Rådsmøde landbrugsministre 18-19/3-02 Samlenotat

Spanien vil på det kommende rådsmøde(landbrug) den 18.-19. marts 2002 præsentere et memorandum om landbrugsforsikringsordninger og risikohåndtering inden for landbrug og husdyrbrug.

Spanien ønsker at sætte fokus på de muligheder, der efter Spaniens mening er for at styrke konkurrenceevnen og tilpasningsevnen i landbrugssektoren gennem at fremme redskaber til at håndtere de risici, der er karakteristiske for landbrugssektoren. Disse redskaber omfatter blandt andet landbrugsforsikringsordninger.

I det spanske memorandum påpeges det, at forekomsten af naturskabte risici varierer i EU’s produktionsområde, men at landbruget overalt udsættes for følgerne af disse ukontrolable fænomener. På samme måde har prissvingningerne på de mindre regulerede markeder for landbrugsprodukter indflydelse på landbrugsbedrifterne overalt i EU uanset deres geografiske beliggenhed. I den forbindelse fremhæves BSE og mund- og klovsyge.

Spanien beskriver de redskaber som landbrugere almindeligvis råder over til at stabilisere deres indkomster:

• Den enkelte bedrifts mulighed for produktionsspredning og opsparing.
• Muligheden for risikodeling med andre bedrifter gennem eksempelvis produktionskontrakter, forsikringsordninger og lignende.
• Statsstøtte i forbindelse med katastrofesituationer.

Derudover råder bedrifterne imidlertid også over en række redskaber inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik. Den direkte støtte og andre støtteforanstaltninger under de fælles markedsordninger betyder for nogle produktioner en vis beskyttelse af deres indkomstniveau. Spanien fremhæver dog, at sektorer som frugt og grønt, kartofler og svineavl ikke er omfattet.

Der er store forskelle i anvendelsen af landbrugsforsikringsordninger mellem medlemsstaterne både med hensyn til organisering og udvikling. Spanien fremhæver, at enkelte medlemsstater, herunder Spanien, gennem et tæt samarbejde mellem landbrugssektoren, forsikringsselskaberne og den offentlige sektor har fremmet og udviklet forsikringssystemer. Spanien mener, at der er en række risici, der vil spille en større rolle i fremtiden for landbrugsproduktionen i EU .

• Økonomiske tab i forbindelse med epidemier som BSE og mund- og klovsyge,
• Erstatningskrav i forbindelse med miljøforurening,
• Erstatningskrav i forbindelse med brud på fødevaresikkerhed, og
• Klimatiske ændringer.

Spanien mener ikke, at den fælles landbrugspolitik i tilstrækkelig grad kan håndtere ovennævnte risici.

Spanien fremhæver eksempler fra USA, Canada og Spanien, hvor det er muligt i samarbejde mellem landbrugssektoren, forsikringsselskaberne og den offentlige sektor at udvikle landbrugsforsikringsordninger, der omfatter både beskyttelse mod naturskabte risici og sikring af landbrugernes indkomster. Spanien understreger, at fordelen ved at indføre forsikringsordninger er, at det udfra et økonomisk synspunkt er mere effektivt, at staten deltager i finansieringen med t ilskud til forsikringer, der tegnes af landbrugere, frem for efterfølgende statsstøtte i forbindelse med katastrofesituationer. Et yderligere argument fra spansk side er, at forsikringsordninger er omfattet af den såkaldte grønne boks, og derfor i WTO sammenhæng kan opfattes som intern støtte uden reduktionsforpligtigelse. Spanien konkluderer på denne baggrund, at det vil være en fordel både for landbrugssektoren og de offentlige myndigheder at indf& oslash;re forsikringsordninger på EU-plan.

På grund af den øgede liberalisering og konkurrence i landbrugssektoren mener Spanien, at det er nødvendigt at give den europæiske landbrugssektor de samme instrumenter, som er anvendt i andre sektorer og andre lande, og som er tilpasset landbrugets karakteristiske produktionsvilkår.

Spanien foreslår, at Rådet overvejer muligheden for at indarbejde landbrugsforsikringsordningerne i den fælles landbrugspolitik som en del af en fælles strategi for risikohåndtering, hvor der opstilles en fælles ramme med henblik på at udvikle forsikringsordninger i EU’s medlemsstater. Endvidere forslår Spanien, at der forberedes sektorprogrammer for

Stabilisering af indkomsterne i forskellige produktionsektorer.

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse om det spanske memorandum.

Spaniens præsentation af sine holdninger og eventuel drøftelse på rådsmødet har ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

I §2-udvalget (landbrug) har Landbrugsraadet udtalt, at det spanske memorandum påpeger en række risici, som landbrugserhvervet er udsat for. En del af disse risici kan imødegås gennem foranstaltninger på de enkelte bedrifter og i andre tilfælde forsikringsordninger. Landbrugsraadet forudsætter, at formandskabet med ordet "forsikringsordninger" mener ordninger, som er etableret ved offentlig mellemkomst og medfinansiering, men som i øvrigt tegnes af de individuelle bedrifter. Endvidere forudsætter Landbrugsraadet, at et hovedsigte med det spanske memorandum er, at den offentlige medfinansiering skal helt eller delvis varetages af EU. På dette område deler Landbrugsraadet i vidt omfang Kommissionens holdninger, som de bl.a. er kommet til udtryk i et arbejdspapir fra januar 2001 (dok RMI(00)51X1), hvor der bl.a. lægges vægt på, at forhold og behov er så forskellige i medlemslandene, at det vil være yderst vanskeligt at etablere fælles EU-ordninger, som kan dække disse behov. Landbrugsraadet mener, at behovet for forsikringsordninger skal vurderes i forhold til forskellige former for risici. For så vidt angår de klimatiske risici, påpeger Landbrugsraadet, at der netop er tale om et område, hvor forholdene varierer utroligt meget mellem landene. Landbrugsraadet mener afgjort ikke, at EU bør engagere sig i dette område, idet der uvæge rligt vil blive tale om at yde indkomsttilskud til områder med jævnlig misvækst. For så vidt angår det forhold, at den fortsatte liberalisering af landbrugspolitikken vil medføre øgede risici, og at det kan medføre behov for forsikringsordninger, er det Landbrugsraadets opfattelse, at man foreløbig er dækket godt ind gennem de gældende markedsordninger, men at den fortsatte liberalisering kan ændre dette billede. Landbrugsraadet men er derfor, at forsikringsordninger bør indgå i fremtidige reformovervejelser som en mulig erstatning for nogle af de nuværende stabiliserende foranstaltninger i markedsordningerne. Endelig udtaler Landbrugsraadet, at man uanset deres generelle tilbageholdenhed over for fælles forsikringsordninger i EU, lægger afgørende vægt på, at der sikres lige konkurrencevilkår på området.

Sagen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kommissionen har ved SEC(2002) 95 og SEC(2002) 102, begge af 30. januar 2002 fremsendt et rammedokument om udvidelsesforhandlingerne om kapitel 7 (den fælles landbrugspolitik) samt en informationsnote om den fælles finansielle ramme 2004-2006 for udvidelsesforhandlingerne. Dokumenterne er oversendt til Rådet den 30. januar 2002.

Kommissionens udspil koncentrerer sig om de overordnede rammer for tiltrædelsesforhandlingerne om kapitlerne landbrug, strukturfonde og budgettet. I overensstemmelse med "road map" for forhandlingerne er det det spanske formandskabs ambition at fastlægge fælles holdninger til disse tre budgettunge kapitler i første halvår 2002. Kommissionen ventes at fremlægge udkast til fælles EU holdninger til disse kapitler i løbet af febr uar og marts.

I sit udspil tager Kommissionen udgangspunkt i eksisterende acquis og lægger op til, at en udvidelse med op til 10 lande kan holdes inden for det samlede finansielle overslag fra DER/Berlin. Med respekt for denne ramme foreslår Kommissionen visse justeringer, der giver mulighed for, at 10 lande optages i 2004 (og ikke seks lande i 2002 som forudset i Berlin). Kommissionen understreger, at de opstillede løsningsmodeller ikke pr&a elig;judicerer fremtidige ændringer i f.eks. den fælles landbrugspolitik og principperne for EU’s fremtidige finansiering.

Der lægges i Kommissionens udspil op til hovedvægt på landdistriktsstøtte for at støtte omstrukturering og modernisering af landbrugssektoren i kandidatlandene. Der foreslås en gradvis indfasning i den direkte støtte i to tempi. De nye medlemmer modtager 25% af fuld direkte støtte i 2004, 30% i 2005 og 35% i 2006. Derefter fortsætter indfasningen gradvist procentuelt, så kandidatlandene i 2013 deltager fuldt ud i den fæ lles landbrugspolitik, som den måtte se ud til den tid. Kommissionen behandler ikke eksplicit spørgsmålet om fødevaresikkerhed.

Kommissionens udspil har været drøftet på det uformelle rådsmøde (udenrigsministre) den 8.-9. februar, på Ecofin den 12. februar samt behandlet på udenrigsrådsmødet den 18.-19. februar 2002 og på landbrugsrådsmødet den 18. februar 2002.

Formandskabet har udarbejdet et spørgeskema om landbrugsaspekterne, knyttet til udvidelsen, som kan danne grundlag for drøftelserne med ansøgerlandene på rådsmødet den

19. marts 2002. Temaerne og drøftelserne vil ikke præjudicere kommende drøftelser af Kommissionens udkast til fælles holdning for de enkelte ansøgerlande.

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om Kommissionens udspil.

I §2-udvalget (landbrug) har Landbrugsrådet udtalt en positiv holdning til Kommissionens udspil og bl.a. hæftet sig ved, at forslaget sikrer overholdelse af Berlinloftet. Landbrugsrådet har påpeget, at det er vigtigt at fastholde det nuværende niveau for fødevaresikkerhed i Fællesskabet, og at der på dette område ikke kan gåes på kompromis. Landbrugsrådet har endvidere anført, at tidsperioden frem til år 2006 levner tid til nærmere undersøgelser med henblik på reformer. Det er understreget, at udvidelsen skal ses som en samfundsmæssig opgave og ikke en landbrugsopgave isoleret set.

Dansk Industri har anført, at man hellere havde set en mere grundlæggende reform af den fælles landbrugspolitik for at sikre bedre lighed mellem de nuværende EU-lande og kandidatlandene og overholdelse af WTO-forpligtelserne. Det foreliggende forslag er dog en farbar vej.

Mejeriforeningen har generelt udtalt en positiv holdning, men samtidig udtrykt bekymring for, at der kan opstå problemer med kvoterne især på mejeriområdet, såfremt kandidatlandene opnår højere kvoter.

Udvalget har fremhævet kandidatlandenes behov for strukturudvikling, hvorfor det er i kandidatlandenes egen interesse at begrænse omfanget af den direkte støtte.

Endvidere har udvalget peget på behovet for at vurdere evt. problemer i relation til eksportloftet i GATT samt veterinære og dyrevelfærdsmæssige problemer vedr. eksport af levende dyr fra kandidatlandene bl.a. som følge af et lavt prisniveau i disse lande.

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg (orientering) den 8. februar 2002 i forbindelse med rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 12. februar 2002, jf. supplerende aktuelt notat af 5. februar 2002 . Sagen har endvidere været forelagt den 14. februar 2002 i forbindelse med rådsmøder (landbrug) og (udenrigsministre) den 18. februar 2002, jf. aktuelle notater af den 6. og 7. februar 2002.