Grundnotat om ændring af Europol-konventionen

G R U N D N O T A T

vedrørende

et dansk forslag om en protokol om ændring af Europol-konventionen.

1. Baggrund.

Den 26. juli 1995 blev konventionen af 26. juli 1995 om oprettelse af en europæisk politienhed (Europol-konventionen) vedtaget af Rådet og undertegnet af medlemslandene.

Konventionen, der er gennemført i dansk ret ved lov nr. 415 af 10. juni 1997, trådte i kraft den 1. oktober 1998, og Europol påbegyndte herefter sit virke den 1. juli 1999.

Efter artikel 30, stk. 2, i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU) skal Rådet – inden 5 år efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden den 1. maj 1999 – fremme samarbejdet blandt andet via Europol inden for en række forskellige områder.

Handlingsplanen for, hvorledes Amsterdam-traktatens bestemmelser om indførelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed bedst kan gennemføres, som blev godkendt på Det Europæiske Råds møde i Wien den 11. – 12. december 1998, opregner en række konkrete initiativer, der enten bør iværksættes eller overvejes nærmere med henblik på gennemførelse af TEU artikel 30, stk. 2.

Handlingsplanens pkt. 43 fastslår således, at der inden 2 år efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden skal udarbejdes et passende juridisk instrument, der udvider Europols beføjelser til at omfatte de aktiviteter, der er omhandlet i TEU artikel 30, stk. 2.

I konklusionerne fra Det Europæiske Rådsmøde i Tammerfors den 15. – 16. oktober 1999 er det endvidere fremhævet (pkt. 45), at Europol spiller en central rolle i samarbejdet mellem medlemsstaternes myndigheder om efterforskning af grænseoverskridende kriminalitet ved at understøtte forebyggelse, analyse og efterforskning af kriminalitet på EU-plan. Det Europæiske Råd opfordrede i den forbindelse Rådet til at give Europol d slash;dvendige støtte og de nødvendige ressourcer.

Rådet har på den baggrund vedtaget en henstilling af 28. september 2000 vedrørende anmodninger fra Europol om at indlede efterforskning i specifikke tilfælde samt en henstilling af 30. november 2000 vedrørende Europols støttefunktion i forhold til fælles efterforskningshold, der oprettes af medlemsstaterne.

Spørgsmålet om en revision af Europol-konventionen i lyset af bl.a. TEU artikel 30, stk. 2, blev drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 27. – 28. september 2001, hvor der blev opnået enighed om at iværksætte forhandlinger på ekspertniveau på baggrund af en liste over en række emner, som kan overvejes i forbindelse med en eventuel revision af Europol-konventionen.

I februar måned 2002 fremsatte det daværende spanske formandskab og det tidligere belgiske formandskab et forslag til en protokol om ændring af Europol-konventionen. På rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 25. - 26. april 2002 blev der opnået politisk enighed om de dele af forslaget, der vedrører Europols adgang til at anmode medlemsstaterne om at indlede strafferetlig efterforskning i specifikke tilfæld e, Europols deltagelse i fælles efterforskningshold og de særlige regler vedrørende erstatningsansvar og immunitet i tilknytning hertil.

På den baggrund - og i lyset af listen over en række emner, som kan overvejes i forbindelse med en eventuel revision af Europol-konventionen - har det danske formandskab fremsat et forslag til en protokol om ændring af Europol-konventionen.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 43, stk. 1, i Europol-konventionen og er offentliggjort i EF-Tidende, afdeling C, den 18. juli 2002.

2. Indhold.

Forslaget indebærer en række ændringer af Europol-konventionen vedrørende blandt andet Europols mandat, de nationale enheders rolle, analysedatabaser, aktindsigt og demokratisk kontrol med Europol.

Europols mandat og opgaver.

Forslaget indebærer en forenkling af Europols mandat, således at alle grove internationale kriminalitetsformer er omfattet, i det omfang to eller flere medlemsstater berøres af kriminaliteten, der på grund af de strafbare handlingers omfang, betydning og følger gør en fælles aktion fra medlemsstaternes side påkrævet.

Hvorvidt strafbare handlinger udgør grov international kriminalitet, afgøres af de nationale kompetente myndigheder i overensstemmelse med national ret.

Forslaget præciserer endvidere, at Europol kan støtte de nationale kompetente myndigheder ved at videregive oplysninger og analyser til de efterforskende myndigheder i overensstemmelse med national ret.

Endelig indebærer forslaget, at Europol skal udgøre et kontaktpunkt med henblik på medlemsstaternes implementering af Geneve-konventionen af 20. april 1929 om bekæmpelse af falskmøntneri.

De nationale enheder.

Forslaget indebærer, at de nationale kompetente myndigheder får mulighed for at anmode Europol om rådgivning, oplysninger, efterretninger og analyser samt besvare anmodninger fra Europol om rådgivning, oplysninger og efterretninger uden nødvendigvis at videregive anmodningen eller besvarelsen gennem den nationale enhed.

Alene den nationale enhed kan videregive oplysninger til Europol med henblik på indlæsning i Europols informationssystem.

Det fremgår endvidere af forslaget, at de nationale kompetente myndigheder får mulighed for at foretage søgninger i Europols informationssystem, idet en forespørgsel alene kan be- eller afkræftes. Konkrete oplysninger skal videregives til de nationale kompetente myndigheder gennem den nationale enhed.

Bestemmelser for analysedatabaser og informationssystemer.

Forslaget indebærer en række ændringer af reglerne for analysedatabaser, herunder reglerne for oprettelse af analysedatabaser, adgang til at søge i oplysningerne, deltagelse i analysegrupper samt videregivelse og anvendelse af oplysninger fra en analysedatabase.

Forslaget vil således indebære en forenkling af reglerne for oprettelse af analysedatabaser, således at oprettelsesbestemmelserne for en analysedatabase ikke skal godkendes forudgående af Europols Styrelsesråd. Imidlertid skal Den Fælles Kontrolinstans underrettes om oprettelsen af analysedatabasen straks, hvorefter kontrolinstansen kan afgive en udtalelse til Styrelsesrådet, der inden to måneder efter modtag elsen af udtalelsen eller to måneder efter oprettelsen af analysedatabasen kan meddele Europols direktør at ændre oprettelsesbestemmelserne eller nedlægge analysedatabasen.

Forslaget indebærer endvidere en udvidelse af personkredsen, der kan søge i analysedatabasen, idet alle deltagere i en analysegruppe har mulighed for at søge i den pågældende analysedatabase. Kun Europols analytikere kan indlæse oplysninger i databasen.

Repræsentanter fra tredjelande og EU eller eksterne organisationer, med hvem Europol har en samarbejdsaftale, kan efter en konkret vurdering deltage som observatører i en analysegruppe.

Endelig indebærer ændringen af bestemmelserne for analysedatabaser, at adgangen til at videregive og anvende oplysninger fra en analysedatabase alene afgøres af den medlemsstat, der har videregivet oplysningerne til Europol.

Forslaget vil endvidere indebære, at Europol kan få adgang til at søge i eksterne informationssystemer, i det omfang regelgrundlaget for det pågældende informationssystem tillader det.

Videregivelse af oplysninger til tredjelande og eksterne organisationer.

I forbindelse med Rådets vedtagelse af nærmere regler for videregivelse af oplysninger til tredjelande og eksterne organisationer vil der ifølge forslaget kunne fastsættes nærmere bestemmelser om fravigelse af konventionens almindelige regler i undtagelsestilfælde. Herudover fastsættes det, at Europol under alle omstændigheder kan videregive oplysninger til tredjelande og eksterne organisationer med udtrykkeligt samtykke fra den medlems stat, der har videregivet oplysningerne til Europol.

Forslaget indebærer endvidere, at i det omfang der er indgået en samarbejdsaftale mellem Europol og et tredjeland, vil udgangspunktet være, at medlemsstaterne samtykker til videregivelse af oplysninger til det pågældende tredjeland med mindre andet angives.

Databeskyttelse og aktindsigt.

Forslaget indebærer, at enhver borger eller juridisk person i medlemsstaterne har adgang til aktindsigt i Europols dokumenter i medfør af de bestemmelser, der er fastsat af Europa-Parlamentet og Rådet i medfør af artikel 255 i Traktaten om oprettelsen af det Europæiske Fællesskab.

Endvidere vil forslaget indebære, at personoplysninger højst må lagres i fem år, idet fristen regnes fra den dag, hvor en begivenhed, som fører til lagring af oplysninger om den pågældende person, indtræffer. Hvert tredje år skal det undersøges, om det er nødvendigt fortsat at lagre oplysningerne.

Forslaget præciserer endvidere, at reglerne om databeskyttelse også finder anvendelse på ikke-elektroniske sagsakter, med mindre andet er foreskrevet.

Endelig indebærer forslaget, at Europol skal sikre en effektiv juridisk kontrol af søgninger i alle dele af Europols informationssystem, uden at der dog tages udtrykkelig stilling til, hvor mange søgninger der skal registreres.

Demokratisk kontrol.

Forslaget indebærer, at formanden for Rådet, eller dennes repræsentant, og Europols direktør kan give møde for Europa-Parlamentet eller for et fælles udvalg nedsat af Europa-Parlamentet i samarbejde med medlemsstaternes parlamenter med henblik på at drøfte spørgsmål vedrørende Europol. Formanden for Rådet, eller dennes repræsentant, og Europols direktør skal tage hensyn til bestemmelserne om fort rolighed og tavshedspligt.

Endelig indebærer forslaget en række ændringer af teknisk karakter.

3. Gældende dansk ret.

Ved lov nr. 415 af 10. juni 1997 blev konventionen af 26. juli 1995 om oprettelse af en europæisk politienhed (Europol-konventionen) gennemført i dansk ret. Loven bestemmer, at Europol-konventionen gælder her i landet, jf. lovens § 1, stk. 1.

Loven bestemmer endvidere, at protokollen af 23. juni 1996 om præjudiciel fortolkning ved de Europæiske Fællesskabers Domstol af Europol-konventionen gælder her i landet, jf. § 1, stk. 2.

I henhold til lovens § 6 har justitsministeren ved bekendtgørelse nr. 508 af 23. juni 1999 om ikrafttræden af lov om gennemførelse af Europol-konventionen bestemt, at loven trådte i kraft den 1. juli 1999.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget skønnes ikke i sig selv at have statsfinansielle konsekvenser.

Gennemførelsen af protokollen vil have lovgivningsmæssige konsekvenser. Det må i den forbindelse lægges til grund, at protokollen i sig selv vil nødvendiggøre en ændring af lov nr. 415 af 10. juni 1997 om gennemførelse af Europol-konventionen.

5. Høring.