Regeringens kommentarer til grønbog om energiforsyningssikkerhed
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 315)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomi- og Erhvervsministeriets notat med den danske regerings kommentarer til Europa Kommissionens grønbog "På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed".
|
Økonomi- og erhvervsministeren Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr. 10 09 24 85 E-post em@em.dk www.em.dk |
|
Sag 01-870-42
|
|
Green paper on the security of the energy supply Rue de la Loi 200 B - 1049 Bruxelles Belgien |
Den danske regerings kommentarer til Europa Kommissionens grønbog "På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed".
Med grønbogen "På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed" har Europa Kommissionen foretaget en grundig og vigtig analyse af Europas fremtidige energisituation. Analysen giver et værdifuldt grundlag for den nødvendige diskussion af en fremtidig europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed.
Energi er en nøglefaktor for at skabe økonomisk vækst i alle moderne samfund. Økonomisk vækst forudsætter imidlertid en sikker og stabil energiforsyning til rimelige priser. Behovet for en energipolitik på tværs af landegrænserne er vokset. Isolerede nationale politikker kan ikke længere stå alene, hvis energiforsyningen skal sikres. Også det indre marked, et fælles liberaliseret europæisk energimarked og de fælles klimaforpligtelser under Kyoto-protokollen gør det i stigende grad svært at møde udfordringerne uden en fælles strategi og fælles virkemidler på energiområdet.
Sikringen af forsyningerne og opfyldelsen af forpligtelserne under Kyoto-protokollen kan lede til omfattende omkostninger for virksomheder og forbrugere i EU-landene. Derfor er det vigtigt, at de tiltag, der gennemføres, er omkostningseffektive. Med en fremsynet EU-energistrategi og fælles virkemidler kan der opnås betydelige omkostningsreduktioner. Endvidere kan energiforsyningssikkerheden sikres og emissionsreduktionerne gennemføres, uden at det sker på bekostning af vækst og velfærd.
Produktion af olie og gas vil falde over tid i EU-landene, og udviklingen af nye energikilder vil "alt andet lige" ikke kunne opveje dette fald. EU-landene vil derfor i stigende grad blive afhængig af import af energi fra tredjelande. Olien vil primært skulle importeres fra lande i Mellemøsten og naturgassen især fra Rusland. Den danske regering er enig med Kommissionen i, at mulighederne for at påvirke udbuddet af energi inden for EU er begræ ;nsede. Som Kommissionen anfører, bør dialogen med de fremtidige hovedproducentlande udbygges. Det gælder både nord-syd og øst-vest dialogen, med særligt fokus på dialogen mellem EU og Rusland.
Hovedbudskabet i grønbogen er, at begrænsede muligheder for at påvirke udbudssiden betyder, at påvirkningen af EU-efterspørgslen, er det vigtigste element til at sikre den fremtidige energiforsyningssikkerhed. Den danske regering er enig i dette hovedbudskab. Adskillige analyser har påpeget et betydeligt potentiale for energieffektiviseringer og energibesparelser til relativt lave omkostninger. En udnyttelse af dette potentiale kan blive det mest eff ektive og betydelige element i en EU-strategi for forbedret energiforsyningssikkerhed. Rådets politiske enighed om forslag til direktiv om bygningers energimæssige ydeevne udgør et vigtigt bidrag i den forbindelse.
Den danske regering er enig med Kommissionen i, at sikring af et velfungerende liberaliseret energimarked i EU er et vigtigt element til sikring af de fremtidige forsyninger. Et velfungerende marked, hvor både udbuds- og efterspørgselssiden er liberaliserede, vil blandt andet medvirke til at øge spredningen på flere energileverandører.
For at sikre det velfungerende marked, skal prisen på energi afspejle de reelle omkostninger ved at producere og anvende energien. Her tænkes også på de miljømæssige omkostninger. Den danske regering finder det væsentligt at bruge fælles eller koordinerede økonomiske virkemidler inden for EU til at forbedre energieffektiviteten. Derved sikres forsyningerne på den mest omkostningseffektive måde. Fælles eller koordine rede afgifter på energi kan samtidig bidrage til lige konkurrencevilkår for EU’s erhvervsliv.
Et andet vigtigt markedsbaseret instrument er forslaget til direktiv om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet. For at fungere effektivt og sikre fair konkurrence er det vigtigt, at der opnås enighed omkring fælles retningslinier for regulering af handlen med kvoter, herunder tildelingen af disse. Endvidere er der behov for en nærmere analyse af sammenhængen mellem kvoteregulering og de eksisterende og foreslåede afgif ter.
Den danske regering deler Kommissionens opfattelse af transportsektoren som et vigtigt indsatsområde til sikring af den fremtidige energiforsyning. Målet om at fastfryse fordelingen mellem transportformerne på 1998-niveau i år 2010 er imidlertid ikke hensigtsmæssig. Økonomiske virkemidler vil være et mere effektivt middel til at sikre en transportudvikling, der er bæredygtig. Derudover er det nødvendigt at fremme nye teknologier ekse mpelvis inden for motorteknologi.
På udbudssiden støtter den danske regering grønbogens konklusion om, at udvikling af vedvarende og nye energikilder er vigtig. Spredning af energiforsyningen på flere forskellige brændselsformer og leverandører samt forøget brug af vedvarende energi vil både styrke den langsigtede forsyningssikkerhed og modvirke klimaeffekten. Direktivforslaget om vedvarende energi er et skridt i den rigtige retning, men der kan gøres mere endnu. Udformningen af et europæisk marked for vedvarende energibeviser er et eksempel.
I grønbogen argumenterer Kommissionen for at opretholde medlemslandenes mulighed for støtte til kulproduktion. Den danske regering anerkender, at støtte under de generelle statsstøttebestemmelser i en begrænset tidsperiode kan være nødvendigt af sociale og regionale hensyn. Men Regeringen er uenig i, at dette kan retfærdiggøres af hensynet til forsyningssikkerheden. Derfor ser den danske regering ikke eventuelle fortsatte st&osla sh;ttemuligheder som en del af opfølgningen på grønbogen om forsyningssikkerhed.
Et element til forbedret energiforsyningssikkerhed, som ikke nævnes i Grønbogen, er kraftvarme. Kraftvarme er et væsentligt og omkostningseffektivt middel til forbedret brændselseffektivitet, og dermed også mindre afhængighed af importerede energiressourcer. Den danske regering opfordrer Kommissionen til at fremsætte et direktivforslag om kraftvarme i år. I Danmark har den forbedrede brændselsudnyttelse ved konvertering til kraftvarme bidraget signifikant til forbedret forsyningssikkerhed. Samtidig er miljøbelastningen blevet reduceret.
Forsyningssikkerhed for elektricitet består af to komponenter. Sikkerheden for forsyning med brændsler og sikkerheden for en tilstrækkelig produktions- og transmissionskapacitet. En tilstrækkelige produktionskapacitet er ikke en selvfølge på et liberaliseret marked. Der skal derfor i medlemslandene være mulighed for at sikre opretholdelse af en minimumsproduktionskapacitet. Transmissionskapaciteten må også sikres både mellem med lemslandene og internt i landene.
Den danske regering støtter ikke en udvidelse af det eksisterende lagerberedskabssystem for olie og gas. Der vil være meget store omkostninger forbundet en sådan udvidelse, og disse omkostninger vil kunne ikke retfærdiggøres af det forøgede sikkerhedsniveau. Derudover er der i dag et velfungerende internationalt samarbejde om etablering og forvaltning af beredskabslagre i det Internationale Energi Agentur (IEA). På den baggrund ser den danske regering intet umiddelbart behov for, at Fællesskabet påtager sig en stærkere rolle i sikring af tilstrækkelige beredskabslagre eller i forvaltning af lagrene.
Med de betydelige sikkerheds- og affaldsproblemer, der fortsat er ved anvendelsen af kernekraft, kan kernekraft efter den danske regerings opfattelse ikke betragtes som en bæredygtig løsning for den langsigtede forsyningssikkerhed. Fællesskabet bør derfor ikke fremme brugen af kernekraft i medlemslandene. Den traditionelle kernekraftteknologi er heller ikke et område, hvor fællesskabet bør satse på at være ledende med hensyn til tek nologiudviklingen.
Fællesskabets ressourcer til forskning og udvikling kan bruges langt mere effektivt inden for energieffektivisering og vedvarende energiressourcer. I disse sektorer kan EU spille en førende rolle i udvikling af teknologi og knowhow. Det vil sandsynligvis vise sig at være langt mere bæredygtigt både for forsyningssikkerheden og for økonomi og beskæftigelse.
På baggrund af de ovenstående kommentarer ser den danske regering gode muligheder for, at en fælles EU energistrategi kan forbedre den fremtidige europæiske energisituation, så forsyningssikkerheden bliver styrket med omkostningseffektive virkemidler, samtidigt med at de fælles miljømæssige forpligtelser opfyldes.
Med venlig hilsen
Bendt Bendtsen
|
and Business Affairs Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 Copenhagen K Denmark Tel. +45 33 92 33 50 Fax +45 33 12 37 78 CVR-nr. 10 09 24 85 E-mail em@em.dk www.em.dk |
|
Date 7 February 2002 Case 01-870-42
|
|
European Commission Vice-president of the European Commission Loyola de Palacio Rue de la Loi 200 1049 Brussels Belgium |
Dear Commissioner,
Thank you for your letter of 24 January 2002 concerning a formal contribution from the Danish Government on The European Commissions Green Paper on the security of energy supply.
Since the Green Paper was published in November 2000 there has been a fruitful and active discussion in Denmark based on the Green Paper and on the questions raised in the paper. The Danish industry, Danish consumer Associations and Danish NGO’s were given the opportunity to comment on the Green Paper last year and it was originally planned that a contribution from the Danish Government on the green paper would be submitted to the European Commission late autumn 2001.
However, our contribution was delayed primarily because of a change of government in Denmark in November last year. The new government decided to wait preparing its contribution until after a hearing on the Commissions green paper which was held in the Danish Parliament on 14 January this year. The hearing gave the Parliament an opportunity to comment on the Commissions green paper and on the views of the new government on the green paper.
The official comments of The Danish Government have now been finalised. The comments are attached to this letter. I hope that the Commission will take due account of those comments in its follow-up activities on the green paper.
I regret this delay.
Yours sincerely,
Bendt Bendtsen