Rådsmøde (økonomi- og finansministre) 22/1-02 - Samlenotat

Det spanske formandskab ventes at lægge vægt på fremskridt med hensyn til gennemførelsen af skattepakken (direktiv om beskatning af private renteindtægter i andre EU-lande, adfærdskodeks for selskabsbeskatning, direktiv om rente- og royalty-betalinger mellem forbundne selskaber i forskellige lande). I lyset af det aftalte mål om at vedtage skattepakken endeligt senest ved udgangen af 2002 skal ECOFIN under det spanske formandskab ifølge tidsplanen

1. for så vidt angår beskatning af private renteindtægter : afslutte arbejdet med gennemførelse af et standardformat til udveksling af oplysninger samt drøfte og notere sig færdiggørelsen af forhandlingerne med de centrale tredjelande og tilknyttede områder.
2. for så vidt angår adfærdskodeksen for selskabsbeskatning : vurdere, om medlemslandenes tiltag for at afvikle skadelige skatteordninger er tilstrækkelige, og færdiggøre arbejdet i forbindelse med en eventuel forlængelse af visse foranstaltninger ud over afviklingsfristen i 2005.

ECOFIN ventes løbende at skulle drøfte fremskridtene med skattepakken i forhold til disse mål under formandskabet.

Formandskabet ventes endvidere at arbejde for politisk enighed om fælles regler for moms på elektronisk handel (digitale tjenester). Under det spanske formandskab ventes landene at skulle fortsætte drøftelserne af de præcise regler for moms på salg af digitale tjenester til private i EU fra virksomheder i tredjelande og andre EU-lande i lyset af konklusionerne fra ECOFIN den 13. december 2001.

For så vidt angår eventuelle drøftelser af en fælles ramme for energibeskatning ventes det spanske formandskab at lægge vægt på sammenhængen mellem det fortsatte arbejde med energibeskatningsdirektivet og gennemførelsen af et indre marked for energi.

Formandskabet ventes at lægge vægt på et styrket samarbejde mellem medlemslandenes skattemyndigheder med henblik på at udveksle information og bekæmpe svig, herunder via fremskridt med det nye forordningsforslag om administrativt samarbejde på blandt andet momsområdet.

ECOFIN ventes endvidere at skulle drøfte reglerne for beskatning af biobrændstoffer (biofuels) på grundlag af Kommissionens forslag til direktiv om reducerede satser for punktafgifter på biobrændstoffer og visse mineralolier indeholdende biobrændstoffer, der bruges som motorbrændstof eller til opvarmning.

For så vidt angår sager vedrørende EU’s budget og finansielle bestemmelser ventes ECOFIN under det spanske formandskab at vedtage en rådshenstilling om decharge-proceduren vedrørende gennemførelsen af budgettet for 2000 samt drøfte ECOFIN’s prioriteter for budgettet for 2003. ECOFIN kan endvidere ventes at skulle drøfte revisionen af finansforordningen, herunder en fremskridtsrapport om arbejdet med finansforordni

ECOFIN ventes desuden at have en drøftelse af den endelige rapport fra Kommissionen om globalisering og finansiering af udvikling.

Det spanske formandskabs arbejdsprogram vurderes ikke at have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forelæggelsen af formandskabets arbejdsprogram sker i henhold til Edinburgh-konklusionerne om øget åbenhed. Formandskabets arbejdsprogram er et centralt led i EU’s økonomiske samarbejde og åbenheden omkring dette, hvorfor arbejdsprogrammet mest hensigtsmæssigt formidles og drøftes på fællesskabsplan.

Arbejdsprogrammet for det spanske formandskab, 1. halvår 2002, har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Med det formål at fremme samordningen og overvågningen af medlemslandenes økonomiske politikker og budgetter fremlægger eurolandene og landene uden for euroen henholdsvis stabilitetsprogrammer og konvergensprogrammer. Det sker som et led i udmøntningen af stabilitets- og vækstpagten. Stabilitets- og konvergensprogrammerne skal opdateres årligt.

Medlemslandenes programmer drøftes i Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC), der afgiver en udtalelse til ECOFIN. ECOFIN afgiver på baggrund heraf en udtalelse om programmet.

På ECOFIN-rådsmødet den 22. januar 2002 behandles de opdaterede stabilitetsprogrammer for Sverige, Holland, Belgien, Finland, Østrig og Luxembourg.

Konvergensprogram for Sverige

Sverige vurderer i sit opdaterede konvergensprogram, at overskuddet på de offentlige finanser falder fra et overskud på 4,1 % af BNP i 2000 og 4,6 % af BNP i 2001 til 2,1 % af BNP i 2002. Faldet i budgetoverskuddet fra 2001 til 2002 skyldes dels enkeltstående forhold i 2001 såsom konteringen af skatter i nationalregnskabet, dels skattesænkninger og udgiftsreformer i 2002. Derefter ventes de offentlige finanser stabiliseret p&a ring; 2,2 % af BNP i 2003 og 2,3 % af BNP i 2004, hvilket stadig er i overensstemmelse med regeringens målsætning om et gennemsnitligt overskud på den offentlige budgetsaldo på 2 pct. af BNP på mellemlangt sigt. På baggrund af de forventede budgetoverskud og den forudsatte vækst i BNP ventes den offentlige gæld i forhold til BNP at falde med ca. 8 pct. frem til 2004, fra 52,3 pct. af BNP i 2001 til 45,2 pct. af BNP i 2004.

Beskæftigelsen forventes at vokse med 1,7 pct. i 2001 og forventes at vokse yderligere frem til 2004, om end i mindre grad (0,5 pct. i 2002, 0,4 pct. i 2003 og 0,3 pct. i 2004). Ledigheden forventes fastholdt omkring 4 pct., efter et fald på 0,8 pct. fra 2000 til 2001. Inflationen vurderes at være 2,7 pct. i 2001.

Hovedsageligt som følge af en indkomstskattereform vedtaget i 2000, der dels betyder øget kompensation for bidrag til pensionssystemet, dels øger bundgrænsen for statsskatten, ventes de offentlige indtægter at falde fra 59,1 pct. af BNP i 2001 til 56,3 pct. i 2002. Skattelettelserne på blandt andet arbejdsindkomst skal ses i lyset af den svenske målsætning om en beskæftigelsesfrekvens på 80 pct. inden 2004. De offentlige udgif ter ventes at falde marginalt fra 54,5 pct. af BNP i 2001 over 54,2 pct. af BNP i 2002 til 53,8 pct. af BNP i 2004.

Indkomstskattereformen betyder, at kun 15 pct. af skatteyderne betaler statsskat. I 2002 kompenseres yderligere ¼ af de individuelle bidrag til pensionssystemet gennem skattelempelser og en hævning af bundfradraget betyder, at 17 pct. af skatteyderne betaler statsskat. Skattereformen har til hensigt at forberede den svenske økonomi på den demografiske udvikling med en stigende andel ældre, ved dels at tilskynde til øget privat pensionsopsparing, dels at &o slash;ge beskæftigelsen. Derudover kalkuleres i budgettet for 2002 med sænkninger af ejendomsskatten og en stigning i miljøskatter. I alt forventes lempelser for netto 24,3 mia. SEK, ca. 1,1 pct. af BNP. Hvorvidt reformen fuldføres i 2003 afhænger af en økonomisk vurdering i efteråret 2002.

Udgiftssiden forventes øget med netto 13,8 mia. SEK, ca. 0,6 pct. af BNP.

Den reale BNP-vækst forventes at falde fra 3,6 pct. i 2000 til 1,7 pct. i 2001, hvilket er 1,8 pct. lavere end forventet i det opdaterede konvergensprogram for 2000. Dette skyldes hovedsageligt faldende eksport og lavere vækst i forbruget på grund af den globale afmatning. Vækstskønnet for 2001 tager ikke højde for begivenhederne i USA den 11. september 2001.

Kommissionen vurderer, at det svenske konvergensprogram er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten.

Kommissionen bemærker, at konvergensprogrammet antagelser omkring blandt andet vækst i beskæftigelse og BNP er væsentligt mere favorable end Kommissionens egne antagelser, hvilket kan forklares med, at det svenske konvergensprogram ikke tager højde for den økonomiske virkning af begivenhederne den 11. september 2001. Selv med Kommissionens vurderinger opfylder Sverige dog fortsat stabilitets- og vækstpagtens målsætninger om en offent lig budgetsaldo tæt på balance eller i overskud.

Det er Kommissionens vurdering, at en inflation på 2,7 pct. i 2001 og stigende inflationsforventninger indikerer, at pengepolitikken ikke bør løsnes yderligere. Medvirkende til stigningen i inflation har været en kraftig depreciering af den svenske krone. Sammenlignet med de andre EU-lande er inflationen dog stadig lav.

Kommissionen vurderer finanspolitikken til at være ekspansiv i 2002 og neutral i 2003-2004, hvilket ifølge Kommissionen er en passende dosering i relation til forventningerne til den økonomiske udvikling, også set i lyset af den mere pessimistiske vurdering efter den 11. september 2001.

Kommissionen bemærker, at den svenske regerings løfte om fortsat stram udgiftsstyring, herunder udgiftslofter, krav om balance på kommunernes budgetter og reformer af pensionssystemet, er et væsentligt element i den finanspolitiske konsolidering.

Kommissionen bemærker endvidere, at de fortsatte skattelettelser er i fuld overensstemmelse med EU’s overordnede økonomisk-politiske retningslinjer og Rådets udtalelse vedrørende konvergensprogrammet 2000.

Kommissionen konstaterer, at Sverige kun opfylder to af de tre konvergenskriterier vedrørende deltagelse i ØMU, idet Sverige fortsat ikke deltager i ERM II. Den svenske krone er deprecieret kraftigt siden sidste konvergensprogram.

Kommissionen vurderer holdbarheden af de offentlige finanser på langt sigt positivt, med kun en begrænset risiko for problemer. Medvirkende hertil er både de solide budgetoverskud, reduktionen af gældsbyrden, samt den beskæftigelsesfremmende effekt af skattelettelserne.

Holland vurderer i sit opdaterede stabilitetsprogram, at overskuddet på de offentlige finanser falder fra et overskud på 1,5 pct. af BNP i 2000 til 1,0 pct. af BNP i 2001 og at dette niveau fastholdes frem til 2004. På baggrund af de pæne budgetoverskud og den forudsatte vækst i BNP ventes den offentlige gæld i forhold til BNP at falde med ca. 14 pct. frem til 2005, fra 56,1 pct. af BNP i 2001 til 42,0 pct. af BNP i 2004 . Vurderingen af udviklingen fra 2002 og frem bygger på en antagelse om uændret politik. Et nyt parlament træder sammen i 2002 og vil til den tid fastlægge udgiftslofter for de næste fire år.

Den finanspolitiske strategi i Holland blev besluttet i starten af den indeværende regeringsperiode i 1998, hvor der på grundlag af daværende vækstskøn blev aftalt reale udgiftslofter og indtægter frem til 2004. Det blev fastlagt, at ekstraordinære indtægter udover de budgetterede fordeles med halvdelen til skattelettelser og halvdelen til reduktion af gæld, såfremt budgetoverskuddet overstiger -0,75 pct. af BNP. Skattelettelser ne er et led i bestræbelserne på at øge det relativt lave arbejdsudbud.

Det udgiftspolitiske loft fastsat i den finanspolitiske strategi 1998 indebærer, at de samlede udgifter højest må vokse med 1,5 pct. årligt, dog må udgifterne til sundhed, uddannelse og en række sociale udgifter vokser med 3,5 pct. årligt. Sidstnævnte stigninger er muliggjort af lavere udgifter til sociale overførsler og lavere rentebetalinger.

På indtægtssiden har højere end budgetterede indtægter muliggjort skattelettelser, men størstedelen af de ekstraordinære indtægter er blevet brugt til at reducere den offentlige gæld. I budgettet for 2002 er forudsat, at kun 18 pct. af de ekstraordinære indtægter går til skattelettelser.

Den reale BNP-vækst forventes at falde fra 3,5 pct. i 2000 til 2 pct. i 2001, en halvering i forhold til forventningerne i det opdaterede stabilitetsprogram for 2000, hovedsageligt som følge af faldende eksport og lavere vækst i forbruget i relation til den globale afmatning. Vækstskønnene tager ikke højde for begivenhederne i USA den 11. september 2001.

Som følge af den førnævnte usikkerhed om den økonomiske politik efter 2002 er der stor usikkerhed om udgifts- og indtægtssiden i 2003-2005.

Kommissionen vurderer, at det hollandske stabilitetsprogram er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagtens målsætninger.

Kommissionen finder, at stabilitetsprogrammets forventninger til den økonomiske vækst er for optimistiske, i lyset af senere mindre optimistiske vurderinger fra Kommissionen og det hollandske finansministerium selv. I forbindelse med disse nye vurderinger bemærker Kommissionen, at det hollandske finansministerium ikke i forbindelse med nedsættelsen af forventningerne til væksten i BNP har foretaget en ny vurdering af budgetoverskuddet for 2002, hvor budgetov erskuddet i stabilitetsprogrammet skønnes til 1 pct. Kommissionen finder det mere sandsynligt med et budgetoverskud på 0,5 pct.

Kommissionen bemærker, at beslutningen om kun at allokere 18 pct. af de øgede indtægter til skattelettelser frem for 50 pct. er i overensstemmelse med Rådets udtalelse til det forrige stabilitetsprogram og de økonomisk-politiske retningslinjer, der henledte opmærksomheden på risikoen forbundet med at allokere 50 pct. af de ekstraordinære indtægter til skattelettelser, herunder risikoen for øget inflation, samt behovet for at s tyrke budgetsaldoen og forberede sig på den stigende andel ældre.

Kommissionen overvejer regeringens råderum med hensyn til at lade de automatiske stabilisatorer virke fuldt ud, såfremt de makroøkonomiske forudsætninger i programmet viser sig at være for optimistiske, og finder i den forbindelse, at den finanspolitiske strategi sikrer en tilstrækkelig sikkerhedsmargin til kravet om højest 3 pct. underskud på budgetsaldoen.

Kommissionens beregninger af det konjunkturjusterede budgetoverskud viser, at Holland opfylder stabilitets- og vækstpagtens krav om budgetmæssig balance eller overskud på mellemlangt sigt.

Kommissionen vurderer, at Holland er godt rustet til at møde de budgetmæssige konsekvenser af en stigende andel ældre og at den finanspolitiske strategi fremlagt i stabilitetsprogrammet er i overensstemmelse med mere holdbare offentlige finanser.

I det opdaterede stabilitetsprogram fra november 2001 vurderer Belgien, at den offentlige budgetsaldo vil være i balance for både året 2001 og 2002. Derefter forventes et lille overskud i overensstemmelse med det oprindelige stabilitetsprogram for 2001-2005. Den offentlige budgetsaldo vurderes således at give et overskud på 0,5-0,7 i pct. af BNP.

Den offentlige gæld ventes at falde jævnt over hele perioden fra 109,3 pct. af BNP i 2000 til 88,6 pct. af BNP i 2005.

Det bør bemærkes, at de centrale nøgletal såsom vækst i BNP, inflation og vækst i beskæftigelsen forventes at forværres kortvarigt i 2001-2002, men uden at dette medfører et underskud på de offentlige finanser.

Den primære offentlige saldo, dvs. saldoen inden renteudgifter medtages, falder jævnt over perioden. Dette opvejes stort set af de faldende renteudgifter.

Den konjunkturrensede budgetsaldo forbedres gradvist i perioden. I 2001 forventes et underskud på 0,4 pct., mens der i 2002 forventes et lille overskud på 0,1 pct. Derefter ventes overskuddet at stige jævnt frem til 2005.

Af væsentlige finanspolitiske tiltag i 2001 nævner stabilitetsprogrammet en skattereform, der reducerer den marginale indkomstskat for alle indkomstniveauer, en reduktion i selskabsskatten fra 40,17 pct. til 33,99 pct. samt øgede fradragsmuligheder i forbindelse med børn. Skattereformen ændrer desuden på skattefordele, der er opnåelige gennem ægteskab. Samlet set beløber disse skattelettelser sig til 1 pct. af BNP over hele period en. Disse initiativers finanspolitiske effekt modsvares kun delvist af en fjernelse af erhvervsmæssige fradrag, men finansieres først og fremmest gennem det større skatteprovenu, der skønnes tilvejebragt gennem en samlet vækst på 5,1 pct. over perioden 2000-2001.

Samlet set er den finanspolitiske strategi præget af forsigtighed og ønsket om at nedbringe gælden for derigennem at opnå lavere renteudgifter. Stabilitetsprogrammet omtaler ikke væsentlige strukturpolitiske tiltag, men indeholder en gennemgang af udfordringerne for det offentlige budget på lang sigt. Den største udfordring vurderes at være at opretholde et tilstrækkeligt overskud, så de stigende omkostninger forbundet med en aldrende befolkning kan finansieres.

I perioden 2001-2002 ventes den reale BNP-vækst samlet set at være 2.6 pct. point lavere end tidligere forventet. Belgien anser en vækst i BNP på 3 pct. i 2003 for realistisk. Denne vækst tager udgangspunkt i en forventning om et økonomisk opsving startende i 2002, og vurderes at ville bringe Belgien tilbage på det spor, som stabilitetsprogrammet for 2000 forudså.

Det er Kommissionens samlede vurdering at det opdaterede stabilitetsprogram for Belgien lever op til kravene i stabilitets- og vækstpagten, og at den offentlige budgetsaldo holder sig på sikker afstand af de 3 pct. af BNP, som er det maksimale underskud, der tillades i henhold til traktaten.

Kommissionen gør dog opmærksom på, at de forventninger til væksten som fremskrivningen bygger på er forholdsvis optimistiske. Den belgiske forventning om, at det uventede negative stød til budgetårene 2001-2002 kan opvejes af en større end forventet vækst i 2003, bygger ifølge Kommissionen på usikre skøn, som er optimistiske set i lyset af Kommissionens seneste makroøkonomiske prognoser. Et ringere v&ael ig;kstforløb i 2002 end skønnet af Belgien kan risikere at underminere budgetkonsolideringen i 2002 og følgende år.

Udover en høj forventet vækst peger Kommissionen også på, at stabilitetsprogrammet antager en rentestruktur, som på nuværende tidspunkt synes optimistisk, men at det makroøkonomiske scenario dog alt i alt må anses for realistisk.

Ved Kommissionens beregning af et konjunkturrenset budget fremkommer et underskud for 2001, der er en smule større end det af Belgien beregnede. Til gengæld er Kommissionens korrigerede saldo for 2002 og frem et overskud, der er større end det overskud, der forventes i stabilitetsprogrammet.

Kommissionen konkluderer, at Belgien skal forsøge at bevare det store primære overskud på budgettet – også på det meget lange sigt. I den forbindelse beklager Kommissionen, at de belgiske myndigheder tilsyneladende har slækket på de regler, der skulle sikre en stram styring af de føderale udgifter og udgifter til social sikring.

Endelig beklager Kommissionen, at Belgien ikke på alle punkter overholder adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammer. Det drejer sig specifikt om specificering af indtægts- og udgiftsposter og i særdeleshed en beskrivelse af udviklingen i offentlige investeringer. Det beklages desuden, at programmet ikke som foreskrevet indeholder oplysninger, der viser sociale overførsler separat. Endelig beklages det at stabilitetsprogrammet ikke som fores krevet indeholder en selvstændig følsomhedsanalyse.

Finland vurderer i sit opdaterede stabilitetsprogram, at de offentlige finanser vil blive forværret fra et overskud på 6,9 pct. af BNP i 2000 til et overskud på 4,7 pct. af BNP i 2001, hvorefter overskuddet på de offentlige finanser forventes at falde til et niveau omkring 2-2,5 pct. af BNP i årene 2002 til 2004.

Den finske finanspolitik sigter på, gennem en stram udgiftspolitik, at sikre overskud på den strukturelle budgetsaldo, for derigennem at få nedbragt gælden i forhold til BNP. Målet er at holde statens reale udgifter uændret på niveauet fra 1999 eller lavere. Lokale myndigheder skal i medfør af ny lovgivning tilstræbe budgetmæssig balance fra 2002.

Den offentlige gæld ventes at falde fra 44,0 pct. af BNP i 2000 til 42,7 pct. af BNP i 2001. I 2002 og 2003 estimeres den offentlige gæld i pct. af BNP at stige med hhv. 0,2 og 0,1 pct.-point for derefter igen at reduceres i 2004 til et niveau på 41,8 pct. af BNP.

De offentlige indtægter forventes gennem hele perioden at falde fra et niveau på 53,6 pct. af BNP i 2000 til 48,8 pct. af BNP i 2004. Den væsentligste årsag til, at de offentlige indtægters andel af BNP falder, er løbende lettelser af specielt den direkte skattebetaling.

De offentlige udgifters andel af BNP forudses at ville stige fra 46,7 pct. i 2000 til 47,6 pct. i 2002 for derefter igen at falde til 46,2 pct. af BNP i 2004. Fordelingen af de offentlige udgifter på primært forbrug og transfereringer forventes at være relativt stabil gennem perioden.

Efter en betydelig vækst i det reale BNP på 5,7 pct. i 2000 ventes væksten at blive kraftigt reduceret til 0,6 pct. 2001, primært som følge af de internationale konjunkturer, men aftagende indenlandsk efterspørgsel spiller også ind. De følgende år forventes det dog, at væksten i det reale BNP vil tiltage fra 1,6 pct. i 2002 til 3,0 pct. i 2004.

Beskæftigelsen ventes at stige gennem hele perioden, med undtagelse af 2002. Ledigheden forventes således at falde fra 9,8 pct. af arbejdsstyrken i 2002 til 9,1 pct. i 2004, afbrudt af en mindre stigning i 2002.

Inflationen spås at ville falde fra 3,4 pct. i 2000 til 1,6 pct. i 2004.

Kommissionen vurderer, at det finske stabilitetsprogram er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten og følger anbefalingerne i de overordnede økonomisk-politiske retningslinier.

Kommissionen finder, at fremskrivningerne i det finske stabilitetsprogram i tilfredsstillende grad stemmer overens med Kommissionens tal fra efteråret 2001. Det bemærkes, at vækstudsigterne er væsentligt reduceret i forhold til det foregående stabilitetsprogram, hvilket medfører en reduktion i det offentlige overskud og en opbremsning i reduktionen af arbejdsløsheden og den offentlige gæld.

Overordnet vurderer Kommissionen, at forudsætningerne i det finske stabilitetsprogram er realistiske. Kommissionen pointerer dog, at hvis nedgangen i den eksterne såvel som interne efterspørgsel fortsætter, vil det resultere i, at arbejdsløsheden stiger til over 10 pct. i 2002.

Kommissionen vurderer, at den klare forringelse af den statslige budgetbalance betyder, at Finland næppe kan nå målet om et konjunkturrenset overskud på statens budget på 1,5-2,0 pct. af BNP på mellemlangt sigt. Kommissionen påpeger vigtigheden af at få genopbygget budgetdisciplinen som følge af det langsigtede udgiftspres, som forårsages af befolkningens stigende gennemsnitsalder i fremtiden.

Kommissionen vurderer overordnet, at det samlede offentlige budgetoverskud i stabilitetsprogrammet er mere end rigeligt til at sikre, at et budgetunderskud ikke vil overstige 3 pct. af BNP.

For at sikre den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser, pointerer Kommissionen, at det er vigtigt, at de budgetmæssige udfordringer aldringen af befolkningen medfører tages med i betragtning. Kommissionen vurderer, at Finland er i en god position til at håndtere denne udfordring, såfremt Finland vedbliver med at have overskud på det offentlige budget på mellemlangt og langt sigt og får nedbragt de ikke aldersrelaterede offentlige udgif ter frem mod 2010. Kommissionen hilser i den sammenhæng de igangværende finske tiltag til reformer af de offentlige ydelser til arbejdsløse, de private pensioner og arbejdet med at øge beskæftigelsesgraden velkommen. Kommissionen efterlyser dog en beskrivelse af detaljerne i disse strukturelle tiltag.

Kommissionen finder, at de i 2002 planlagte reduktioner af skatten på arbejde er velbegrundede, set i lyset af det robuste budget, den relativt høje arbejdsløshed, den reducerede økonomiske vækst og det aftagende inflationspres. Kommissionen påpeger dog også, at for ikke at komme i konflikt målet om at imødekomme de stigende udgifter til den aldrende befolkning gennem fortsatte budgetoverskud og en reduktion af den offentlige g&ael ig;ld, må skattelettelserne følges af udgiftsreduktioner, ligesom styringen af de offentlige udgifter bør styrkes.

Østrig vurderer i sit opdaterede stabilitetsprogram, at det offentlige budgetunderskud mindskes fra 1,1 pct. i 2000 til at komme i balance i 2001-2003, hvorefter budgetbalancen, under forudsætning af en uændret finanspolitik, går i overskud til 0,2 pct. i 2004 og 0,5 pct. i 2005. Et opsving båret af strukturpolitiske reformer forventes at muliggøre budgetforbedringerne i 2004-2005. I forhold til det forrige stabilitets program har budgetkonsolideringen fundet sted et år tidligere end ventet.

Den østrigske finanspolitik sigter på, gennem et balanceret offentligt budget, at bidrage til en stabil og balanceret økonomisk udvikling i Østrig, EU og euro-landene. Som et led i denne strategi indgik centralregeringen og provinserne (Bundesländer) i december 2000 en aftale om at reducere det totale budgetunderskud med henblik på at opnå et balanceret budget gennemsnitligt på mellemlangt sigt. Det er delvist på basis af den aftale og en antagelse om, at aftalen forlænges af den efterfølgende regering, dvs. fra 2003, at budgetmæssig balance fulgt af moderate overskud forventes i de næste 4 år. De moderate overskud i 2004 og 2005 skyldes forventninger om både forbedrede konjunkturer og faldende rentebetalinger.

Den offentlige gæld ventes at falde fra at udgøre 63,5 pct. af BNP i 2000 til 61,8 pct. i 2001 og 59,6 pct. i 2002. Denne tendens forventes at fortsætte frem til 2005, hvor gælden vil udgøre 52,1 pct. af BNP. Frem til 2003 drives faldet i gælden af BNP-væksten, hvorefter budgetsaldoen bidrager til yderligere fald.

De offentlige udgifter forventes at stige fra 51,1 pct. af BNP i 2000 til 52,6 pct. i 2002, hvorefter udgifterne ventes at falde frem til 2005, hvor de forventes at udgøre 50,3 pct. af BNP.

De offentlige indtægter forventes at stige svagt fra 52,2 pct. af BNP i 2000 til 52,6 pct. i 2002, hvorefter udgifterne ventes at falde frem til 2005, hvor de forventes at udgøre 49,8 pct. af BNP.

På baggrund af det økonomiske tilbageslag anlægger stabilitetsprogrammet en pessimistisk synsvinkel for den kortsigtede makroøkonomiske udvikling, med en vækst i BNP i 2001 og 2002 på 1,3 pct., hovedsageligt som følge af fald i investering og eksport. På trods af et forventet begyndende opsving i 2002 ventes opsvinget først at slå igennem året efter, med vækstrater på 2,4 pct. i 2003 og 2,8 pct. i 2004 og 20 05.

Kommissionen vurderer, at det østrigske stabilitetsprogram er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten fra 2001 og frem. Den konjunkturjusterede budgetsaldo vurderes at komme i balance i 2001 og derefter at have et lille overskud. Der er plads til et normalt konjunkturtilbageslag, uden af traktatens bestemmelse om et maksimalt underskud på budgetsaldoen på 3 pct. risikerer at blive brudt.

Kommissionen finder antagelserne om dæmpet økonomisk vækst på kort sigt, med udsigt til et opsving på mellemlangt sig, realistiske.

Kommissionen finder konsolideringen af det offentlige budget allerede i 2001 bemærkelsesværdig. Væsentlige tiltag på udgiftssiden har medvirket hertil, specielt reformer af pensionssystemet og i den offentlige administration, samt indgåelsen af en stabilitetspagt, hvor provinserne forpligter sig til væsentlige budgetoverskud. Ikke desto mindre hviler konsolideringen i 2001 først og fremmest på tiltag på indtægtssiden. En udvidet skattebase har resulteret i en væsentlig indtægtsstigning. Nyligt introducerede rentebetalinger på skattegæld har endvidere oversteget indtægtsforventningerne med 0,5 pct. af BNP. I alt beregnes skatter og sociale betalinger til at være steget med 1,8 pct. af BNP. I 2002 og 2003 slår tiltagene på udgiftssiden igennem, blandt andet de ovennævnte reformer. Effekten af disse på budgetsaldoen modvirkes dog til dels af indførelsen af et nyt b&os lash;rnebidrag i 2002.

I 2003 peger Kommissionen på en række risici i forbindelse med at fastholde den skitserede udvikling i budgetsaldoen, både på indtægts- og udgiftssiden, og på vigtigheden i at fastholde en stram styring af udgiftssiden fra 2003 og frem. Kommissionen nævner i den forbindelse skattestigningerne i 2001, som på længere sigt bør imødegås med implementeringen af strukturelle tiltag.

Kommissionen bemærker, at den offentlige gælds andel af BNP falder under referenceværdien på 60 pct. i 2002 og ventes at falde yderligere. Der er dog en risiko for, at ændringer i den statistiske klassificering af offentligt ejede ejendomme kan betyde, at referenceværdien ikke nås før 2003. I lyset af den stigende andel ældre er det nødvendigt at mindske den offentlige gæld væsentligt på længere sigt.

Vedrørende holdbarheden af de offentlige finanser, bemærker Kommissionen, at der er behov for yderligere reformer af pensionssystemet. Selv efter reformen i 2000 er Østrig fortsat det land i EU med de største udgifter til pensioner i forhold til BNP. Reformerne må fortsætte for at sikre pensionssystemets bæredygtighed, i overensstemmelse med anbefalingerne i de økonomisk-politiske retningslinjer. Ifølge Kommissionen er der behov f or yderligere reformer af sundhedssektoren, samt øget motivation til at søge eller forblive i beskæftigelse. Ifølge Kommissionen er det et åbent spørgsmål, hvorvidt de nuværende politikker kan håndtere udfordringerne i forbindelse med den stigende andel ældre. Der er desuden behov for yderligere strukturreformer med henblik på at gøre produktmarkederne mere fleksible og konkurrencedygtige og forbedre kapitalmarkederne.

Stabilitetsprogrammet beskriver nøgternt udviklingen i Luxembourgs økonomi i 2000 og skønne for 2001 til 2004.

Det offentlige budget udviser overskud over hele perioden. Overskuddet for år 2000 er på 6,3 pct. af BNP, hvilket er 3,2 pct. over det niveau, der blev forudsagt i sidste års stabilitetsprogram. De følgende år ventes lavere overskud, hvilket til dels skyldes at år 2000 gav et ekstraordinært stort skatteprovenu og til dels skyldes en skattereform, der gennemføres i 2001 og 2002. Denne skattereform sænker både indkomstskattesa tsen og selskabsskatten, hvilket forventes at koste 3,1 pct. af BNP totalt.

Væksten i real BNP var på 8,5 pct. i året 2000. Denne vækst var først og fremmest drevet af to faktorer; en fremgang i indenlandsk forbrug på henholdsvis 3,5 pct. for privat forbrug og 4,9 pct. for offentligt forbrug, samt en stigning i eksporten af vare og tjenesteydelser på hele 14,3 pct. i forhold til 1999. På samme vis som de andre EU-lande, blev også Luxembourg ramt af den negative internationale udvikling. Væksten i eks porten forventes således at falde til 4,9 pct. i 2001 og der igennem påvirke den økonomiske aktivitet i negativ retning, således at væksten i BNP forventes at blive 3,9 pct. i år 2001. Herefter forventes vækstrater over de 5 pct.

Inflationen forventes i indeværende år at blive på 3 pct., men dette dækker over en stigningstakt på omkring 4 pct. ved årets start, hovedsageligt forårsaget af stigende oliepriser og deraf afsmittende effekt gennem indeksering.

Beskæftigelsen vokser over hele perioden med vækstrater på mellem 4 og 6 pct.; en vækst der både skyldes indstrømning af arbejdskraft udefra og en vækst i indenlandsk beskæftigelse.

Kommissionen vurderer, at stabilitetsprogrammet lever op til stabilitets- og vækstpagten.

Luxembourg har med Kommissionens ord et komfortabelt overskud på det offentlige budget og står godt rustet til at møde udfordringen fra en aldrende befolkning og med et stort spillerum før man når den maksimale underskudsgrænse på 3 pct. af BNP.

Kommissionens eneste anke er væksten i statens udgifter til ansatte og transfereringer, som forventes at accelerere yderligere i 2002, hvor en stigning på 10,5 pct. forventes. Dette skal sammenholdes med en stigning i det samlede budget på 9,5 pct. Rådet anbefalede allerede sidste år, at man foretog en strammere udgiftskontrol.

Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer har ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark. Danmark fremlægger sit eget konvergensprogram, der indeholder en vurdering af udviklingen i de offentlige finanser i Danmark.

Finanspolitik er det enkelte medlemslands eget ansvar inden for rammerne af de overordnede økonomisk-politiske retningslinier, traktatens bestemmelser om finanspolitik samt stabilitets- og vækstpagten. Medlemslandene skal på grund af den gensidige påvirkning mellem landenes økonomier betragte deres økonomiske politikker som et spørgsmål af fælles interesse og samordne dem i ECOFIN-rådet. Eurolandene fremlægger stabi litetsprogrammer og de øvrige lande fremlægger konvergensprogrammer som et led i den multilaterale overvågning og koordination af den økonomiske politik, der gennemføres på fællesskabsplan.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notater om dette års opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer for hhv. Sverige, Holland, Belgien, Finland, Østrig og Luxembourg.