mellem konventioner, der vedrører biodiversitet, og tage initiativet i samarbejdet med andre programmer,

2. UNDERSTREGER betydningen af at få vedtaget en konkret strategiplan for konventionen om den biologiske mangfoldighed på COP 6 og NOTERER SIG i den forbindelse med bekymring, at selv om henstillingen fra Den Intersessionelle Åbne Gruppe vedrørende strategiplanen, de nationale rapporter og gennemførelsen af konventionen om den biologiske mangfoldighed indeholder meget vigtige elementer, er den foreslåede fremgangsmåde og struktur ikke særlig strategisk , og mange afgørende spørgsmål er stadig uafklarede,

3. ERKENDER behovet for, at der i forbindelse med konventionen om den biologiske mangfoldighed vælges en mere strategisk og prioriteret tilgang, og UNDERSTREGER derfor, at strategiplanen bør tage stilling til, hvordan COP skal give rådgivning til parterne med hensyn til gennemførelse af de centrale artikler i konventionen om den biologiske mangfoldighed,

4. UNDERSTREGER behovet for, at der vedtages et flerårigt arbejdsprogram (MYPOW) for konventionen om den biologiske mangfoldighed, som skal styre og overvåge gennemførelsen af strategiplanen,

5. NOTERER SIG betydningen af, at strategiplanen bliver drøftet, og OPFORDRER INDTRÆNGENDE medlemsstaterne og Kommissionen til at indlede bilaterale kontakter med andre parter og gøre fremskridt med hensyn til de udestående spørgsmål inden drøftelserne om strategiplanen på COP 6,

6. UNDERSTREGER indholdet af og prioriteterne i det dokument, som EU den 30. januar 2002 sendte til biodiversitetskonventionens sekretariat om strategiplanen,

7. SER MED TILFREDSHED PÅ, at sekretariatet foretager en indgående vurdering af gennemførelsen baseret på de oplysninger, der er indeholdt i landenes anden rapport, og indgiver indlæg til COP 6; UNDERSTREGER betydningen af, at COP 6 drager passende konklusioner af denne vurdering til gennemførelsen af konventionen og skaber forbindelser med strategiplanen,

8. GENTAGER, at EU forpligter sig til at tilvejebringe passende finansielle, menneskelige og tekniske ressourcer, og UNDERSTREGER betydningen af institutionel og lovgivningsmæssig kapacitetsopbygning med henblik på at udvikle og gennemføre politikker og programmer for bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed, navnlig for at styrke landenes kapacitet til at integrere spørgsmål om biologisk mangfoldighed i deres nationale sektorplaner og str ategier, til at fremme anvendelsen af Bonn-retningslinjerne om adgang og retfærdig fordeling af fordele og Cartagena-protokollen samt til at foretage miljøkonsekvensundersøgelser og miljørisikovurderinger i overensstemmelse med udkastet til retningslinjer for konventionen om den biologiske mangfoldighed, som sigter mod indarbejdelse af spørgsmål vedrørende biodiversitet i lovgivningen om miljøkonsekvensvurdering og i den strategiske miljøvurdering , til at etablere og forvalte økologiske net samt til at støtte bæredygtig udvikling og især strategier til fattigdomsbekæmpelse,

9. ANERKENDER den videnskabelige forsknings betydning for tilvejebringelse af viden, som kan danne grundlag for henstillinger og overvågning af begrænsningsaktioner, navnlig for så vidt angår genetiske ressourcer, indtrængende fremmede arter og biologisk mangfoldighed i skovområder,

10. UDTRYKKER TILFREDSHED MED og STØTTER UNEP's arbejde med at harmonisere rapporterne og UNDERSTREGER, at det er vigtigt at tage dette i betragtning, når det drøftes, hvordan de kommende nationale rapporter skal udformes;

11. UNDERSTREGER betydningen af en ordning for overvågning af gennemførelsen af konventionen, der bygger på tilgængelige nationale strategier og handlingsplaner for biologisk mangfoldighed, rapporter og relevante oplysninger, og BEKRÆFTER, at den fornyede gennemgang af, hvor langt man er nået med gennemførelsen, også bør omfatte en revision af COP-beslutninger. I den forbindelse UDTRYKKER Rådet tilfredshed med den pilotundersøgelse, der skal forelægges COP 6, og HENSTILLER INDTRÆNGENDE til, at COP fortsætter med en fuld vurdering,

12. UNDERSTREGER på baggrund af vigtigheden af, at multilaterale miljøaftaler ratificeres og træder i kraft inden verdenstopmødet om bæredygtig udvikling, nødvendigheden af, at Fællesskabet og alle medlemsstater snart ratificerer Cartagena-protokollen om biosikkerhed, og NOTERER SIG muligheden for, at den ratificeres inden vedtagelsen af gennemførelseslovgivningen,

som ERINDRER OM sine konklusioner af 16. oktober 2001 med henblik på forberedelse af Den Åbne Ad hoc-arbejdsgruppe vedrørende Adgang og Retfærdig Fordeling af Fordele (den 22.-26. oktober 2001 i Bonn), og som TAGER UDGANGSPUNKT i denne gruppes resultater,

13. UDTRYKKER TILFREDSHED MED rapporten fra Den Åbne Ad hoc-arbejdsgruppe vedrørende Adgang og Retfærdig Fordeling af Fordele, og STØTTER det arbejde, der er udført vedrørende retningslinjer for adgang til genetiske ressourcer og en rimelig og retfærdig fordeling af de fordele, udnyttelsen heraf resulterer i, vedrørende en handlingsplan for kapacitetsopbygning til adgang til genetiske ressourcer og en rimelig og retfærdig fordeling af fordele og vedrørende den rolle, som intellektuelle ejendomsrettigheder spiller for gennemførelsen af ordninger for adgang og retfærdig fordeling af fordele,

14. UDTRYKKER TILFREDSHED MED alle elementerne i Bonn-retningslinjerne, herunder tillæggene, og OPFORDRER INDTRÆNGENDE sjette partskonference under konventionen om den biologiske mangfoldighed til at færdiggøre og vedtage Bonn-retningslinjerne og til, at der i retningslinjerne så vidt muligt anvendes definitioner, der allerede eksisterer i konventionen om den biologiske mangfoldighed,

15. FINDER, at transaktioner, der vedrører genetiske ressourcer, så vidt muligt bør baseres på aftaler om materialeoverførsel, og at sådanne aftaler på grundlag af en bottom-up-metode bør harmoniseres gennem bl.a. rammeordninger eller paraplyaftaler for at lette udveksling af genetiske ressourcer og nedbringe transaktionsomkostningerne,

16. UNDERSTREGER, at det er afgørende at inddrage interessenterne fuldt ud, navnlig lokale og indfødte samfund, i udvikling og gennemførelse af ordninger for adgang og retfærdig fordeling af fordele. Udpegning og inddragelse af interessenterne i udvikling af incitamenter til bevaring og bæredygtig udnyttelse er et middel til at fremme en rimelig og retfærdig fordeling af fordele,

17. ER ENIGT I, at fordele kan være pengemæssige eller ikke-pengemæssige, og at disse vil være forskellige afhængigt af arten og anvendelsen af de genetiske ressourcer og af den hertil knyttede traditionelle viden. Det FINDER desuden, at en del af de generelle fordele bør anvendes til bevaring og bæredygtig udnyttelse af biodiversitet, helst i den region, som de genetiske ressourcer stammer fra. Når det er muligt, bør der gives prioritet til for dele som f.eks. kapacitetsopbygning, teknologioverførsel, informationsudveksling og deltagelse i forskning, sundhed og forbedringer af leveforholdene, der er tilpasset de lokale forhold og behov,

18. STØTTER desuden forberedelsen af en handlingsplan for kapacitetsopbygning til adgang til genetiske ressourcer og retfærdig fordeling af fordele og OPFORDRER COP 6 til at igangsætte en proces med henblik på færdiggørelse og gennemførelse af handlingsplanen. Kapacitetsopbygning bør tage udgangspunkt i modtagernes ønsker, foregå uden overlapning og supplere andre initiativer for at øge synergien; OPFORDRER medlemsstaterne og Det Europæiske Fællesskab til at afsætte ressourcer til udvikling og gennemførelse af denne handlingsplan,

19. FINDER, at fuld og korrekt gennemførelse af bestemmelserne om adgang og retfærdig fordeling af fordele i konventionen om den biologiske mangfoldighed og Bonn-retningslinjerne er af meget stor betydning, og tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at tage deres politik og administrative samt lovgivningsmæssige bestemmelser op til fornyet overvejelse på baggrund af COP 6 for så vidt angår det forhold, at de både er leverandører og brugere af ge netiske ressourcer,

20. ANERKENDER den vigtige rolle, som den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer til fødevarer og landbruget i harmoni med konventionen vil komme til at spille for bevaring og bæredygtig udnyttelse af denne vigtige del af den biologiske mangfoldighed i landbrugsområder, for lettere adgang til plantegenetiske ressourcer til fødevarer og landbruget og for en rimelig og retfærdig fordeling af de fordele, udnyttelsen heraf resulterer i; OPFORDRER INDTRÆN GENDE medlemsstaterne og Kommissionen til at give høj prioritet til undertegnelse og ratificering af den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer til fødevarer og landbruget, så den hurtigt kan træde i kraft,

21. STØTTER henstillingerne fra Bonn angående intellektuelle ejendomsrettigheder i gennemførelsen af ordninger for adgang og retfærdig fordeling af fordele, som blandt andet anbefaler, at COP 6 opfordrer parterne og regeringerne til at tilskynde til at anføre oprindelseslandet for genetiske ressourcer eller indfødte og lokale samfunds relevante traditionelle viden, innovationer og praksis i ansøgninger om intellektuelle ejendomsrettigheder, og erkender, a t der er behov for yderligere oplysninger om en række centrale spørgsmål vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder samt adgang til genetiske ressourcer og retfærdig fordeling af fordele,

22. UNDERSTREGER, at det er afgørende at sikre sammenhæng og et gensidigt understøttende forhold mellem arbejdet inden for rammerne af konventionen om den biologiske mangfoldighed og andre igangværende udviklinger, som f.eks. den netop vedtagne internationale traktat om plantegenetiske ressourcer til fødevarer og landbruget, arbejdet i WIPO's mellemstatslige komité, arbejdet i Rådet for TRIPS (Handelsrelaterede Intellektuelle Ejendomsrettigheder) under Ver denshandelsorganisationen i medfør af paragraf 19 i ministererklæringen fra Doha om Doha-dagsordenen for udvikling, gennemførelsen af UPOV-aftalerne (Den Internationale Union til Beskyttelse af Plantenyheder) og arbejdet i De Forenede Nationers Konference om Handel og Udvikling (UNCTAD),

23. BEKRÆFTER EU's støtte til ansøgningen fra konventionen om den biologiske mangfoldighed om observatørstatus i Rådet for TRIPS,

som ANERKENDER, at indførelse af indtrængende fremmede arter er en af de vigtigste kendte årsager til tab af biodiversitet og ligeledes er årsag til alvorlig skade på økonomien og sundheden, og der er derfor behov for en national, grænseoverskridende og international indsats, herunder først og fremmest foranstaltninger til at forebygge, at en sådan indførelse finder sted, og foranstaltninger til at kontrollere og udrydde sådanne ar ter efter deres indtrængen,

24. SER MED TILFREDSHED på henstilling VI/4, navnlig de forskellige muligheder for behandling af spørgsmålet fremover, fra Hjælpeorganet for Videnskabelig og Teknologisk Rådgivning under konventionen om den biologiske mangfoldighed; henstillingen er i overensstemmelse med COPs afgørelse V/8,

25. STØTTER, at Hjælpeorganet for Videnskabelig og Teknologisk Rådgivning og andre relevante internationale organisationer fra et teknisk og videnskabeligt synspunkt yderligere skal afdække og udforske specifikke huller i de internationale regler, der har relevans for indtrængende fremmede arter; FINDER, at det på baggrund af denne undersøgelse bør fastslås, om der er behov for en yderligere indsats, herunder blandt andet overvejelse af alle mul igheder,

26. LÆGGER STOR VÆGT på, at der vedtages klare og effektive hovedprincipper på COP 6, og det NOTERER SIG derfor med bekymring, at den enighed, der blev opnået på sjette møde i Hjælpeorganet for Videnskabelig og Teknologisk Rådgivning har efterladt en række uafklarede alvorlige spørgsmål, og OPFORDRER INDTRÆNGENDE medlemsstaterne og Kommissionen til at gøre deres bedste for at opnå tilstrækkelig politisk støtte fra andre parter til at vedtage klare hovedprincipper på COP 6,

27. UNDERSTREGER vigtigheden af, at COP 6 når til enighed om standardiserede definitioner og standardiseret terminologi, og mener derfor, at disse bør færdiggøres og vedtages på COP 6; UNDERSTREGER PÅ NY, at definitionen af indtrængende fremmede arter bør omfatte underarter og lavere taksonomiske kategorier, herunder beskrevne genotyper med særlige biologiske træk,

28. BEMÆRKER, at det generelt er vanskeligt at forudse, om og i hvor høj grad en art er indtrængende, og ANERKENDER, at der er behov for en passende vurdering af reelle og potentielle trusler mod biodiversiteten og for anvendelse af forsigtighedsprincippet, herunder passende procedurer til vurdering af forsætlige indførelser og hensigtsmæssige foranstaltninger for uforsætlige indførelser med henblik på at forebygge eller mildne disses uøn skede påvirkning af biodiversiteten; UNDERSTREGER desuden, at forsigtighedsbegrebet har undergået en udvikling siden Rio-erklæringen (princip 15), og at forsigtighedsprincippet på rette måde bør indarbejdes i hovedprincipperne,

29. ER ENIGT I, at når der er tale om forsætlige indførelser af indtrængende fremmede arter, ligger bevisbyrden for økosystemernes, levestedernes og arternes sikkerhed hos den person eller institution, der er ansvarlig for indførelsen. Når der er tale om aktiviteter, som med sikkerhed har medført uforsætlige indførelser af indtrængende fremmede arter, må der indføres passende mekanismer, som kan sikre økosysteme rnes, levestedernes og arternes sikkerhed; ER desuden ENIGT I, at når der er tale om aktiviteter, der vil kunne medføre uforsætlige indførsler af indtrængende fremmede arter, må der indføres praktiske og effektive forebyggelses- eller kontrolsystemer, som kan sikre økosystemernes, levestedernes og arternes sikkerhed. De lande, der er ansvarlige for den pågældende indtrængen som følge af forsætlig eller uforsætlig indf&o slash;relse, bør desuden være sig deres ansvar bevidst og samarbejde for at sikre, at efterfølgende udryddelsesforanstaltninger lykkes,

30. FINDER, at de parter og lande, hvor en ikke-naturlig biologisk indtrængen finder sted først, har hovedansvaret for at forebygge spredning både inden for og uden for deres nationale jurisdiktion; ANBEFALER derfor, at relevante oplysninger gives ved hjælp af tilgængelige mekanismer, som f.eks. clearing house-ordningen for biodiversitet, kommunikationsstrukturer og/eller varslingssystemer,

31. ANBEFALER, at der iværksættes projektvurderinger og forsøgsprojekter for at vurdere muligheden for afhjælpning, udryddelse, inddæmning eller kontrolforanstaltninger, og at disse erfaringer deles med andre lande, hvor disse indtrængende fremmede arter har bredt sig,

32. UNDERSTREGER betydningen af kapacitetsopbygning i forbindelse med indtrængende fremmede arter, især fra et retligt, administrativt og videnskabeligt perspektiv, og integrering af spørgsmålet om indtrængende fremmede arter i udviklingssamarbejdsprogrammer,

33. FINDER, at det er afgørende yderligere at udvikle samarbejdet mellem igangværende processer vedrørende indtrængende fremmede arter i forskellige fora, og UNDERSTREGER, at relevante konventioner, processer og organisationer bør inddrages seriøst, herunder bl.a. verdensprogrammet vedrørende invasive arter (GISP), Den Internationale Naturværnsunion (IUCN), De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, Ramsar-konventionen, Bern- konventionen, konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) og den internationale plantebeskyttelseskonvention (IPPC),

som på ny BEKRÆFTER vigtigheden af bevaring og bæredygtig anvendelse af den biologiske mangfoldighed i skovområder, idet alle skovtyper, bl.a. primærskove, spiller en afgørende rolle for bevaring af verdens biologiske mangfoldighed, og NOTERER SIG med stor bekymring, at tab af biodiversitet fortsætter i et højt tempo på globalt plan,

34. UNDERSTREGER behovet for at gøre fremskridt i den praktiske gennemførelse af konventionen om den biologiske mangfoldighed for så vidt angår biologisk mangfoldighed i skovområder og UDTRYKKER TILFREDSHED MED henstillingerne fra syvende møde i Hjælpeorganet for Videnskabelig, Teknisk og Teknologisk Rådgivning om biologisk mangfoldighed i skovområder,

35. ANSER disse henstillinger for at være et godt udgangspunkt for det videre arbejde og mener DERFOR, at COP 6 under konventionen om den biologiske mangfoldighed bør vedtage et udkast til revideret udvidet arbejdsprogram, der er baseret på det arbejde, som Hjælpeorganet for Videnskabelig, Teknisk og Teknologisk Rådgivning har udført,

36. GIVER sin generelle tilslutning til de mål og aktiviteter, der er omfattet af de tre foreslåede elementer:

bevaring, bæredygtig anvendelse og retfærdig fordeling af fordele,

et miljø, der er gunstigt i institutionel og socio-økonomisk henseende, og

viden, vurdering og overvågning, og UNDERSTREGER behovet for at fokusere på centrale prioriteter for biologisk mangfoldighed i skovområder, udpegning af aktører og fastlæggelse af tidsrammer, mål og fremskridtsindikatorer for at skabe et konkret handlingsorienteret arbejdsprogram med en sammenhængende række af aktioner,

37. UNDERSTREGER, at der i det reviderede arbejdsprogram i forbindelse med udpegning af aktører og fastlæggelse af tidsplaner, mål og prioriteter blandt andet bør tages hensyn til, hvad man har lært, og de relevante elementer i det eksisterende arbejdsprogram for skovområder under konventionen om den biologiske mangfoldighed og forslag til aktioner fra Det Mellemstatslige Skovpanel/Det Mellemstatslige Skovforum, arbejdet i De Forenede Nationers Skovforum (UNFF), h erunder det flerårige arbejdsprogram (MYPOW) og den flerårige handlingsplan, og aktionerne fra det samarbejdende partnerskab vedrørende skove og dettes medlemsorganisationer samt resultaterne fra De Forenede Nationers Skovforum 2 og dettes højniveausegment,

38. UNDERSTREGER vigtigheden af at sikre et gensidigt understøttende forhold mellem konventionen om den biologiske mangfoldighed og de forskellige relevante internationale processer vedrørende skove, navnlig De Forenede Nationers Skovforum samt De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og den tilhørende Kyoto-protokol, De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af ørkendannelse (UNCCD) og andre organisationer, der er medlemmer af det s amarbejdende partnerskab vedrørende skove, for at koordinere de forskellige aktørers aktiviteter med henblik på at skabe en så høj grad af sammenhæng som muligt, og navnlig den rolle sekretariatet for konventionen om den biologiske mangfoldighed spiller som centralt agentur med hensyn til spørgsmål vedrørende biologisk mangfoldighed i skovområder inden for det samarbejdende partnerskab vedrørende skove,

39. OPFORDRER TIL et effektivt samarbejde og en effektiv koordinering mellem sekretariaterne for konventionen om den biologiske mangfoldighed og det samarbejdende partnerskab vedrørende skove; sekretariaterne skal navnlig indkredse og samarbejde på områder af fælles interesse i deres respektive arbejdsprogrammer; NOTERER SIG i den forbindelse rapporten fra den workshop om skove og biologisk mangfoldighed, der fandt sted fra den 28. til den 30. januar 2002 i Accra, Gh ana;

40. UNDERSTREGER vigtigheden af nationale aktiviteter for at sikre fuld gennemførelse af konventionen om den biologiske mangfoldighed og navnlig dennes udvidede arbejdsprogram om biologisk mangfoldighed i skovområder. Det er afgørende for den opfyldelse af konventionens målsætninger, at arbejdsprogrammet bliver gennemført gennem nationale strategier, planer og programmer vedrørende biologisk diversitet og nationale skovprogrammer og gennem nationale planer for bæredygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelsesstrategier på en måde, der sikrer sammenhæng og synergi,

41. UNDERSTREGER endvidere, at regionalt samarbejde vil bidrage til en effektiv gennemførelse af arbejdsprogrammet; i paneuropæisk sammenhæng spiller ministerkonferencen om beskyttelse af skovene i Europa en vigtig rolle,

42. UNDERSTREGER indholdet og prioriteterne i det dokument, som EU den 30. januar 2002 sendte til sekretariatet for konventionen om den biologiske mangfoldighed,

SOM ERKENDER, at tab af biodiversitet, klimaændringer og ørkendannelse er processer, der er indbyrdes forbundne, og at gennemførelse af de relevante konventioner og processer ikke kan anskues enkeltvis,

43. UNDERSTREGER vigtigheden af den rette gennemførelse af og en bedre koordinering mellem konventionen om den biologiske mangfoldighed, De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNCCD), De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af ørkendannelse (UNCCD), De Forenede Nationers Skovforum, konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES), Ramsar-konventionen om vådområder, konventionen om beskyttelse af migre rende arter af vilde dyr, den internationale plantebeskyttelseskonvention (IPPC) og andre relevante aftaler og processer på alle niveauer for at fremme sammenhæng og et gensidigt understøttende forhold, samtidig med at den miljømæssige integritet sikres, overlapning og uforenelighed undgås og fordele og synergier optimeres; UNDERSTREGER i den sammenhæng ligeledes den ledende rolle, som konventionen om den biologiske mangfoldighed spiller for så vidt ang&arin g;r bevaring og bæredygtig anvendelse af den biologiske mangfoldighed,

44. TILSLUTTER SIG det dokument, som EU har sendt sekretariatet for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer om forholdet mellem konventionerne om klimaændringer, biodiversitet og ørkendannelse (15. oktober 2001), der er et godt udgangspunkt for konkret koordinering og samarbejde mellem de tre konventioner; TILSKYNDER til udarbejdelse af et fælles arbejdsprogram for disse konventioner,

45. OPFORDRER med henblik på at fremme gennemførelsen af konventionen om den biologiske mangfoldighed og den tilhørende Cartagena-protokol, De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og den tilhørende Kyoto-protokol samt UNCCD INDTRÆNGENDE parterne og landene til at tage hensyn til kapacitetsbehovene for så vidt angår gennemførelsen af konventionerne under bilaterale støttedialoger med udviklingslande, eftersom de har begr&a elig;nset kapacitet til at leve op til alle kravene i forbindelse med de forskellige konventioner; ANMODER FN-organisationerne om i deres programmer at medtage passende støtte til kapacitetsopbygning i udviklingslandene i forbindelse med gennemførelse af konventionerne; ANBEFALER også internationale finansierende instanser, eksportkreditsammenslutninger og forretningsbanker, at de bl.a. tager hensyn til de tre konventioners målsætninger i deres bank- og udlånsaktivitete r og -politikker."

Rådet noterede sig de hidtidige resultater af arbejdet med ændringen af direktiv 96/82/EF (Seveso II-direktivet) om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.

Rådet pålagde De Faste Repræsentanters Komité at fortsætte gennemgangen af forslaget med henblik på at finde en løsning på de uafklarede spørgsmål, navnlig for så vidt angår de foreslåede ændringer vedrørende medtagelse i direktivets anvendelsesområde af ammoniumnitrat, som var årsag til eksplosionen på det kemiske anlæg AZF i Toulouse den 21. september 2001.

Det er formandskabets hensigt at forelægge sagen for Rådet (miljø) på samlingen i juni 2002, hvor Europa-Parlamentets udtalelse skulle foreligge, med henblik på vedtagelse af en fælles holdning.

Rådets direktiv 96/82/EF sigter mod at forebygge større uheld med farlige stoffer og at begrænse deres følger for mennesker og miljø med henblik på at sikre høje beskyttelsesniveauer overalt i Fællesskabet. Det forpligter industridriftsledere til at indføre sikkerhedsstyringssystemer, herunder en detaljeret risikovurdering med mulige uheldsscenarier.

I lyset af industriuheld i Baia Mare/Rumænien og Enschede/Nederlandene og undersøgelser af carcinogener og miljøfarlige stoffer, som Kommissionen har ladet foretage på Rådets anmodning, foreslår Kommissionen at udvide direktivets anvendelsesområde for at gøre det mere effektivt.

Rådet noterede sig de hidtidige resultater af arbejdet med ændringen af direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald.

Forslaget opstiller nye mål for genanvendelse og genvinding af emballage i perioden 2001-2006 og sigter mod at få defineret ordet "emballage" og de forskellige former for genvinding. Denne ændring er i overensstemmelse med kravet i direktiv 94/62/EF om opstilling af nye mål hvert femte år.

Rådet noterede sig Kommissionens fremlæggelse af forslaget om Fællesskabets gennemførelse af Cartagena-protokollen, dvs. forslaget til forordning om grænseoverskridende overførsel af genetisk modificerede organismer. Det anmodede De Faste Repræsentanters Komité om at gennemgå forslaget med henblik på at nå til politisk enighed til behørig tid.

Cartagena-protokollen, der blev færdiggjort i januar 2000 i Montreal, vedrører bl.a. miljøbeskyttelse, identifikation og mærkning af levende modificerede organismer (LMO) og grænseoverskridende overførsel af disse organismer.

Den spanske delegation underrettede Rådet om et seminar, som var blevet afholdt den 13. februar 2002 i Segovia, og som Europa-Kommissionen og en række medlemsstater havde deltaget i. På seminaret drøftede man især spørgsmålet om integrering af ligestilling mellem kvinder og mænd i miljøpolitikkerne med sigte på en bæredygtig udvikling.

Rådet noterede sig et indlæg fra den østrigske delegation om den internationale konference i november 2001 i Wien om forsigtighedsprincippets rolle i kemikaliepolitikken.

Rådet noterede sig Kommissionens oplysninger vedrørende:

· kemikalielovgivningen

· direktivforslaget om batterier og akkumulatorer

· direktivforslaget om en integreret produktpolitik.

Rådet noterede sig et indlæg fra den tyske delegation om forslaget til direktiv om bestemmelser og procedurer med henblik på indførelse af støjrelaterede driftsrestriktioner i Fællesskabets lufthavne, som der i øjeblikket pågår forhandlinger om mellem Europa-Parlamentet og Rådet (transport).

Rådet påhørte et indlæg fra den britiske delegation om de skadelige virkninger på børns sundhed af emissionerne fra vejtrafik (ozonprækursorerne) og noterede sig opfordringen til Kommissionen om at gennemgå gældende lovgivning på området.