Hjælpemenu

Hovedmenu

Svar på åbningsskrivelse om manglende opkrævning af told vedrørende containere

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 551)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

8. april 2002

 

 

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Skatteministeriets notat om regeringens svar på Kommissionens åbningsskrivelse af 31. januar 2002 vedrørende manglende opkrævning af told i forbindelse med transaktioner vedrørende indførsel i Fællesskabet af materiel til fremstilling af containere.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Notat til Folketingets Europaudvalg om regeringens svar på Kommissionens åbningsskrivelse af 31. januar 2002 vedrørende manglende opkrævning af told i forbindelse med transaktioner vedrørende indførsel i Fællesskabet af materiel til fremstilling af containere.

Kommissionen har i skrivelse af 31. januar 2002 nr. SG(2002)D/220028 meddelt, at den finder, at de danske myndigheder har overtrådt Fællesskabets toldbestemmelser ved at have udstedt en bevilling til en virksomhed, hvorefter den toldfrit kunne indføre varer, som var bestemt til fremstilling af skibscontainere, der skulle leveres som udstyr til containerskibe. Herved har de danske myndigheder efter Kommissionens opfattelse mindsket EU’s eg tægter. Kommissionen finder, at de danske myndigheder er finansielt ansvarlig for denne formindskelse af de egne indtægter, og den anmoder derfor om at få stillet et beløb på 18 687 475 DKK til rådighed for årene 1994-1997.

 

Sagen vedrører en virksomhed, som i 1990 i forbindelse med fabrikkens etablering anmodede om bevilling til toldlempelse for varer til særligt anvendelsesformål (end-use). De materialer, der ønskedes omfattet skulle anvendes til fremstilling af skibscontainere. Efter toldbestemmelserne kan der opnås toldlempelse for varer, der er bestemt til indbygning i søgående fartøjer ved nybygning, reparation, vedligeholdelse eller ombygning af disse , eller varer, der er bestemt som udstyr eller udrustning til sådanne fartøjer.

Toldmyndighederne fandt, at de omhandlede skibscontainere var bestemt som udstyr eller udrustning til skibe og udstedte en bevilling til toldlempelse for varer til særligt anvendelsesformål (end-use). Kommissionens kontrollører tilkendegav ved et senere kontrolbesøg, at containerne ikke opfyldte betingelserne for at kunne henføres under den omhandlede toldlempelsesordning og bevillingen burde tilbagekaldes.

De danske myndigheder var ikke enige med kontrollørerne. Med henblik på at få afklaret, hvorvidt de omhandlede containere kunne anses for omfattet af reglerne om bevilling til toldlempelse for varer til særligt anvendelsesformål (end-use), anmodede de danske toldmyndigheder om at få behandlet spørgsmålet i Toldkodeksudvalgets toldlempelsesgruppe. Samtidig meddelte man Kommissionen, at man havde underrettet bevillingshaveren om Kommissione ns holdning til den gennemførte forvaltningsakt, og at der med virkning fra 1. januar 1998 opstod toldskyld ved indførsel af de omhandlede materialer.

Virksomheden søgte herefter om en bevilling til aktiv forædling. Efter denne alternative løsning kunne den fortsat indføre materialer til fremstilling af skibscontainere toldfrit, da containerne udføres ved levering til containerskibe. Med virkning fra 3. februar 1998 er bevillingen til end-use bortfaldet og erstattet af en bevilling til aktiv forædling.

Der har siden været en brevveksling mellem de danske myndigheder og Kommissionens Budgetdirektorat om betalingen af det omhandlede toldbeløb. Spørgsmålet om fortolkningen af den omhandlede toldlempelsesbestemmelse har imidlertid ikke været forelagt toldlempelsesgruppen, som henhører under Kommissionens GD for beskatning og toldunion (TAXUD).

Kommissionen fastholder i åbningsskrivelsen, at de danske myndigheder har overtrådt Fællesskabsretten ved at udstede en bevilling til toldlempelse for varer der var bestemt til særlige anvendelsesformål dvs. til udstyr i skibe.

Kommissionen finder, at de danske myndigheder uberettiget har undladt at fastlægge de pågældende egne indtægter og siden betale dem til Kommissionen inden for de foreskrevne frister. Efter Kommissionens opfattelse er Danmark finansielt ansvarlig for denne formindskelse af de egne indtægter, som er opstået på grund af de danske myndigheders administrative fejl.

 

Regeringen erkender på baggrund af drøftelserne med Kommissionen i svaret, at toldbestemmelserne er blevet fortolket for vidtgående. I erkendelse af, at end-use ordningen er anvendt i strid med bestemmelserne, vil de danske toldmyndigheder snarest anmode Kommissionen om undladelse af efterfølgende bogføring i medfør af toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b, idet handlingen må betrag tes som en myndighedsfejl, som debitor ikke kunne have opdaget.

Hvis Kommissionen herefter skulle træffe afgørelse om, at der ikke skal ske efterfølgende bogføring som følge af, at der skulle være begået en myndighedsfejl, argumenteres der i svaret for, at medlemsstaterne ikke er finansielt ansvarlig for administrative fejl. Der henvises i svarudkastet til den tidligere regerings besvarelse af Kommissionens begrundede udtalelse af 6. april 2001 vedrørende medlemsstatern es finansielle ansvar for toldmyndighedernes administrative fejl, hvor det blev afvist, at medlemsstaterne har et finansielt ansvar som følge af myndighedsfejl.

Endelig argumenteres der i svaret for, at Fællesskabet ikke har lidt nogen finansiel skade som følge af de danske myndigheders fejlagtige anvendelse af toldbestemmelserne. Efter 3. februar 1998 har virksomheden været i besiddelse af bevilling til aktiv forædling, hvilket er den procedure som rent faktisk skulle have været anvendt. Efter regeringens opfattelse anlægger Kommissionen en meget formalistisk tankegang ve d at argumentere for, at myndighedsfejlen har medført tab.

Regeringen afviser således i svaret at imødekomme Kommissionens anmodning, fordi der ikke er hjemmel hertil, og fordi Fællesskabet ikke har lidt noget tab som følge af myndighedsfejlen.