Rådsmøde udenrigsministre 10/12 01 Pressemeddelelse

Pressemeddelelse vedr. rådsmøde ALMINDELIGE ANLIGGENDER 2397 den 10. December 2001

Udkast til rådskonklusioner vdr. de centralasiatiske republikker

Godkendelse af rådsbeslutning om ekstra støtte til UNRWA i 2001

Bruxelles, den 12. Februar 2001

Med venlig hilsen

Morten Knudsen

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

DELTAGERE *

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

DRØFTELSERNE I ANDRE RÅDSSAMMENSÆTNINGER - STATUS *

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

Tiltrædelsespartnerskaber *

Tiltrædelseskonferencer - Unionens fælles holdninger *

Forbindelserne med det vestlige Balkan *

Forbindelserne med Ukraine *

Udpegelse af EU's særlige repræsentant i Afghanistan *

Terrortruslens konsekvenser for EU's politik - Konklusioner *

Forlængelse af mandatet for den særlige repræsentant for De Store Søers Område *

Afrika - menneskerettigheder *

Forbindelserne med AVS-landene *

Centralasien - Konklusioner *

Cuba - Konklusioner *

Cypern/Malta - Fiskeri *

Cypern/Malta/Tyrkiet - Associeringsudvalg *

Topmødet mellem EU og Canada *

Makrofinansiel bistand til Bosnien-Hercegovina *

Makrofinansiel bistand til Forbundsrepublikken Jugoslavien *

Makrofinansiel bistand til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien *

Handlingsplan vedrørende retlige og indre anliggender *

Epidemiologiske indikatorer *

Valg til Europa-Parlamentet *

Informations- og kommunikationspolitikken i EU - Konklusioner *

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Rådet noterede sig status over de vigtigste spørgsmål, der i øjeblikket drøftes i Rådets øvrige sammensætninger.

Formålet med denne status, som formandskabet forelægger regelmæssigt, er at give Rådet (almindelige anliggender) et overblik over de vigtigste spørgsmål, der er behandlet i Rådets øvrige sammensætninger, for at det kan sikre samordning og sammenhæng mellem Rådets aktiviteter indbyrdes og med Unionens generelle mål.

I denne forbindelse noterede formanden sig med tilfredshed, at der er gjort betydelige fremskridt, også med spørgsmål, som Det Europæiske Råd har givet mandat til at behandle, bl. a. vedrørende vedtagelsen af de strukturelle indikatorer i Lissabon-strategien, aftalerne om sikkerhed til søs, især agenturet, og RIA-spørgsmål om definition af terroristhandlinger, Eurojust og bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnep ornografi.

Formanden gav desuden udtryk for skuffelse over, at der ikke er gjort fremskridt med Galileo og EF-patentet og over, at der endnu ikke er opnået enighed om listen over forbrydelser i forbindelse med den europæiske arrestordre. Han understregede, at det er nødvendigt at øge bestræbelserne på at overvinde de meningsforskelle, der fortsat er om disse spørgsmål, for at nå frem til konklusioner snarest, idet i det mindste den europæiske arrestordr e vil blive taget op på Det Europæiske Råd i Laeken.

Rådet noterede sig formandens oplysninger om de emner, der vil kunne drøftes i Laeken, samt om tilrettelæggelsen og den forventede afvikling af arbejdet. Det gjorde status over forberedelsen i Rådets forskellige sammensætninger, især for at se i hvilket omfang de mandater, der er givet på de foregående Europæiske Råd, er blevet opfyldt.

Med forbehold af den sædvanlige indbydelse, som Rådets formand sender sine kolleger en af de kommende dage, skulle arbejdet på Det Europæiske Råd foregå således:

På mødet lørdag formiddag vil Laeken-erklæringen og udkastet til formandskabets konklusioner blive endeligt udformet. Dette møde vil blive fulgt af en arbejdsfrokost for Det Europæiske Råds medlemmer og deres kolleger fra kandidatlandene.

Rådet har med interesse noteret sig Kommissionens hvidbog om nye styreformer i EU og de foranstaltninger, der foreslås heri.

Rådet giver tilsagn om at afholde en indgående drøftelse på en senere samling og i god tid meddele Kommissionen sin reaktion.

Rådet har med interesse noteret sig Kommissionens meddelelse af 5. december 2001 vedrørende bedre udformning af EF-reglerne med henblik på udarbejdelse af en handlingsplan i første halvår af 2002.

Rådet bekræfter på ny udvidelsesprocessens historiske betydning og uigenkaldelige karakter samt den politiske vægt, som det tillægger en vellykket gennemførelse af denne proces.

Rådet har med tilfredshed modtaget de periodiske rapporter om de fremskridt, der er gjort i kandidatlandene, samt det dokument om en vellykket udvidelse, som Kommissionen har fremlagt. Disse dokumenter viser sammen med de reviderede tiltrædelsespartnerskaber den prioritering, kandidatlandene skal følge for at forberede sig på tiltrædelsen, med henblik på den afsluttende fase af forhandlingerne.

Rådet udtrykker tilfredshed med de bestræbelser, kandidatlandene har gjort i det forløbne år for at opfylde tiltrædelseskriterierne, herunder i forbindelse med gennemførelsen af gældende fællesskabsret. Takket være disse bestræbelser, der er et led i implementeringen af køreplanen, har det været muligt at komme væsentligt videre i forhandlingerne. Rådet opfordrer kandidatlandene til at fortsætte deres bestræ ;belser med henblik på iværksættelse, gennemførelse og anvendelse af gældende fællesskabsret.

Rådet er enigt med Kommissionen hvad angår betydningen af kandidatlandenes faktiske gennemførelse af gældende fællesskabsret. Dette vil eventuelt indebære, at der gøres brug af peer review, samt at den administrative og retslige kapacitet forbedres i disse lande. Rådet støtter i princippet den handlingsplan, Kommissionen har foreslået, nemlig at styrke de administrative og retslige strukturer i disse lande samt de foranstaltninger, der tr&ael ig;ffes med henblik herpå. Det konstaterer med tilfredshed, at Kommissionen agter at udarbejde en rapport herom til Det Europæiske Råd i Sevilla.

Trods de stadig mere komplekse spørgsmål, der skal behandles, er forhandlingerne efter Det Europæiske Råd i Nice takket være kandidatlandenes betydelige bestræbelser fortsat i uformindsket tempo under overholdelse af køreplanen. Det skulle gøre det muligt at nå målet om at afslutte tiltrædelsesforhandlingerne ved udgangen af 2002 med de kandidatlande, som til den tid er parate, således at disse kan deltage i valget til Europa-Parl amentet i 2004 som medlemmer i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Nice og Göteborg. Rådet bekræfter på ny, at det for sit vedkommende er fast besluttet på at opfylde sine forpligtelser.

Rådet noterer sig, at Kommissionen på grundlag af sine kommende periodiske rapporter vil fremsætte henstillinger om en rettidig afslutning af forhandlingerne med de kandidatlande, der opfylder tiltrædelsesbetingelserne. Det opfordrer Kommissionen til så vidt muligt at forelægge de periodiske rapporter for Det Europæiske Råd i Bruxelles i oktober 2002.

Rådet agter at fortsætte udvidelsesprocessen på grundlag af de eksisterende principper og bekræfter på ny, at det er fast besluttet på at sikre en vellykket gennemførelse af denne proces. Under forhandlingerne vil man således fortsat iagttage principperne om differentiering, egne forudsætninger og indhentning. De vil finde sted på grundlag af gældende fællesskabsret, principperne i aftalen fra Berlin og de finansielle overslag, der gælder indtil udgangen af 2006, uden at de fremtidige reformer af EF-politikkerne foregribes.

Rådet noterer sig, at de bestemmelser vedrørende finansieringen af udvidelsen, der blev opnået enighed om på Det Europæiske Råd i Berlin i marts 1999, og den interinstitutionelle aftale fra maj 1999 efter Kommissionens opfattelse er tilstrækkelige til, at de kandidatlande, som Kommissionen mener er parate, kan tiltræde i 2004. Det opfordrer Kommissionen til under overholdelse af de finansielle overslag, man nåede til enighed om i Berlin, at forelægge det et forslag til en kohærent finansieringsramme senest i slutningen af januar 2002. Rådet bekræfter, at det er villigt til at fortsætte arbejdet på dette grundlag, og opfordrer Kommissionen til snarest at fremlægge ethvert hensigtsmæssigt forslag til fælles holdning, der kan fremme forhandlingerne under overholdelse af køreplanen.

Rådet anmoder Kommissionen om i god tid at forelægge det alle de elementer, der er nødvendige for udarbejdelsen af traktaterne, der vil blive indledt under det spanske formandskab.

Rådet påskønner Bulgariens og Rumæniens indsats og opfordrer dem til at fortsætte bestræbelserne på at anvende gældende fællesskabsret. Det bekræfter ligeledes Göteborg-konklusionerne med hensyn til den særlige indsats for at hjælpe disse lande.

Rådet noterer sig med tilfredshed, at Kommissionen for så vidt angår de kandidatlande, som ikke kommer med i første tiltrædelsesrunde, agter at udarbejde en ajourført køreplan, og om nødvendigt en revideret førtiltrædelsesstrategi, hvori der tages hensyn til de fremskridt, der er sket i løbet af 2002, og skitseres en plan for afslutningen af forhandlingerne med disse lande.

Rådet finder, at åbningen af alle forhandlingskapitlerne vedrørende gældende fællesskabsret i 2002 er et realistisk mål, når blot de pågældende kandidatlande er tilstrækkelig forberedt.

Rådet støtter de bestræbelser, der gøres inden for den proces, der er i gang i FN-regi, med henblik på at finde en politisk løsning på Cypern-spørgsmålet i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds relevante resolutioner. De parter, der er impliceret i bestræbelserne på at løse Cypern-spørgsmålet, skal i fuldt omfang udnytte den chance, de har til at finde en løsning på situationen inden afslutning en af tiltrædelsesforhandlingerne. Rådet ser med tilfredshed på møderne den 4. og 5. december mellem Glafkos Clerides og Rauf Denktash og håber, at der vil blive gjort væsentlige fremskridt under de videre drøftelser i FN-regi i midten af januar 2002. Bestemmelserne i forbindelse med en politisk løsning vil kunne indgå i vilkårene for Cyperns tiltrædelse af EU i overensstemmelse med de principper, EU bygger på. Hvis der ikke er fundet en løsning ved afslutningen af tiltrædelsesforhandlingerne, vil Rådets afgørelse om Cyperns tiltrædelse blive truffet i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Helsingfors.

De beslutninger, der blev truffet i Helsingfors, har bragt Tyrkiet tættere på EU og åbnet nye fremtidsudsigter for landets europæiske forhåbninger. Rådet glæder sig i den forbindelse over de fremskridt, Tyrkiet har gjort i gennemførelsen af førtiltrædelsesstrategien, og tilslutter sig Kommissionens anbefalinger med hensyn til den nye fase af denne strategi. Med henblik herpå opfordrer Rådet Tyrkiet til at fortsætte bestr&aeli g;belserne på at gennemføre de nødvendige politiske, økonomiske og administrative reformer, især med henblik på at opfylde Københavnskriterierne og implementere tiltrædelsespartnerskabets prioriterede mål. Man skal specielt interessere sig for at øge respekten for menneskerettighederne. Rådet opfordrer ligeledes Tyrkiet til fortsat at bidrage aktivt til forsøget på at finde en politisk løsning på Cypern-sp&oslas h;rgsmålet efter ovennævnte principper.

Rådet er af den opfattelse, at det, hvis udvidelsen skal lykkes, er bydende nødvendigt, at der gennemføres en effektiv kommunikationsstrategi over for befolkningerne i medlemsstaterne og i kandidatlandene. Det opfordrer derfor Kommissionen til på Det Europæiske Råds næste møde i Sevilla at fremlægge en rapport om de aktioner, der er i gang og skal iværksættes.

Rådet finder, at det udvidede EU yderligere bør intensivere det snævre samarbejde med EU's fremtidige grænsestater i alle dets aspekter og bl.a. styrke samarbejdet om retlige og indre anliggender. Hvad mere specifikt angår samarbejdet over landegrænserne med Rusland vil opmærksomheden særligt blive rettet mod Kaliningradregionen.

Rådet mener, at det i forbindelse med udvidelsen er nødvendigt at forpligte sig til på ny at sætte skub i alle dele af EU's Middelhavspolitik.

Rådet mener desuden, at Europakonferencen udgør en nyttig ramme for en dialog mellem EU's medlemsstater og de lande, der har europæiske forhåbninger. Det påskønner det belgiske formandskabs initiativ, hvorved mulighederne på denne konference er blevet udnyttet til at styrke det europæiske samarbejde om kampen mod terrorismen. Rådet bekræfter deltagelsen af de lande, der er nævnt i konklusionerne fra Nice og Göteborg.

Rådet drøftede i sin egenskab af koordinator for de foranstaltninger, EU iværksætter i henhold til handlingsplanen til bekæmpelse af terrorisme, den ajourførte køreplan for, hvor langt man nu er nået med alle de foranstaltninger, der er foreslået i handlingsplanen. Rådet udtrykte sin tilfredshed med de betydelige fremskridt, der er gjort, navnlig på de områder, som Det Europæiske Råd har opstillet som prioritet er. Rådet hilste det også velkommen, at formandskabet agter at aflægge rapport til Det Europæiske Råd i Laeken om de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af handlingsplanen.

Rådet er nået til politisk enighed om en pakke af retsakter, bl.a. to fælles holdninger og en forordning, der vil sætte EU i stand til at sætte effektivt ind for at bekæmpe terrorisme, herunder finansieringen heraf, og som er af afgørende betydning for at kunne opfylde de forpligtelser, der er indeholdt i FN's Sikkerhedsråds resolution 1373. Rådet blev også enigt om et initiativ, der skal tilpasse EU's politikker om ikke-spredning, nedrustning og våbenkontrol med henblik på at reagere effektivt på terrorismetruslen. Rådet udtrykte tilfredshed med de betydelige fremskridt, der blev gjort den 7. december med hensyn til den europæiske arrestordre, en fælles definition af terrorhandlinger og minimumsstraframmer samt en beslutning om at gøre Eurojust fuldt funktionsdygtig. De er centrale elementer i handlingsplanen og vil være et vigtigt bidrag til terrorismebekæmpelsen.

De hidtidige resultater vidner om, at EU er fast besluttet på at vinde kampen mod terrorisme. EU giver tilsagn om intensivt at gå videre med alle de foranstaltninger, der kræver yderligere arbejde. EU føler sig også overbevist om, at kandidatlandene samt de andre lande, der deltog i Europakonferencens møde den 20. oktober, fortsat vil støtte den internationale koalition.

Tredjelandes holdning til terrorismebekæmpelse vil klart blive afspejlet i alle aspekter af EU's politikker i forhold til disse lande.

Rådet vedtog med kvalificeret flertal, idet Portugal stemte imod, en ny GSP-forordning (generel præferenceordning) for perioden fra den 1. januar 2002 til den 31. december 2004. Denne forordning indebærer en forbedring af adgangen til fællesskabsmarkedet (nedsættelse af værditolden til generelt 3,5 procentpoint af mestbegunstigelsestoldsatsen) for eksport af mange følsomme produkter fra udviklingslandene samt en stor forenkling a f GSP.

Formålet med den nye ordning er at øge udnyttelsen af GSP som et vigtigt redskab i udviklingspolitikken. Ligesom i den nugældende forordning vil ikke følsomme produkter fortsat være fritaget for importafgifter. Der bliver ingen afgiftsforhøjelser for nogen produkter under den nye ordning. Den nye forordning indeholder også bestemmelserne i den såkaldte "alt undtagen våben"-forordning, således at toldfritagelsen uden kvantitativ begrænsn ing udvides til også at omfatte de mindst udviklede lande.

Der fastsættes også en forhøjelse af de supplerende toldpræferencer, der er til rådighed under de særlige ansporende ordninger til beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder og miljøet (yderligere nedsættelse med 5 procentpoint). Med hensyn til arbejdstagernes rettigheder er betingelserne for at blive omfattet af denne ordning blevet skærpet - ethvert begunstiget land skal nu sikre, at dets nationale lovgivning indeholder substansen af de norme r, der er fastsat i Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) otte konventioner om de grundlæggende principper og rettigheder i forbindelse med arbejde.

Der er også fastsat mulighed for at tilbagetrække præferencer, der er tildelt under GSP-ordningen, i tilfælde af alvorlig og systematisk overtrædelse af ILO-normerne om de grundlæggende principper og rettigheder i forbindelse med arbejde, men efter en procedure, som bl.a. giver det pågældende land mulighed for at undgå en sådan tilbagetrækning, hvis det forpligter sig til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at overhol de disse normer.

Rådet besluttede at tilføje Pakistan på listen over lande, der er omfattet af den særlige ordning til bekæmpelse af produktion af og handel med narkotika, som fritager alle industriprodukter henhørende under GSP-ordningen og en række landbrugsprodukter for importafgifter. Denne foranstaltning vil især være til gavn for Pakistans beklædningssektor. Denne afgørelse skal ses i forbindelse med det internationale samfunds bestræbelser på at støtte dette land efter begivenhederne den 11. september.

Rådet glæder sig over undertegnelsen den 5. december i Bonn af aftalen om de midlertidige ordninger, der skal gælde i Afghanistan, indtil der er genoprettet permanente statslige institutioner. Det støtter fuldt ud disse ordninger. Det noterer sig med tilfredshed, at FN's Sikkerhedsråd har tilsluttet sig denne aftale med sin resolution 1383 af 6. december 2001.

Rådet opfordrer alle afghanske grupper til fuldt ud at gennemføre denne aftale. Det noterer sig, at de midlertidige ordninger skal være første etape på vejen til en multietnisk, fuldt repræsentativ og bredt funderet regering, som lægger vægt på ligestilling mellem kønnene og forbedring af kvindernes situation. Det bekræfter atter sin faste støtte til FN og navnlig FN's generalsekretærs særlige repræsentants miss ion i Afghanistan.

Rådet har udnævnt ambassadør Klaus-Peter Klaiber til Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Afghanistan med den opgave at bidrage til gennemførelsen af EU's politik i dette land. Han skal under generalsekretærens/den højtstående repræsentants myndighed arbejde inden for rammerne af Sikkerhedsrådets resolution 1378 i snæver kontakt med FN's generalsekretærs særlige repræsentant, hvis indsats han skal støtte.

Rådet er klar over, at det er vigtigt og haster med at skabe et passende sikkert klima i Kabul og omegn, således som det præciseres under alle aspekter i aftalen af 5. december 2001, navnlig når det drejer sig om eventuelt at oprette en international sikkerhedsstyrke. EU's medlemsstater er rede til at overveje deres eventuelle bidrag inden for rammerne af FN's Sikkerhedsråds resolutioner.

Rådet opfordrer ligeledes nabolandene til at udvikle samarbejds- og tillidsforbindelser med den nye midlertidige administration, som indsættes den 22. december, og således bidrage til Afghanistans stabiliseringsbestræbelser.

Rådet bekræfter endnu en gang Fællesskabets og medlemsstaternes tilsagn om at spille en afgørende rolle i den internationale indsats under FN's ledelse med henblik på at bidrage til genopbygningen af det afghanske samfund og den afghanske økonomi. I den henseende er det af afgørende betydning, at alle afghanske grupper respekterer deres politiske løfter. Rådet er af den opfattelse, at det internationale samfunds indsats vil kræve en sammenh& aelig;ngende og koordineret strategi hvad angår den humanitære bistand, de umiddelbare behov og genopbygningen. Endelig lægger det vægt på betydningen af, at der hurtigt skabes mærkbare fremskridt for den afghanske befolkning med henblik på at styrke de politiske aftaler, der blev indgået i Bonn.

Den humanitære bistand er en absolut prioritet for EU. Rådet erindrer om, at Den Europæiske Union allerede har ydet eller har forpligtet sig til at yde et beløb på 352 mio. EUR i humanitær bistand og nødhjælp siden 11. september. I den forbindelse er Rådet fortsat bekymret over de gentagne angreb på repræsentanter for de humanitære ngo'er i Afghanistan. Rådet understreger betydningen af at lette transporten af den humanitære bistand med alle mulige midler.

Rådet fremhæver også betydningen af Støttegruppen for Afghanistan. Denne gruppe spiller en afgørende rolle med hensyn til at udfylde kløften mellem den humanitære bistand, de umiddelbare behov og genopbygningen af Afghanistan.

På formandskabets initiativ har Den Europæiske Union medformandskabet for det næste møde i styringsgruppen for Afghanistans genopbygning den 21. december. Formålet med dette møde bør være at fastsætte konkrete og varige koordineringsordninger med hensyn til behovsevalueringen og identificeringen, gennemførelsen og opfølgningen af bistanden samt at finpudse mekanismerne til kanaliseringen af den finansielle bistand.

Rådet påskønner det arbejde, der er udført for at udarbejde Det Europæiske Fællesskabs og dets medlemsstaters strategi for genopbygningen af Afghanistan. Det noterer sig navnlig den støtte, der er ydet via Den Europæiske Unions hurtige reaktionsmekanisme, og støtter Kommissionens planer om hurtigt at oprette et EF-hold med fuld operationel kapacitet i Kabul. Rådet ser ligeledes positivt på ECHO's planer om at genåbne sit kontor i Kabul.

Efter at flere journalister har været ofre for angreb, påpeger Rådet, at det haster med at forbedre mediernes sikkerhed.

På et tidspunkt, hvor situationen i Mellemøsten er yderst alvorlig, kan vi ikke give op.

Vi er overbevist om, at kun en beslutsom og fælles indsats fra Den Europæiske Union, FN, USA og Den Russiske Føderation kan hjælpe parterne til at bryde voldscyklussen og endnu en gang engagere sig i fredsbestræbelserne. Dette kræver:

• bekræftelse og fuld anerkendelse af Israels uigenkaldelige ret til at leve i fred og sikkerhed inden for internationalt anerkendte grænser;
• oprettelse af en levedygtig og demokratisk palæstinensisk stat, samt ophør med besættelsen af de palæstinensiske områder.

Der skal i første omgang indgås følgende forpligtelser:

• den palæstinensiske myndighed skal optrevle terroristnettene Hamas og Islamisk Jihad og herunder anholde og retsforfølge alle mistænkte og skal offentliggøre en appel på arabisk til at bringe den væbnede intifada til ophør;
• den israelske regering skal trække sine militære styrker tilbage og ophøre med udenretslige henrettelser, ophæve lukningen af de palæstinensiske områder og alle de restriktioner, der er påført det palæstinensiske folk og fastfryse bosættelserne.

På grundlag af denne EU-holdning og på baggrund af de drøftelser, som vi har haft i dag i Bruxelles med Shimon Peres og Nabil Chaath, har vi anmodet Javier Solana, generalsekretær/højtstående repræsentant for FUSP, om at besøge regionen og aflægge rapport til Det Europæiske Råd i Laeken.

Målet er i samråd med FN, USA og Rusland at bidrage til, at forhandlingerne straks genoptages uden forhåndsbetingelser.

Rådet drøftede udkastet til formandskabets rapport om ESFP til Det Europæiske Råd i Laeken, som der er bred enighed om, og sendte det til Det Europæiske Råd til endelig udarbejdelse.

Rapportudkastet vedrører:

• den fortsatte styrkelse af EU's beslutnings- og handlekapacitet, herunder forbedring af militærkapaciteten og styrkelsen af den civile kapacitet (jf. konferencerne den 19.-20. november), styrkelse af de politiske strukturer og støttestrukturerne samt fastlæggelse af procedurer og forberedelse af øvelser
• EU's operative kapacitet
• samarbejdet med NATO, med de øvrige internationale organisationer, med de europæiske NATO-lande, der ikke er medlem af EU, og andre lande, som har ansøgt om optagelse i EU, og med andre potentielle partnere
• et mandat for arbejdets fortsættelse under det spanske formandskab.

Under frokosten havde Rådet ligeledes en drøftelse af de igangværende kontakter om spørgsmålet om arrangementerne vedrørende Unionens adgang til NATOs midler og kapacitet.

Rådet bifaldt den indsats, som alle de berørte parter i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien har ydet, samt EU's særlige repræsentant Alain Le Roys virke for at fremme iværksættelsen af rammeaftalen af 13. august, hvilket har ført til vedtagelse af de nødvendige forfatningsmæssige ændringer. Det glædede sig ligeledes over de fremskridt, som Makedoniens myndigheder har gjort i forhandlingerne med IMF. Det understre gede dog, at det fortsat er nødvendigt, at der vedtages en lov om lokal autonomi, for at Kommissionen og Verdensbanken straks kan indkalde til et donormøde. Rådet udtrykte ønske om, at denne lov godkendes snarest muligt.

Med beslutningen den 10. december 2001 om principielt at yde Makedonien supplerende makrofinansiel bistand og med udvidelsen af Det Europæiske Genopbygningsagenturs mandat understregede Rådet endnu en gang, at Den Europæiske Union fortsat er fast besluttet på at bidrage til den økonomiske genopretning og stabiliteten i dette land. Rådet mindede imidlertid om, at denne støtte fortsat er betinget af, at den nye regering og alle de berørte parter i Makedonien aktivt arbejder for en fuldstændig iværksættelse af Ohrid-aftalen og andre tillidsskabende foranstaltninger.

Rådet udtrykte ligeledes tilfredshed med NATO's beslutning om på Makedoniens anmodning at forlænge operation "Task Force Fox", hvis opgave er at sikre de EUMM- og OSCE-observatører, der er udstationeret i Makedonien, med en periode på tre måneder.

Rådet takkede den højtstående repræsentant Javier Solana for hans rapport om sit besøg i Forbundsrepublikken Jugoslavien (FRJ). Det glædede sig over, at Beograd og Podgorica har udtrykt vilje til at genoptage dialogen. Rådet gentog sine konklusioner af 19. november 2001 og sit ønske om et demokratisk Montenegro i en demokratisk FRJ og opfordrede den højtstående repræsentant til at fortsætte sine bestræbelser på at nå frem til en forhandlingsløsning.

Rådet så med glæde på afholdelsen i dag den 10. december 2001 af det første møde i Kosovos parlamentariske forsamling. Det gentog sin opfordring til alle parter i forsamlingen om under nøje overholdelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 at virke for et harmonisk, fredeligt og demokratisk forløb af den foreløbige selvstyreproces til gavn for alle samfundene og stabiliteten i Kosovo og i hele Sydøsteuropa.

Rådet noterede sig med tilfredshed, at Kommissionen i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Göteborg har fremlagt sin henstilling om et mandat og direktiver for forhandling af en stabiliserings- og associeringsaftale med Albanien. Det anmodede Rådets kompetente organer om at behandle henstillingen, således at Kommissionen kan bemyndiges til at indlede forhandlinger med Albanien, om muligt i første halvår af 2002. Rådet gentog si n støtte til Albaniens forhåbning om en stabiliserings- og associeringsaftale, men understregede samtidig, at fremskridt i den retning er betinget af en ihærdig videreførelse af reformerne.

Rådet erindrede om sine konklusioner af 19. november 2001 og godkendte udpegelsen af Erhard BUSEK til posten som EU's særlige repræsentant for stabilitetspagten og pålagde formandskabet at træffe de nødvendige foranstaltninger til vedtagelse af den fælles aktion herom. Rådet takkede Bodo Hombach for hans store indsats og personlige engagement med henblik på en vellykket stabilitetspagt.

Rådet udtrykte tilfredshed med fremlæggelsen af et dokument fra den høje repræsentant Wolfgang Petritsch om rationaliseringen af den internationale civile tilstedeværelse i Bosnien-Hercegovina på mødet i styringskomitéen for Fredsimplementeringsrådet (PIC) den 5.-6. decem–ber 2001 i Bruxelles. Det udtrykte ønske om, at en aktualiseret udgave af dette dokument vil kunne vedtages i begyndelsen af næste år. R&ar t understregede vigtigheden af hurtigt at få gennemført en sådan rationalisering, der vil gøre det internationale samfunds aktion i landet endnu mere effektiv. Muligheden for, at Den Europæiske Union kan deltage i opfølgningen af den internationale politistyrke i Bosnien-Hercegovina, vil blive drøftet.

Rådet mindede i overensstemmelse med sine konklusioner af 9. april 2001 om den store betydning af den årlige vurdering af stabiliserings- og associeringsprocessen for Sydøsteuropa og noterede sig, at Kommissionen agter at forelægge Rådet sin rapport i marts 2002.

Rådet noterede sig en oplysning fra formanden om resultaterne af ministertrojkaens mission til De Store Søers Område den 20.-24. november 2001 - for især at støtte Lusaka-processen vedrørende Den Demokratiske Republik Congo og Arusha-processen vedrørende Burundi - og til Zimbabwe. Det drøftede dette emne.

Med hensyn til Den Demokratiske Republik Congo underrettede formanden ligeledes Rådet om sit forslag om i Bruxelles i januar at samle den ikke væbnede politiske opposition og repræsentanter for civilsamfundet i Congo for at støtte den gensidige tilnærmelse mellem parterne i konflikten i dette land. Formanden glædede sig desuden over det informationsmøde mellem donorlandene, der tilrettelægges af Verdensbanken den 19. december 2001 i Bruxe lles.

Med hensyn til undertegnelsen af det nationale vejledende program for Congo noterede Rådet sig, at formandskabet har til hensigt at gøre Det Europæiske Råd i Laeken opmærksom på dette problem.

Med hensyn til Arusha-processen vedrørende Burundi noterede Rådet sig, at formandskabet finder, at den opfordring, som trojkaen under sit besøg fremsatte til oprørerne i Burundi om straks at indstille fjendtlighederne, forhandle en våbenhvile og sætte sig til forhandlingsbordet, vil kunne give en positiv reaktion i den nærmeste fremtid.

Med hensyn til Zimbabwe noterede Rådet sig formandens oplysninger om trojkaens åbenhjertige og direkte drøftelser med præsident Mugabe, hvorunder Unionens delegation gav udtryk for sine betænkeligheder ved forværringen af situationen i Zimbabwe.

Formanden anførte, at han agter selv at lede konsultationerne med Zimbabwes myndigheder i henhold til artikel 96 i Cotonou-aftalerne, som skal koncentreres om følgende temaer:

• Overholdelse af menneskerettighederne
• Overholdelse af principperne om retsstaten, tolerance og tilrettelæggelse af frie og retfærdige valg
• Overholdelse af ytrings- og pressefriheden.