Hjælpemenu

Hovedmenu

Regeringens svar på KOM's begrundede udtalelse i arbejdstidssag

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 215)
arbejds- og socialministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

10. januar 2002

 

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Beskæftigelsesministeriets notat vedr. regeringens besvarelse af Kommissionens begrundede udtalelse i arbejdstidssagen.

Beskæftigelsesministeriet

Europaudvalget

 

Regeringen har besvaret Kommissionens begrundede udtalelse i arbejdstidssagen.

EU-kommissionen og den danske regering har i en årrække ført korrespondance og forhandlinger om, hvorvidt Rådets direktiv 93/104/EF var korrekt implementeret, idet en række af bestemmelserne kun var implementeret via kollektive overenskomster.

Kommissionen har den 26. september 2001 afsluttet denne korrespondance, idet Kommissionen sendte den danske regering en begrundet udtalelse som indledning til en traktatkrænkelsessag. Kommissionen anførte i den begrundede udtalelse, at den var overbevist om, at Danmark for nærværende ikke fuldt ud havde gennemført artikel 4, 6 og 8 i direktiv 93/104/EF i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 137, stk. 4 og artikel 18, stk. 1, litra a) i direktiv 93/104 .

Regeringen har, efter at have konsulteret arbejdsmarkedets parter og orienteret repræsentanter for Folketingets partier, svaret Kommissionen ved en meddelelse, at "den danske regering snarest muligt agter at fremsætte et lovforslag, der har til formål at sikre, at restgruppen af lønmodtagere i Danmark, der ikke ved den hidtidige gennemførelse ved kollektive overenskomster mv. af direktiv 93/104/EØF om visse aspekter i forbindelse med tilrettel&ae lig;ggelsen af arbejdstiden i Danmark har opnået rettigheder, der som minimum svarer til direktivets beskyttelsesniveau, får rettigheder, der svarer til direktivet.

Regeringen har derfor nu iværksat udarbejdelsen af et lovforslag om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet, der efter høring af arbejdsmarkedets parter forventes fremsat i Folketinget i starten af januar 2002. Folketingets behandling af forslaget kan på grund af stort arbejdspres efter regeringsskriftet først forventes vedtaget 1. marts 2002.