Rådsmøde udenrigsministre 28-29/1 02 Samlenotat

Formandskabet foreslår, at der afholdes et møde med Rusland på ministerniveau i margenen af rådsmødet (RIA) den 25.-26. april 2002 med henblik på at drøfte Kaliningrads særlige situation i forbindelse med udvidelsen for så vidt angår bevægelse og transit af personer (visum-spørgsmålet). Endvidere vil bekæmpelse af organiseret kriminalitet og terrorisme blive prioriteret af formandskabet og forudses dr& oslash;ftet med den russiske minister under det foreslåede møde.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 26.-27. februar 2001.

Der ventes en drøftelse af implementeringen af det Europæiske Program for Konfliktforebyggelse, som endosseredes af DER Göteborg i juni 2001. Der ventes en bred drøftelse blandt andet med henblik på at identificere prioritetsområder og regioner, hvor konfliktforebyggende initiativer kan komme på tale.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 16.-17. juli 2001.

I opfølgning af konklusionerne fra Rådet (udenrigsministre) den 26.-27. februar 2001 gennemføres en årlig gennemgang af EU's fælles strategier. Rådets drøftelse ventes at ske på baggrund af rapport fra Rådssekretariatet og Kommissionen om arbejdet i 2001 inden for de tre strategier vedrørende hhv. Rusland, Ukraine og Middelhavslandene. Rapporten ventes at redegøre for de fremskridt, der er sket inden for det sidste år, bl.a. mht. strømlining af formandskabets arbejdsplaner samt vedr. tværsøjlekoordinationen. Strategiernes udløb i 2003 (Rusland og Ukraine) samt 2004 (Middelhavslandene) kan evt. give anledning til også at vurdere strategierne enkeltvis mhp. deres evt. videreførelse.

Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 26.-27. februar 2001.

Som opfølgning på begivenhederne i USA den 11. september 2001 pålagde Det Europæiske Råd den 21. september 2001 Rådet (udenrigsministre) at sørge for en bedre sammenhæng mellem og koordinering af alle EU’s politikker samt om systematisk at vurdere Den Europæiske Unions forbindelser med tredjelande ud fra, hvorvidt disse lande eventuelt støtter terrorisme. Formandskabet ventes at fremlægge rapport om arbejdet hermed. Rådet ve å den baggrund evt. at vedtage konklusioner.

Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 10.-11. december 2001.

På Det Europæiske Råds møde i Laeken den 14.-15. december 2001 hilste man Bonn-aftalen velkommen. Aftalen fastægger rammerne for en politisk proces som i løbet af to år skal føre til afholdelse af demokratisk valg af en repræsentativ regering. Aftalen fik bred opbakning fra de forskellige etniske grupper i Afghanistan, og der er derfor grund til forsigtig optimisme om en fredelig udvikling i landet. I henhold til aftalen blev en ny midlertidig regering indsat i Kabul den 22. december 2001 under ledelse af Hamid Kazai.

Situationen i Kabul er under normalisering, men der hersker nogen usikkerhed om i hvilket omfang lokale ledere accepterer den midlertidige regering. Kazai har beordret alle bevæbnede soldater i Kabul tilbage til deres kaserner, hvilket i nogen grad er efterkommet. Situationen i Kabul er dog stadig usikker bl.a. på grund af udbredt bandekriminalitet.

Den nye regering er kommet i gang med arbejdet. Men blot at få administrationen til at fungere er en stor udfordring grundet manglende ressourcer bl.a. til lønninger, ikke-eksisterende telekommunikationsmuligheder, ødelagte bygninger mv. FN vurderer, at såfremt det ikke lykkes administrationen at udføre sit arbejde vil det udgøre en betydelig trussel mod den politiske proces. Danmark har foreløbig bidraget med kr. 5 mio. til en af FN oprettet fond til støtte af den nye administration.

I henhold til Bonn-aftalen skal der inden 6 måneder afholdes et ældreråd (Loya Jirga), som skal forberede overgangen til den repræsentative regering. Arbejdet med at sammensætte den særlige kommission til forberedelse af ældrerådet er i fuld gang under ledelse af FNs generalsekretærs særlige Afghanistan-udsending, Brahimi.

Den 20.-21. januar 2002 afholdes en donorkonference i Tokyo, som både tager sigte på, at sende et politisk signal til Afghanistan om fortsat international støtte, og på at opnå tilsagn fra donorerne til genopbygningsprocessen i Afghanistan. Verdensbanken og UNDP er i færd med at udarbejde en behovsanalyse. Foreløbige meldinger indikerer et bistandsbehov på ca. USD 10 mia. over 5 år. EU ventes at bidrage substantielt til genopbygnings bistanden dels fra Fællesskabets budget dels fra medlemsstaterne. Danmark agter gradvist at igangsætte overgangsbistandsaktiviteter med en årlig ramme på 100 mio. kr. i 4-5 år. For den humanitære bistand er udmeldt en foreløbig ramme på 110 mio. kr. i 2002. Der forudses at være et betydeligt behov for humanitær bistand i de kommende år.

En international sikkerhedsstyrke (International Security Assistance Force eller ISAF) vil i en periode på seks måneder bistå den midlertidige afghanske administration med at opretholde sikre rammer for den midlertidige administration og FN-personalets aktiviteter i Kabul og omkringliggende områder. Styrken indsættes efter invitation fra den midlertidige afghanske regering og i henhold til FN sikkerhedsrådsresolution 1386 af 20. december 2001. Danmark bidrager med et ammunitionsrydningshold på i alt ca. 50 danske soldater. Det danske bidrag indgår i en fælles tysk-hollandsk-dansk-østrigsk bataljonskampgruppe. I alt 18 lande forventes at deltage, hvoraf 12 er EU-medlemsstater. Styrken ledes i de første måneder af Storbritannien. Sikkerhedsstyrken vil medvirke til at give den politiske overgangsproces, nødhjælpsindsatsen og genopbygningen af Afghanistan de rette sikre ram mer.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 25.-26. januar 1999, den 24.-25. januar 2000, den 22.-23. januar 2001, den 8. oktober 2001 og den 10.-11. december 2001.

På baggrund af den seneste udvikling i den israelsk-palæstinensiske konflikt ventes der på rådsmødet en drøftelse af, hvordan EU kan bidrage til at bedre situationen og sikre fremdrift i fredsprocessen. Den spanske udenrigsminister Piqué ventes at redegøre for sit besøg til området, der er planlagt til at finde sted før rådsmødet.

Efter Arafats opfordring til palæstinenserne den 16. december 2001 om at indstille alle angreb på Israel var der en markant nedgang i voldshandlingerne. Det gav anledning til optimisme og forhåbning om, at direkte forhandlinger mellem parterne kunne genoptages. Denne optimisme blev forstærket, da Hamas erklærede, at alle angreb på Israel blev indstillet. Begyndende dialog mellem parterne var ligeledes blevet etableret med hemmelige forhandlinger mellem den israelske udenrigsminister Shimon Peres og formanden for det palæstinensiske lovgivende råd Abu Ala.

På den baggrund besøgte den amerikanske Mellemøst-udsending, Anthony Zinni, den 3.-6. januar 2002 området for at genoptage sine mæglingsforsøg. EU’s Høje Repræsentant, Solana, i selskab med EU’s Særlige Mellemøst-udsending, Moratinos, fulgte op med et besøg til Israel og de palæstinensiske selvstyremyndigheder den 7.-8. januar 2002.

Disse mæglingsbestræbelser blev imidlertid overskygget af den israelske opbringning af skibet "Karine-A", der medbragte en betydelig våbenlast, som ifølge Israel var bestemt for palæstinenserne og organiseret af de palæstinensiske selvstyremyndigheder. De palæstinensiske myndigheder benægter dog ethvert kendskab til våbenlasten og episoden undersøges fortsat.

Situationen i området blev yderligere tilspidset efter Hamas’ angreb den 8. januar 2002 på en israelsk vagtpost i den sydlige del af Gaza-striben, hvor 4 israelske soldater blev dræbt. Perioden efterfølgende har været præget af nye palæstinensiske og israelske sammenstød.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 10.-11. december 2001.

Der ventes en drøftelse af den aktuelle situation i Makedonien (FYROM) med særlig vægt på implementeringen af Ohrid-aftalen, herunder især spørgsmålet om tilbagevenden af makedonsk politi til de albansk dominerede områder, amnesti til tidligere NLA-folk samt status for vedtagelse af en ny selvstyrelov.

Der ventes en kort drøftelse af situationen i Kosovo, hvor den politiske situation synes fastlåst. Efter regionalvalget i Kosovo den 17. november 2001 er det trods flere afstemninger i det nye regionale parlament endnu ikke lykkedes at vælge en præsident for Kosovo samt at få dannet en regering.

Der kan ventes en kort drøftelse af situationen i Bosnien-Herzegovina med særligt fokus på spørgsmålet om en opfølgermission til FN’s politistyrke i Bosnien. Denne ventes udfaset med udgangen af 2002. Opmærksomheden forventes at samle sig om, hvorvidt EU eventuelt skal påtage sig ledelsen af denne politiopfølgermission. Det ville i givet fald være første gang, at EU påtager sig en krisestyringsopgave un DP'en. Der kan i denne forbindelse ligeledes forventes en kort drøftelse af de finansielle aspekter af politiopfølgermissionen. Det ventes, at der træffes principbeslutning om, hvorvidt EU skal påtage sig denne opgave.

Der kan eventuelt ventes en kort drøftelse af spørgsmålet om Montenegros status i eller uden for Forbundsrepublikken Jugoslavien i lyset af de ekspertdrøftelser mellem parterne, der i december og januar blev gennemført med deltagelse af EU i en mæglerrolle.

Der kan eventuelt ventes en kort drøftelse af situationen i Albanien i lyset af den seneste tids interne spændinger i det albanske socialistparti mellem premierminister Ilir Meta og den tidligere premierminister, nuværende formand, Fatos Nano. Der kan i den forbindelse ventes en drøftelse af de mulige konsekvenser for regeringens reformvenlige linie, samt betydningen heraf for Albaniens videre færd i EU's Stabiliserings- og associeringsproces.