Hjælpemenu

Hovedmenu

Grundnotat vedrørende risikovurderingerne for ethyl m.fl.

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 534)
miljøministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

2. april 2002

 

 

 

KOMITÉSAG

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministeriets notat samt grundnotat om forslag til Kommissionens anbefalinger vedrørende resultaterne af risikovurderingerne for stofferne ethyl acetoacetate, 4-Chloro-2-Methyl Phenol samt dimenthyldioctadecylammonium chloride.

Forslaget er sat til afstemning den 4. april ved komitéprocedure.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

MILJØstyrelsen Den 21. marts 2002

Internationalt kontor J.nr M 1034-0051

OK/6

MEM-418-MST

 

 

 

 

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG.

Om forslag til Kommissionens anbefalinger vedrørende resultaterne af risikovurderingerne for stofferne:

  • ethyl acetoacetate
  • 4-Chloro-2-Methyl Phenol
  • dimethyldioctadecylammonium chloride

Formålet med Kommissionens forslag er for de tre ovennævnte stoffer samlet at godkende resultaterne af EU-risikovurderingerne.

Risikovurderingerne for alle af de ovennævnte stoffer konkluderer at der ikke forventes nogen risiko for mennesker eller miljø. Risikovurderingerne konkluderer derfor, at der på nuværende tidspunkt hverken er behov for yderligere oplysninger og/eller undersøgelser eller andre risikobegrænsende foranstaltninger end dem, som allerede er truffet.

Der skal stemmes om forslaget den 4. april ved komiteprocedure.

Regeringen agter at stemme for forslaget.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

MILJØstyrelsen Den 20. marts 2002

Kemikaliekontoret J nr. M 1034-0051 RBL/12/OK/6

 

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG.

Om forslag til Kommissionens anbefalinger vedrørende resultaterne af risikovurderingerne for stofferne:

  • ethyl acetoacetate
  • 4-Chloro-2-Methyl Phenol
  • dimethyldioctadecylammonium chloride

 

1. Status

EU-Kommissionen fremsendte den 15. marts 2002 ovenstående forslag til EU-medlemslandene.

Forslaget har hjemmel i Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 af 23. marts om vurdering af og kontrol med risikoen ved eksisterende stoffer.

Der skal stemmes om forslaget den 4. april 2002 ved anvendelse af komitéproceduren (III b), forskriftsprocedure.

2. Formål og indhold

Formålet med Kommissionens forslag er for de tre ovennævnte stoffer samlet at godkende resultaterne af EU-risikovurderingerne. Risikovurderingerne for alle af de ovennævnte stoffer konkluderer at der ikke forventes nogen risiko for mennesker eller miljø. Risikovurderingerne konkluderer derfor, at der på nuværende tidspunkt hverken er behov for yderligere oplysninger og/eller undersøgelser eller andre risikobegrænsende foranstaltnin ger end dem, som allerede er truffet.

Stofferne er blevet risikovurderet af de respektive rapporterende medlemsstater efter principperne i Kommissionens forordning 1488/94 om principperne for vurdering af risikoen for mennesker og miljø ved eksisterende stoffer, og efter de retningslinier, som er givet i Kommissionens tekniske vejledning til støtte for denne forordning.

Det skal bemærkes at risikovurderingsrapporten for stoffet 4-chloro-o-cresol er udarbejdet af Danmark. En vedtagelse af nærværende Kommissions-anbefaling vil således markere den endelige færdiggørelse af den første risikovurderingsrapport udarbejdet af Danmark i medfør af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 af 23. marts om vurdering af og kontrol med risikoen ved eksisterende stoffer.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Da der er tale om en anbefaling, har Kommissionen ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet.

4. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser:

Anbefalingen har den ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske og administrative konsekvenser:

Forslaget har den ingen økonomiske eller administrative konsekvenser.

Forslaget har den ingen negative økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, forbrugere eller for stat, amter og kommuner.

Beskyttelsesniveau:

Forslaget vil ikke påvirke beskyttelsesniveauet, hverken i Danmark eller i resten af EU.

  1. Høring

Risikovurderingsudvalget, som er sammensat af repræsentanter fra Arbejdstilsynet, Fødevaredirektoratet og Miljøstyrelsen er løbende holdt orienteret om arbejdet i forbindelse med udarbejdelsen af de pågældende risikovurderinger.

Sagen har været forelagt for miljøspecialudvalget.

Dansk vandværksforening udtaler flg.

vedr. ethyl acethoacetate:

Forening opfordre til, at Danmark ikke støtter forslaget før der foreligger informationer om risikoen for grundvandet.

vedr. 4-cloro-2-methyl phenol:

Foreningen kan ikke acceptere, at stoffet anvendes til fremstilling af pesticider da stoffet i Danmark er et af de hyppigst fundne stoffer i grundvand over grænseværdien det er i næsten 1% af analyserne fundet i koncentrationer over grænseværdien)

vedr. dimethyldioctadecylammonium chloride:

Foreningen mener, at stoffet ikke bør tillades til brug, hvor der er risiko for kontakt med grundvand.

Kommunernes Landsforening er positiv overfor regeringens holdning.

Dansk Metal støtter regeringens holdning i denne sag.

Der er ikke indkomet yderligere høringssvar.