Hjælpemenu

Hovedmenu

Svar på åbningsskrivelse om betaling af told af militært materiel

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 545)
diverse
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

5. april 2002

 

 

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Forsvarsministeriets notat om den danske regerings besvarelse af Kommissionens åbningsskrivelse nr. 1978/2090 af 21. december 2001 vedrørende betaling af told af militært materiel importeret fra tredjelande.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forsvarsministeriet 4. april 2002

 

 

 

Notat til Folketingets Europavalg

om

den danske regerings besvarelse af Kommissionens åbningsskrivelse nr. 1978/2090 af 21. december 2001 vedrørende betaling af told af militært materiel importeret fra tredjelande

 

1. Indledning

Den danske EU-repræsentation har den 27. december 2001 modtaget Kommissionens åbningsskrivelse nr. 1978/2090 af 21. december 2001 vedrørende betaling af told af militært materiel importeret fra tredjelande. Kommissionen har ved skrivelse nr. SG(2002) D/767 af 4. marts 2002 imødekommet Repræsentationens anmodning om en måneds udsættelse af fristen for regeringens svar på åbningsskrivelsen, der således udløber de n 27. marts 2002.

Det bemærkes, at adskillige andre medlemsstater har modtaget en tilsvarende åbningsskrivelse.

2. Sagens baggrund

Danmark har siden 1978 i lighed med langt de fleste andre medlemsstater haft en toldfritagelsesordning for militært materiel indført fra tredjelande.

 

Kommissionen førte fra 1978 frem til midten af 1980’erne korrespondance med de danske myndigheder om den danske praksis på området, men forfulgte ikke sagerne mod Danmark og de øvrige medlemsstater yderligere. Det er først med den foreliggende åbningsskrivelse, at Kommissionen nu igen rejser sagen over for Danmark.

3. Kommissionens opfattelse

I åbningsskrivelsen anføres det, at Danmark – ved at undlade at opkræve told ved indførsel fra tredjelande af våben, ammunition og krigsmateriel bestemt til specifikt militære formål – har overtrådt sine forpligtelser efter fællesskabsretten, herunder EF-traktatens artikel 26, artikel 20 i toldkodeksen samt de relevante bestemmelser i den fælles toldtarif.

Kommissionen gør til støtte herfor gældende, at materiel indført fra tredjelande kun kan fritages for told, hvis dette følger af afledt fællesskabsret vedtaget med hjemmel i EF-traktatens artikel 26. Det er således Kommissionens opfattelse, at EF-traktatens artikel 296 – om beskyttelse af væsentlige sikkerhedsinteresser - ikke kan finde anvendelse i en toldsammenhæng med den virkning, at en medlemsstat efter omstændighe måtte være berettiget til at undlade at opkræve told ved indførsel af visse typer materiel fra tredjelande, uanset at medlemsstaten ikke efter andre dele af fællesskabsretten måtte være fritaget for denne forpligtelse. Efter Kommissionens opfattelse bekræftes denne udlægning af EF-traktatens artikel 296’s nærmere rækkevidde af EF-Domstolens dom af 16. september 1999 i sag C-414/97, Kommissionen mod Spanien.

4. Regeringens besvarelse

Regeringen argumenterer i besvarelsen af åbningsskrivelsen mod Kommissionens opfattelse.

Det gøres således gældende, at EF-traktatens artikel 296 – i modsætning til det af Kommissionen anførte – udgør et retligt grundlag for, at en medlemsstat, når den indfører militært materiel fra tredjelande, kan undlade at opkræve og overdrage Fællesskabet told af det indførte materiel.

Det anføres i den forbindelse, at ordlyden af artikel 296 tillægger medlemsstaterne et vidt skøn med hensyn til, hvilke foranstaltninger medlemsstaterne anser for nødvendige for at beskytte deres væsentlige sikkerhedsinteresser.

Derudover gøres det gældende, at det forhold, at medlemsstaterne råder over begrænsede ressourcer til forsvaret, taler for, at medlemsstaterne kan undlade at betale told af forsvarsmateriel, idet medlemsstaterne varetager deres sikkerhedsinteresser bedst ved i videst muligt omfang at minimere udgifterne til anskaffelse af militært materiel, eksempelvis ved - blandt flere tiltag - at undlade at opkræve told, når det pågældende materiel indføres fra tredjelande.

 

Det anføres endvidere, at såfremt en medlemsstat var forpligtet til at betale told af militært materiel indført fra tredjelande, ville dens legitime interesse i at holde alle oplysninger om de pågældende materielanskaffelser fortrolige blive kompromitteret.

Endelig argumenteres der i svaret for, at den af Kommissionen fremhævede dom i sag C-414/97 ikke kan anføres til støtte for Kommissionens opfattelse. Dommen vedrørte nemlig opkrævning af moms, der kun i meget beskedent omfang tilfalder Fællesskabet, hvorimod hovedparten af al opkrævet told tilfalder Fællesskabet.

Regeringen har i svaret afslutningsvis anført, at det kan have uheldige konsekvenser, når Kommissionen på et område som det foreliggende har en anden retsopfattelse end langt størsteparten af medlemsstaterne. Det forekommer på den baggrund hensigtsmæssigt at få skabt juridisk klarhed på området. Regeringen har derfor tilkendegivet, at den er villig til – sammen med andre medlemsstater – røftelser med henblik på at finde en forhandlet løsning.