Grundnotat om grønbog om revision af EU's fusionskontrolregler

Resumé

Kommissionen har offentliggjort en grønbog, der tager sigte på at skabe en debat om, hvorvidt EU’s fusionskontrol fungerer hensigtsmæssigt. På baggrund heraf vil der senere blive foreslået ændringer af EU’s fusionskontrolregler. Fristen for at fremsætte bemærkninger til grønbogen er fastsat til den 31. marts 2002.

Området reguleres i øjeblikket af Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 af 21. december 1989 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser, som ændret ved forordning nr. 1310/97.

Grønbogen tager sigte på at tilpasse forordningen i lyset af de ændringer og den globalisering, der har fundet sted i fusionsaktiviteterne gennem de seneste 12 år. Desuden er det målet at skabe en mere effektiv og gennemsigtig fusionskontrol med større retssikkerhed for virksomhederne

Grønbogen indeholder forslag om at nedbringe antallet af såkaldte multiple fusioner, dvs. fusioner, der skal anmeldes til flere nationale myndigheder. Det foreslås, at Kommissionen tildeles kompetence i sager, der ellers skulle behandles parallelt i tre eller flere medlemsstater. Omvendt skal det også være lettere for en medlemsstat at få kompetence i fusionssager, der umiddelbart er så store at de skal behandles af Kommissionen, men i øvr igt har større tilknytning til den pågældende medlemsstat.

Endvidere foreslås en række procedureregler ændret, herunder tidsfristerne for virksomheders afgivelse af tilsagn (løfter om strukturelle eller adfærdsmæssige ændringer, som virksomhederne vil foretage for at afhjælpe de konkurrenceskadelige virkninger af fusionen).

Endelig er det grønbogens formål at igangsætte en debat om, hvilke vurderingskriterier der bør anvendes i fusionssager. EU anvender i dag et andet kriterium end f.eks. USA, Australien og Canada.

Grønbogen ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

1. Baggrund og indhold

Revisionen igangsættes efter en revisionsklausul, som forpligter Kommissionen til med jævne mellemrum at gennemgå fusionskontrolforordningen. Seneste ændring blev foretaget i 1997.

Såfremt grønbogen fører til, at der udarbejdes et konkret forslag til ændring af fusionskontrolforordningen, er den fornødne hjemmel hertil i TEF artikel 83 og artikel 308, dvs. der kræves enstemmighed for en vedtagelse.

Forordningen regulerer fusioner og virksomhedsovertagelser (herefter fusioner), der via deres økonomiske størrelse og geografiske omsætningsspredning inden for EU er så store, at de har såkaldt "fællesskabsdimension" og dermed er anmeldelsespligtige til Europa-Kommissionen. Det er forordningens primære opgave at sikre, at den effektive konkurrence i EU ikke påvirkes negativt af fusioner.

Siden forordningens ikrafttræden i 1990 er antallet af anmeldelsespligtige fusioner steget kraftigt. Dette gælder både for fusioner, som Kommissionen skal behandle og mindre fusioner, som medlemsstaterne behandler i medfør af nationale fusionskontrolregler. Antallet af anmeldelser til Kommissionen forventes fortsat at stige. Det skyldes primært den tiltagende globalisering samt den forventede udvidelse af EU fra 2004. Det er en af grundene til, at reformen a f fusionskontrolforordningen er igangsat.

Endvidere ønsker Kommissionen med grønbogen at igangsætte en bred debat om Kommissionens vurderingskriterier for fusioner.

Kommissionen foreslår følgende:

• At ændre kriterierne, for om en fusion har fællesskabsdimension, og derved skal behandles af Kommissionen. Det er hensigten at reducere antallet af multiple fusioner (fusioner, der skal anmeldes i flere medlemsstater). Kommissionen mener, at tærskelværdierne, der læger vægt på virksomhedernes omsætning, kan udskiftes med et mere fleksibelt system, hvor fusioner, der skal anmeldes til tre eller flere medlemsstater, automatis k skal tillægges fællesskabsdimension. Alternativt kan der ændres i tærskelværdierne, på en måde så flere multiple fusioner opnår fællesskabsdimension.
• At det skal være nemmere for medlemsstater at anmode om ret til at behandle en fusion af fællesskabsdimension, nemlig når fusionssagen har særlig tilknytning til den pågældende medlemsstat. Det nuværende henvisningssystem har en negativ indvirkning på timing, retssikkerheden og virksomhedernes og konkurrencemyndighedernes effektivitet. Eventuelt kan der udarbejdes "guidelines" til hjælp for medlemsstaterne. I samm e ånd skal det være muligt for Kommissionen, på eget initiativ, at henvise en fusion til national behandling.
• At det skal være nemmere for flere nationale myndigheder samlet at henvise en multipel fusion til behandling i Kommissionen. Det er det et problem, at medlemsstaternes frister for anmeldelse og behandling af fusioner er forskellige. Kommissionen er usikker på, hvorledes disse problemer kan løses uden, at det også vil medføre ændringer af nationale lovgivninger.
• At udvide fusionsbegrebet og således udvide forordningens anvendelsesområde. Særligt i tre scenarier, med successive transaktioner, bør disse transaktioner vurderes samlet, og således i fællesskab udgøre én fusion : 1) En virksomheds erhvervelse af fuld kontrol over én del af en koncern og delvis kontrol over en anden del af samme koncern 2) Successiv erhvervelse af værdipapirer, 3) To virksomheders/koncerners udve ksling af aktiver. Endvidere bør kreditinstitutters, forsikringsselskabers og andre finansielle virksomheders investering – og dermed erhvervelse af andele i – virksomheder, der har behov for kapitaltilførsel vurderes under fusionskontrolforordningen.
• At indlede en debat om, hvorvidt det nuværende vurderingskriterium for fusioners godkendelse i Kommissionen – "skabelse eller styrkelse af dominerende stilling" – bør udskiftes med det vurderingskriterium, der anvendes i f.eks. USA, Canada og Australien – "en væsentlig reduceret konkurrence". Ulempen ved at ændre vurderingskriterium er, at det bl.a. vil medføre et tab af den praksis, der er hidtil opbygget i et nyt vurderingskriterium vil også betyde, at medmindre medlemsstaternes nationale fusionskontrolregler også ændres på dette punkt, vil der opstå betydelige forskelle indenfor EU. Fordelene ved at tilpasse sig andre store landes/regioners vurderingskriterium er bl.a., at virksomhederne på globalt plan kan teste en planlagt fusions virkninger ud fra ét vurderingskriterium. Nationale myndigheder vil også få nemmere ved at samarbejde om multiple f usioner på globalt plan.
• At indføre en yderligere mulighed for at forenkle proceduren for fusioner, der er åbenbart harmløse. En gruppefritagelse er måske løsningen. Eller en bagatelgrænse i forordningen, hvorved Kommissionen ikke skal undersøge dominansproblemer på små markeder. Særligt retssikkerhed og gennemsigtighed bekymrer dog Kommissionen i forbindelse med dette forslag.
• At indføre større fleksibilitet for virksomheders anmeldelse af en fusion til Kommissionen. Det er p.t. ingen hjemmel i forordningen til at virksomheder kan anmelde før eksempelvis en bindende overdragelsesaftale er indgået. Der ville være visse effektivitetsfordele herved, særligt i forbindelse med koordinering af fusionsundersøgelser i forskellige lande/regioner. Ulempen er, at anmeldelser af fusioner før end, der li gger en bindende aftale mellem parterne, kan resultere i fortrolighedsproblemer, mangel på informationer om fusionen samt en uhensigtsmæssig anvendelse af Kommissionens ressourcer.
• At indføre en "stop the clock" mulighed for de fusionerende virksomheder. Virksomhederne kan dermed anmode om, at fristerne holder op med at løbe i forbindelse med fremsættelse af tilsagn i den sidste fase af fusionsbehandlingen (fase 2). "Stop the clock" muligheden medfører, at der tilføjes 20-30 arbejdsdage til den normale 3-månedersfrist, som parterne har til fremsættelse af tilsagn. Disse dage skal deles mell em parterne og Kommissionen, således at Kommissionen også tildeles tid til at vurdere tilsagnene. Formålet er også at undgå, at der fremsættes tilsagn i 11. time, hvor Kommissionens beslutningsoplæg allerede er udsendt til medlemmerne af Det Rådgivende Udvalg.
• At håndhævelses- og sanktionsbestemmelserne i forordningen effektiviseres, således at de svarer til moderniseringsforslaget for de almindelige konkurrenceregler i EU (art. 81 og 82). Kommissionen skal bl.a. have beføjelser til at optage vidneforklaringer på bånd og den skal kunne fastsætte bøder på baggrund af procentdel af omsætning (op til 1% af den årlige omsætning). Endvidere skal Kommissionen have mu lighed for at true med tvangsbøder, når det forventes at være nødvendigt får at opnå en respondents fulde besvarelse i rette tid. Endelig skal Kommissionen kunne foretage undersøgelser af brancher med henblik på, at undersøge virkningerne af fusionsaktiviteten.
• At der indføres en bemyndigelsesbestemmelser i forordningen, så Kommissionen gennem en Kommissionsforordning kan udstede regler om indførelse af gebyrer for anmeldelse af fusioner. Da en række medlemsstater har i øjeblikket indført anmeldelsesgebyrer, overvejer Kommissionen det hensigtsmæssige en harmonisering på området.
• At der foretages en vurdering af de retssikkerhedsgarantier, som forordningens administrative procedurer giver såvel de fusionerende virksomheder som deres medarbejdere, kunder, leverandører og andre berørte 3.-mænd. Her tænkes bl.a. på aktindsigt, ankemuligheder, mundtlig høring samt høringsofficerernes og Det Rådgivende Udvalgs rolle i beslutningsprocessen. Kommissionen mener, at systemet fungerer tilfredsstillende i & oslash;jeblikket, men er alligevel interesseret i bidrag og erfaringer fra andre lande/regioner, da der altid er mulighed for forbedringer. Kommissionen understreger, at forslag til forbedringer skal tage højde for, at forbedringer ét sted i proceduren ofte har negative konsekvenser andre steder i sagsbehandlingen.

Kommissionen anmoder interesserede parter om at komme med kommentarer og egne erfaringer til ovenstående. Desuden er konkrete forslag til ændringer af forordningen velkomne.