Rådsmøde udenrigsministre 11/3-02 - tillæg til samlenotat pkt.21
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 414)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 8. marts 2002 – dagsordenspunkt rådsmøde (udenrigsministre) den 11.-12. marts 2002 – vedlægges Udenrigsministeriets supplerende notat vedrørende dagsordenens punkt 21.
Nyt notat.
- Fælles holdning og rådsforordning vedr. specifikke restriktive foranstaltninger rettet mod visse personer og enheder tilknyttet Osama bin Laden, Al-Qaida og Taliban, og ophævelse af Rådsforordning no. 467/2001 om forbud mod udførsel af visse varer og tjenesteydelser til Afghanistan, om styrkelse af flyveforbud og om udvidelse af indefrysningen af midler og andre økonomiske ressourcer over for Taliban i Afghanistan.
FN’s Sikkerhedsråd vedtog den 16. januar 2002 resolution 1390 (2002), der indeholder et revideret sanktionsregime for Afghanistan. Sanktionsregimet rettes konkret mod Osama bin Laden, al-Qaeda og Taliban, og er ikke længere rettet geografisk mod Afghanistan. Resolutionen reviderer således FN’s Sikkerhedsrådsresolution 1267 (1999) og 1333 (2000), der fastlægger en række restriktive foranstaltninger mod Taliban, Osama bin Laden og andre pe knytning til Osama bin Laden.
Fra EU’s side har man nu taget skridt til vedtagelse af en fælles holdning og en rådsforordning med henblik på at gennemføre sikkerhedsresolution 1390 (2002) i EU’s medlemsstater. Den fælles holdning omfatter samtlige sanktioner i resolutionen, herunder våbenembargo, indefrysning af midler og andre økonomiske ressourcer samt indrejseforbud.
Rådsforordningen omfatter de dele af sanktionerne, som hører under fællesskabets kompetence. Rådsforordningen indebærer indefrysning af alle midler og andre økonomiske ressourcer, der tilhører fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på FN’s Sanktionkomités liste. Rådsforordningen indebærer herudover en våbenembargo rettet mod personer, enheder eller organer omfattet af listen.
Der er ikke særlige hensyn at tage til nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet i denne sammenhæng.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.