Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde landbrugsministre 19/12-01 Redegørelse

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 195)
rådsmødereferater
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

28. december 2001

 

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets redegørelse for rådsmøde (landbrugsministre) den 19. december 2001.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Folketingets Europaudvalg

2. afdeling, 1. kontor

Den 21. december 2001

J.nr. 2000-521-0057

LFM 0590

 

Referat af møde i Rådet (landbrug) den 19. december 2001

1. BSE - status

Kommissionen gav en status over BSE-situationen og orienterede endvidere om de forslag til yderligere tilpasninger i BSE-foranstaltningerne, som Kommissionen har til hensigt at fremlægge i Den Stående Veterinærkomité. For så vidt angik forslaget om ændring af aldersgrænsen for fjernelse af rygsøjlen hos kvæg fra 12 måneder til 30 måneder, som allerede var lagt frem til drøftelse, op lyste Kommissionen, at man ville lade Den Videnskabelige Styringskomité vurdere sagen. Generelt ville Kommissionen lave en gennemgang/kontrol af de gældende foranstaltninger bl.a. med henblik på sikring af, at foranstaltningerne var korrekt og fuldt implementeret i alle medlemsstater. Kommissionen ville i det nye år fokusere særligt på beskyttelsesforanstaltninger vedrørende får og geder samt de såkaldte mælkeerstatninger, som kunne være en mulig kilde til BSE-smitte. De første fund af BSE i Østrig og Finland havde heldigvis ikke medført panikreaktioner hos forbrugerne, hvilket var et tegn på tillid i forhold til de gennemførte beskyttelsesforanstaltninger. Kommissionen kunne konstatere, at det samlede antal BSE-tilfælde i EU i 2001 på ca. 1700 tilfælde var langt under det antal, som man i begyndelsen af året havde kunnet frygte.

2. EU’s hygiejneregler

Kommissionen gav en statusredegørelse og kunne konstatere store fremskridt i arbejdet i de tekniske arbejdsgrupper med forslaget. Kommissionen håbede derfor på, at Rådet i 1. halvår 2002 kunne vedtage fælles holdning. Det kommende spanske formandskab bekræftede, at forslaget havde meget høj prioritet for det kommende formandskab.

3. Zoonoser

Kommissionen gav en status for forslagets behandling blandt eksperterne. Der var en generel positiv holdning til forslaget, men dog nogen uenighed om bl.a. tidsplanen, målene for kontrollen og finansieringsspørgsmålet. Kommissionen fandt, at forslaget var ambitiøst, men samtidig realistisk.

 

4. Konference om mund- og klovsyge

Formandskabet og Kommissionen orienterede om forløbet og resultaterne af konference. Rapporten indeholdende konferencens resultater ville snarest blive forelagt Coreper. Der havde været en meget åben debat og den indhøstede viden ville nu blive stillet til rådighed for det videre arbejde. Det blev understreget, at der på konferencen ikke havde været tilslutning til indførelse af præventiv vaccination mod mund- og klovsyge. Det blev endvidere fremhævet, at der var et påtrængende behov for et ajourført beredskab i tilfælde af nye udbrud af mund- og klovsyge i EU og Kommissionen ville snarest komme med forslag til nye regler på området.

5. Får og geder

Rådet genoptog drøftelsen fra rådsmødet i november. Spørgsmålet om præmieniveauet, herunder mulighederne for tildeling af ekstramidler til særlige nationale konvolutter blev på ny drøftet. Formandskabet og Kommissionen fremlagde et kompromisforslag gående ud på en ekstratildeling til de nationale konvolutter på i alt 72 mio. euro. Kommissionen oplyste, at man nøje havd e vurderet forslaget i forhold til det såkaldte Berlin-loft og bekræftede, at forslaget holdt sig indenfor de finansielle retningslinier vedtaget i Berlin i forbindelse med Dagsorden 2000. Det blev samtidig understreget, at Kommissionen meget hurtigt ville fremsætte forslag til et forbedret registrerings- og sporbarhedssystem for får og geder.

En række lande, herunder Danmark, ønskede, at markedsordningen for får og geder skulle indgå i midtvejsevalueringen. Formanden kunne konstatere, at der var kvalificeret flertal for formandskabets kompromisforslag.

6. Bananer

Rådet vedtog med kvalificeret flertal Kommissionens forslag, der var en opfølgning på den indgående aftale mellem EU på den ene side og med USA og Ecuador på den anden side om forvaltningen af banankvoterne og nu kunne implementeres efter vedtagelsen i Doha af en waiwer (undtagelse) på dette område.

7. Markfrø

Kommissionen og formandskabet konstaterede indledningsvist, at der var kvalificeret flertal for det seneste kompromisforslag med undtagelse af udformningen af stabilisatormekanismen. Kommissionen og formandskabet foreslog et kompromis gående ud på en referenceperiode for den maksimale garantimængde på 5 år minus det bedste år og minus det dårligste år, men plus 5 % på nationalt niveau. Hertil kom yderli gere 300 tons til hvert af de mindste producentlande. Kompromisforslaget blev vedtaget med kvalificeret flertal.

8. Vegetabilske proteiner

Kommissionen præsenterede hovedkonklusionerne i sin meddelelse og understregede bl.a., at det ikke var noget mål i sig selv, at EU skulle være selvforsynende på alle områder. For så vidt angik det udarbejdede memorandum fra en række lande, der ønskede en egentlig "støtteplan" for produktion af vegetabilske proteiner i Fællesskabet fremhævede Kommissionen, at en sådan plan b l.a. ville være i strid med Dagsorden 2000, betyde en voldsom belastning af budgettet og være til skade for miljøet. Det blev understreget, at halvdelen af landbrugsbudgettet i forvejen blev anvendt til markafgrøder. Kommissionen var dog villig til at medtage en undersøgelse af området i sin midtvejsevaluering i 2002.

Rådet havde herefter en større debat, hvorunder ca. halvdelen af medlemslandene talte for etablering af en særlig støtteplan for dyrkning af vegetabilske proteiner i EU, medens den anden halvdel, herunder Danmark, fremhævede betydningen af overholdelsen af aftalen fra Dagsorden 2000, overholdelse af WTO-forpligtelserne og hensyntagen til kandidatlandene, hvor dyrkning af proteinafgrøder til EU-markedet var en oplagt mulig hed i fremtiden.

Formanden for Rådet bemærkede på personlig basis, at et flertal af medlemsstaterne gerne så, at Kommissionen så hurtigt som muligt i forbindelse med midtvejsevalueringen i 2002 fremlagde forslag på området med respekt af de finansielle aspekter vedtaget i Dagsorden 2000 i Berlin.

9. Oksekød - markedssituationen

Kommissionen redegjorde for markedssituationen og kunne konstatere, at der især var problemer med kokød. Derfor havde Kommissionen netop i forvaltningskomitéen foreslået en forlængelse af den særlige opkøbsordning, men kun for så vidt angik kokød og med en maksimal mængde på 40.000 tons svarende til 130 – 150.000 køer.

Kommissionen uddelte på mødet den netop færdiggjorte rapport om støtteforanstaltningerne i de enkelte medlemslande. Kommissionen kunne konstatere, at der var store forskelle i BSE-kompensationen imellem de forskellige medlemslande.

Kommissionen ville nu foretage en større gennemgang og analyse af hele området, idet det bl.a. lå klart, at mange støtteordninger ikke var blevet notificeret overfor Kommissionen, hvilket var en klar overtrædelse af reglerne.

10. Statsstøtte Portugal

Den portugisiske anmodning i henhold til Traktatens artikel 88, stk. 2 blev præsenteret og henvist til behandling i Specialkomitéen for Landbrug. Kommissionen udtrykte stor modstand mod anmodningen og ville overveje at indberette Rådet for EF-Domstolen, såfremt Rådet imødekom den portugisiske anmodning.

11. Tysk memorandum om økologi

Tyskland præsenterede sit memorandum og der var generel enighed om, at papiret burde drøftes på ekspertniveau. Kommissionen var umiddelbart positivt indstillet overfor forslaget om, at engros- og mellemhandlere skulle underlægges økologikontrol og oplyste, at der var et forslag på vej herom.

Øvrige spørgsmål

Under eventuelt orienterede formandskabet bl.a. om den indgåede internationale aftale om plantegenetiske ressourcer for så vidt angår fødevarer og landbrug. Formandskabet tilskyndede til, at aftalen blev ratificeret så hurtigt som muligt. Det blev fra Kommissionen oplyst, at der ville blive fremlagt et forslag for Rådet om Fællesskabets tiltrædelse af aftalen, der er omfattet af blandet kompetencen mellem F ællesskabet og medlemslandene.

Formandskabet informerede endvidere om den fælles erklæring fra konferencen i rådet af yngre jordbrugere (CEJA) afholdt den 6. december 2001. Formanden opfordrede til, at de yngre jordbrugeres situation blev medtaget som et særligt emne i forbindelse med midtvejsevalueringen af den fælles landbrugspolitik i 2002.

Endelig orienterede Frankrig under eventuelt om store problemer i sektoren for bordvin. Udbud og efterspørgsel modsvarede ikke hinanden og lagrene var steget med over 60 %. Frankrig, støttet af andre store vinproducerende lande, mente ikke, at der var tilstrækkelige forvaltningsmekanismer indenfor sektoren og bebudede en åbning af en kvote for krisedestillation. Krisedestillationen ville blive fulgt op med en anmodning om tilladelse t il at yde statsstøtte. Kommissionen oplyste, at man netop den 18. december havde modtaget en anmodning, som nu ville blive vurderet.