Komitésag vedr. EF-miljømærke for maskinopvaskemidler og tekstilvaskemidler
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 217)
miljøministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
KOMITÉSAG
Til underretning for Folketingets Europaudvalg
vedlægges Miljøministeriets notat samt grundnotat om EU-Kommissionens forslag
om forlængelse af gyldigheden for miljøkriterier for tildeling af EF-miljømærke
til de to produktgrupper maskinopvaskemidler og tekstilvaskemidler
med 18 måneder.
Forslaget er sat til afstemning senest i uge 3, 2002.
MILJØstyrelsen Den 3. januar 2002
Internationalt kontor J. nr M 1034-0051
OK/6
MM 407 MST
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om EU-Kommissionens forslag om forlængelse af gyldigheden for miljøkriterier for tildeling af EF-miljømærke til de to produktgrupper maskinopvaskemidler og tekstilvaskemidler med 18 måneder
Det fremsatte forslag indebærer alene en forlængelse af gyldigheden af de nuværende kriterier for tildeling af EF’s miljømærke til produktgrupperne maskinopvaskemidler og tekstilvaskemidler.
Formålet med forslaget er først og fremmest at sikre kontinuitet fra ophør af de nuværende kriterier til ikrafttræden af de nye. En licens’ gyldighed bortfalder ved ophør af gyldigheden af de kriterier som de er tildelt efter. Sikres kontinuiteten ikke kan licenshaverne miste markedsandele og udbredelsen af miljømærket vil mindskes; alene som følge af proceduremæssige årsager.
Endvidere finder Kommissionen det generelt hensigtsmæssigt at gældende og nye kriterier overlapper med mindst 1 år, således at de nuværende licenshavere gives mulighed for at omstille sig til kravene i de nye kriterier.
Regeringen agter at stemme for forslaget.
MILJØstyrelsen 3. januar 2002
Kontoret for renere produkter M 1034-0051
SAN/10//OK/6
Grundnotat til Folketingets Europaudvalg
|
om EU-Kommissionens forslag om forlængelse af gyldigheden for miljøkriterier for tildeling af EF-miljømærke til de to produktgrupper maskinopvaskemidler og tekstilvaskemidler med 18 måneder |
1. Status
Kommissionen har den 18. december 2001 fremsendt forslag om forlængelse af gyldigheden for miljøkriterier for tildeling af EF-miljømærke til produktgrupperne:
- Maskinopvaskemidler (Detergents for dishwashers), Kommissionens beslutning af 28. maj 1999, 1999/427/EF; kriterierne er gyldige til d. 31. maj 2002.
- Tekstilvaskemidler (Laundry detergents), Kommissionens beslutning af 10. juni 1999, 1999/476/EF; kriterierne er gyldige til d. 10. juni 2002.
Kommissionen foreslår en forlængelse af gyldigheden for begge produktgrupper med 18 måneder.
Reglerne for tildeling af miljømærke findes i Rådets forordning nr. 1980/2000 af 17. juli 2000 om en revideret ordning for tildeling af et EF-miljømærke.
Da der udelukkende er tale om en forlængelse uden ændring af kriterierne, anser Kommissionen det for hensigtsmæssigt at afgørelsen træffes ved en skriftlig procedure. I forslaget henvises således til artikel 17 i forordningen som er en forskriftsprocedure (kommitologi).
Det er oplyst at der skal afgives stemme om forslaget senest i uge 3, 2002.
2. Formål og indhold
Det fremsatte forslag indebærer alene en forlængelse af gyldigheden af de nuværende kriterier for tildeling af EF’s miljømærke til produktgrupperne maskinopvaskemidler og tekstilvaskemidler.
- Maskinopvaskemidler. De nuværende kriterier er gyldige til d. 31. maj 2002. Kriterierne er under revision og de nye kriterier forventes, uanset om forlængelsen vedtages, til afstemning i december 2002. Vedtages forslaget om forlængelse, vil de nuværende kriterier være gyldige til d. 30. november 2003.
- Tekstilvaskemidler. De nuværende kriterier er gyldige til d. 10. juni 2002. Kriterierne er under revision og de nye kriterier forventes, uanset om forlængelsen vedtages, til afstemning i september 2002. Vedtages forslaget om forlængelse, vil de nuværende kriterier være gyldige til d. 31. december 2003.
Formålet med forslaget er først og fremmest at sikre kontinuitet fra ophør af de nuværende kriterier til ikrafttræden af de nye. En licens’ gyldighed bortfalder ved ophør af gyldigheden af de kriterier som de er tildelt efter. Sikres kontinuiteten ikke kan licenshaverne miste markedsandele og udbredelsen af miljømærket vil mindskes; alene som følge af proceduremæssige årsager.
Endvidere finder Kommissionen det generelt hensigtsmæssigt at gældende og nye kriterier overlapper med mindst 1 år, således at de nuværende licenshavere gives mulighed for at omstille sig til kravene i de nye kriterier.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet. Der er tale om en gennemførelsesforanstaltning af en allerede vedtaget rådsretsakt samt forlængelse af en allerede vedtaget kommissionsretsakt.
4. Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget medfører ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.
Økonomiske og administrative konsekvenser
EF-ordningen for tildeling af miljømærke er frivillig.
Erhvervelse af miljømærket indebærer udgifter for producenter og importører, men disse udgifter forventes opvejet af de konkurrencemæssige fordele ved anvendelsen af miljømærket.
Forslaget forventes ikke at medføre væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser. Forslaget vil ikke medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for amter eller kommuner.
Beskyttelsesniveau
Forslaget indebærer udelukkende en forlængelse af de nuværende kriterier. Da beskyttelsesniveauet i kriterierne således ikke berøres, vurderes forslaget at være neutralt.
Det kan endvidere oplyses at Danmark forestår den igangværende revision af kriterierne for tekstilvaskemidler.
5. Høring
Forslaget har været til høring i Specialudvalget (miljø). Specialarbejderforbundet har meddelt, at man støtter forslaget. Der er ikke indkommet yderligere høringssvar.