Hjælpemenu

Hovedmenu

Suspendering af importen af animalske produkter fra Kina

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 283)
landbrugsministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

31. januar 2002

 

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets orienterende notits om suspendering af importen af animalske produkter fra Kina.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Fødevaredirektoratet/1. afdeling, 2. kontor

J.nr.: 1997-4422-0022

Den 31. januar 2002

EEP/JHC

LFM0597

 

 

Orienterende notits til Folketingets Europaudvalg om suspendering af importen af animalske produkter fra Kina

Kommissionens Fødevare- og Veterinærkontor (FVO) afholdt i november 2001 inspektionsbesøg i Kina. Inspektionsbesøgets formål var at evaluere Kinas system for godkendelse af veterinære lægemidler og overvågning af restkoncentrationer heraf i animalske fødevarer samt at evaluere Kinas opfølgning på to tidligere inspektionsbesøg vedrørende veterinære lægemidler og restkoncentrationer heraf i animalske fødevarer.

Rapporten fra inspektionen blev præsenteret på et møde i Den Stående Veterinærkomite den 22. – 23. januar 2002. Konklusionen fra inspektionsbesøget er, at Kina ikke kan garantere at de animalske produkter, der eksporteres til EU er fri for rester af veterinære lægemidler. FVO anbefalede derfor, at Kommissionen indfører et øjeblikkeligt importstop for animalske produkter fra Kina indtil man har modtaget tilfredsstillende tier og indtil et nyt inspektionsbesøg er gennemført med positivt resultat.

På et nyt møde den 25. januar 2002 besluttede komitéen med kvalificeret flertal, at der med øjeblikkelig virkning iværksættes en suspendering af importen fra Kina af animalske produkter til såvel menneskeføde som foder. For produkter fra Kina, der er afsendt fra Kina før importstoppet effektueres og som er under transport til EU, foretages forøget grundig kontrol på grænsekontrolstederne for reststoffer af veter inære lægemidler. Fisk og fiskeprodukter fanget på det åbne hav, som landes direkte i EU, samt dyretarme er ikke berørt af importforbuddet. Danmark stemte for forslaget om suspendering.

Kommissionen vil sammen med medlemsstaterne vurdere situationen inden slutningen af februar. Beslutningen om suspendering vil blive vurderet i lyset af yderligere information fra de kompetente myndigheder i Kina og resultaterne af øvrige nødvendige FVO-inspektioner.