Rådsmøde landbrugsministre 21-22/1-02 Samlenotat

1. Program for det spanske formandskab.

KOM dok. foreligger ikke.

---

Nyt notat.

Baggrund

Spanien vil på rådsmødet (landbrug) den 21. januar 2002 præsentere programmet for sit formandskab i første halvår 2002.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til konkrete forslag.

Formål og indhold

Inden for fødevare- og landbrugsområdet forventes det, at formandskabet vil lægge vægt på følgende temaer:

Fødevaresikkerhed

Under det spanske formandskab vil der blive arbejdet videre med de forslag, der indgår i hvidbogen om fødevaresikkerhed med henblik på at styrke tilliden hos forbrugerne. I den forbindelse prioriterer det spanske formandskab højt, at der opnås enighed om spørgsmål, der for indeværende behandles i Rådet, herunder bl.a. forslaget om zoonoser og hygiejne.

For så vidt angår dyresundhed, finder det spanske formandskab det ønskeligt, at der foretages en fornyet gennemgang af lovgivningen om bekæmpelse af meget smitsomme eksotiske sygdomme såsom mund- og klovesyge og afrikansk svinepest.

Landbrug

På landbrugsområdet vil det spanske formandskab gøre en aktiv indsats for at konsolidere den europæiske landbrugsmodel. De allerede planlagte reformer af de fælles markedsordninger vil blive videreført, og andre, som reformerne af sektorerne for frugt og grøntsager, nødder og ris vil blive fremmet. Der vil desuden blive søgt fastsat retningslinjer for en reform på området for dyrkning af proteinafgrøder.

Det spanske formandskab vil arbejde for indførelsen og udviklingen af fælles forsikringsordninger, der skal kunne dække tab ved naturkatastrofer, dyre- og plantesygdomme eller sikre producenterne mod voldsomme indkomstfald.

Udvikling i landdistrikter

På det uformelle landbrugsministermøde vil det spanske formandskab indlede en diskussion om den fremtidige udvikling i landdistrikterne med henblik på at styrke landbrugsbedrifternes levedygtighed, herunder spørgsmålet om lige muligheder for kvinder og mænd.

Udvidelsen

For så vidt angår udvidelsen, anser Spanien den vigtigste opgave for at være at nå frem til fælles holdninger, som de femten nuværende medlemsstater kan tilslutte sig om de mest komplekse kapitler i den gældende fællesskabsret, dvs. de kapitler, der har de største finansielle indvirkninger: landbrug, regionalpolitik samt finansielle og budgetmæssige bestemmelser. Endvidere vil opfyldelsen af tiltrædelseskriterierne blive taget op. I den forbindelse vil det spanske formandskab se på, om kravet vedr. den konkrete gennemførelse af gældende fællesskabsret er opfyldt.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om programmet.

Konsekvenser

Præsentationen af programmet har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Programmet tager sigte på at højne beskyttelsesniveauet.

Høring

§2-udvalget (landbrug) vil blive hørt om arbejdsprogrammet.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

---

2. Beretning fra Kommissionen til Rådet om kvoteordningen for produktion af kartoffelstivelse og forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1868/94 om en kvoteordning for produktionen af kartoffelstivelse.

Kommissionen har ved KOM (2001) 677 af 16. november 2001 fremlagt beretning fra Kommissionen til Rådet om kvoteordningen for produktionen af kartoffelstivelse og forslag til rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1868/94 om en kvoteordning for produktionen af kartoffelstivelse.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet ordningen er et led i gennemførelsen af EU's fælles landbrugspolitik.

Ifølge artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1868/94 om en kvoteordning for produktionen af kartoffelstivelse skulle Kommissionen senest den 31. oktober 2001 forelægge Rådet en beretning om kvotetildelingen i Fællesskabet, om fornødent ledsaget af relevante forslag.

Efter samme forordnings artikel 3, stk. 2, fordeler Rådet senest den 31. december 2001 og derefter med tre års mellemrum kvoten for de følgende tre produktionsår mellem medlemsstaterne på grundlag af nævnte beretning.

Stivelse produceres i EU dels af korn og ris dels af kartofler. Støtten til stivelse ydes i henhold til markedsordningen for korn. Kartoffelstivelse konkurrerer direkte med kornstivelse. Kvoteordningen for kartoffelstivelse blev indført i 1994.

Beretningen indeholder bl.a. en beskrivelse af kvoteordningen og oplysninger om udvikling i produktion og stivelseskvoter.

Det særlige støttesystem for kartoffelstivelse omfatter følgende instrumenter:

• Der er fastsat en mindstepris for kartofler bestemt til fremstilling af stivelse.
• Der ydes en betaling pr. ton stivelse i de kartofler, kartoffelproducenterne leverer til stivelsesvirksomhederne. Denne støtte kan sammenlignes med hektarstøtten til producenter af korn og andre markafgrøder. Beløbet gælder for den mængde kartofler, der medgår til fremstilling af 1 tons stivelse.
• Stivelsesvirksomhederne modtager en præmie (den såkaldte "balancepræmie") inden for deres delkvote for at kompensere for visse strukturelle ulemper i forhold til producenterne af kornstivelse (færre biprodukter, der kan anvendes, kortere fremstillingsperiode, ekstra miljøomkostninger). Præmien betales på den betingelse, at stivelsesproducenten har betalt minimumsprisen til producenter af kartofler til fremstilling af stivelse.

Kartoffel- og stivelsesproducenter skal hvert år indgå dyrkningskontrakter for at forhindre overskridelse af kvoten.

Det anføres i beretningen, at den samlede produktion af kartoffelstivelse i EU siden 1996/97 svinger inden for snævre rammer, mellem 1,8 og 1,9 mio. tons om året, undtagen i 1998/1999, da produktionen faldt til 1,66 mio. tons på grund af ugunstige vejrforhold.

Kvoterne er for produktionsåret 2001/02 fordelt mellem medlemslandene som følger:

Danmark 168.215 tons

Tyskland 656.298 tons

Spanien 1.943 tons

Frankrig 265.354 tons

Nederlandene 507.403 tons

Østrig 47.691 tons

Finland 53.178 tons

På baggrund af de i beretningen fremlagte oplysninger, herunder den interne markedsbalance mellem kartoffel- og kornstivelse, foreslår Kommissionen, at de i produktionsåret 2001/02 gældende kvoter videreføres i tre år (produktionsårene 2002/03, 2003/04 og 2004/05).

Kommissionen fremsætter forslaget med det forbehold, at der i givet fald kan blive tale om at forelægge andre relevante forslag relateret til kvoteordningen for kartoffelstivelse på et senere tidspunkt på grundlag af følgende undersøgelser:

• Revisionsretten offentliggjorde den 1. oktober 2001 en rapport om sektoren for korn- og kartoffelstivelse. Det anføres, at Revisionsretten i rapporten fremfører en række bemærkninger og henstillinger, som Kommissionen nu undersøger nærmere. Analysen er ikke afsluttet, hvorfor Kommissionen ikke har kunnet drage konklusioner inden den 31. oktober. Kommissionen har derfor heller ikke indføjet de pågældende elementer og ændringer i beretningen og forslaget til forordning.
• Kommissionen har bestilt en evaluering af sektoren for korn- og kartoffelstivelse. Kommissionen forventer, at den endelige rapport vil foreligge i løbet af de kommende måneder. Kommissionen vil tage hensyn til undersøgelsen, når den er blevet offentliggjort, og drage de fornødne konklusioner.

Kommissionen gør samtidig opmærksom på, at det i artikel 8 i forordning (EF) nr. 1766/92, ændret ved forordning (EF) nr. 1253/99, er fastsat, at minimumsprisen og betalingen til kartoffelproducenterne skal tilpasses, hvis der træffes beslutning om en sidste nedsættelse af interventionsprisen for korn i forbindelse med Dagsorden 2000 (midtvejsevalueringen).

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Bekendtgørelse nr. 241 af 25. marts 1997 om ydelse af fremstillingspræmie og udligningsbeløb til kartoffelstivelse.

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Det fremgår af finansieringsoversigten, at en uændret videreførelse af kvoterne for kartoffelstivelse indirekte medfører udgifter på 234 mio. EUR (1.743,3 mio. Dk.kr.) årligt med de nuværende præmiebeløb til kartoffelavlere i form stivelsespræmie og virksomheder i form af den såkaldte "balancepræmie".

I §2-udvalget (landbrug) har Landbrugsraadet anført, at forslaget er et godt udgangspunkt for drøftelser, og henledt opmærksomheden på, at de ensidige anmodninger om kvoteforhøjelser fra andre medlemsstater bør afvises.

Der er fremsendt grundnotat om sagen den 17. december 2001.

1. Udkast til Rådets afgørelse om den portugisiske regerings støtte til portugisiske svineavlere i 1994 og 1998.

KOM dok. foreligger ikke.

---

Revideret genoptryk af aktuelt notat af 12. december 2001. Ændringerne er markeret i marginen.

Baggrund

Portugal har fremsat anmodning om, i medfør af EF-traktatens artikel 88, stk. 2, at få Rådets tilslutning til at tillade den portugisiske regering at yde en støtte til portugisiske svineproducenter, som maksimalt svarer til den støtte, der skal tilbagebetales i henhold til Kommissionens beslutninger af henholdsvis 25. november 1999 og 4. oktober 2000.

Anmodningen er oversendt til Rådet den 23. november 2001 i form af et brev fra den portugisiske regering.

EF-traktatens artikel 88, stk. 2 har følgende ordlyd:

"Finder Kommissionen – efter at have givet de interesserede parter en frist til at fremsætte deres bemærkninger – at en støtte, som ydes af en stat eller med statsmidler, ifølge artikel 87 ikke er forenelig med fællesmarkedet, eller at denne støtte misbruges, træffer den beslutning om, at den pågældende stat skal ophæve eller ændre støtteforanstaltningen inden for den tidsfrist, som Kommissionen fastsætter.

Formål og indhold

Ved det portugisiske lovdekret nr. 146/94 af 24. maj 1994 blev der oprettet en kreditlinie til gældssanering af virksomheder i sektoren for intensivt husdyrbrug (kapitel I) og en kreditlinie til fremme af svineproduktionen (kapitel II).

Kreditlinien til fremme af svineproduktionen (kapitel II) er oprettet for at stille finansielle midler til rådighed. Støtten er ydet i form af rentegodtgørelse for banklån. Disse lån har en maksimal løbetid på fire år og afdrages hvert år. Godtgørelserne, som udtrykkes i procent af rentesatserne for de optagne lån, varierer fra år til år og er gradvist aftagende fra det første år (første år 10 %, a ndet år 8 %, tredje år 6 % og fjerde år 4 %). Loftet for de samlede lånebeløb er på 7,632 mia. PTE.

Kommissionen modtog ikke som fastsat i EF-traktatens artikel 88, stk. 3, nogen meddelelse fra de portugisiske myndigheder om den pågældende støtte, og anmodede derfor i brev af 26. november 1996 de portugisiske myndigheder om at bekræfte støtteordningens eksistens, dens iværksættelse og dens eventuelle budgetmæssige virkninger samt om at give en nærmere beskrivelse af den ene af kreditlinierne. De portugisis ke myndigheder bekræftede efterfølgende eksistensen af støtteordningen, som derved blev opført i registeret over ikke-anmeldt støtte.

Kommissionen vedtog den 25. november 1999 beslutning om, at støtten ikke var forenelig med fællesmarkedet, og at Portugal skulle ophæve støtteordninger omfattet af lovdekretets kapitel I i tilfælde, hvor støtten samt den modtagne investeringsstøtte overstiger 35 % i ikke-ugunstigt stillede landbrugsområder, samt støtteordninger omfattet af kapitel II (fremme af svineproduktion).

Gældsaneringsordningen iværksat ved lovdekret nr. 146/94 blev erstattet af lovdekret nr. 298/98 af 28. oktober 1998 med henblik på at tilpasse foranstaltningerne til de nye fællesskabsretningslinjer vedrørende statsstøtte til subsidierede landbrugslån. Kommissionen vedtog den 4. oktober 2000, at støtten ikke var forenelig med fællesmarkedet, og at Portugal skulle ophæve støtteordningerne, der var videreført ved lovdekret 298/98.

Portugal har på denne baggrund iværksat en proces med henblik på tilbagebetaling af den udbetalte støtte. Støtten udgør 6,3 og 10 mio. euro i henholdsvis 1994 og 1998 fordelt på i alt 1696 støttemodtagere.

Portugal anmoder nu om Rådets tilslutning til, at støtten ikke er samhandelspåvirkende, og at Portugal kan udbetale et støttebeløb til de portugisiske svineproducenter maksimalt svarende til det beløb, som Kommissionen har pålagt dem at iværksætte tilbagebetaling af. Den portugisiske stat henviser blandt andet til, at støtten kun udgør mellem 4 og 6 % af de eksportrestitutioner, som EU yder til svineproducenterne, og at de tiltag, so m EU iværksatte i forbindelse med krisen i svineproduktionen i 1998, alene tilgodeså de EU-lande, som har en stor eksport af svinekød til Rusland, hvilket ikke er gældende for Portugal.

Udtalelse

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

§2-udvalget (landbrug) er blevet hørt om anmodningen den 5. december 2001. Landbrugsraadet har i denne forbindelse givet udtryk for, at man er imod den portugisiske anmodning.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. december 2001 (forhandlingsoplæg) i forbindelse med forelæggelsen af rådsmøde (landbrug) den 19. – 20. december 2001, jf. supplerende aktuelt notat af 12. december 2001.

---

2. Ændret forslag til Europa-Parlamentets af Rådets forordning om dyresundhedsmæssige betingelser for ikke-kommerciel selskabsdyretransport.

KOM (2000) 529 endelig ændret ved KOM (2001) 349 endelig.

---

Revideret genoptryk af grundnotat af 16. november 2000. Ændringerne er markeret i marginen.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2000) 529 af 18. september 2000 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om dyresundhedsmæssige betingelser for ikke-kommerciel selskabsdyretransport. Forslaget er senere blevet ændret ved KOM (2001) 349 af 21. juni 2001.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og artikel 152 og skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251, da forslaget vedrører veterinærforhold og berører folkesundheden.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Det vurderes, at en prioritering på fællesskabsplan og en samordnet indsats er nødvendig for at sikre en høj dyresundhedsstandard.

Formål og indhold

Rabiessituationen i EU er forbedret, og derudover har UK og Sverige indført nye ordninger til afløsning af tidligere karantænekrav ved indførsel af især hunde og katte. Kommissionen foreslår, at der fastsættes fællesskabsregler, hvor bestemmelserne om rabies har som formål at beskytte folkesundheden, mens andre bestemmelser drejer sig om dyresundheden.

Forslaget fastsætter betingelser for transport af selskabsdyr mellem medlemslandene og for indførsel fra tredjelande. Forslaget indebærer bl.a., at ejeren vil skulle ledsage dyrene. Dyrene, der vil være omfattet af forslaget, er opført i bilaget og omfatter bl.a. hunde, katte, krybdyr, fugle, kaniner m. fl.

Det foreslås, at dyrene skal kunne identificeres, og for så vidt angår hunde og katte foreslås det, at disse skal være ledsaget af attest for rabiesvaccination. De tidligere rabiesfri lande, herunder UK, Irland og Sverige, vil kunne kræve supplerende betingelser om nødvendigt.

Forslaget indebærer endvidere, at et medlemsland, såfremt en begrundelse fremlægges overfor Kommissionen, kan foreslå, at der stilles krav vedr. andre sygdomme, der kan forekomme hos selskabsdyr. Tilsvarende vil Komissionen kunne foreslå, at der opstilles andre krav ved transport af hunde og katte. Sådanne krav vil skulle vedtages i forskriftskomiteprocedure.

Indførsel af dyr fra tredjelande vil skulle foregå over udpegede indførselssteder. Opfylder dyrene ikke kravene vedr. godtgørelse af sundhedstilstanden, kan de tilbagevises, sættes i karantæne eller aflives. Det nye regelsæt var oprindeligt planlagt at skulle anvendes fra 1. januar 2002.

Efter Europa-Parlamentets første læsning har Kommissionen ved fremsættelsen af et ændret forslag (KOM(2001) 349) af 21. juni 2001 foreslået det oprindelige forslag tilpasset.

Den vigtigste ændring i det nye forslag er, at tatoveringer efter en overgangsperiode på 8 år ikke længere anerkendes til identifikation af katte og hunde. Efter overgangsperioden bliver elektronisk identifikation den eneste accepterede metode.

Endvidere indebærer det ændrede forslag, at myndighederne pålægges at give offentligheden klare og let tilgængelige oplysninger om gældende betingelser for ikke-kommerciel transport af selskabsdyr mellem medlemslandene.

Udtalelser

Europa-Parlamentet har den 3. maj 2001 afgivet udtalelse om forslaget (KOM(2000) 549) og fremsat en række ændringsforslag. Kommissionen har efterfølgende fremsat et ændret forslag, som beskrevet ovenfor.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

En vedtagelse af forslaget vil sikre et ensartet beskyttelsesniveau i EU og uændret dansk beskyttelsesniveau.

Høring

Det oprindelige forslag (KOM (2000) 549) har været sendt i høring i §2-udvalget. Udvalget havde ingen bemærkninger til forslaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er fremsendt grundnotat om sagen den 16. november 2001.

---

3. Aftaler med tredjelande om dyre- og plantesundhed.