Grundnotat om styring af ekstern støj

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 341)
miljøministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere
Bilag	Journalnummer	Kontor
1	400.C.2-0	EU-sekr.	18. februar 2002

 

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministeriets grundnotat vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om vurdering og styring af ekstern støj (forligsprocedure).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

MILJØstyrelsen 13. februar 2002

Transport- og Luftkvalitetskontoret M4011/17-0043

HLy/JH/17

MEM-409-MST

 

GRUNDNOTAT til Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Europaparlamentets og Rådets direktiv om vurdering og styring af ekstern støj (forligsprocedure)

1. Status

Rådet modtog den 26. juli 2000 ovennævnte forslag fra Kommissionen.

Forslaget har hjemmel i artikel 175, stk. 1, TEF og skal behandles efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 TEF.

Forslaget er en opfølgning på Kommissionens grønbog om fremtidens støjpolitik, KOM (96) 540.

Grundnotat om forslaget er sendt til Folketingets Europaudvalg den 29. september 2000 som del af det samlenotat, som blev fremsendt forud for Rådsmødet (miljø) den 10. oktober 2000.

Folketingets Europaudvalg har fået forelagt sagen den 6. oktober 2000 til orientering forud for Rådsmøde (miljø) den 10. oktober 2000.

Europa-Parlamentet afsluttede den 14. december 2000 i sin første læsning..

Rådets fælles holdning blev endeligt og formelt vedtaget den 7. juni 2001.

Europa-parlamentet afsluttede den 3. oktober 2001 i sin anden læsning.

Rådet har den 16. januar 2002 besluttet at indkalde forligsudvalget, da ikke alle Parlamentets ændringsforslag kunne accepteres.

2. Formål og indhold

2.1. Kommissionens forslag

Kommissionen anfører, at forslagets formål er at definere en fælles fremgangsmåde for at undgå, forhindre eller begrænse skadelige virkninger på menneskers sundhed forårsaget af eksponering for ekstern støj ved at:

a) vurdere ekstern støj i medlemsstaterne på grundlag af fælles metoder

b) sørge for, at oplysninger om ekstern støj og dens virkninger stilles til rådighed for offentligheden.

Ekstern støj, som defineret i forslaget, er lyd fra vejtrafik, jernbaner, flytrafik, industri m.v., som belaster mennesker i og nær deres bolig, i offentlige parker, skoler m.v. Forslaget omfatter ikke støj, der forårsages af den udsatte person selv, støj fra hjemlige gøremål, fra naboer, støj på arbejdspladsen og støj i transportmidler.

Kommissionen opererer i forslaget med følgende elementer:

• Harmonisering af støjindikatorer og vurderingsmetoder for ekstern støj
• Indsamling af oplysninger om støjeksponering i form af støjkortlægning
• Handlingsplaner
• Rapportering af de indsamlede oplysninger samt orientering af borgerne.

En støjindikator er et fysisk mål for støj. En indikator giver altså ikke nogle grænser for støjen, men er alene et redskab til at vurdere en given støjbelastning i et givent område. Der foreslås to forskellige indikatorer for den støjgene, som mennesker udsættes for i deres hjemmemiljø: L_den (dag-aften-nat værdi) og L_night (nat værdi). L_den-værdien udtrykker de n samlede støjgene set over døgnet, mens L_night-værdien bestemmes som det gennemsnitlige støjniveau alene i natperioden.

De nævnte to støjindikatorer skal anvendes til støjkortlægning/handlingsplaner og fysisk planlægning.

Forslaget søger ikke at fastsætte fælles europæiske støjgrænser. Medlemsstaterne skal inden 18 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for direktivet meddele Kommissionen de forventede, nationale grænseværdier for de to støjindikatorer.

Efter forslaget skal der inden 3 år efter direktivets ikrafttrædelsesdato gennemføres støjkortlægning for

• Alle byområder med over 250.000 indbyggere
• Regionale, nationale eller internationale veje, hvor der passerer over 3 millioner køretøjer om året (svarende til 8.000 køretøjer pr. døgn)
• Jernbaner, hvor der passerer over 30.000 tog om året (svarende til 80 togpassager pr. døgn)
• Lufthavne, hvor der tilsammen afvikles over 50.000 starter og landinger om året.

Støjkortlægningen skal opgøres i intervaller både for L_den og L _night. I forbindelse med støjkortlægningen skal det samlede antal personer i boliger, der udsættes for en støjbelastning udtrykt i L_den, opgøres for hvert af følgende intervaller: <55, 55-59, 60-64, 65-69, 70-74 og >79. Tilsvarende skal antallet af støjbelastede personer i boliger, der udsættes for en st&oslas h;jbelastning målt i L_night, opgøres for hvert af følgende intervaller: <45, 45-49, 50-54, 55-59, 60-64, 65-69, 70-74 og >74. Opgørelserne skal ske for vej-, tog- og flytrafik og virksomheder for sig.

Støjkortlægninger skal 5 år senere omfatte alle byområder med over 100.000 indbyggere. Kortlægninger skal revideres hvert 5 år.

Der skal udarbejdes handlingsplaner inden et år efter fristen for støjkort. Der er angivet en række mindstekrav til disse handlingsplaner. Der er i forslaget ikke fastsat en frist for gennemførelse af handlingsplanerne.

Direktivforslaget indeholder ikke bestemmelser, der forpligter medlemslandene til at gribe ind over for overskridelser af de nationale grænseværdier.

Medlemsstaterne skal sikre, at støjkortene offentliggøres på Internettet, andre on-linefaciliteter eller på en anden passende måde inden 2 måneder efter deres godkendelse. Samtidig skal medlemsstaterne sikre, at der foretages en offentlig høring og resultaterne tages i betragtning, inden handlingsplanerne godkendes. Handlingsplanerne skal offentliggøres skal offentliggøres på en tilsvarende måde.

Støjkort og resuméer af handlingsplaner skal sendes til Kommissionen senest 3 måneder efter deres godkendelse.

2.2 Europa-Parlamentets udtalelse om forslaget

Den 14.december 2000 vedtog Europa-Parlamentet 36 ændringsforslag til Kommissionens direktivudkast.

Parlamentet foreslog at direktivet forandredes til et rammedirektiv, hvor der efterfølgende kunne udformes datterdirektiver, der satte nærmere rammer for støjkilderne.

Til direktivets indledende betragtninger foreslog Parlamentet bl.a. :

- en maksimalværdiindikator af hensyn til natteroen,

• at der indføres EU-grænseværdier for ekstern støj fra trafik og industri, i første omgang for lufthavne.

En maksimalværdiindikator giver et fysisk mål for støjens øjebliksværdi, f.eks. ved enkelthændelser som overflyvning med fly eller anvendelse af støjende køretøjer i korte perioder.

Til direktivets artikler havde Parlamentet 25 ændringsforslag. Parlamentet ønskede bl.a. :

• at der medtages militære lufthavne (i kommissionens forslag nævnes kun civile lufthavne),
• at direktivet også gælder indendørs støj,
• at der skulle udarbejdes støjkort og handlingsplaner i tilfælde af alvorlige klager.

Parlamentet ønskede endvidere øgede krav til begrænsning af støjemissioner fra transportmidler.

2.3 Fælles holdning

På Rådsmødet (Miljø) den 18. – 19. december 2000 blev der opnået politisk enighed om en fælles holdning. Det indebar følgende væsentlige ændringer i forhold til Kommissionens oprindelige forslag:

Støj, der skyldes militære aktiviteter i militærområder, skal ikke omfattes af direktivets anvendelsesområde. Det betyder også, at militærlufthavne skal undtages.

Støj fra udendørs materiel medtages i direktivets anvendelsesområde. Udendørs materiel kan fx være gravkøer, gaffeltrucks eller andre køretøjer, der ikke er direkte beregnet til kørsel på veje.

Støjkortlægning og handlingsplaner skal udarbejdes mindst hvert 5. år, hvilket giver mulighed for at tilpasse kortlægningen og handlingsplanerne til kadencen for region- og kommuneplanlægningen.

I forhold til Kommissionens forslag med hensyn til hvilke veje og jernbaner, der skal kortlægges for, ønskede Rådet at indføre to faser;

• I første omgang skal der kortlægges for veje, hvor der passerer mere end 6 millioner køretøjer om året, samt jernbaner med mere end 60.000 togpassager om året.
• I anden omgang, fem år senere, skal der også kortlægges for veje, hvor der passerer mere end 3 millioner køretøjer om året, samt jernbaner med mere end 30.000 togpassager om året.

Bekæmpelsen af støjens virkninger skal ske på et prioriteret grundlag, der nærmere fastlægges af de enkelte medlemslande.

Den fælles holdning har indsnævret antallet af støjintervaller i kortlægningen i forhold til Kommissionens forslag. Dette vil reducere omkostningerne til støjkortlægning og gøre det lettere for myndighederne at koncentrere indsatsen til de støjende områder. Kommissionen skal desuden tage den nedre intervalgrænse op til fornyet overvejelse, når det første sæt støjkort er modtaget.

2.4 Europa-Parlamentets udtalelse om den fælles holdning

Parlamentet har behandlet Rådets fælles holdning til direktivforslag den 3. oktober 2001. Parlamentet vedtog at stille 10 ændringsforslag til den fælles holdning.

De væsentligste af Parlamentets vedtagne ændringsforslag er:

1) Europa-Parlamentet ønsker fortsat, at direktivet skal være et rammedirektiv således at Kommissionen senest 3 år efter direktivets ikrafttrædelse skal fremsætte forslag til datterdirektiver, hvori der fastlægges kvalitetsstandarter der, som der omfatter samtlige støjemissionskilder.

2) Parlamentet ønsker endvidere, at en formulering i formålsartiklen ændres fra at der etableres en fælles fremgangsmåde med henblik på, på et prioriteret grundlag, at bekæmpe de virkninger, der er forårsaget af eksponering af støj, til at der etableres en fælles fremgangsmåde med henblik på at undgå, forhindre eller begrænse virkninger på menneskers sundhed. Formuleringen p& aring; et prioriteret grundlag er altså ikke med længere.

3) Parlamentet ønsker, at der skal laves handlingsplaner, der allerede i første fase af implementeringen af direktivet omfatter større veje med 3 millioner køretøjer pr. år, og jernbaner med 30.000 togpassager pr. år. Det er altså en stramning i forhold til fælles holdning, der opererer med to faser.

4) Endelig ønsker Parlamentet at udvide rapporteringsomfanget betydeligt. Det betyder, at der også skal rapporteres for lave støjintervaller (50-54 decibel), herunder særligt lave intervaller om natten (40-45, 45-49 decibel). På dette punkt havde Rådet i sin fælles holdning indsnævret antallet af støjintervaller. Til sammenligning er den danske vejledende grænseværdi 55 decibel, og de hidtidige politiske mål herhje mme har koncentreret sig om de boliger, der er stærkt støjbelastede, dvs. over 65 decibel i gennemsnit set over et døgn.

3. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet

Kommissionen har i sit forslag til direktiv anført, at forslaget skal beskytte menneskers sundhed og velvære mod skadelige virkninger af miljøforurening, og som sådan bidrager det til traktatens målsætninger - Artikel 175. Kompetencen på området er delt mellem Fællesskabet og medlemsstaterne.

Kommissionen henviser til, at lovgivning om ekstern støj hidtil har været opdelt i to større kategorier, nemlig EU-lovgivning om støjemission fra produkter (biler, lastbiler, fly og industriudstyr) og medlemsstaternes lovgivning om tilladelige støjniveauer i boligmiljøet..

I det omfang der kræves fælles produktstandarder for at begrænse ekstern støj, er fælles måle- og vurderingsmetoder imidlertid nødvendige.

Bekæmpelsen af ekstern støj indebærer således indførelse af fælles indikatorer, beregningsmetoder og målemetoder for støjpåvirkning, overvågning af støjforurening i EU og udarbejdelse af en fællesskabsstrategi for at forbedre situationen, informationsudveksling og lovgivning om støjemission.

Dette overblik er et væsentligt element i at tilvejebringe et beslutningsgrundlag i forhold til fastsættelse af støjkrav i førnævnte fælles produktstandarder – produktstandarter som er væsentlige for implementeringen af det fælles marked.

Regeringen er enige i Kommissionens betragtninger.

4. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser:

Varetagelse af støjhensyn fra større trafikanlæg herunder lufthavne og flyvepladser og industri varetages primært i Miljøbeskyttelsesloven og Lov om planlægning, de fleste anlægslove, i boliglovgivningen, samt Lov om offentlige veje.

Den nuværende støjregulering i Danmark, som omfatter de fleste former for ekstern støj, er baseret på andre støjindikatorer, end der er lagt op til i direktivforslaget.

Miljøstyrelsen vurderer, at der som konsekvens af direktivforslaget er behov for at ændre lovgivningen, sådan at der etableres en hjemmel til at udpege de ansvarlige myndigheder, der skal forestå de relevante opgaver vedrørende støjkort, handlingsplaner, inddragelse af offentligheden mv.

Miljøstyrelsen vurderer, at forslaget medfører behov for, at der udarbejdes og ændre vejledninger til myndigheder eller organer, der bliver gjort ansvarlige for de pågældende opgaver.

Økonomiske og administrative konsekvenser:

Direktivforslaget vurderes at få økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner.

Følgende opgørelser over de økonomiske konsekvenser er alene Miljøstyrelsens vurdering af de samlede omkostninger ved implementering af direktivet som fremgår af Rådets fælles holdning. Der er således ikke gennemført forhandling med de kommunale parter.

Til gennemførelse af direktivets 1. fase vurderes de samlede udgifter til kortlægning og handlingsplaner at blive ca. 4 mio. kr., som forventes at skulle afholdes 2007 – 2008. Heraf vurderes statens udgifter at blive ca. 1,5 mio. kr. og udgifterne for de berørte amter og kommuner at blive ca. 2,5 mio. kr.

Til gennemførelse af direktivets 2. fase vurderes de samlede udgifter til kortlægning og handlingsplaner at blive ca. 4 mio. kr., som forventes at skulle afholdes 2012 – 2013. Heraf vurderes statens udgifter at blive ca. 1,5 mio. kr. og udgifterne for de berørte amter og kommuner at blive ca. 2,5 mio. kr.

Til efterfølgende revisioner af kortlægninger og handlingsplaner hvert 5’te år vurderes de samlede udgifter at blive ca. 1,5 mio. kr. Heraf vurderes statens udgifter at blive ca. 0,5 mio. kr. og udgifterne for de berørte amter og kommuner at blive ca. 1 mio. kr.

Vedtages direktivet som fremlagt i Rådets fælles holdning vil de samlede omkostninger for gennemførelse af fase 1 og fase 2, samt en første revision af kortlægning og handlingsplaner udgøre ca. 9, 5 mio. kr.

Europaparlamentets ændringsforslag til den fælles holdning indebærer en væsentlig udvidelse af rapporteringsomfanget, som vil påvirke ovennævnte omkostninger.

Med det udvidede rapporteringsomfang vurderes de samlede omkostninger til kortlægning og handlingsplaner i direktivets 1. fase at blive ca. 5,5 mio. kr., som forventes at skulle afholdes 2007 – 2008. Heraf vurderes statens udgifter at blive ca. 2,0 mio. kr. og udgifterne for de berørte amter og kommuner at blive ca. 3,5 mio. kr.

Tilsvarende for direktivets 2. fase vurderes de samlede udgifter til kortlægning og handlingsplaner at blive ca. 5,5 mio. kr., som forventes at skulle afholdes 2012 – 2013. Heraf vurderes statens udgifter at blive ca. 2,0 mio. kr. og udgifterne for de berørte amter og kommuner at blive ca. 3,5 mio. kr.

Til efterfølgende revisioner af kortlægninger og handlingsplaner hvert 5’te år vurderes de samlede udgifter at blive ca. 2,1 mio. kr. Heraf vurderes statens udgifter at blive ca. 0,7 mio. kr. og udgifterne for de berørte amter og kommuner at blive ca. 1,4 mio. kr.

Vedtages direktivet med Europaparlamentets ændringsforslag vil de samlede omkostninger for gennemførelse af fase 1 og fase 2, samt en første revision af kortlægning og handlingsplaner udgøre ca. 13,1 mio. kr.

Omkostningerne ved de forskellige udformninger af direktivet er sammenfattet i nedenstående tabel:

	1. Fase (2007-08)	Forskel i f.t. fælles holdning (Parlamentets forslag)	2. Fase (2012-13)	Forskel i f.t. fælles holdning (Parlamentets forslag)	Løbende efterfgl. ajourføring (3)	Forskel i f.t. fælles holdning (Parlamentets forslag)	I alt 1+2+3
Fælles holdning	4,0 mio. kr.		4,0 mio. kr.		1,5 mio. kr.		9,5 mio. kr.
Udvidet rappor-tering	5,5 mio. kr.	1,5 mio. kr.	5,5 mio. kr.	1,5 mio. kr.	2,1 mio. kr.	0,6 mio. kr.	13,1 mio. kr.

 

Spørgsmålene vedr. rapporteringsomfang (kortlægning for flere støjintervaller) er stadig til forhandling, og det er derfor ikke muligt at komme med en endelig vurdering af omkostningerne ved implementering af støjdirektivet i Danmark. Danmark har arbejdet for et udgiftsniveau svarende til Fælles holdning.

Hverken Trafikministeriet eller Miljøministeriet har inden for de eksisterende bevillingsrammer midler forudsat at finansiere udgifterne til gennemførelse af direktivet.

Beskyttelsesniveau: Direktivforslaget vurderes i sig selv at have en neutral indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark, men forslaget må ses som et første led i en langvarig proces, som senere kan give en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet. Det er således forventningen, at de efterfølgende initiativer på fællesskabsniveau i forhold til støjkilderne (biler, jernbanevogne, fly m.v.) vil have en positiv effekt p&ar ing; det eksterne støjniveau.

5. Høring

Kommissionens forslag til direktiv blev udsendt i høring den 7. september 2000 til 48 interessenter med frist til 2. oktober 2000. Miljøstyrelsen har modtaget 23 høringssvar. 8 interessenter havde ikke bemærkninger til forslaget.

Generelt findes det positivt, at forslaget lægger op til en styrkelse af arbejdet med ekstern støj på grundlag af de foreslåede fælles støjindikatorer og vurderingsmetoder. Det fremgår af flere af de modtagne svar, at:

• Det er imod den gældende praksis i Danmark, at støjen skal bestemmes i 4 meters højde og ikke der, hvor mennesker befinder sig.
• De foreslåede frister på 5 år for revisioner af støjkortlægninger og handlingsplaner ikke harmonerer med 4 års rytmen i den sammenhængende fysiske planlægning i Danmark.
• Gennemførelse af direktivet vil medføre en omfattende revision af det administrative grundlag på både stats-, amts- og kommuneniveau.

Amtsrådsforeningen fremhæver, at forbedringer af støjforholdene forudsætter tilført tilstrækkelige midler til støjbekæmpende foranstaltninger m.v. Såfremt direktivet fremmes, forbeholder Amtsrådsforeningen sig kompensation over bloktilskuddet for såvel administrative udgifter til opgaver, som vil skulle varetages af amterne, som til gennemførelse af de støjhandlingsplaner, som amterne vil blive ansvarlige f or. Der vil være behov for at revidere en række dokumenter, som indeholder grænseværdier for støj, herunder regionplaner og kommuneplaner.

Kommunernes Landsforening påpeger, at en gennemførelse af direktivet vil betyde øgede administrative opgaver for de ansvarlige myndigheder. Det er landsforeningens holdning, at konkrete støjbekæmpelsestiltag skal forankres lokalt.

Københavns Kommune finder det positivt, at der gennem et EU-direktiv fastsættes retningslinier om ensartet kortlægning af ekstern støj, om formidling af oplysninger herom til offentligheden samt iværksættelse af handlingsplaner til imødegåelse af støjproblemer. Hvis kommunen skal stå for den lokale implementering af direktivet, vil det kræve yderligere ressourcer og deraf følgende kompensation.

Dansk Industri bemærker, at støj i forvejen er reguleret i Danmark i medfør af Miljøbeskyttelsesloven, og at det er Dansk Industris forventning, at der ikke i medfør af direktivet vil være behov for at skærpe støjkravene over for virksomhederne.

Sagen har været forelagt EF- specialudvalget den 24. november 2000, hvorved der ikke fremkom yderligere bemærkninger.