Rådsmøde uddannelses- og ungdomsministre 14/2 02 Samlenotat

Det spanske formandskab har fremlagt forslag til detaljeret arbejdsprogram om opfølgning af rapporten om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål til forelæggelse på Det Europæiske Råds møde i Barcelona.

Det fremgår af forslaget, at Rådet tager følgende i betragtning:

Konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23.-24. marts 2000, hvor der blev opstillet et nyt strategisk mål for det næste tiår, og hvor den fundamentale rolle for uddannelse og erhvervsuddannelse fremhæves som afgørende for en vellykket overgang til en videnbaseret økonomi og et videnbaseret samfund. Desuden blev Rådet (Uddannelse) anmodet om at bidrage til Luxembourg- og Cardiff-processen.

Rådet (Uddannelse) vedtog på sit møde den 14. februar 2001 rapporten om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål, der blev fremsendt til Det Europæiske Råds møde i Stockholm den 23.-24. marts 2001. Rapporten bestod af 3 hovedmålsætninger, der var opdelt i 13 delmålsætninger.

Det Europæiske Råd anmodede på sit møde i Stockholm Rådet (Uddannelse) og Kommissionen om at præsentere en fælles rapport til forårsmødet i Barcelona 2002 indeholdende et detaljeret arbejdsprogram for opfølgningen på rapporten. Opfølgningen skulle foretages inden for rammerne af den åbne koordinationsmetode i et globalt perspektiv.

Uddannelsesområdet har fået en stigende betydning i forhold til Lissabon-målsætninger, hvorfor Rådet (Uddannelse) og Kommissionen anmoder om, at uddannelsesområdet får en særskilt status i Lissabon-strategien.

Det bemærkes, at arbejdet allerede er iværksat på 3 målsætninger (1. grundlæggende færdigheder, 2. IKT, 3. matematik, naturvidenskab og teknologi), samt at arbejdet på de resterende målsætninger vil begynde i løbet af 2002 og 2003. Behov for etablering af synergi mellem denne aktivitet og andre initiativer på europæisk niveau må sikres.

Rådet og Kommissionen sætter følgende målsætninger for de europæiske uddannelsessystemer i 2010, der skal bidrage til etablering af et europæisk vidensområde:

1. høj kvalitet skal sikres inden for uddannelsesområdet og Europa skal anerkendes som en global reference for kvalitet
2. de europæiske uddannelsessystemer skal være så sammenlignelige, at borgerne vil kunne flytte sig imellem dem og drage fordel af deres forskellighed
3. kvalifikationer, viden og kompetencer tilegnet ét sted i EU skal kunne anerkendes over hele unionen
4. alle europæer vil, uanset alder, have adgang til livslang læring
5. Europa skal være åben for samarbejde med gensidige fordele med alle andre regioner og skal være den højst prioriterede destination for studerende og forskere fra andre regioner i verden.

Den nye åbne koordinationsmetode vil blive anvendt som et instrument for udvikling af en sammenhængende og rummelig strategi på uddannelsesområdet inden for rammerne af Traktatens artikel 149 og artikel 150. Igennem den åbne koordinationsmetode anvendes værktøjer som indikatorer, benchmarking samt sammenligning af best-practice, opfølgning, evaluering, peer-review m.v. som grundlag for gensidige læreprocesser.

Arbejdet vil blive styret og monitoreret af Rådet (Uddannelse) i samarbejde med Kommissionen. En statusrapport vil blive fremsendt til Det Europæiske Råds forårsmøde i 2004.

For så vidt angår nærheds- og proportionalitetsprincippet er der tale om et formandskabsinitiativ, hvor der ikke er redegjort for disse principper.

Efter dansk opfattelse er det spanske formandskabs forslag i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

En vedtagelse af forslaget vil ikke kræve lovgivning eller få statsfinansielle konsekvenser.

Punktet blev behandlet på møde i EU-Specialudvalget den 30. januar 2002. Såvel Danmarks Lærerforening, KL, LO, Amtsrådsforeningen og FTF udtrykte en generel tilfredshed med handlingsplanens udformning. Samtidig var organisationerne enige om, at det var vigtigt at fastholde:

1. at uddannelsesområdet har et bredere sigt end blot den beskæftigelsesmæssige dimension,
2. at OECD data skulle anvendes, hvor dette var muligt,
3. at der ikke kun skulle fokuseres på kvantitative indikatorer,
4. at de relevante parter skulle inddrages i det videre arbejde.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

For så vidt angår den vedtagne rapport om de konkrete fremtidige mål for uddannelsessystemerne blev den behandlet af Rådet (Uddannelse/Ungdom) den 9. november 2000 og den 12. februar 2001.

Rådsresolutionen om opfølgning på rapporten blev vedtaget den 13. juli 2001.

Der blev opnået politisk enighed om en Rådskonklusion den 29. november 2001 om en interimsrapport for den detaljerede handlingsplan.

I forbindelse med rådsmøderne blev der oversendt aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg den 30. oktober 2000, den 2. februar 2001, den 16. maj 2001 og den 15. november 2001. Sagen blev forelagt til orientering på Europaudvalgets møde den 3. november 2000, den 9. februar 2001 og den 23. maj 2001. Sagen blev endvidere behandlet i særligt møde i Statsministeriet den 23. november 2002 med repræsentanter for Folketingets partier som følg e af, at Folketinget endnu ikke havde konstitueret sig efter valget den 22. november 2001.

Som led i forberedelserne til Det Europæiske Råds møde i Barcelona vedtog Kommissionen på sit møde den 15. januar 2002 en meddelelse om Lissabon-strategien.

For så vidt angår investeringer i viden ønsker Kommissionen, at EU forstærker indsatsen på områderne forskning, innovation, almen uddannelse og erhvervsuddannelse samt forstærke virkningerne af de enkelte politikker ved at gennemføre dem samlet og lade dem pege frem mod ét og samme mål, nemlig et europæisk vidensområde.

Det peges på, at:

1. der i EU er gjort meget små fremskridt med hensyn til at gøre livslang læring til en realitet i de fleste voksnes hverdag
2. investeringsniveauet i almen uddannelse stadig er for lavt, livslang læring finder kun begrænset udbredelse, og for mange unge går ud af skolen med ingen eller kun grundlæggende kvalifikationer.

Kommissionen finder, at en fortsat forbedret økonomisk og social samhørighed opnås gennem en kombination af stærkere økonomisk ydeevne, udvikling af et videnbaseret samfund og langsigtet strukturel investering i infrastruktur og mennesker.

Som følger heraf peger Kommissionen på, at der i 2002 skal være skarpere fokus på bl.a.:

1. beskæftigelsesegnethed, tilpasningsevne og mobilitet skal fremmes, for at forandringer kan håndteres bedre, hvorfor Kommissionen vil fremlægge en handlingsplan vedrørende kvalifikationer og mobilitet,
2. investering i viden af hensyn til den fremtidige konkurrenceevne og beskæftigelse, herunder en strategi for etablering af et europæisk vidensområde omfattende:
1. udvikling af et gennemsigtigt og åbent europæisk forsknings- og uddannelsesmiljø,
2. oprettelse af et europæisk vidensnet og videnscentre inden for forskning og uddannelse,
3. styrkelse af den europæiske dimension inden for livslang læring.

B. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er tale om en Kommissionens meddelelse, hvor der ikke er redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Efter dansk opfattelse er meddelelsen for så vidt angår uddannelsesområdet i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen vil ikke umiddelbart få lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

D Høring

Punktet blev behandlet på møde i EU-Specialudvalget den 30. januar 2002. De i udvalget forsamlede organisationer havde ikke bemærkninger til punktet.

E. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

 

3. Meddelelse fra Kommissionen om realisering af et europæisk rum for livslang læring KOM(2001)678

- orienterende debat

A. Baggrund og indhold

Kommissionen vedtog på sit møde den 21. november 2001 en meddelelse om realisering af et europæisk rum for livslang læring.

Forud for denne vedtog Kommissionen den 30. oktober 2000 et memorandum om livslang læring. Der blev som følge heraf gennemført nationale høringer om memorandummet i alle medlemsstater i foråret 2001. De danske konklusioner herpå blev sammenskrevet i en rapport, som undervisningsministeren, på vegne af arbejdsministeren og socialministeren, fremsendte til Kommissionen den 2. juli 2001.

Ved iværksættelsen af de nationale høringer oplyste Kommissionen, at resultaterne herfra skulle udgøre grundlaget for meddelelsen, hvilket også er sket.

Memorandummets målsætning med livslang læring er som resultat af høringsprocessen blevet udvidet og omfatter nu foruden beskæftigelsesegnethed/tilpasningsevne og aktivt medborgerskabnu også selvrealisering og social inddragelse. Livslang læring anskues dels ud fra det livslange perspektiv omfattende læring ("vugge-til-grav"), dels ud fra et bredt læringsbegreb, som omfatter både formelle, ikke-formelle og uform elle læringsaktiviteter ("lifewide").

De seks nøglebudskaber i memorandummet er blevet bekræftet som relevante prioriteringsområder i høringsprocessen:

3. Nye grundlæggende færdigheder til alle.
4. Øget investering i menneskelige ressourcer.
5. Nytænkning inden for undervisning og læring.
6. Værdsættelse af læring.
7. Nye roller for rådgivning og vejledning.
8. Læring bringes tættere på borgerne.

I meddelelsen understreges det, at det videre arbejde ikke skal omfatte en ny proces eller harmonisering af nationale love og bestemmelser. Men det påpeges, at der er brug for en mere sammenhængende og hensigtsmæssig brug af de eksisterende EU instrumenter og ressourcer, inkl. brug af den åbne koordinationsmetode.

Det spanske formandskab har foreslået, at der dels gennemføres en drøftelse af de uddannelsesmæssige aspekter og dels en drøftelse af de ungdomsrelaterede aspekter.

Som udgangspunkt for debatten vedrørende de uddannelsesmæssige aspekter har det spanske formandskab stillet fire spørgsmål:

9. hvilket rolle har de forskellige aktører i forhold til frembringelse af livslang læring: staten, de sociale partnere, individet?
10. hvad er de bedst egnede aktioner og retningslinier for implementering af opfølgningen på livslang læring inden for Lissabon-strategien?
11. hvordan kan der etableres mekanismer, der fremmer tilegnelsen af kvalifikationer gennem livslang læring?
12. hvad er de vigtigste aktioner og retningslinier vedrørende livslang læring for implementering af målsætningerne for uddannelsessystemerne og den åbne koordinationsmetode?
1. at skabe netværk af nationale agenturer til evaluering af kvaliteten af de kvalifikationer, der er opnået gennem livslang læring,
2. at skabe netværk og kommunikationskanaler med henblik på indsamling af information og udveksling af bedst praksis blandt de forskellige aktører for at etablere en gennemsigtig metodologi for anvendelse af kvalifikationer opnået ved livslang læring og i ikke-formel uddannelse.