Hjælpemenu

Hovedmenu

svar på spm. om familiesammenføring, direktiv, til udenrigsministeren kopi til ministeren for flygtninge,

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 263)
retlige og indre anliggender ministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

24. januar 2002

 

 

 

 

Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 17. december 2001 (Alm. del – bilag 146) vedlægges Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations besvarelse af det deri stillede spørgsmål nr. 2.

  

 

Dato:

Kontor: Internationalt kontor

J. nr.: 2001/7322-51

Sagsbeh.: KRE

Fil-navn: Spørgsmål nr. 2

INM0121

./. Under henvisning til Europaudvalgets brev af 17. december 2001 (Alm. Del – bilag 146) følger hermed i fire eksemplarer besvarelsen af spørgsmål nr. 2.

Med venlig hilsen

Bertel Haarder

/

Dorit Hørlyck

 

 

 

Indenrigsministeriet Dato:

Kontor: Internationalt kontor

J. nr.: 2001/7322-51

Fil-navn: Spørgsmål nr. 2

 

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 2 stillet af Folketingets Europaudvalg til ministeren den 17. december 2001 (Alm. Del – bilag 146).

Spørgsmål:

Ministeren bedes – som lovet på Europaudvalgsmødet den 11. december 2001 – udarbejde et notat om status for familiesammenføringsdirektivet.

Svar:

Kommissionen fremsatte den 11. januar 2000 officielt forslag til Rådets direktiv om ret til familiesammenføring, jf. KOM (1999) 638 endelig. Europa-Parlamentet afgav den 6. september 2000 en udtalelse, på baggrund af hvilken Kommissionen udarbejdede et revideret forslag, jf. KOM (2000) 624 endelig. Forslaget blev fremsat den 10. oktober 2000.

Direktivforslaget opstiller de nærmere kriterier for indrejse og ophold for tredjelandsstatsborgere med henblik på familiesammenføring.

Direktivforslaget er fortsat under behandling i Rådet. Der er på arbejdsgruppeniveau foretaget to gennemlæsninger, og en fornyet læsning af forslaget blev påbegyndt under belgisk formandskab. Forslaget har senest været drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 27. – 28. september 2001.

Det belgiske formandskab foreslog med henblik på at fremme forhandlingerne en ny tilgang til direktivforslaget således, at reglerne om adgang til familiesammenføring primært retter sig mod kernefamilien. Det vil sige, at alene ægtefæller og mindreårige børn skal have retskrav på familiesammenføring, mens der alene skal være en skønsmæssig adgang til familiesammenføring for andre familiemedlemmer. Endv idere foreslog det belgiske formandskab, at der vedtages differentierede rettigheder for så vidt angår kernefamilien og andre familiemedlemmer. Der var umiddelbart tilslutning til formandskabets fremgangsmåde fra medlemsstaternes side.

Drøftelserne på rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 27. – 28. september 2001 viste, at der fortsat er en række udestående spørgsmål.

På sit møde i Laeken den 14. – 15. december 2001 opfordrede Det Europæiske Råd Kommissionen til ved udgangen af april 2002 at fremsætte et revideret forslag vedrørende familiesammenføring.