Sager på beskæftigelses- og socialområdet under spansk formandskab
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 233)
arbejds- og socialministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Beskæftigelsesministeriets og Socialministeriets notat vedrørende sager på beskæftigelses- og socialområdet under det spanske formandskab i første halvår 2002.
BESKÆFTIGELSESMINISTERIET
SOCIALMINISTERIET
|
Folketingets Europaudvalg Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Folketingets Socialudvalg |
Sager på beskæftigelses- og socialområdet under det spanske formandskab i første halvår 2002.
Den spanske regering har udsendt det endelige program for beskæftigelses- og socialområdet under det spanske formandskab i første halvår 2001. Oplysningerne heri er nedenfor suppleret med oplysninger indhentet gennem formandskabets orientering om programmet på diverse møder i Madrid og Bryssel.
Under det spanske formandskab vil der blive afholdt et uformelt ministermøde for beskæftigelses- og socialministre den 18.-19. januar i Burgos. Hovedemnerne vil være EU's beskæftigelsesstrategi samt social beskyttelse og en strategi for social inklusion.
Der er planlagt to formelle rådsmøder for beskæftigelses- og socialministre henholdsvis den 7. marts og den 3. juni.
Endvidere er der planlagt et socialt topmøde for "den sociale trojka" med deltagelse af arbejdsmarkedets parter på europæisk plan umiddelbart forud for Det Europæiske Råds møde i Barcelona den 15.- 16. marts.
Der forventes desuden afholdt ca. 16 konferencer og seminarer samt ca. 11 administrative møder inden for beskæftigelses- og socialområdet.
Generelt
Overskriften for det spanske formandskab er "Mere Europa". På beskæftigelses- og socialområdet er overskriften "Mere beskæftigelse og bedre social samhørighed".
Den videre gennemførelse af Lissabon-strategien vil være en central formandskabsprioritet for Spanien. Fra spansk side ønsker man, at EU i forbindelse med Det Europæiske Råds møde i Barcelona sender et klart signal om, at man fastholder målene fra Lissabon vedr. fuld beskæftigelse i 2010, økonomisk stabilitet og bekæmpelse af social udstødelse.
Det uformelle ministermøde i Burgos i januar og rådsmødet i marts vil blive benyttet til at forberede konklusionerne fra Barcelona-topmødet i marts i lyset af de forværrede økonomiske udsigter i EU.
Beskæftigelsesområdet
Øget beskæftigelse og bekæmpelse af arbejdsløshed vil være hovedprioriteter under spansk formandskab, uden at man vil underminere målsætningerne vedr. bedre kvalitet i arbejdet og den sociale dagsorden. Spanien vil især fokusere på en højere grad af fastholdelse på arbejdsmarkedet af de 55-65 årige. Der vil blive afholdt et seminar herom med titlen "Extension of working life, Gradual and Flexible Retirement Sys tems" den 4.-5. februar på Lanzarote. Der vil endvidere blive afholdt et seminar med titlen "Employment and labour market insertion policies as measures for social inclusion" i samarbejde med Dublin Instituttet den 17.-18. juni i Toledo. Fokuseringen harmonerer med målsætningen under det danske formandskab om styrkelse af det rummelige samfund med plads til alle på arbejdsmarkedet.
Evalueringen af EU's beskæftigelsesstrategi/Luxembourg-processen vil også være en vigtig opgave under spansk formandskab. Der vil blive afholdt en konference herom med titlen "The employment in Europe from Luxembourg to Barcelona" den 11.-12. februar i Madrid som forberedelse til Barcelona-topmødet. På den baggrund skal konklusionerne fra Barcelona fastlægge rammerne for videreførelsen af beskæftigelsesstrategien fra 2003. Der er mulighed for, at man under det uformelle ministermøde under dansk formandskab vil drøfte det nærmere indhold af videreførelsen af beskæftigelsesstrategien. Endvidere forventes en handlingsplan for beskæftigelsesstrategien fra 2003 at skulle vedtages under dansk formandskab.
Det er spansk prioritet ikke at iværksætte nye procedurer inden for beskæftigelsesstrategien men derimod at konsolidere og koordinere eksisterende processer. Fra spansk side vil man desuden arbejde for, at der opnås parallelitet med Lissabon-processen, så de to processer følges ad. Konkret vil Spanien således arbejde for, at beskæftigelsesstrategien udløber næste gang i 2010 og ikke som planlagt i 2008.
Spanien vil arbejde videre med planerne om et fuldt integreret europæisk arbejdsmarked med større mobilitet, herunder udveksling af oplysninger om jobdata over landegrænserne og samarbejde mellem arbejdsformidlingsbureauer i de forskellige medlemslande. Efteruddannelse inden for ny teknologi vil også blive prioriteret højt med henblik på at fremme den frie bevægelighed. Der vil blive afholdt en konference herom med titlen "Mobility and Basic Qua lifications" den 18.-19. april i Cordoba. Det forventes, at Kommissionen ved Barcelona-topmødet vil præsentere en handlingsplan for øget mobilitet, som Rådet i juni forventes at følge op med en rådsafgørelse.
Arbejdsvilkår
Det spanske formandskab vil fortsætte arbejdet med insolvensdirektivet. Hvis der ikke kan sikres en vedtagelse under spansk formandskab, gives stafetten videre til det danske formandskab.
Det forventes, at Kommissionens forslag om direktiv vedr. vikarbureau-arbejde vil blive fremlagt i februar. Det spanske formandskab sigter mod en fælles holdning hertil på rådsmødet i juni, og forslaget kan forventes vedtaget under dansk formandskab.
Det spanske formandskab sigter endvidere mod opnåelse af en fælles holdning til direktivforslaget vedr. medarbejderindflydelse i Det Europæiske Andelsselskab på rådsmødet i marts.
Kommissionens kommende udspil om social mægling i forbindelse med transnationale arbejdskonflikter afventes under spansk formandskab, hvorefter man vil følge den sædvanlige procedure.
Arbejdsmiljø
Inden for arbejdsmiljøområdet vil øget sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen være en prioritet for Spanien. Der vil blive afholdt et seminar herom med titlen "Integration of Safety and Health at Work into the Education Policies" den 4.-5. marts i Bilbao. Af relevans for dette område vil der endvidere blive afholdt en konference med titlen "Safety and Health of Pregnant Workers" den 12.-13. maj i Santiago de Compostela.
Kommissionens meddelelse om en ny arbejdsmiljøstrategi forventes fremlagt på rådsmødet i marts. Der vil blive afholdt en konference herom med titlen
"Strategy of the Community on matters of Safety and Health at Work during the period 2000-2006" den 22.-23. april i Barcelona. Drøftelserne heraf forventes at munde ud i en rådsafgørelse fra rådsmødet i juni og en handlingsplan vedtaget under dansk formandskab.
Desuden sigter det spanske formandskab mod opnåelse af en fælles holdning på rådsmødet i marts eller juni vedr. ændringforslaget til asbestdirektivet, som kan forventes vedtaget under dansk formandskab. Den videre behandling af direktivforslagene vedr. støj og vibrationer vil også blive taget op under spansk formandskab.
Det sociale område
Fra spansk side ønsker kan generelt at styrke det sociale aspekt i Lissabon-processen. Der vil blive afholdt en ministerkonference for socialministre fra EU og Latinamerika om emnet "The European Social Model and the Social Security Reform Processes in Latin America" med deltagelse af repræsentanter fra ansøgerlandene den 13.-15. maj i Valencia.
Spanien vil påbegynde markeringen af, at 2003 er EU’s handicapår. Formandskabet vil bl.a. arbejde for eliminering af barrierer for handicappede, øget social inddragelse af handicappede og handicappedes øgede adgang til ny teknologi. Der vil blive afholdt en konference for European Congress on Disability den 20.-23. marts i Madrid. Arbejdet er i overensstemmelse med prioriteringen under det danske formandskab af det rummelige samfund med plads til alle, heru lanerne om vedtagelse af rådskonklusioner vedr. øget adgang til internettet for handicappede.
Spanien vil fortsætte arbejdet med at fastlægge en fælles strategi vedr. bæredygtige og fleksible pensioner gennem den åbne koordinationsmetode. Dette arbejde forventes fortsat under dansk formandskab og suppleret med et direktivforslag vedr. supplerende pensioner.
Efter DER Laekens godkendelse af en række parametre for reform af forordning 1408/71 vedr. koordinering af de sociale sikringsordninger sigter det spanske formandskab mod opnåelse af en fælles holdning til et udkast til ændring af forordningen. Under dansk formandskab forventes dette arbejde fulgt op, evt. i form af en endelig vedtagelse af den reviderede forordning.
Ligestilling
Det spanske formandskab vil arbejde videre med gennemførelse af målsætningerne fra FN's fjerde Verdenskvindekonference i Beijing i 1995. Det særlige emne under spansk formandskab vil være bekæmpelse af vold mod kvinder. Der vil blive afholdt en ministerkonference herom med titlen "Violence Against Women" den 18.-19. februar i Santiago de Compostela. Det spanske formandskab sigter mod en rådsafgørelse om strategien og proceduren for opfølgningen herpå.
Endvidere vil Spanien fortsætte arbejdet med integrering af kønsaspektet i EU's politikker ved at se på udvalgte rådsformationer (landbrug og miljø).
Under spansk formandskab vil man også fokusere på kvindens stilling i landdistrikterne. Der vil blive afholdt et seminar herom med titlen "Structural Funds, Women and Employment" den 14.-15. juni i Santander.
Endelig kan det nævnes, at behandlingen af ligebehandlingsdirektivet vil blive fortsat under spansk formandskab. Af relevans også for dette område kan der igen henvises til konferencen med titlen "Safety and Health of Pregnant Workers" den 12.-13. maj i Santiago de Compostela.