Revideret udgave af konklusionerne fra DER i Laeken 14.-15/12 01

1. Nu hvor Den Europæiske Union indfører den fælles valuta, hvor udvidelsen af EU bliver irreversibel, og hvor EU tager fat på en vigtig debat om sin fremtid, har Det Europæiske Råd på sit møde i Laeken den 14.-15. december 2001 gennem nye impulser søgt at styrke dynamikken i EU's integration.

2. Forud for Det Europæiske Råds drøftelser fandt der en udveksling af synspunkter sted med formanden for Europa-Parlamentet, Nicole Fontaine, om de vigtigste emner på dagsordenen.

3. I forlængelse af de konklusioner, der blev vedtaget i Nice, vedtog Det Europæiske Råd erklæringen i bilag I. Denne erklæring og de perspektiver, den åbner, markerer over for borgerne en afgørende etape hen imod en enklere europæisk union, som forfølger sine vigtigste mål med større styrke, og som er mere synlig på verdensplan. For at sikre en så bred og gennemsigtig forberedelse af den næste reger ingskonference som muligt har Det Europæiske Råd besluttet at indkalde et konvent, der vil få Valéry Giscard d'Estaing som formand samt Guiliano Amato og Jean Luc Dehaene som næstformænd. Alle kandidatlandene skal deltage i konventet. Sideløbende med konventets arbejde skal et forum gøre det muligt at strukturere og styrke den offentlige debat, der allerede er i gang om EU's fremtid.

4. Der kan allerede sideløbende med konventet træffes en række foranstaltninger, som ikke indebærer traktatændringer. I den forbindelse glæder Det Europæiske Råd sig over Kommissionens hvidbog om nye styreformer i EU samt over, at generalsekretæren for Rådet agter at fremlægge forslag om en tilpasning af Rådets strukturer og funktionsmåde med henblik på udvidelsen inden Det Europæiske Råds møde i Barcelona. Det Europæiske Råd vil drage de praktiske konklusioner af disse forslag på mødet i Sevilla. Det Europæiske Råd stiller sig også positivt til den endelige rapport fra Den Rådgivende Gruppe på Højt Plan (Mandelkern-Gruppen) om kvaliteten af lovgivningen samt til Kommissionens meddelelse om en forenkling af lovgivningen, som forventes udmøntet i en konkret handlingsplan i første halvår af 2002.

5. Indførelsen af eurosedler og -mønter den 1. januar 2002 vil udgøre højdepunktet i en historisk proces, der er af afgørende betydning for opbygningen af Europa. Alle forholdsregler er truffet, for at den fysiske indførelse af euroen bliver en succes. Det vil dermed blive lettere at anvende euroen på de internationale finansielle markeder. Euro-området vil fremover være en stabilitetspol for de deltagende lande, idet de vil b live beskyttet mod spekulation og finansiel turbulens. Euroen styrker det indre marked og bidrager til at bevare sunde, grundlæggende vilkår, der fremmer en varig vækst. Euroen er endvidere med til at knytte EU's borgere tættere sammen, idet den er et konkret, synligt udtryk for det europæiske projekt. I den forbindelse noterer Det Europæiske Råd sig med tilfredshed, at Rådet og Europa-Parlamentet for nylig har vedtaget en forordning, der skal nedbringe omkost ningerne ved grænseoverskridende betalinger i euro betydeligt.

6. Det Europæiske Råd vedtog erklæringen i bilag II om den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitiks operative kapacitet, samt rapporten fra formandskabet. I kraft af den fortsatte udvikling af ESFP, styrkelsen af såvel den civile som den militære kapacitet samt oprettelsen af passende strukturer og efter konferencerne om militærkapacitet og politikapacitet, der blev afholdt den 19. november 2001 i Bruxelles, er EU nu i stand til at gennemføre krisestyringsoperationer. EU er fast besluttet på hurtigt at færdiggøre ordningerne med NATO. Disse ordninger vil øge Den Europæiske Unions kapacitet til at påtage sig krisestyringsoperationer, der omfatter alle Petersberg-opgaverne. Tilsvarende vil iværksættelsen af ordningerne fra Nice sammen med partnerne styrke EU's midler til at gennemføre krisestyringsoperationer. Udviklingen af de midler og den kapacitet, som EU kan råde over, vil sætte EU i stand til gradvis at påtage sig mere og mere komplekse operationer.

7. Kommissionens dokument om en vellykket udvidelse, de periodiske rapporter og de reviderede tiltrædelsespartnerskaber udgør et solidt grundlag for en vellykket tiltrædelsesproces, der nu er irreversibel. Det Europæiske Råd i Berlin opstillede en finansieringsramme, der tillader en udvidelse.

8. I løbet af de seneste måneder er der gjort betydelige fremskridt i forhandlingerne, og visse forsinkelser er blevet indhentet. Den Europæiske Union er fast besluttet på at afslutte tiltrædelsesforhandlingerne senest ved udgangen af 2002 med de kandidatlande, der er klar, således at disse kan deltage i valgene til Europa-Parlamentet i 2004 som medlemmer. Kandidatlandene vil fortsat blive bedømt ud fra deres egne resultater i overensstemmels e med princippet om differentiering. Det Europæiske Råd tilslutter sig rapporten fra Kommissionen, der vurderer, at Cypern, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Den Slovakiske Republik, Den Tjekkiske Republik og Slovenien vil kunne være klar, hvis forhandlingerne og reformerne i kandidatlandene fortsætter i det nuværende tempo. Det påskønner Bulgariens og Rumæniens hidtidige bestræbelser, og tilskynder dem til at gå videre ad samme vej . For specifikt at kunne støtte disse lande er der brug for en præcis ramme med en tidsplan og en tilpasset køreplan, idet målet er at indlede forhandlingerne om samtlige kapitler i 2002.

9. Kandidatlandene bør fortsat gøre en aktiv indsats, navnlig for at bringe deres administrative og retslige kapacitet op på det niveau, der kræves. Kommissionen vil på mødet i Sevilla i juni 2002 forelægge Det Europæiske Råd en rapport om gennemførelsen af handlingsplanen med henblik på en styrkelse af institutionerne.

10. Den køreplan, der blev fastlagt af Det Europæiske Råd i Nice, er stadig fuldt ud gældende. Kommissionen vil allerede fra begyndelsen af 2002 foreslå fælles holdninger vedrørende kapitlerne om landbrug, regionalpolitik og budgetspørgsmål på grundlag af gældende fællesskabsret og de principper, der blev vedtaget i Berlin. Arbejdet med affattelsen af tiltrædelsestraktaterne vil blive indledt i førs te halvdel af 2002.

11. Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med de møder, der for nylig er afholdt mellem lederne af det græsk-cypriotiske og det tyrkisk-cypriotiske samfund, og opfordrer lederne til at fortsætte drøftelserne for at finde en samlet løsning under De Forenede Nationers auspicier i overensstemmelse med de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd.

12. Tyrkiet har gjort fremskridt i retning af at opfylde de politiske kriterier, der er fastsat for tiltrædelsen, navnlig takket være den seneste forfatningsændring. Udsigten til, at der indledes tiltrædelsesforhandlinger med Tyrkiet, er således blevet mere reel. Tyrkiet tilskyndes til at arbejde videre i retning af at opfylde såvel de økonomiske som de politiske kriterier, især på menneskerettighedsområdet. Førtiltr&a elig;delsesstrategien for Tyrkiet forventes at markere en ny etape i analysen af, hvor langt landet er nået med at forberede tilpasningen til gældende fællesskabsret.

13. Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med undertegnelsen den 5. december i Bonn af aftalen om de midlertidige ordninger, der skal gælde i Afghanistan, indtil der er genoprettet permanente statslige institutioner. Det opfordrer alle afghanske grupper til at gennemføre denne aftale.

14. Det Europæiske Råd har givet tilsagn om at deltage i det internationale samfunds indsats med henblik på at genoprette stabiliteten i Afghanistan på grundlag af resultaterne fra konferencen i Bonn og de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd. I denne forbindelse tilskynder det til deployering af en international sikkerhedsstyrke, der på grundlag af en resolution fra FN's Sikkerhedsråd skal have mandat til at bidrage til den afghanske og de internationale myndigheders sikkerhed i Kabul og de omkringliggende områder samt til at oprette og uddanne nye afghanske sikkerheds- og militærstyrker. EU's medlemsstater undersøger deres bidrag til denne styrke. EU-medlemsstaternes deltagelse i denne internationale styrke vil være et kraftigt signal om deres vilje til i højere grad at påtage sig deres ansvar med hensyn til krisestyring og således bidrage til Afghanistans stabilisering.

15. I betragtning af den afghanske befolknings akutte behov er den humanitære bistand fortsat en absolut prioritet. Transporten af bistanden, navnlig til flygtninge og fordrevne, skal afpasses efter udviklingen i situationen og foregå så effektivt og velkoordineret som muligt. EU har allerede afsat eller er rede til at afsætte et beløb på 360 mio. EUR til humanitær bistand, hvoraf 106 mio. EUR afholdes over Fællesskab ets budget.

16. Over tyve års krig og manglende politisk stabilitet har lagt det afghanske samfund i ruiner og har fuldstændig bragt de offentlige institutioner og myndigheder i opløsning og ført til umådelige menneskelige lidelser. Den Europæiske Union vil hjælpe det afghanske folk og dets nye ledere med at genopbygge landet og fremme en så hurtig tilbagevenden til demokratiske tilstande som muligt. Der skal lægges særlig vægt p& aring; kvindernes situation. Rehabiliteringen og genopbygningen vil kræve et stærkt internationalt samarbejde og en stærk international koordinering. EU har udnævnt Klaus-Peter Klaiber som særlig repræsentant for Afghanistan under den højtstående FUSP-repræsentants myndighed. EU er den 21. december i Bruxelles medformand for det første møde i den styringsgruppe, der skal støtte den politiske fornyelse i Afghanistan og sørge f or en bedre koordinering af donorlandenes indsats med henblik på den ministerkonference, der finder sted i Tokyo i januar 2002. EU vil på disse møder give tilsagn om at dække behovene side om side med bl.a. USA, de arabiske lande og Japan.

17. Den Europæiske Union bekræfter sin fulde solidaritet med det amerikanske folk og det internationale samfund i kampen mod terrorismen under fuld overholdelse af individets rettigheder og frihedsrettigheder. Den handlingsplan, der blev vedtaget den 21. september, iværksættes ifølge den fastsatte tidsplan. De fremskridt, der er sket, tyder på, at målene vil blive nået. Enigheden om den europæiske arrestordre udgør et a fgørende fremskridt. Den fælles definition af terrorhandlinger, udarbejdelsen af lister over terrororganisationer, personer, grupper og enheder, der udøver terroristisk aktivitet, samarbejdet mellem specialiserede tjenester samt den lovgivning, der er vedtaget om indefrysning af aktiver som følge af FN's Sikkerhedsråds resolution 1373, er alt sammen konkrete tiltag i kampen mod terrorismen. Det Europæiske Råd anmoder Rådet og Kommissionen om hurtigt at f&ae lig;rdiggøre programmet til forbedring af samarbejdet mellem medlemsstaterne med hensyn til truslerne om brug af biologiske og kemiske midler; dette samarbejde vil finde sted som led i Det Europæiske Civilbeskyttelsesagenturs aktiviteter.

18. Den Europæiske Union er besluttet på at afbøde de konsekvenser, som attentaterne den 11. september har haft for luftfartssektoren, ud fra et ønske om at sikre en hurtig, samordnet reaktion fra alle medlemsstaters side. Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med vedtagelsen af Rådets fælles holdning vedrørende forordningen om luftfartssikkerhed.

19. EU's økonomi befinder sig i en periode med svagere vækst og usikkerhed som følge af en generel afmatning kombineret med nedsat efterspørgsel. Der forventes imidlertid et gradvist opsving i løbet af 2002. De disponible indkomster er stigende som følge af lavere inflation og skattenedsættelser i flere lande. Finanspolitikken tager sigte på at opretholde sunde offentlige finanser. Resultatet har været en reduktion af de langfr istede rentesatser, hvilket vil medvirke til at fremme efterspørgslen. De fremskridt, der allerede er gjort i retning af budgetkonsolidering inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten, vil give finanspolitikken mulighed for at spille en positiv rolle med hensyn til at afværge afmatningen i kraft af de automatiske stabilisatorers funktion, samtidig med at målet om balance på mellemlang sigt fastholdes. Tilliden skal bygge på en konsekvent gennemførelse af st rategien for den økonomiske politik, som er fastlagt i de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker, og hvis vigtigste retningslinjer er makroøkonomisk stabilitet og strukturelle reformer, der skal styrke jobskabelsen og EU's vækstpotentiale. Det Europæiske Råd godkendte rapporten fra Økofin-Rådet om beskatning af renteindtægter.

20. Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med resultatet af ministerkonferencen i Doha, som lancerede en ny runde af verdensomspændende handelsforhandlinger på baggrund af en fremgangsmåde, der tilstræber en balance mellem liberalisering og regulering under hensyn til udviklingslandenes interesser, og således at deres udviklingskapacitet fremmes. EU er fast besluttet på at fremme forhandlingsrundens sociale og miljømæssige dimension.

21. Det Europæiske Råd vil på mødet i Barcelona den 15.-16. marts 2002 gøre status over de fremskridt, der er sket med hensyn til EU’s strategiske mål fra Lissabon om at blive den mest dynamiske videnbaserede økonomi i verden med fuld beskæftigelse og større social samhørighed inden 2010, og aftale de konkrete skridt, der skal tages på de prioriterede områder for at gennemføre denne strategi. Afma n i væksten gør det vigtigere end nogensinde at gennemføre de strukturreformer, der blev opnået enighed om i Lissabon og Stockholm, og vise Europas borgere og erhvervsliv, at dagsordenen for økonomiske og sociale spørgsmål og bæredygtig udvikling fortsat er relevant. Vi bør anvende de strukturelle indikatorer, vi har fastsat, til at evaluere de fremskridt, der er sket, og målrette indsatsen. For at Det Europæiske Råd kan danne sig et fuldstændigt billede af situationen og sikre en konsekvent linje i sine beslutninger, må de forskellige forberedende processer sigte mod Det Europæiske Råds forårsmøde.

22. Der er siden Det Europæiske Råd i Stockholm gjort fremskridt med hensyn til de forskellige aspekter i Lissabon-strategien. Efter tredive års debat er der opnået enighed om det europæiske selskab. Der er skabt enighed om liberaliseringen af posttjenesterne og om pakken af direktiver om telekommunikation. Med vedtagelsen af en række økonomiske og sociale strukturelle indikatorer, herunder for kvalitet i arbejdet og bekæmpelse af fattig dom og social udstødelse, samt nøgleindikatorer for bæredygtig udvikling, kan der gives et tydeligere billede af de enkelte medlemsstaters resultater. Kommissionen vil bruge dette som udgangspunkt ved udarbejdelsen af den sammenfattende rapport, der skal fremlægges i januar 2002.

23. Lissabon-strategien skal give EU mulighed for på ny at skabe betingelserne for fuld beskæftigelse. Bestræbelserne på at nå en beskæftigelsesfrekvens på 70% i 2010, som det blev aftalt i Lissabon, skal fremskyndes. Dette skal være den primære målsætning for den europæiske beskæftigelsesstrategi. Arbejdsmarkedets parter gav på det sociale topmøde den 13. december 2001 udtryk for deres vilj e til at udvide den sociale dialog ved sammen at udarbejde et flerårigt arbejdsprogram inden Det Europæiske Råds møde ved udgangen af 2002. De fremhævede ligeledes nødvendigheden af at udvikle og forbedre trepartssamrådet om de forskellige aspekter af Lissabon-strategien. Det blev besluttet, at et sådant socialt topmøde fremover vil blive afholdt inden hvert forårsmøde i Det Europæiske Råd.

24. Det Europæiske Råd tilslutter sig den enighed, der er opnået i Rådet om beskæftigelsesretningslinjerne for 2002, de individuelle henstillinger til medlemsstaterne og den fælles rapport om beskæftigelse. Disse beslutninger viser, at EU på trods af den verdensomspændende økonomiske afmatning har vilje til at fortsætte arbejdet med at reformere arbejdsmarkedets struktur og vilje til at forfølge målene om f uld beskæftigelse og kvalitet i arbejdet.

25. Med hensyn til lovgivningen på det social- og arbejdsmarkedspolitiske område noterer Det Europæiske Råd sig med tilfredshed den politiske enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet om direktivet vedrørende information og høring af arbejdstagerne og den politiske enighed, der er opnået i Rådet om en fælles holdning vedrørende direktivet om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens. Det understreger, at det er vigtigt at forebygge og løse konflikter på arbejdsmarkedet, navnlig af grænseoverskridende karakter, ved hjælp af frivillige forligsmekanismer, som Kommissionen opfordres til at fremlægge et oplæg om.

26. Det Europæiske Råd noterer sig med tilfredshed Rådets konklusioner og den fælles rapport fra Rådet og Kommissionen om forsyningspligtydelser, der vil blive evalueret på fællesskabsplan på baggrund af deres resultater og indvirkning på konkurrencen. Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen til at udarbejde en referenceramme for statsstøtte til virksomheder, der leverer forsyningspligtydelser.

27. Det Europæiske Råd noterer sig med tilfredshed, at der er taget hensyn til princippet om lige muligheder for mænd og kvinder i de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker og i Euro-Middelhavs-partnerskabet, samt at der er opstillet en liste over indikatorer for lønforskelle mellem mænd og kvinder.

28. Den første fælles rapport om social integration og fastlæggelsen af et sæt fælles indikatorer udgør vigtige elementer i den politik, der blev fastlagt i Lissabon med henblik på at udrydde fattigdom og fremme social integration, også når det gælder sundhed og bolig. Det Europæiske Råd insisterer på nødvendigheden af at styrke de statistiske redskaber og anmoder Kommissionen om gradvis at inddrage kandidatlandene i denne proces.

29. Det Europæiske Råd noterer sig den politiske enighed om at udvide koordineringen af de sociale sikringsordninger til også at omfatte tredjelandsstatsborgere og opfordrer Rådet til hurtigst muligt at vedtage de nødvendige bestemmelser.

30. Det Europæiske Råd noterer sig den fælles rapport om pensioner fra Udvalget for Social Beskyttelse og Udvalget for Økonomisk Politik. Pensionernes tilstrækkelighed, pensionssystemernes bæredygtighed og moderniseringen af systemerne samt bedre adgang til tillægspensioner er af særlig betydning for at kunne imødekomme de voksende behov. Det Europæiske Råd anmoder Rådet om at følge en tilsvarende fremgang småde ved udarbejdelsen af rapporten om sundhedspleje og ældrepleje på baggrund af meddelelsen fra Kommissionen. Der skal lægges særlig vægt på den europæiske integrations indvirkning på medlemsstaternes ordninger for sundhedspleje.

31. Det Europæiske Råd i Lissabon mindede om, hvor vigtigt det er at tilskynde til innovation, bl.a. ved hjælp af et EF-patent, som skulle have været indført ved udgangen af 2001. Det Europæiske Råd anmoder Rådet (det indre marked) om at afholde en samling den 20. december 2001 for på baggrund af bl.a. et dokument fra formandskabet og de øvrige bidrag fra medlemsstaterne at nå til enighed om et fleksibelt instrument, d er indebærer så få omkostninger som muligt, under hensyn til princippet om ikke-diskrimination mellem medlemsstaternes virksomheder, således at der sikres et højt kvalitetsniveau.

32. Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med Rådets vedtagelse af en fælles holdning vedrørende sjette rammeprogram for forskning og udvikling^{, som skal} styrke det europæiske forskningsrum.

33. Det Europæiske Råd bekræfter på ny, at det tillægger Galileo-projektet strategisk betydning, og det glæder sig over den afgørelse, som Den Europæiske Rumorganisation traf i Edinburgh om at bevilge et beløb på op til 550 mio. EUR til projektet. Det Europæiske Råd opfordrer Rådet til at fortsætte sit arbejde med henblik på at træffe en afgørelse om finansieringen af udviklingsfase n i marts 2002 og træffe beslutning om forordningen i juni 2002 under hensyntagen til auditrapporten fra Price Waterhouse Coopers.

34. Det Europæiske Råd noterer med tilfredshed, at Rådet har vedtaget de miljømæssige nøgleindikatorer, der supplerer de sociale og økonomiske strukturelle indikatorer, med henblik på Kommissionens næste sammenfattende rapport. Det Europæiske Råd vil på dette grundlag for første gang evaluere iværksættelsen af strategien for bæredygtig udvikling på næste forårsmø de i Barcelona.

35. Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med resultatet af Marrakesh-konferencen om klimaændringer. EU er fast besluttet på at opfylde sine forpligtelser i henhold til Kyoto-protokollen og bekræfter sit ønske om at se denne protokol træde i kraft inden verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg, hvor Den Europæiske Union agter at være repræsenteret på højeste politiske niveau.

36. Den Europæiske Union har bestræbt sig på at opfylde borgernes forventninger med hensyn til sundhed, forbrugerbeskyttelse, sikkerhed og livskvalitet. Det Europæiske Råd ser med særlig tilfredshed på oprettelsen af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur og Det Europæiske Søsikkerhedsagentur. Kommissionen vil snarest fremlægge et forslag om oprettelse af et eu ropæisk jernbanesikkerhedsagentur. Det Europæiske Råd noterer sig vedtagelsen af en række tekster, der skal øge forbrugerbeskyttelsen med hensyn til produktsikkerhed, gældsætning, standarder for blodprodukter og forsigtig anvendelse af antimikrobielle stoffer i humanmedicin.

37. Det Europæiske Råd bekræfter på ny sin forpligtelse over for de politiske retningslinjer og de mål, der blev fastlagt i Tammerfors, og noterer sig, at der, selv om der er konstateret visse fremskridt, er brug for nye impulser og rettesnore for at indhente forsinkelserne på visse områder. Hyppigere samlinger i Rådet (retlige og indre anliggender) vil bidrage til at sætte skub i arbejdet. Desuden er det vigtigt, at Den Europæ ;iske Unions afgørelser gennemføres hurtigt i national lovgivning, og at de konventioner, der er indgået efter Maastricht-traktatens ikrafttræden, ratificeres uden forsinkelse.

38. På trods af visse resultater, såsom Den Europæiske Flygtningefond, Eurodac-forordningen og direktivet om midlertidig beskyttelse, har fremskridtene været mindre hurtige og mindre omfattende end forventet. Der må derfor udformes en ny strategi.

39. Det Europæiske Råd forpligter sig til på grundlag af konklusionerne fra Tammerfors snarest at vedtage en fælles asyl- og indvandringspolitik, der tager hensyn til den nødvendige balance mellem beskyttelse af flygtninge i overensstemmelse med principperne i Genève-konventionen af 1951, en legitim stræben efter et bedre liv samt EU's og dets medlemsstaters modtagekapacitet.

40. En egentlig fælles asyl- og indvandringspolitik forudsætter følgende tiltag:

41. Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen til senest den 30. april 2002 at forelægge ændrede forslag vedrørende asylprocedurer, familiesammenføring og "Dublin II"-forordningen. Rådet opfordres endvidere til at fremskynde arbejdet med andre projekter vedrørende standarder for modtagelse, definitionen af udtrykket "flygtning" og subsidiære beskyttelsesformer.

42. En bedre forvaltning af kontrollen ved EU's ydre grænser vil bidrage til at bekæmpe terrorisme, organiseret ulovlig indvandring og menneskehandel. Det Europæiske Råd anmoder Rådet og Kommissionen om at fastlægge mekanismer for samarbejde mellem myndigheder med ansvar for de ydre grænser og undersøge, hvordan der kan oprettes en mekanisme eller fælles tjenester til kontrol af de ydre grænser. Det anmoder Rådet og med lemsstaterne om at træffe foranstaltninger til at indføre et fælles visumidentifikationssystem og undersøge muligheden af at indføre fælles konsulatskontorer.

43. Afgørelsen om oprettelse af Eurojust samt etableringen af de nødvendige instrumenter for politisamarbejdet - Europol, hvis beføjelser er blevet styrket, Det Europæiske Politiakademi og taskforcen af politichefer - er et vigtigt fremskridt. Rådet opfordres til snarest at behandle Kommissionens grønbog om en europæisk anklagemyndighed under hensyntagen til de mange forskellige retssystemer og -traditioner. Det Europæiske Råd o pfordrer til, at der hurtigt oprettes et europæisk netværk for at fremme uddannelsen af dommere og anklagere, hvilket vil medvirke til at skabe større tillid mellem de aktører, der er involveret i det retlige samarbejde.

44. Det Europæiske Råd minder om, hvor vigtigt det er at intensivere bekæmpelsen af ulovlig narkotikahandel og at få vedtaget Kommissionens forslag om dette spørgsmål inden udgangen af maj 2002. Det Europæiske Råd vil eventuelt tage nye initiativer på baggrund af Kommissionens midtvejsrapport om gennemførelsen af Den Europæiske Unions narkotikahandlingsplan.

45. Rammeafgørelsen om bekæmpelse af menneskehandel, den europæiske arrestordre samt den fælles definition af terrorhandlinger og minimumsstrafferammer er vigtige fremskridt. Det er nødvendigt at fortsætte bestræbelserne på at overvinde de vanskeligheder, der skyldes forskelle mellem retssystemerne, bl.a. ved at fremme den gensidige anerkendelse af retsafgørelser på såvel det civilretlige som det strafferetlige omr&ar ing;de. Således har harmoniseringen af familieretten været et afgørende fremskridt, der indebærer afskaffelse af de mellemliggende procedurer for anerkendelse af visse afgørelser, navnlig børns ret til samvær på tværs af grænserne.

47. Den Europæiske Union har fuldt ud spillet sin rolle med hensyn til at opmuntre og hjælpe landene i regionen til at fortsætte deres indsats inden for rammerne af stabiliserings- og associeringsprocessen. Udsigten til tiltrædelse og den støtte, som EU yder, er centrale elementer, der fremmer denne proces under overholdelse af menneskerettighederne, de demokratiske principper og internationalt anerkendte grænser. Det Europæiske Råd bifa lder udnævnelsen af Erhard Busek til særlig koordinator for stabilitetspagten og takker hans forgænger Bodo Hombach for hans væsentlige bidrag til stabiliteten i området.

48. EU vil fortsat bidrage til genopretning og stabilitet i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, navnlig ved at insistere på en fuldstændig gennemførelse af Ohrid-aftalen. Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med valget den 17. november i Kosovo, som markerede indledningen af processen hen imod foreløbigt selvstyre til gavn for alle samfundsgrupper og stabiliteten i overensstemmelse med De Forenede Nationers Sikkerhedsråds reso lution 1244. Det giver den højtstående repræsentant for FUSP mandat til at fremme dialogen mellem Beograd og Podgorica med henblik på at finde en forhandlingsløsning med hensyn til et demokratisk Montenegros status i en demokratisk Forbundsrepublik Jugoslavien.

49. Ministermødet mellem EU og Afrika i oktober bekræftede endnu engang EU's solidaritet med det afrikanske kontinent samt den betydning, EU tillægger den dialogproces, der blev påbegyndt i Kairo i maj 2000. Det Europæiske Råd noterer sig med stor interesse det nye partnerskab for Afrikas udvikling, der blev bebudet i juli af flere afrikanske statschefer, idet dette vidner om deres vilje til at inddrage principperne for god regeringsførelse, afrikansk ejerskab og menneskerettigheder i de afrikanske regeringers udviklingspolitikker. Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med konferencens resultater på dette område.

50. Det Europæiske Råd bekræfter igen, at det fuldt ud støtter Lusaka- og Arusha-aftalerne, der alene kan bringe regionens lande til en varig forståelse og føre til reel stabilitet. I den forbindelse påskønner det Kommissionens tilsagn om - ved udsigten til en genoptagelse af dialogen mellem de congolesiske parter - at ville undertegne det nationale vejledende program for Den Demokratiske Republik Congo i Bruxelles i januar 2002, hvilk et er et stærkt signal om, at Den Europæiske Union er dybt engageret med hensyn til hele den congolesiske befolkning.

51. Det Europæiske Råd udtrykker på ny stor bekymring over forværringen af situationen i Zimbabwe og sender en indtrængende appel til Zimbabwes regering om øjeblikkeligt at tage skridt til at rette op på situationen, navnlig med henblik på de konsultationer, som finder sted inden længe i henhold til artikel 96 i Cotonou-aftalen.

52. På topmødet i Bruxelles den 3. oktober 2001 blev der fastlagt vigtige retningslinjer for den konkrete gennemførelse af det strategiske partnerskab mellem EU og Rusland: udarbejdelse af konceptet et fælles europæisk økonomisk rum, styrkelse af dialogen på energiområdet, Kaliningrads specifikke situation, bl.a. spørgsmålene i forbindelse med personbevægelser og persontransit, handelsspørgsmål, herunder Ruslands optagelse i Verdenshandelsorganisationen. Den Europæiske Union har forpligtet sig til at styrke forbindelserne med Rusland yderligere og forventer væsentlige fremskridt i alle disse spørgsmål. Dialogen om politiske og sikkerhedsmæssige spørgsmål skal tilføres mere indhold og føre til flere konkrete resultater. Dette skal ske gennem fælles initiativer om emner af fælles interesse (Vestbalkan, Mellemøsten). Det er endvidere nødvendigt at strukturere samarbejdet mellem EU og Rusland på grundlag af partnerskabs- og samarbejdsaftalen inden for bekæmpelse af organiseret kriminalitet, narkotikahandel, terrorisme og ulovlig indvandring.

53. Den Europæiske Union mener, at bedre udsigter for vækst og udvikling kan danne et mere solidt grundlag for fred og sikkerhed. Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen og Rådet til at aflægge rapport om, hvordan koordineringen af de europæiske og internationale politikker kan forbedres for at fremme udviklingen som et bidrag til konferencen i Monterrey og verdenstopmødet i Johannesburg.

54. Det Europæiske Råd hilser med tilfredshed Rådets tilsagn om at ville vurdere de midler og den tidsplan, der skal gøre det muligt for hver af medlemsstaterne at nå De Forenede Nationers målsætning for udviklingshjælp om at yde 0,7% af BNI, samt dets løfte om at fortsætte indsatsen for at forbedre instrumenterne til udviklingssamarbejde, navnlig i de lande, der er ramt af kriser eller konflikter.

55. Det Europæiske Råd understreger nødvendigheden af hurtigere udbetaling af de økonomiske midler, der er til rådighed til udviklingsstøtte. Det opfordrer endvidere Rådet og Kommissionen til at undersøge, om der kan oprettes en Euro-Middelhavs-bank for udvikling.

56. Det Europæiske Råd noterer sig med tilfredshed, at der den 30. oktober i år blev afholdt en konference om globaliseringens virkninger, og at Kommissionen er blevet anmodet om at analysere globaliseringens finansielle aspekter, navnlig gældslettelse og alternative metoder til udviklingsfinansiering.

57. I afventning af en samlet aftale om agenturernes hjemsteder vil Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og Eurojust kunne indlede deres aktiviteter i henholdsvis Bruxelles og Haag. Hvis der indføres en europæisk offentlig anklagemyndighed, vil dennes hjemsted blive fastlagt i overensstemmelse med bestemmelserne i afgørelsen af 8. april 1965.

58. Den dramatiske ulykke i St. Gotthard-tunnelen, der fulgte efter ulykken i Mont Blanc-tunnelen, vidner om, at det er påtrængende nødvendigt at træffe foranstaltninger, der skal flytte godstransporten fra vej til jernbane. Kommissionen vil snarest muligt fremlægge sit rammeforslag vedrørende betaling for brug af infrastrukturer samt forslaget om sikkerheden i tunneler. Som en midlertidig løsning anmoder Det Europæiske Råd Kommi ssionen om at forelægge et forslag om forlængelse af økopointsystemet, jf. protokol nr. 9 i akten vedrørende Østrigs tiltrædelse, så transportkapitlet i tiltrædelsesforhandlingerne kan afsluttes inden årets udgang.

59. Det Europæiske Råd forpligter sig til at opretholde et højt niveau for nuklear sikkerhed i EU. Det fastholder nødvendigheden af at overvåge sikkerheden på atomkraftværker. Det anmoder om med jævne mellemrum at få forelagt rapporter fra atomenergieksperter i medlemsstaterne, som skal holde tæt kontakt med Kommissionen.

60. Det Europæiske Råd har med bekymring noteret sig, at den nye afgørelse om Fællesskabets egne indtægter endnu ikke er blevet ratificeret i flere medlemsstater. Det understreger vigtigheden af, at afgørelserne fra Det Europæiske Råd i Berlin gennemføres inden for de fastsatte frister, og henstiller indtrængende til medlemsstaterne, at de fuldender ratifikationsprocedurerne hurtigst muligt, så den nye afgørels e om egne indtægter kan træde i kraft uden forsinkelse.

61. Det Europæiske Råd har noteret sig de dokumenter og rapporter, som det har fået forelagt, samt de deri indeholdte konklusioner vedtaget af Rådet (jf. bilag IV). Det opfordrer institutionerne til straks at følge dem op i praksis, idet der, hvor det er relevant, tages fuldt hensyn til de politiske retningslinjer, der kommer til udtryk i nærværende konklusioner.

BILAG

Bilag I Laeken-erklæringen om Den Europæiske Unions fremtid Side 19