Rådsmøde transportministre 6.-7/12 01 Pressemeddelelse
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 381)
rådsmødereferater
(Offentligt)
Til
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Pressemeddelelse vedr. rådsmøde - TRANSPORT/TELEKOMMUNIKATION - den 6. – 7. december 2001
|
Dette rådsmøde 2395 (14660/01 Presse 448) blev ikke behandlet af Europaudvalget på grund af folketingsvalg, men i stedet debatteret på partilederniveau i Statsministeriet . Dansk delegationsleder: Minister for videnskab, teknologi og udvikling, Helge SANDER og trafikminister, Flemming HANSEN |
B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:
TELEKOMMUNIKATION
TELEKOM-PAKKE; Rådet noterede sig status i drøftelserne vedrørende TELEKOM-pakken under særlig hensyntagen til resultaterne af møderne i Coreper og henstillingerne fra de kompetente parlamentariske udvalgs andenbehandling. *
BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER OG BESKYTTELSE AF PRIVATLIVETS FRED I DEN ELEKTRONISKE KOMMUNIKATIONSSEKTOR; Rådet nåede til politisk enighed om formandsskabets kompromisforslag, dog med undtagelse af den luxembourgske delegation, der stemte imod *
INFORMATIONS- OG DATANETSIKKERHED – Resolution; Rådet vedtog en resolution om fælles strategi og særlige foranstaltninger inden for net- og informationssikkerhed, se tekst *
eEUROPE 2002; Rådet noterede sig Kommissionens meddelelse "eEurope 2002: et europæisk retsgrundlag til udnyttelse af offentlig information". Kommissionen undersøger muligheden for at vedtage et juridisk instrument i form af enten en henstilling eller et forslag til direktiv. *
EU'S LOVPAKKE FOR TELESEKTOREN - 7. rapport; Rådet noterede sig Kommissionens "Syvende rapport om gennemførelsen af EU's lovpakke for telesektoren".. *
EVENTUELT
- Handlingsplan: Mere sikker anvendelse af internettet; Rådet påhørte kommissær LIIKANENs orientering om fremskridtene i forbindelse med den flerårige EF-handlingsplan til fremme af en mere sikker anvendelse af internettet.. *
- Digital forvaltning – ministerkonference; Formanden, Rik DAEMS, gjorde Rådet opmærksom på en erklæring, der blev offentliggjort efter ministerkonferencen om digital forvaltning den 29.-30. november 2001 i Bruxelles. *
TRANSPORT
SØTRANSPORT
- EUROPÆISK SØFARTS-SIKKERHEDSAGENTUR; Rådet er nået til politisk enighed om udkastet til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et europæisk søfarts-sikkerhedsagentur. *
- FORMALITETER FOR SKIBE, DER SEJLER TIL OG FRA HAVNE; Rådet vedtog direktivet om meldeformaliteter for skibe, der sejler til og fra havne i Fællesskabets medlemsstater. *
HORISONTALE SPØRGSMÅL
- HVIDBOG; Rådet noterede sig formandskabets konklusioner om hvidbogen "Den europæiske transportpolitik frem til 2010: det svære valg" *
- GALILEO; Rådet understregede på ny, hvor stor vægt det lægger på Galileo-projektet, det europæiske satellitbaserede radionavigationssystem. *
LUFTFART
- SPØRGSMÅL VEDRØRENDE SIKKERHED INDEN FOR CIVIL LUFTFART; Rådet nåede til politisk enighed om udkastet til en forordning om fastsættelse af fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart. *
- INDVIRKNINGERNE AF BEGIVENHEDERNE DEN 11. SEPTEMBER PÅ LUFTFARTSSEKTORENS ØKONOMI; Rådet noterede sig, at der er opstået meget store vanskeligheder som følge af begivenhederne den 11. september, som meget pludseligt har forøget denne sektors problemer. *
- INDBERETNING AF HÆNDELSER INDEN FOR CIVIL LUFTFART
- HARMONISERING AF
TEKNISKE KRAV OG ADMINISTRATIVE PROCEDURER INDEN FOR CIVIL LUFTFART (JAR-OPS 1);
Med hensyn til disse spørgsmål noterede Rådet sig, at der er gjort meget store
fremskridt i arbejdet, som bør fortsættes i de kommende måneder. *
- SIKKERHEDSKRAV OG KVALIFIKATIONSBEVIS FOR KABINEPERSONALE INDEN FOR CIVIL LUFTFART; Rådet gjorde status over sagen. Det konstaterede, at der er grundlæggende uenighed mellem medlemsstaterne med hensyn til det hensigtsmæssige i at lovgive på området. *
- FLYSTØJ; Rådet noterede sig Kommissionens forelæggelse af et forslag til direktiv om flystøj. Det anmodede De Faste Repræsentanters Komité og Europa-Parlamentet til at behandle dette spørgsmål som hastesag, så direktivet kan træde i kraft inden den 2. april 2002. *
- FORHANDLING AF ET FÆLLES TRANSATLANTISK LUFTFARTSOMRÅDE (TCAA); Rådet noterede sig Kommissionens synspunkter om, at det i den nuværende situation er hensigtsmæssigt at genoptage drøftelserne for igen at få gang i forhandlingerne med USA, hvor Kommissionen vil kunne beskytte medlemsstaternes interesser samlet med større kraft. *
LANDTRANSPORT
- UDDANNELSE AF ERHVERVSCHAUFFØRER TIL GODSTRANSPORT OG PERSONBEFORDRING AD VEJ; I afventning af Europa-Parlamentets udtalelse nåede Rådet frem til en generel indstilling vedrørende udkastet til direktiv om uddannelse af erhvervschauffører til godstransport og personbefordring ad vej. *
- HARMONISERING AF VISSE SOCIALE BESTEMMELSER INDEN FOR VEJTRANSPORT; Rådet gjorde status over det arbejde, der er udført i forbindelse med det forslag til forordning om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport, som Kommissionen havde præsenteret på Rådets samling den 16. oktober. *
- HASTIGHEDSBEGRÆNSENDE ANORDNINGER; I afventning af Europa-Parlamentets udtalelse nåede Rådet frem til en generel indstilling vedrørende ændring af direktiv 92/6/EØF om montering og anvendelse af hastighedsbegrænsende anordninger i Fællesskabet. *
- SIKKERHED I TUNNELER; Rådet gav udtryk for bekymring over de alvorlige ulykker, der har fundet sted i flere europæiske tunneler, og understregede det presserende behov for at forbedre sikkerhedsforanstaltningerne. *
EVENTUELT
- Ratifikation og iværksættelse af den internationale konvention om ansvar og erstatning i forbindelse med transport ad søvejen af farlige og skadelige stoffer (HNS); Rådet noterede sig den franske og den britiske delegations indlæg om behovet for hurtig ratifikation *
- Opfølgning af konklusionerne fra Göteborg; Rådet noterede sig formandskabets oplysninger om den opfølgning med hensyn til mobilitet, der er foretaget siden den 1. juli vedrørende strategien for bæredygtig udvikling. *
- Landtransport: digitale fartskrivere; Efter Det Forenede Kongeriges delegations indlæg til fordel for en ændring af forordningen om kontrolapparatet inden for transportområdet, noterede Rådet sig delegationernes forskellige holdninger til dette spørgsmål. *
- Trafiksikkerhed: beskyttelse af fodgængere; Rådet noterede sig den tyske delegations indlæg, der henviste til automobilindustriens frivillige tilsagn om at forbedre beskyttelsen af de mest udsatte trafikanter *
A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:
TRANSPORT
Landtransport
- Vejgodstransitaftalen mellem EU og Rumænien; Rådet vedtog afgørelsen om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Rumænien om bestemte betingelser for vejgodstransport og om fremme af kombineret transport. (Dok. 8010/1/01). *
Søtransport
- Havnestatskontrol; Rådet vedtog direktivet om håndhævelse over for skibe, der anløber fællesskabets havne og sejler i farvande under medlemsstaternes jurisdiktion, af internationale standarder for sikkerhed, forureningsforebyggelse og leve- og arbejdsvilkår (Dok. 3657/01). *
- Organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe; Rådet vedtog ændringen af Rådets direktiv 94/57/EF om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed. (Dok. 3656/01). *
TELEKOMMUNIKATION
Posttjenester; Rådet vedtog sin fælles holdning vedrørende udkastet til direktiv om ændring af direktiv 97/67/EF for så vidt angår yderligere åbning af Fællesskabets marked for posttjenester. (Dok. 14091/01). *
DET INDRE MARKED
Farlige stoffer og præparater (pentaBDE); Rådet vedtog sin fælles holdning med henblik på vedtagelse af et direktiv, der udgør den 24. ændring af direktiv 76/769/EØF. Formålet med dette direktiv er at begrænse markedsføringen og anvendelsen af visse farlige stoffer og præparater. *
MILJØ
Fremme af de ikke-statslige miljøorganisationer; Til opfølgning af den politiske enighed, der blev opnået på samlingen i Rådet (miljø) den 29. oktober 2001, vedtog Rådet formelt sin fælles holdning vedrørende forslaget til afgørelse om fastlæggelse af et EF-handlingsprogram *
TOLDUNION
Industriprodukter - suspension af satserne i den fælles toldtarif; Rådet vedtog ændringen af forordning (EØF) nr. 2658/87 med henblik på autonom suspension af den fælles toldtarifs toldsats for visse industriprodukter. (Dok. 13527/01). *
FORBINDELSER MED TREDJELANDE
Udvidelsen; Rådet vedtog flere af EU's fælles holdninger med henblik på tiltrædelseskonferencerne på ministerplan den 11.-12. december 2001. *
UDVIKLING
Den globale fond til bekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose og malaria; Rådet, der tilsluttede sig alle Europa-Parlamentets ændringer, vedtog endeligt Det Europæiske Fællesskabs bidrag til den globale fond til bekæmpelse af HIV/AIDS, tuberkulose og malaria. *
PUNKT VEDTAGET VED SKRIFTLIG PROCEDURE
FORBRUGERPOLITIK
Grænseoverskridende betalinger i euro; Rådet vedtog den 7. december 2001 ved skriftlig procedure med kvalificeret flertal – den østrigske delegation stemte imod – sin fælles holdning vedrørende forslaget til forordning om grænseoverskridende betalinger i euro. (Dok. 14562/01). *
OPLYSNING OM DET PUNKT, DER ER VEDTAGET EFTER PROCEDUREN MED FORENKLET FÆLLES BESLUTNINGSTAGNING
MILJØ
Emissioner fra motorkøretøjer (koldstart); Direktivet om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emissioner fra motorkøretøjer (ændring af direktiv 70/220/EØF) blev vedtaget endeligt, efter at EP ved andenbehandlingen godkendte Rådets fælles holdning uden ændringer. *
Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):
Ingen
Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. TRANSPORT/TELEKOMMUNIKATION, behandlet på andre rådsmøder siden det foregående ministerrådsmøde den 15. oktober 2001:
Rådsmøde 2377, Landbrug, d. 23. oktober 2001 (alm. del – bilag 194)Transport:
1) Direkte internationele jernbanetariffer for transport af kul og stål: Rådet vedtog en afgørelse truffet af repræsentanterne for regeringerne i Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs medlemsstater.
2) Førerattest: Rådet fastlagde sin fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 881/92 og (EØF) nr. 3118/93 om dette.
Rådsmøde 2382, ØKOFIN, d. 6. november 2001 (alm. del – bilag 10)Telekommunikation: Rådet fastlagde sin fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om implementering af Internet-topdomænet .eu
Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen,
Rådsmødet blev ikke behandlet af Europaudvalget på grund af folketingsvalg.
Bruxelles, den 21. februar 2002
Med venlig hilsen
Morten Knudsen
PRESSEMEDDELELSE
Vedr.:
|
2395. samling i Rådet - TRANSPORT/TELEKOMMUNIKATION - den 6.-7. december 2001 i Bruxelles |
|
Formand: |
Isabelle DURANT Kongeriget Belgiens vicepremierminister og minister for mobilitet og transport Rik DAEMS Kongeriget Belgiens minister for telekommunikation samt for offentlige virksomheder og kapitalinteresser |
INDHOLD
DELTAGERE *
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
TELEKOMMUNIKATION
TELEKOM-PAKKE *
BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER OG BESKYTTELSE AF PRIVATLIVETS FRED I DEN ELEKTRONISKE KOMMUNIKATIONSSEKTOR *
INFORMATIONS- OG DATANETSIKKERHED - Resolution *
eEUROPE 2002 *
EU'S LOVPAKKE FOR TELESEKTOREN - 7. rapport *
EVENTUELT
- Handlingsplan: Mere sikker anvendelse af internettet *
- Digital forvaltning - ministerkonference *
TRANSPORT
SØTRANSPORT
- EUROPÆISK SØFARTS-SIKKERHEDSAGENTUR *
- FORMALITETER FOR SKIBE, DER SEJLER TIL OG FRA HAVNE *
HORISONTALE SPØRGSMÅL
- HVIDBOG *
- GALILEO *
LUFTFART
- SPØRGSMÅL VEDRØRENDE SIKKERHED INDEN FOR CIVIL LUFTFART *
- INDVIRKNINGERNE AF BEGIVENHEDERNE DEN 11. SEPTEMBER PÅ LUFTFARTSSEKTORENS ØKONOMI *
- INDBERETNING AF HÆNDELSER INDEN FOR CIVIL LUFTFART *
- HARMONISERING AF TEKNISKE KRAV OG ADMINISTRATIVE PROCEDURER INDEN FOR CIVIL LUFTFART (JAR-OPS 1) *
- SIKKERHEDSKRAV OG KVALIFIKATIONSBEVIS FOR KABINEPERSONALE INDEN FOR CIVIL LUFTFART *
- FLYSTØJ *
- FORHANDLING AF ET FÆLLES TRANSATLANTISK LUFTFARTSOMRÅDE (TCAA) *
LANDTRANSPORT
- UDDANNELSE AF ERHVERVSCHAUFFØRER TIL GODSTRANSPORT OG PERSONBEFORDRING AD VEJ *
- HARMONISERING AF VISSE SOCIALE BESTEMMELSER INDEN FOR VEJTRANSPORT *
- HASTIGHEDSBEGRÆNSENDE ANORDNINGER *
- SIKKERHED I TUNNELER *
EVENTUELT
- Ratifikation og iværksættelse af den internationale konvention om ansvar og erstatning i forbindelse med transport ad søvejen af farlige og skadelige stoffer (HNS) *
- Opfølgning af konklusionerne fra Göteborg *
- Landtransport: digitale fartskrivere *
- Trafiksikkerhed: beskyttelse af fodgængere *
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
TRANSPORT
- Landtransport *
- Vejgodstransitaftalen mellem EU og Rumænien *
Søtransport *
- Havnestatskontrol *
- Organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe *
TELEKOMMUNIKATION
Posttjenester *
DET INDRE MARKED
Farlige stoffer og præparater (pentaBDE) *
MILJØ
Fremme af de ikke-statslige miljøorganisationer *
TOLDUNION
Industriprodukter - suspension af satserne i den fælles toldtarif *
FORBINDELSER MED TREDJELANDE
Udvidelsen *
UDVIKLING
Den globale fond til bekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose og malaria *
PUNKT VEDTAGET VED SKRIFTLIG PROCEDURE
FORBRUGERPOLITIK
Grænseoverskridende betalinger i euro *
OPLYSNING OM DET PUNKT, DER ER VEDTAGET EFTER PROCEDUREN MED FORENKLET FÆLLES BESLUTNINGSTAGNING
MILJØ
Emissioner fra motorkøretøjer (koldstart) *
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
|
Belgien: |
|
|
Isabelle DURANT |
Vicepremierminister og minister for mobilitet og transport |
|
Rik DAEMS |
Minister for telekommunikation samt for offentlige virksomheder og kapitalinteresser |
|
José DARAS |
Vicepremierminister og minister for mobilitet og transport (regionen Vallonien) |
|
Danmark: |
|
|
Helge SANDER |
Minister for videnskab, teknologi og udvikling |
|
Flemming HANSEN |
Trafikminister |
|
Tyskland: |
|
|
Alfred TACKE |
Statssekretær, Forbundsøkonomiministeriet |
|
Henner WITTLING |
Statssekretær, Forbundsministeriet for Transport, Anlægsarbejder og Boligspørgsmål |
|
Grækenland: |
|
|
Christos VERELIS |
Trafik- og kommunikationsminister |
|
Georgios ANOMERITIS |
Minister for handelsflåden |
|
Spyros VOUGIAS |
Statssekretær for transport og kommunikation |
|
Spanien: |
|
|
Ana María BIRULÉS Y BELTRÁN |
Minister for videnskab og teknologi |
|
Francisco ÁLVAREZ-CASCOS FERNÁNDEZ |
Minister for indenlandsk udvikling |
|
Baudilio TOME MUGURUZA |
Statssekretær for telekommunikation og informationssamfundet |
|
Frankrig: |
|
|
Jean-Claude GAYSSOT |
Minister for infrastruktur, transport og boligspørgsmål |
|
Philippe ETIENNE |
Stedfortrædende fast repræsentant |
|
Irland: |
|
|
Mary O'ROURKE |
Minister for offentlig virksomhed |
|
James BRENNAN |
Stedfortrædende fast repræsentant |
|
Italien: |
|
|
Maurizio GASPARRI |
Kommunikationsminister |
|
Pietro LUNARDI |
Minister for infrastrukturer og transport |
|
Luxembourg: |
|
|
Henri GRETHEN |
Trafikminister |
|
Marc UNGEHEUER |
Stedfortrædende fast repræsentant |
|
Nederlandene: |
|
|
Tineke NETELENBOS |
Minister for kommunikation og offentlige arbejder |
|
Monique DE VRIES |
Statssekretær for transport, kommunikation og offentlige arbejder |
|
Østrig: |
|
|
Monika FORSTINGER |
Forbundsminister for transport, innovation og teknologi |
|
Portugal: |
|
|
Rui CUNHA |
Statssekretær med ansvar for transport |
|
José JUNQUEIRO |
Statssekretær for søfarts- og havneadministration |
|
Finland: |
|
|
Olli-Pekka HEINONEN |
Trafik– og kommunikationsminister |
|
Juhani KORPELA |
Statssekretær for transport og kommunikation |
|
Sverige: |
|
|
Gun ERIKSSON |
Statssekretær, Erhvervsministeriet |
|
Det Forenede Kongerige: |
|
|
John SPELLAR |
Statssekretær, Ministeriet for Transport, Lokalstyre og Regionerne, Trafikminister |
|
Bill STOW |
Stedfortrædende fast repræsentant |
|
* * * | |
|
Kommissionen: |
|
|
Loyola DE PALACIO |
Næstformand |
|
Erkki LIIKANEN |
Medlem |
TELEKOMMUNIKATION
Rådet noterede sig status i drøftelserne vedrørende TELEKOM-pakken under særlig hensyntagen til resultaterne af møderne i Coreper og henstillingerne fra de kompetente parlamentariske udvalgs andenbehandling. På baggrund af disse drøftelser vil formandskabet indlede et trepartsmøde med Kommissionen og Europa-Parlamentet, der på et plenarmøde vil udtale sig om TELEKOM-pakken ved andenbehandlingen den 12. december 2001. Denne fremgang småde fra formandskabets side tager sigte på at nå til enighed mellem de to EU-lovgivningsinstitutioner inden årets udgang på anmodning fra Det Europæiske Råd og således undgå en forligsprocedure.
Der erindres om, at de igangværende drøftelser om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester vedrører følgende:
i) Rammedirektiv, som har til formål at opstille principper for de nationale tilsynsmyndigheders virke og Kommissionens rolle. Det indeholder også bestemmelser om fordeling og allokering af radiofrekvenser og numre samt allokering af anlægsrettigheder;
ii) Direktiv om adgang og samtrafik, som har til formål at privilegere kommercielle forhandlinger mellem parterne for så vidt angår aftaler om adgang og samtrafik, idet der opstilles en fast ramme for indgreb fra den nationale tilsynsmyndigheds side, når dette måtte vise sig nødvendigt, f.eks. for at korrigere, når markedsmekanismerne åbenlyst ikke fungerer, som de skal;
iii) Direktiv om tilladelser, som knæsætter princippet om generelle tilladelser undtagen ved allokering af radiofrekvenser og numre og indfører nye begrænsninger for, hvilke betingelser der kan pålægges tjenesteudbydere;
iv) Direktiv om forsyningspligt og brugerrettigheder, som samler gældende fællesskabsbestemmelser vedrørende forsyningspligt og brugerrettigheder; forsyningspligten udvides ikke, men der indføres en procedure for revision af direktivets anvendelsesområde;
v) Frekvenspolitikbeslutningen, som har til formål at tildele Kommissionen en beføjelse til under anvendelse af en hensigtsmæssig udvalgsprocedure at stille forslag om foranstaltninger til harmonisering af radiofrekvensanvendelsen; den fælles holdning blev fremsendt til Europa-Parlamentet den 22. oktober 2001.
Denne pakke omfatter også forslaget til direktiv om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor, som omtales nærmere i det følgende.
På grundlag af formandskabets kompromisforslag nåede Rådet med kvalificeret flertal, idet den luxembourgske delegation stemte imod, til politisk enighed om forslaget til direktiv om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor.
Rådet fandt navnlig en løsning på nøglespørgsmålet om uanmodet kommunikation. I overensstemmelse med Kommissionens forslag udvider artikel 13 i sin nuværende affattelse kravet om at indhente forudgående samtykke (opt-in) fra modtagerabonnenten før kommerciel anvendelse af dette kommunikationsmiddel til også at gælde for elektronisk post, og samtidig bliver teksten i visse tilfælde mere fleksibel eller mere præcis med hensyn til anvendelsen af dette princip.
I forsøget på at finde en balance mellem beskyttelse af personoplysninger og de retshåndhævende myndigheders behov besluttede Rådet, at direktivet skal præcisere rækkevidden og betingelserne for de foranstaltninger, som medlemsstaterne kan træffe for at forsvare visse vigtige offentlige interesser, navnlig muligheden for at lagre data i en begrænset periode, når dette er begrundet i ovennævnte hensyn, under overholdelse af fællesska bsrettens generelle principper.
Endelig præciserede Rådet i sit udkast til direktiv, på grundlag af en ændring fra Europa-Parlamentet, hvordan "cookies" og spionsoftware skal behandles, især betingelserne for lovlig brug af disse anordninger, under overholdelse af direktiv 95/46/EF.
Rådet vedtog følgende resolution om en fælles strategi og særlige foranstaltninger inden for net- og informationssikkerhed:
"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til, at det i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Stockholm den 23.-24. marts 2001 hedder, at "Rådet sammen med Kommissionen vil udarbejde en samlet sikkerhedsstrategi for elektroniske netværk, herunder praktiske gennemførelsesforanstaltninger",
som henviser til
1. Rådets resolution af 30. maj 2001 - eEurope-handlingsplan: informations- og datanetsikkerhed
2. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om net- og informationssikkerhed: Forslag til en europæisk strategi( 1)
3. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet - eEurope 2002: Virkning og indsatsområder( 2)
4. eEurope 2002-handlingsplan vedtaget af Det Europæiske Råd i Feira den 19.-20. juni 2000
5. Rådets henstilling om ensartede kriterier for vurdering af informationsteknologisk sikkerhed( 3)
6. Rådets henstilling om kontaktpunkter, der fungerer 24 timer i døgnet, til bekæmpelse af højteknologikriminalitet( 4)
7. Kommissionens meddelelse om internetkriminalitet( 5)
8. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger( 6)
9. Direktiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger( 7)
10. Direktiv 97/33/EF om samtrafik på teleområdet med henblik på at sikre forsyningspligtydelser og interoperabilitet ved anvendelse af ONP-principperne( 8)
11. Direktiv 97/66/EF om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred inden for telesektoren( 9)
12. Direktiv 98/10/EF om ONP-vilkår for taletelefonitjenesten og om udbud af forsyningspligtydelser på teleområdet under konkurrenceforhold( 10)
13. Direktiv 1999/93/EF om en fællesskabsramme for elektroniske signaturer( 11),
som tager følgende i betragtning:
1. net og kommunikationssystemer er blevet en nøglefaktor i den økonomiske og samfundsmæssige udvikling, og deres disponibilitet og integritet er en absolut forudsætning for vigtige infrastrukturer og for de fleste offentlige og private tjenesteydelser og økonomien som helhed;
2. på baggrund af den stadig større rolle, som elektroniske tjenesteydelser spiller i økonomien, er sikkerheden af net og informationssystemer af stigende almen interesse;
3. sikkerheden af transaktioner og data er af afgørende betydning for leveringen af elektroniske tjenesteydelser, herunder e-handel og offentlige onlinetjenester, og ringe tillid til sikkerheden kan forsinke en omfattende indførelse af sådanne tjenesteydelser;
4. der er behov for, at enkeltpersoner, erhvervslivet, administrationer og andre organisationer beskytter deres egne informations-, data- og kommunikationssystemer ved, hvor det er relevant, at anvende effektiv sikkerhedsteknologi;
5. den private sektor, der opererer inden for et konkurrencepræget marked, kan i kraft af sin innovationsevne tilbyde en række løsninger, der er tilpasset de reelle markedsbehov;
6. net- og informationssikkerhedsspørgsmålets kompleksitet indebærer, at offentlige myndigheder, når de fastlægger politiske foranstaltninger på dette område, skal tage en lang række politiske, økonomiske, organisatoriske og tekniske aspekter i betragtning og være opmærksom på kommunikationsnettenes decentraliserede og globale karakter;
7. politiske foranstaltninger kan være mere effektive, hvis de indgår som en del af en europæisk strategi, respekterer, at det indre marked skal fungere tilfredsstillende, bygger på øget samarbejde mellem medlemsstaterne og på internationalt plan og støtter innovation og de europæiske virksomheders evne til at konkurrere på globalt plan;
8. der er allerede vedtaget et omfattende sæt af love og regler om net- og informationssikkerhed, navnlig som led i EU's lovgivning om telekommunikation, elektronisk handel og elektroniske signaturer;
9. teletjenesteudbydere er ved lov pålagt at træffe passende tekniske og organisatoriske forholdsregler med henblik på at garantere sikkerheden af deres tjenester; disse forholdsregler skal tilvejebringe et sikkerhedsniveau, der svarer til den foreliggende risiko;
10. international standard ISO 15408 (fælles kriterier) er blevet et anerkendt system for fastlæggelse af sikkerhedskrav til computer- og netprodukter og for en vurdering af, om et bestemt produkt opfylder disse krav;
11. international standard ISO 17799 (informationsteknologi - adfærdskodeks for forvaltning af informationssikkerhed) og lignende nationale retningslinjer er ved at blive en anerkendt praksis for sikkerhedsforvaltning i private og offentlige organisationer;
12. internetinfrastrukturen bør muliggøre en høj grad af adgang til net og tjenester og skal forvaltes og drives på en håndfast og sikker måde bl.a. gennem vedtagelse af åbne standarder og internetsikkerhedsprotokoller,
og som på linje med Rådets resolution af 30. maj 2001 med titlen "eEurope-handlingsplan: informations- og datanetsikkerhed" mener, at net- og informationssikkerhed drejer sig om at:
– sikre disponibiliteten af tjenesteydelser og data
– hindre forstyrrelser og uautoriseret opfangning af kommunikation
– sørge for, at data, som er blevet sendt, modtaget eller lagret er fuldstændige og uændrede
– sikre datas fortrolighed
– beskytte informationssystemer mod uautoriseret adgang
– beskytte mod angreb, der involverer hærværkssoftware
– sikre pålidelig autentificering,
opfordrer derfor medlemsstaterne til
1. inden udgangen af 2002 at lancere eller styrke informations- og uddannelseskampagner med henblik på at skabe større bevidsthed om net- og informationssikkerhed, at målrette sådanne aktioner mod erhvervslivet, private brugere og offentlige administrationer, at gennemføre denne oplysningsindsats i tæt samarbejde med den private sektor, herunder bl.a. internetserviceudbydere, og at tilskynde til initiativer, der ledes af den private sektor;
2. at fremme bedste praksis inden for forvaltning af informationssikkerhed, især i små og mellemstore virksomheder, hvor det er relevant på grundlag af internationalt anerkendte standarder;
3. inden udgangen af 2002 at styrke og understrege betydningen af sikkerhedskoncepter som led i IT-undervisningen;
4. inden midten af 2002 at vurdere effektiviteten af nationale ordninger med IT-udrykningshold (CERT), som vil kunne omfatte virusalarmsystemer, med henblik på om nødvendigt at øge deres evne til at hindre, opdage og reagere effektivt på nationalt og internationalt plan på forstyrrelser af og angreb mod net og informationssystemer;
5. at fremme brugen af standarden for fælles kriterier (ISO-15408) og befordre gensidig anerkendelse af beslægtede certifikater;
6. inden udgangen af 2002 at tage væsentlige skridt i retning af effektive og interoperable sikkerhedsløsninger om muligt baseret på anerkendte standarder - som vil kunne omfatte åben software - i deres aktiviteter vedrørende digital forvaltning og digitale udbud, og i retning af indførelse af elektroniske signaturer for at gøre det muligt at tilbyde de offentlige tjenester online, der kræver en høj grad af autentificering;
7. hvor de vælger at indføre elektroniske eller biometriske identifikationssystemer til offentlig eller officiel anvendelse, at samarbejde, hvor det er relevant, om den teknologiske udvikling og undersøge eventuelle krav om interoperabilitet;
8. med henblik på at fremme samarbejdet i Fællesskabet og på internationalt plan at udveksle oplysninger indbyrdes og med Kommissionen om de instanser, der primært er ansvarlige for net- og informationssikkerhedsspørgsmål på deres område;
udtrykker tilfredshed med Kommissionens hensigt om
1. i 2002 at lette udvekslingen af bedste praksis med hensyn til bevidstgørelsesaktioner og udarbejde en første fortegnelse over de forskellige nationale informationskampagner;
2. i 2002 at fremsætte forslag med henblik på at styrke Fællesskabets dialog og samarbejde med internationale organisationer og partnere om netsikkerhed, navnlig om implikationerne af den øgede afhængighed af elektroniske kommunikationsnet, og i den forbindelse inden udgangen af 2002 at foreslå en strategi for en mere stabil og sikker drift af internetinfrastrukturen;
3. inden udgangen af 2002 at foreslå relevante foranstaltninger til fremme af ISO-standard 15408 (fælles kriterier) for at fremme gensidig anerkendelse af certifikater samt at forbedre produktevalueringsprocessen ved at udvikle passende beskyttelsesprofiler;
4. inden udgangen af 2002 at udarbejde en rapport om teknologier og anvendelse af elektronisk og biometrisk autentificering af identitet for at forbedre sådanne systemers effektivitet, navnlig gennem interoperabilitet;
5. inden midten af 2002 efter samråd med medlemsstaterne og høring af den private sektor at fremsætte forslag om oprettelse af en "internetsikkerhedstaskforce", der skal tage udgangspunkt i medlemsstaternes indsats for at øge både net- og informationssikkerheden og medlemsstaternes evne til enkeltvis og i fællesskab at reagere på større net- og informationssikkerhedsmæssige problemer;
6. inden udgangen af 2002 i samarbejde med medlemsstaterne at udforske mulige mekanismer, som skal sætte medlemsstaterne og Kommissionen i stand til at udveksle oplysninger og erfaringer med hensyn til virkeliggørelsen af målene i denne resolution, under hensyn til at net- og informationssikkerhed vedrører alle søjler, og undersøge, hvordan den private sektor bedst kan inddrages i denne udveksling af oplysninger og erfaringer,
udtrykker tilfredshed med, at den europæiske forskningsindsats i øget grad fokuserer på sikkerhedsaspekter,
understreger behovet for flere forskningsaktiviteter, navnlig inden for sikkerhedsmekanismer og deres interoperabilitet, netpålidelighed og -beskyttelse, avanceret kryptografi, teknik til forbedring af privatlivets fred og sikkerhed indenfor trådløs kommunikation,
henstiller til
– leverandører og tjenesteudbydere, at de øger sikkerheden som en integrerende og væsentlig del af deres produkter og tjenesteydelser
– de europæiske leverandører og tjenesteudbydere i den private sektor og til deres branchesammenslutninger, at de deltager mere aktivt i det internationale standardiseringsarbejde og organiserer sig gennem oprettelse af relevante fora med henblik på at medvirke til at virkeliggøre målene i denne resolution."
Rådet noterede sig kommissær Erkki LIIKANENs fremlæggelse af Kommissionens meddelelse "eEurope 2002: et europæisk retsgrundlag til udnyttelse af offentlig information".
Der erindres om, at denne meddelelse foreslår en række tiltag med henblik på at opnå en koordineret fremgangsmåde over for en række emneområder, så man kan skabe de rigtige betingelser for bedre brug af offentlig information til kommercielle og ikke-kommercielle formål. I den forbindelse undersøger Kommissionen muligheden for at vedtage et juridisk instrument i form af enten en henstilling eller et forslag til direktiv.
Meddelelsen konkluderer, at forbedring af betingelserne for anvendelse af sådanne oplysninger vil hjælpe europæiske informationsvirksomheder til at skabe informationsprodukter med en merværdi. Den vil således give mere beskæftigelse og vækst. Desuden vil en sådan udvikling i betydeligt omfang kunne forbedre informationsformidlingen i det indre marked, som derved kan fungere mere tilfredsstillende.
Rådet noterede sig kommissær Erkki LIIKANENs korte mundtlige fremlæggelse af "Syvende rapport om gennemførelsen af EU's lovpakke for telesektoren".
Det må bemærkes, at denne rapport, som Kommissionen vedtog den 26. november 2001, undersøger status for gennemførelsen af Den Europæiske Unions rammebestemmelser for telekommunikation siden vedtagelsen af sidste meddelelse herom i december 2000. I denne optik skitserer rapporten de væsentligste udviklinger på markedet og fremhæver de reguleringsspørgsmål, der stadig skal løses, navnlig inden vedtagelsen af nye rammebestemmelser på ; området.
Handlingsplan: Mere sikker anvendelse af internettet
Rådet påhørte kommissær LIIKANENs orientering om fremskridtene i forbindelse med den flerårige EF-handlingsplan til fremme af en mere sikker anvendelse af internettet. Denne handlingsplan har været i kraft i fire år og udløber den 31. december 2002, men Kommissionen agter at fremsætte et forslag i andet halvår af 2002 om en forlængelse på to år.
Digital forvaltning - ministerkonference
Formanden, Rik DAEMS, gjorde Rådet opmærksom på en erklæring, der blev offentliggjort efter ministerkonferencen om digital forvaltning den 29.-30. november 2001 i Bruxelles. I denne erklæring understreger ministrene fra medlemsstaterne, EFTA-landene og kandidatlandene betydningen af en hurtig udvikling af digital forvaltning som led i Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse samt for eEurope-handlingsplanen.
TRANSPORT
EUROPÆISK SØFARTS-SIKKERHEDSAGENTUR
Rådet er nået til politisk enighed om udkastet til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et europæisk søfarts-sikkerhedsagentur. Efter den sædvanlige udformning i Jurist-lingvist-Gruppen vil teksten blive fremsendt til Europa-Parlamentet som fælles holdning inden for rammerne af den fælles beslutningsprocedure.
Der erindres om, at dette specialiserede agentur vil give medlemsstaterne og Kommissionen den nødvendige tekniske og videnskabelige støtte til korrekt anvendelse af fællesskabsretten om søfartssikkerhed og om forebyggelse af forurening fra skibe og derved bidrage til at sikre et højt og ensartet niveau for så vidt angår søfartssikkerhed og forebyggelse af forurening i Fællesskabet. Kommissionens forslag til direktiv er en del af den anden pakke a f foranstaltninger foranlediget af Erika-ulykken.
FORMALITETER FOR SKIBE, DER SEJLER TIL OG FRA HAVNE
Rådet vedtog direktivet om meldeformaliteter for skibe, der sejler til og fra havne i Fællesskabets medlemsstater. Dette direktiv kunne vedtages efter førstebehandlingen i den fælles beslutningsprocedure takket være det gode samarbejde mellem Europa-Parlamentet og Rådet.
Der erindres om, at formålet med dette direktiv, som Kommissionen har foreslået som svar på Rådet resolution af december 2001 om short sea shipping, er at forenkle meldeformaliteterne for skibe, der anløber havne, ved at standardisere brugen af IMO FAL-formularer og derved lette short sea shipping.
Rådet noterede sig formandskabets konklusioner om hvidbogen "Den europæiske transportpolitik frem til 2010: det svære valg"
"Formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union fremlægger på baggrund af drøftelser i rådsregi, den uformelle samling i Rådet (transport og miljø) den 15. september 2001 og formandskabets seminarer vedrørende forskellige aspekter af hvidbogen følgende konklusioner:
– det tilslutter sig i store træk Kommissionens status over den udvikling, der er sket på transportområdet i Fællesskabet, siden den foregående hvidbog blev offentliggjort i 1992;
– det konstaterer, at den ulige udvikling af de forskellige transportformer har bidraget til at øge ubalancen til fordel for ikke-bæredygtige transportformer;
- det minder om, at i henhold til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Göteborg bør priserne for de forskellige transportmidler afspejle de reelle omkostninger for samfundet, og der skal gøres en indsats for, at væksten i BNP gøres uafhængig af en forøgelse af transporten ved at sikre en optimal relevant brug af hver enkelt transportform under anvendelse af et instrument til fair og rimelig prissætning;
– det noterer sig, at fremme af intermodalitet er en central forudsætning for at genskabe ligevægten i den modale fordeling mellem de forskellige transportformer, men at omlægningen af transportformer i praksis kun vil ske meget gradvis;
– det finder, at sideløbende med åbningen af transportmarkedet skal kvaliteten af transportaktiviteterne forbedres, navnlig på det sociale plan og hvad angår organisationen;
– det finder, at det vil lette indsatsen for at integrere transport- og miljøpolitikken, hvis der på fællesskabsplan opstilles fælles fleksible og vejledende miljømålsætninger for transportsektoren under hensyntagen til forskellene mellem medlemsstaterne;
– det understreger, at realiseringen af det transeuropæiske net i kraft af sin indre logik er vigtig i forbindelse med enhver foranstaltning, som tilsigter en bedre ligevægt mellem transportformerne;
– det udtrykker håb om, at hvidbogen vil blive indgående drøftet i Rådet, og at Kommissionen vil fremsætte forslag til gennemførelse heraf ud fra de prioriteter, som bliver resultatet af de kommende drøftelser i Rådet."
Rådet understregede på ny, hvor stor vægt det lægger på Galileo-projektet, det europæiske satellitbaserede radionavigationssystem.
Det foretog nogle præciseringer vedrørende udkastet til forordning og vedtægterne for fællesforetagendet, som skal styre udviklingsfasen af Galileo (indtil 2005) og forberede den sidste etablerings- og ibrugtagningsfase (indtil 2008). Projektets finansielle levedygtighed skal drøftes nærmere med henblik på at nå til en samlet aftale på den næste samling i Rådet i marts 2002.
Rådet noterede sig, at sagen ville kunne blive taget op på Det Europæiske Råd i Laeken.
SPØRGSMÅL VEDRØRENDE SIKKERHED INDEN FOR CIVIL LUFTFART
Luftfartssikkerhedsbestemmelser
Rådet nåede til politisk enighed om udkastet til en forordning om fastsættelse af fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart. Efter den sædvanlige endelige udformning i Jurist-lingvist-Gruppen vil denne tekst formelt blive vedtaget som fælles holdning og fremsendt til Europa-Parlamentet som led i proceduren med fælles beslutningstagning.
Der erindres om, at dette spørgsmål er et led i den handlingsplan til bekæmpelse af terrorisme, der blev udarbejdet efter Rådets samling den 14. september og det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 21. september. Endvidere ønskede Det Europæiske Råd i Gent at få omgående godkendelse af de forslag, som Kommissionen har fremsat vedrørende sikkerhed.
Foranstaltningerne vedrørende jordbaseret kontrol i Fællesskabets lufthavne (passagerer, bagage, osv.), der er omhandlet i bilaget til forordningen, tager udgangspunkt i ECAC's anbefalinger (dokument 30) og er blevet tilpasset til den nye situation efter begivenhederne den 11. september.
Rapport fra Den Tværfaglige Ad hoc-Gruppe
Under forhandlingerne vedrørende dette spørgsmål tog Rådet hensyn til Den Tværfaglige Gruppes drøftelser - ledet af formandskabet og Kommissionen - om supplerende foranstaltninger til sikkerhed inden for civil luftfart set i forhold til dem, der er omhandlet i ovennævnte forordning.
Denne ad hoc-gruppe fastlagde, hvilke foranstaltninger der hurtigt kan iværksættes, og hvilke der kræver yderligere arbejde.
Rådet understregede betydningen af de henstillinger, som denne rapport indeholder i form af lovmæssige foranstaltninger, det er nødvendigt at træffe, og tilskyndede til iværksættelse af disse.
Det opfordrede Kommissionen til på grundlag af gruppens arbejdsprogram at efterkomme disse henstillinger - snarest muligt - gennem udarbejdelse af nye lovgivningsforslag.
Rådet vil vende tilbage til dette spørgsmål på samlingen i marts med henblik på at gøre status over de resultater, der er opnået, og det igangværende arbejde.
INDVIRKNINGERNE AF BEGIVENHEDERNE DEN 11. SEPTEMBER PÅ LUFTFARTSSEKTORENS ØKONOMI
Rådet noterede sig, at der er opstået meget store vanskeligheder som følge af begivenhederne den 11. september, som meget pludseligt har forøget denne sektors problemer.
Hvad angår forsikringer konstaterede Rådet, at medlemsstaterne ønsker at åbne mulighed for, at de, der ikke har mulighed for at vende tilbage til en situation, hvor markedet fungerer normalt, kan bevare den nuværende ordning indtil udgangen af marts.
Kommissionen vil i ad hoc-gruppen fortsat følge den eksisterende ordning for at sikre, at præmierne igen går i retning af en normal markedssituation. Den bør fortsætte kontrollen med medlemsstaternes anmeldelser for at sikre, at fællesskabsreglerne vedrørende statsstøtte overholdes.
Hvad angår forbindelserne med tredjelande mener størstedelen af medlemsstaterne, at det er nødvendigt at overveje fælles beskyttelsesmekanismer, og noterer sig derfor med interesse, at Kommissionen regner med at forelægge et forslag på dette område inden for de kommende måneder.
INDBERETNING AF HÆNDELSER INDEN FOR CIVIL LUFTFART
HARMONISERING AF TEKNISKE KRAV OG ADMINISTRATIVE PROCEDURER INDEN FOR CIVIL LUFTFART (JAR-OPS 1)
Med hensyn til disse spørgsmål noterede Rådet sig, at der er gjort meget store fremskridt i arbejdet, som bør fortsættes i de kommende måneder.
SIKKERHEDSKRAV OG KVALIFIKATIONSBEVIS FOR KABINEPERSONALE INDEN FOR CIVIL LUFTFART
Rådet gjorde status over sagen. Det konstaterede, at der er grundlæggende uenighed mellem medlemsstaterne med hensyn til det hensigtsmæssige i at lovgive på området.
Der erindres om, at efter terrorangrebene den 11. september 2001 havde Det Europæiske Råd på sit ekstraordinære møde den 21. september opfordret Rådet (transport) til at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at styrke luftfartssikkerheden, herunder teknisk uddannelse af besætningerne. Formandskabet besluttede derfor at genoptage behandlingen af forslaget til direktiv om uddannelse af kabinepersonale, samt forslaget til forordning om JAR- OPS.
Rådet noterede sig Kommissionens forelæggelse af et forslag til direktiv om flystøj. Det anmodede De Faste Repræsentanters Komité om at gennemgå dette forslag snarest muligt. Det opfordrede ligeledes Europa-Parlamentet til at behandle dette spørgsmål som hastesag, så direktivet kan træde i kraft inden den 2. april 2002, som er den dato, hvor forordningen om støjdæmpningsanordninger ("hushkits") - hvis den ikke udskiftes r ettidigt - finder anvendelse på fly fra tredjelande.
Der erindres om, at ifølge den enighed, man nåede frem til på 33. møde i ICAO's forsamling den 5. oktober i Montreal, er formålet med dette forslag til direktiv at løse de problemer, der er en følge af forordningen om støjdæmpningsanordninger og den klage, der er indbragt for ICAO i henhold til artikel 84 i Chicago-konventionen.
FORHANDLING AF ET FÆLLES TRANSATLANTISK LUFTFARTSOMRÅDE (TCAA)
Rådet noterede sig Kommissionens synspunkter i denne forbindelse.
Det kan bemærkes, at Kommissionen mener, at det i den nuværende situation er hensigtsmæssigt at genoptage drøftelserne af dette spørgsmål for igen at få gang i forhandlingerne med USA, hvor Kommissionen vil kunne beskytte medlemsstaternes interesser samlet med større kraft.
UDDANNELSE AF ERHVERVSCHAUFFØRER TIL GODSTRANSPORT OG PERSONBEFORDRING AD VEJ
I afventning af Europa-Parlamentets udtalelse nåede Rådet frem til en generel indstilling vedrørende udkastet til direktiv om uddannelse af erhvervschauffører til godstransport og personbefordring ad vej.
Udkastet til direktiv udgør en række fleksible og effektive fremgangsmåder, der gør det muligt på én gang at nå et kompetenceniveau, der er ensartet i alle medlemsstater, og åbne mulighed for at arrangere undervisning i overensstemmelse med de nationale særpræg. Iværksættelsen af denne undervisning vil få positive følger for færdselssikkerheden og opvurderingen af erhvervet.
HARMONISERING AF VISSE SOCIALE BESTEMMELSER INDEN FOR VEJTRANSPORT
Rådet gjorde status over det arbejde, der er udført i forbindelse med det forslag til forordning om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport, som Kommissionen havde præsenteret på Rådets samling den 16. oktober.
Det anmodede De Faste Repræsentanters Komité om aktivt at fortsætte behandlingen af omtalte forslag til forordning.
Det erindrede om, at Kommissionen den 15. oktober 2001 havde forelagt et forslag med henblik på at tydeliggøre, forenkle og ajourføre ovennævnte bestemmelser for at lette fortolkningen af og kontrollen med de fælles standarder. Forslaget har endvidere til formål at udgøre et solidt teknisk grundlag for en effektiv og ensartet anvendelse af den nye digitale fartskriver. Den første gennemgang af dette forslag har vist, at forslaget generelt er blevet posi tivt modtaget af delegationerne.
HASTIGHEDSBEGRÆNSENDE ANORDNINGER
I afventning af Europa-Parlamentets udtalelse nåede Rådet frem til en generel indstilling vedrørende ændring af direktiv 92/6/EØF om montering og anvendelse af hastighedsbegrænsende anordninger i visse klasser af motorkøretøjer i Fællesskabet.
Der erindres om, at direktiv 92/6/EØF indeholder bestemmelser om montering og anvendelse af hastighedsbegrænsende anordninger i visse tunge motorkøretøjer, dvs. køretøjer i klasse M3 (personbefordring) med en totalmasse på over 10 tons og køretøjer i klasse N3 (godstransport). Udkastet til direktiv udvider anvendelsesområdet for direktiv 92/6/EØF til at omfatte motorkøretøjer i klasse M2, køretøjer i klasse M3 med en totalmasse på over 5, men højst 10 tons, og køretøjer i klasse N2.
Rådet gav udtryk for bekymring over de alvorlige ulykker, der har fundet sted i flere europæiske tunneler, og understregede det presserende behov for at forbedre sikkerhedsforanstaltningerne. Rådet gav derfor udtryk for tilfredshed med Kommissionens plan om i begyndelsen af 2002 at forelægge et forslag til retsakt vedrørende sikkerheden i tunneler.
Der erindres om, at Kommissionen i hvidbogen om transportpolitikken frem til 2010 foreslår at nå målet om en forøget sikkerhed i tunneler ud fra en dobbelt indfaldsvinkel: ved at overføre en del af godstransporten fra vej til jernbane og andre transportformer samt ved at indføre sikkerhedsmæssige mindstenormer for brugerne af vej- og jernbanetunneler, der indgår i det transeuropæiske transportnet. Desuden har Kommissionen omtalt visse elementer, de r ligeledes vil medvirke til en øget sikkerhed i tunneler, såsom ajourføring af de ordninger, der regulerer erhvervschaufførers køre- og hviletid, samt indførelse af den digitale fartskriver.
Rådet noterede sig den franske og den britiske delegations indlæg om behovet for hurtig ratifikation af den internationale konvention om ansvar og erstatning i forbindelse med transport ad søvejen af farlige og skadelige stoffer (HNS) (OIM). Kommissionen forelagde et forslag i denne forbindelse.
Opfølgning af konklusionerne fra Göteborg
Rådet noterede sig formandskabets oplysninger om den opfølgning med hensyn til mobilitet, der er foretaget siden den 1. juli i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Göteborg vedrørende strategien for bæredygtig udvikling.
Landtransport: digitale fartskrivere
Efter Det Forenede Kongeriges delegations indlæg til fordel for en ændring af forordningen om kontrolapparatet inden for transportområdet, noterede Rådet sig delegationernes forskellige holdninger til dette spørgsmål.
Trafiksikkerhed: beskyttelse af fodgængere
Rådet noterede sig den tyske delegations indlæg, der henviste til automobilindustriens frivillige tilsagn om at forbedre beskyttelsen af de mest udsatte trafikanter. Denne delegation gik - i forbindelse med forbud mod anvendelse af frontbøjler - stærkt ind for bindende og udvidede regler for alle berørte køretøjer.
Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted http://ue.eu.int. Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets mødeprotokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten.
Vejgodstransitaftalen mellem EU og Rumænien
Rådet vedtog afgørelsen om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Rumænien om bestemte betingelser for vejgodstransport og om fremme af kombineret transport. (Dok. 8010/1/01).
Aftalen har navnlig til formål at medvirke til at få det indre marked til at fungere bedre ved at fremme transittrafikken gennem Rumænien mellem Grækenland og de øvrige medlemsstater. Den giver dermed mulighed for handel inden for EF med færrest mulige omkostninger for den brede offentlighed, og reducerer de administrative og tekniske hindringer, som handelen påvirkes af, til et minimum. Denne aftale er en del af en pakke med tre transitaftaler - mellem F&ae lig;llesskabet og henholdsvis Rumænien, Bulgarien og Ungarn - hvor aftalen med Bulgarien trådte i kraft den 1. maj 2001 og aftalen med Ungarn den 1. juni 2001.
Rådet vedtog i overensstemmelse med Forligsudvalgets fælles udkast af 13. november 2001 direktivet om håndhævelse over for skibe, der anløber fællesskabets havne og sejler i farvande under medlemsstaternes jurisdiktion, af internationale standarder for skibes sikkerhed, for forureningsforebyggelse samt for leve- og arbejdsvilkår om bord (havnestatskontrol). (Dok. 3657/01).
Direktivet indgår i den første pakke af foranstaltninger, som Kommissionen har forelagt, vedrørende sikkerhed til søs som følge af Erikas forlis. Det tager navnlig sigte på at indføre obligatoriske inspektioner med udgangspunkt i en målrettet ordning til identifikation af skibe, der udgør en stor risiko, jf. Paris-memorandummet om havnestatskontrol. Med hensyn til visse kategorier af skibe vedrører de strengere krav navnlig obligatori sk udvidet inspektion og forbud mod at anløbe fællesskabshavne.
Organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe
Rådet vedtog i overensstemmelse med Forligsudvalgets fælles udkast af 13. november 2001 ændringen af Rådets direktiv 94/57/EF om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed. (Dok. 3656/01).
Direktivet indgår i den første pakke af foranstaltninger vedrørende sikkerheden til søs og olietransport, som Kommissionen forelagde efter Erikas forlis i december 1999. Det tager navnlig sigte på at styrke og harmonisere EF-ordningen for anerkendte organisationer og samtidig forenkle medlemsstaternes overvågnings- og indberetningsforpligtelser.
Rådet vedtog sin fælles holdning vedrørende udkastet til direktiv om ændring af direktiv 97/67/EF for så vidt angår yderligere åbning af Fællesskabets marked for posttjenester. (Dok. 14091/01).
Rådet tilsluttede sig formålet og hovedelementerne i forslaget. Imidlertid har det i sin fælles holdning ændret en række punkter i forslaget, hvoraf de vigtigste er følgende:
tidsplan for liberaliseringen
opretholdelse af eneretten på udgående grænseoverskridende post i det omfang, det er nødvendigt for at sikre befordringspligten
den fremgangsmåde, der skal følges for at fastlægge den sidste fase af gennemførelsen af det indre marked for posttjenester i 2009
fjernelse af alle definitioner af særtjenester.
Farlige stoffer og præparater (pentaBDE)
Rådet vedtog sin fælles holdning med henblik på vedtagelse af et direktiv, der udgør den 24. ændring af direktiv 76/769/EØF. Formålet med dette direktiv er at begrænse markedsføringen og anvendelsen af visse farlige stoffer og præparater, i dette tilfælde pentabromodiphenylether (pentaBDE). Den fælles holdning vil i overensstemmelse med traktatens fælles beslutningsprocedure blive sendt til Europa-Parlamentet med henblik på andenbehandling. (Dok. 12332/01).
PentaBDE er et bromholdigt flammehæmmende stof, som næsten udelukkende anvendes ved fremstilling af fleksibelt polyurethanskum til møbler og polstring. Miljørisikoen i forbindelse med pentaBDE er blevet vurderet, og det har vist sig, at det er nødvendigt at reducere den risiko, som opstår i forbindelse med fremstilling og anvendelse af pentaBDE-holdigt polyurethanskum.
Fremme af de ikke-statslige miljøorganisationer
Til opfølgning af den politiske enighed, der blev opnået på samlingen i Rådet (miljø) den 29. oktober 2001, vedtog Rådet formelt sin fælles holdning vedrørende forslaget til afgørelse om fastlæggelse af et EF-handlingsprogram til fremme af de ikke-statslige miljøorganisationer. (Dok. 13397/01).
Den fælles holdning vil nu i overensstemmelse med den fælles beslutningsprocedure blive fremsendt til Europa-Parlamentet til andenbehandling på mødet i december, idet målet er at få afgørelsen vedtaget inden udgangen af året, hvor det nuværende program udløber.
Formålet med programmet er at fremme systematisk inddragelse af ngo'er, som er aktive på miljøområdet, i udarbejdelsen og gennemførelsen af EF-miljølovgivning. Direktivforslaget sigter mod at indføre et femårigt program (2002-2006), der vil være åbent for ngo'er i EU-medlemsstaterne, de associerede lande Cypern, Malta og Tyrkiet samt for ngo'er i de Balkan-lande, der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen. Der er afsat et samlet budget på 32 mio. EUR.
Industriprodukter - suspension af satserne i den fælles toldtarif
Rådet vedtog ændringen af forordning (EØF) nr. 2658/87 med henblik på autonom suspension af den fælles toldtarifs toldsats for visse industriprodukter (ubearbejdet bly, simulatorer til vedligeholdelse af civile luftfartøjer på jorden). (Dok. 13527/01).
Rådet vedtog flere af EU's fælles holdninger med henblik på tiltrædelseskonferencerne på ministerplan den 11.-12. december 2001.
Den globale fond til bekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose og malaria
Rådet, der kunne tilslutte sig alle de ændringer, som Europa-Parlamentet vedtog ved førstebehandlingen, vedtog endeligt i overensstemmelse med bestemmelserne i den fælles beslutningsprocedure den således ændrede afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs bidrag til den globale fond til bekæmpelse af HIV/AIDS, tuberkulose og malaria.
I henhold til afgørelsen yder Fællesskabet et bidrag til den globale fond til bekæmpelse af HIV/AIDS, tuberkulose og malaria på 60 mio. EUR i 2001.
Der erindres om, at Rådet og Kommissionen i deres fælles erklæring af 31. maj 2001 og Europa-Parlamentet i sin beslutning af 4. oktober 2001 om overførbare sygdomme og fattigdom udtrykker tilfredshed med forslaget fra FN’s generalsekretær om at oprette en global fond til at bekæmpe HIV/AIDS, tuberkulose og malaria, og at de har understreget, at bidrag til den globale fond bør ydes i tillæg til de nuværende midler.
PUNKT VEDTAGET VED SKRIFTLIG PROCEDURE
Grænseoverskridende betalinger i euro
Rådet vedtog den 7. december 2001 ved skriftlig procedure med kvalificeret flertal – den østrigske delegation stemte imod – sin fælles holdning vedrørende forslaget til forordning om grænseoverskridende betalinger i euro. (Dok. 14562/01).
Denne afgørelse er i overensstemmelse med den politiske enighed, som blev opnået på samlingen i Rådet (det indre marked/forbrugerpolitik/turisme) den 26. november 2001, og følger den endelige udformning af teksten. Den fælles holdning sendes omgående til Europa-Parlamentet til andenbehandling inden for rammerne af den fælles beslutningsprocedure.
Formålet med forordningen er at reducere bankgebyrer for grænseoverskridende betalinger i euro til et niveau, som svarer til de gebyrer, der gælder på nationalt plan for transaktioner i euro, parallelt med indførelsen af euroen den 1. januar 2002.
I den fælles holdning er der fastsat følgende datoer for indførelse af gebyrer for grænseoverskridende betalinger og overførsler i euro:
– fra 1. juli 2002 skal gebyrer, som et institut opkræver for elektroniske betalinger i euro på højest 12 500 EUR, være de samme som de gebyrer, instituttet opkræver for tilsvarende betalinger inden for den medlemsstat, hvor instituttet er beliggende
– senest fra den 1. juli 2003 skal gebyrer for grænseoverskridende overførsler i euro på ovennævnte beløb være de samme som de gebyrer, instituttet opkræver for tilsvarende overførsler inden for den medlemsstat, hvor instituttet er beliggende
– fra den 1. januar 2006 forhøjes beløbet på 12 500 EUR til 50 000 EUR.
Desuden tages der i den fælles holdning hensyn til andre EF-valutaer end euro, idet forordningen også gælder for grænseoverskridende betalinger, der udføres i en anden medlemsstats valuta, hvis denne medlemsstat meddeler Kommissionen sin beslutning om at udvide anvendelsen til at omfatte den pågældende valuta.
OPLYSNING OM DET PUNKT, DER ER VEDTAGET EFTER PROCEDUREN MED FORENKLET FÆLLES BESLUTNINGSTAGNING
Vedtagelse efter proceduren med den såkaldte forenklede fælles beslutningstagning er blevet indført ved Amsterdam-traktaten og indebærer, at Rådet ikke længere skal fremsætte en ny udtalelse om en retsakt, hvis Europa-Parlamentet godkender den fælles holdning eller afholder sig fra at træffe afgørelse. I begge tilfælde anses retsakten for at være vedtaget, således som den foreligger i Rådets fælles holdnin g.
Emissioner fra motorkøretøjer (koldstart)
Direktivet om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emissioner fra motorkøretøjer (ændring af direktiv 70/220/EØF) blev vedtaget endeligt, efter at Europa-Parlamentet ved andenbehandlingen godkendte Rådets fælles holdning uden ændringer. Retsakten anses dermed for at være vedtaget, således som den foreligger i Rådets fælles holdning.
I direktivet fastsættes emissionsgrænseværdier ved koldstart for visse lette erhvervskøretøjer og varevogne, der endnu ikke er omfattet af fællesskabslovgivningen, navnlig:
– nye typer lette erhvervskøretøjer (klasse N1) i gruppe II (fra 1 305 kg til og med 1 760 kg) og gruppe III (mere end 1 760 kg)
– nye typer personbiler (klasse M1), der er beregnet til at befordre mere end 6 personer, og personbiler med en totalmasse på mere end 2 500 kg.
Footnotes:
( 1) KOM (2001) 298 endelig af 6. juni 2001.
( 2) KOM (2001) 140 endelig.
( 3) EFT L 93 af 26.4.1995.
( 4) EFT C 187 af 3.7.2001.
( 5) Et sikrere informationssamfund: Højnelse af sikkerheden i informationsinfrastrukturerne og bekæmpelse af computerrelateret kriminalitet (KOM(2000) 890)
http://europa.eu.int/ISPO/eif/InternetPoliciesSite/Crime/crime1.html
( 6) EFT L 8 af 12.1.2001.
( 7) EFT L 281 af 23.11.1995.
( 8) EFT L 199 af 26.7.1997.
( 9) EFT L 24 af 30.1.1998.
( 10) EFT L 101 af 1.4.1998.
( 11) EFT L 13 af 19.1.2000.