Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde transport og telekommunikation 6-7/12 01 Samlenotat

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 63)
telekommunikationsministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

5. december 2001

 

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges notat om de punkter, der forud for rådsmøde (transport og telekommunikationsministre, telekommunikationsdelen) den 6.-7. december 2001 forventedes optaget på dagsordenen.

 

 

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende Rådsmøde (transport og telekommunikation) den 6.-7. december 2001

 

IT- og Forskningsministeriet

22. november 2001

FSKT 0096

Dagsordenen for rådsmødet forventes at omfatte:

TELEKOMMUNIKATION

  1. Telekom-pakken
    1. forslag til "rammedirektiv", s. 2
    2. forslag til "adgangsdirektiv", s. 9
    3. forslag til "tilladelsesdirektiv", s. 13
    4. forslag til "forsyningspligtdirektiv" samt s. 17
    5. forslag til "frekvensbeslutning") s. 21

    - Status for forhandlingerne.

  2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor

    3. - Politisk enighed s. 24

  3. Netværks- og informationssikkerhed

    4. - vedtagelse af Rådsresolution s. 28

  4. Kommissionens meddelelse om eEurope 2002: Etablering af en EU-ramme for udnyttelse af information i den offentlige sektor

    5. - præsentation ved Kommissionen s. 31

  5. Den 7. rapport om implementeringen af telereguleringen

- præsentation ved Kommissionen og udveksling af synspunkter s. 34

 

 

 

 

Ad dagsordenens punkt 1.a.

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

IT- og Forskningsministeriet

22. november 2001

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og –tjenester

- (KOM(2000) 393)

- Status for forhandlingerne

Resumé: Forslaget fastlægger et sæt rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og –tjenester i hele EU. Den mere specifikke regulering (om f.eks. samtrafik, forsyningspligt, tilladelser m.v.) placeres i de særskilte direktiver. Forslaget fastlægger de nationale tilsynsmyndigheders opgaver samt en række definitioner, der også anvendes i nævnte særskilte direktiver. Begrebet stærk markedsposition, der anvendes s ndlag for at pålægge udvalgte udbydere en række særlige forpligtelser foreslås tilpasset konkurrenceretten.

For at sikre en regulering, som tager udgangspunkt i den aktuelle konkurrencesituation på markederne i de enkelte medlemsstater, baseres en del af den specifikke regulering på resultatet af jævnlige markedsanalyser, hvor det skal fastslås, hvilke markeder der endnu er præget af en ufuldstændig konkurrence, og hvor der er behov for regulering. Ved høringsprocedure pålægges de nationale tilsynsmyndigheder at høre berørte p arter samt i visse tilfælde også de andre medlemsstater og Kommissionen inden vedtagelsen af væsentlige foranstaltninger.

 

Baggrund og indhold

Kommissionen godkendte den 12. juli 2000 en samlet "pakke" af direktiver om elektroniske kommunikationsnet og –tjenester. "Pakken" indeholder i alt 7 forslag til EU-retsakter. Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og –tjenester fungerer som grundlag for de øvrige forslag i "pakken" og indeholder de overordnede politiske målsætninger, f&aeli itioner samt harmoniserede fremgangsmåder og procedurer.

Forslaget er baseret på Traktatens artikel 95 og vedtagelse skal ske i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 251 om fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.

Generelt gælder det for forslaget til rammedirektiv og de specifikke direktiver, at disse ikke berører indhold, som transmitteres ved brug af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester. Endvidere hindrer forslagene til direktiver ikke foranstaltninger, som medlemsstaterne eller Fællesskabet måtte træffe med henblik at fremme kulturel og sproglig mangfoldighed og sikring af mediepluralisme.

I forslaget til rammedirektiv fastlægges det, at de nationale tilsynsmyndigheder under udførelsen af deres opgaver skal fremme et åbent og konkurrencebaseret marked for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Tilsynsmyndighederne skal bl.a. fremme, at brugerne får maksimalt udbytte i form af valgmuligheder og lave priser, samt at sektoren for elektronisk kommunikation er fri for konkurrenceforvridning eller -begrænsning.

Der indføres en ny høringsprocedure, hvorefter de nationale myndigheder skal høre alle berørte parter forud for iværksættelse af væsentlige foranstaltninger inden for lovpakkens anvendelsesområde. Endvidere skal Kommissionen og de andre medlemsstaters tilsynsmyndigheder forudgående underrettes om alle nye foranstaltninger, som en medlemsstat ønsker at træffe i forhold til markedsanalysen eller i forhold til forpligtels er om samtrafik og netadgang for udbydere med stærk markedsposition. Kommissionen og de andre landes tilsynsmyndigheder skal have mulighed for at gøre indsigelser over for disse planlagte tiltag.

Udbydere, som har en "stærk markedsposition", kan ifølge forslaget og særdirektiverne pålægges en række forpligtelser. I forhold til det eksisterende regelsæt ændres definitionen af stærk markedsposition, således at en virksomhed anses for at have stærk markedsposition, hvis den enten alene eller i fællesskab med andre indtager, hvad der svarer til dominerende stilling, dvs. en økonomisk styrkeposit ion, der giver den magt til i betragtelig grad at kunne handle uafhængigt af konkurrenter, kunder og i sidste ende forbrugerne. Kommissionens definition af stærk markedsposition og begrebet "økonomisk styrke" er taget fra retspraksis ved EF-domstolen, hvor det indgår som kerneelementet i bestemmelsen af "dominerende stilling" (det centrale begreb i konkurrenceretten).

I lyset af den hastige udvikling i telesektoren, finder Kommissionen, at bestemmelsen af, hvorvidt en virksomhed har en stærk markedsposition, skal foretages på baggrund af en konkret analyse af markedet. Dette sikrer, at reglerne dynamisk og hurtigt kan tilpasses markedsudviklingen. I forslaget fastlægges en procedure for disse markedsanalyser, som skal danne grundlag for tilsynsmyndighedens afgørelser om, hvorvidt gældende forpligtelser skal opretholdes el ler trækkes tilbage samt om nye forpligtelser eventuelt skal iværksættes.

Kommissionen vedtager en henstilling rettet til medlemsstaterne om de relevante markeder for produkter og tjenester, hvor der kunne herske sådanne forhold, at der er grund til at indføre forpligtelser som anført i de særskilte direktivforslag (f.eks. krav om priskontrol i medfør af samtrafikdirektivforslaget). Sigtet er, at Kommissionen regelmæssigt reviderer henstillingen. De nationale tilsynsmyndigheder skal under udførelsen af deres opgaver tage videst muligt hensyn til disse henstillinger. Vælger en national tilsynsmyndighed at undlade at følge en henstilling, skal den offentliggøre begrundelsen herfor.

Hvis Kommissionen finder, at afvigende regulering på nationalt plan skaber hindringer på det europæiske marked, kan Kommissionen stille forslag om bindende retsakter, som skal godkendes i en komité bestående af medlemsstaterne. Komitéen stemmer med samme stemmevægte, som gælder i ministerrådet ved kvalificerede flertal.

 

Nærhed og proportionalitet

Målsætningen om at skabe harmoniserede rammer for reguleringen af elektronisk kommunikation kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene, og direktivet vurderes at være begrænset til det omfang, som er nødvendigt for at opnå målene, og går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for dette formål.

 

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet vedtog sin 1. udtalelse om direktivforslaget den 1. marts 2001 indeholdende 75 ændringsforslag. Rådet vedtog den 17. september 2001 fælles holdning til forslaget, hvor 36 af Parlamentets forslag var indarbejdet helt eller delvist.

Europa-Parlamentets anden udtalelse ventes vedtaget 12. december 2001. Et udkast af 15. november 2001 til Europa-Parlamentets anden udtalelse indeholder 86 forslag til ændringer. Udkastet omfatter bl.a. følgende forslag:

  • forslag om, at de nationale tilsynsmyndigheder skal kunne agere uafhængigt af andre myndigheder samt være såvel politisk som økonomisk uafhængige,
  • forslag, som præciserer, at klageinstansen skal kunne tage stilling til både sagens formalia og sagens fakta.
  • forslag om, at resultatet af de nationale høringer om planlagte foranstaltninger skal offentliggøres,
  • forslag om, at de nationale tilsynsmyndigheder skal koordinere deres nationale foranstaltninger med henblik på at sikre en ensartet detailregulering i EU,
  • forslag om, at tilsynsmyndighederne hører de andre landes tilsynsmyndigheder og Kommissionen forud for iværksætte af nationale foranstaltninger, som vil få væsentlig indflydelse på udbydere i andre medlemsstater. Såfremt Kommissionen anmoder om det, skal den relevante tilsynsmyndighed ændre eller trække de planlagte foranstaltninger tilbage.
  • forslag om at slette målsætningerne om fremme af kulturel og sproglig mangfoldighed samt mediepluralisme fra den liste af hensyn, som skal danne grundlaget for tilsynsmyndighedernes virke,
  • forslag om, at interesserede parter høres, inden Kommissionen udarbejder en beslutning om, hvilke delmarkeder som skal indgå i medlemsstaternes analyse af, om der er effektiv konkurrence,
  • forslag om, at i tilfælde af, at medlemsstaterne ønsker at anvende andre markedsdefinitioner eller ønsker at iværksætte andre specifikke foranstaltninger end dem, som er angivet i Kommissionens beslutning herom, forudsætter dette Kommissionens godkendelse,
  • forslag om, at udbydere af interaktivt digitalt tv skal anvende en fælles, åben og interoperabel programmeringsgrænseflade for applikationer (API) baseret på en fælles standard udviklet af et anerkendt europæisk standardiseringsorgan. Alt udstyr til modtagelse af interaktivt digitalt tv skal være i overensstemmelse med minimumskravene for denne standard. Disse krav skal ikke gælde for API’er, som allerede er taget i brug på e rende platforme for interaktivt digitalt tv.
  • forslag om, at markedet for international roaming mellem udbydere af mobilnet skal indgå i markedsanalysen.

 

Dansk Høring

Der er indkommet høringssvar fra Mobilix, IT-brancheforeningen, Tele2, Tele Danmark, Telia, SONOFON, Dansk Handel og Service, De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI), Dansk Blindesamfund, Danmarks Rederiforening, Realkreditrådet, Elinstallatørernes Landsforening ELFO, Dansk Management Råd og Brancheorganisationen for ForbrugerElektronik.

Der var ingen bemærkninger fra Danmarks Rederiforening, Realkreditrådet, Elinstallatørernes Landsforening ELFO, Dansk Management Råd og Brancheorganisationen for ForbrugerElektronik.

Generelle bemærkninger:

Tele Danmark understreger vigtigheden af deregulering i takt med den stigende konkurrence.

Telia foretrækker EU-minimumsharmonisering frem for totalharmonisering.

Tele2 A/S støtter overordnet EU-pakkens mål om at styrke konkurrencen. Dog bør dereguleringen ikke ske for hurtigt, da telemarkedet endnu ikke er fuldt liberaliseret.

SONOFON er overordnet positiv overfor, at der introduceres større overskuelighed i reguleringsprocessen til gavn for alle brugere af telelovgivningen. Adgangen til at påklage afgørelser og tiltag til en overstatslig instans ses desuden at være lagt i fastere rammer, men SONOFON havde imidlertid gerne set en mere klar afgrænsning.

Dansk Handel og Service finder det essentielt, at regulering følger med udviklingen, og at reguleringen fjernes i takt med, at markedet modnes. Dansk Handel og Service finder ikke, at konkurrenceretten på kort sigt er tilstrækkelig til at sikre reel konkurrence i telesektoren. Der skal være sektorspecifikke regler for at etablere reelle konkurrencemuligheder. Der skal fortsat være en stærk regulering af samtrafikområdet, mens forbrugerregu leringen i stigende grad kan dereguleres. Dansk Handel og Service støtter præciseringen af, at reguleringen skal være teknologineutral, selvom det ikke forekommer at være gennemført fuldt ud i den samlede EU-pakke, hvor der fortsat skelnes lidt for meget mellem den traditionelle teleregulering og de elektroniske medier.

IT-Brancheforeningen er af den opfattelse, at forslagene fra Kommissionen generelt repræsenterer konstruktive og nødvendige skridt.

De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) finder det uklart, hvorvidt EU-pakken vil skabe hindringer for en opfyldelse af DSI’s ønsker.

Dansk Blindesamfund finder det overordnet positivt, at pakken har indtænkt hensynet til handicappede. Specialreguleringen skal være relativ åben, således at medlemsstaterne får mulighed for at sikre, at handicappede bliver fuldt ligestillet på alle områder og fuldt ud drager nytte af den teknologiske udvikling.

Bemærkninger til stærk markedsposition (SMP):

Tele Danmark, Mobilix, Telia og Dansk Handel og Service finder ikke definitionen af "stærk markedsposition" tilstrækkeligt præcis.

Tele Danmark foreslår, at definitionen ændres, så den i højere grad sigter på at imødegå et eventuelt misbrug frem at være rettet mod udbydere med en dominerende stilling. I forbindelse med markedsanalyseproceduren ønsker Tele Danmark, at der fastsættes tidsfrister for såvel offentliggørelsen af retningslinier som beslutninger.

Bemærkninger til nationale tilsynsmyndigheder:

Tele Danmark ønsker, at princippet om proportionalitet mellem mål og regulatoriske midler understreges yderligere med henblik på at sikre, at reguleringen begrænses mest muligt i forhold til opfyldelse af målene.

Mobilix og Dansk Handel og Service finder, at de nationale tilsynsmyndigheder bør styrkes, og deres uafhængighed af det politiske system bør gøres endnu tydeligere. Dette ville skabe et bedre og stærkere system med "checks and balances".

Bemærkninger til høringsproceduren:

Tele Danmark finder bestemmelsen meget vidtgående, hvorfor sådanne foranstaltninger bør forbeholdes situationer, hvor der er et uomtvisteligt behov. Samtidig bør det præciseres, at Kommissionens ret til at ændre eller tilsidesætte den nationale myndigheds afgørelse skal sikre, at retstilstanden tilbageføres til det tidspunkt, hvor de umiddelbare foranstaltninger blev iværksat.

Mobilix finder, at høringsproceduren, hvor Kommissionens overvåger tilsynsmyndighedernes beslutninger, synes at give en god balance.

SONOFON efterlyser større åbenhed i høringsprocessen mellem de nationale tilsynsmyndigheder indbyrdes.

Telia frygter, at høringsmekanismen vil kunne forværre processen. Det vurderes, at helt op til én måneds yderligere sagsbehandling kan være byrdefuldt, særligt for udbydere uden stærk markedsposition.

Bemærkninger til frekvensadministration:

Mobilix beklager, at Kommissionen ikke foretog et valg i spørgsmålet om auktion af frekvenser, men i stedet lader tilsynsmyndighederne vælge om, der skal anvendes auktion eller administrativ prisfastsættelse.

Dansk Handel og Service finder, at Kommissionen alene bør anbefale skønhedskonkurrencer og blot konstaterer, at medlemsstaterne har mulighed for at anvende auktionsmodellen.

Bemærkninger til nummer-, navne- og adresseadministration:

Tele Danmark er forbeholdende over for bestemmelsen om, at brugere fra andre medlemsstater kan kalde ikke-geografiske numre i deres område. Dette kan medføre svindel med f.eks. 90-numre, manglende gennemsigtighed for kald fra udlandet samt omkostningskrævende ændringer af regningssystemer.

Mobilix støtter en simplificering af nummersystemet ved at etablere en national database i Danmark.

Telia påpeger, at artiklen om nummerplaner ikke i tilstrækkelig grad afspejler, at anvendelsesområdet er bredere end telefoni.

Dansk Handel og Service er enig i, at det er vigtigt med lige behandling af alle udbydere, men er noget i tvivl om disse bestemmelser også omfatter tjenesteudbydere og virtuelle netværksoperatører.

Bemærkninger til anlægsrettigheder, samhusning og fælles brug af faciliteter:

Mobilix støtter forslag til "right of way" på objektive, gennemsigtige, ikke-diskriminerende og forholdsmæssige kriterier, og støtter Kommissionens opfordring til lettere og mere smidig adgang til samhusning.

Telia foreslår, at samhusning også omfatter andre ledningsejere end blot net/tjenesteudbydere.

Dansk Handel og Service er enig i anlægsrettighederne, men finder at der savnes præcision af omfanget af bestemmelserne. Desuden er Dansk Handel og Service enig i bestemmelserne om, at alle kan dele graveadgang og samhusning.

Bemærkninger til markedsanalyseproceduren:

Dansk Handel og Service er glade for bestemmelserne om at lave markedsanalyser frem for de mere mekaniske forudsætninger, der har kendetegnet dele af reguleringen.

SONOFON påpeger, at der er behov for en klar definition af "effektiv konkurrence" på grund af dette begrebs centrale rolle i reguleringen. I denne forbindelse bør der lægges vægt på forbrugernes valgmuligheder på markedet.

Bemærkninger til harmonisering:

Tele Danmark finder, at harmoniseringsbestemmelsens mulighed for at udstede anbefalinger kan resultere i en yderligere fragmentering af det europæiske marked. Derfor bør det overvejes at indføre krav om forudgående markedsanalyse før udstedelse af anbefalinger.

 

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af det foreliggende direktivforslag vil ikke have statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Vedtagelsen af direktivet vil kræve en ændring af den danske teleregulering.

 

Tidligere forelæggelser

Sagen har første gang været omtalt til orientering i samlenotat af 20. september 2000 forud for Rådsmødet (telekommunikation) den 3. oktober 2000. Sagen blev nævnt i samlenotat af 7. december 2000 med henblik på forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg den 15. december 2000 forud for Rådsmødet (telekommunikation) den 22. december 2000. Endelig blev sagen forelagt til orientering ved samlenotat af 21. marts forud for Rådsm øde (transport og telekommunikation) den 4. og 5. april 2001 og til orientering ved samlenotat af 3. oktober forud for Rådsmøde (transport og telekommunikation) den 15. og 16. oktober 2001.

 

Ad dagsordenens punkt 1.b.

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

IT- og Forskningsministeriet

22. november 2001

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter

- KOM (2000)384

- Politisk enighed

Resumé:

Direktivforslagets målsætning er at fastlægge nye harmoniserede konkurrencefremmende rammebestemmelser for adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet i Fællesskabet.

 

Baggrund og indhold

Som led i Kommissionens samlede forslag til regulering af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester har Kommissionen den 12. juli 2000 fremlagt et direktivforslag om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter.

Forslaget er baseret på Traktatens artikel 95 og vedtagelse skal ske i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 251 om fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.

Forslaget fastlægger nye harmoniserede konkurrencefremmende rammebestemmelser, som bl.a. skal anspore til interoperabilitet mellem de tjenester, der udbydes over de pågældende net, og samtidig hindre, at flaskehalse på markedet blokerer for udvikling og udbygning af nyskabende tjenester, der kan komme brugere og forbrugere til gode.

Forslaget skal ses i sammenhæng med rammedirektivet, herunder især rammedirektivets regler om stærk markedsposition og markedsanalyse.

Direktivforslaget pålægger medlemsstaterne at give de nationale tilsynsmyndigheder beføjelse til at pålægge operatører, der har en stærk markedsposition på et bestemt marked en række forpligtelser f.eks. om gennemskuelighed, ikke-diskrimination, regnskabsmæssig adskillelse, priskontrol og omkostningsregnskaber.

De nationale tilsynsmyndigheder skal løbende fremover foretage markedsanalyser for at afgøre, om nævnte forpligtelser bør opretholdes, ændres eller trækkes tilbage. I følge forslaget skal det være muligt at lempe kravene i takt med, at markedet bliver mere konkurrencepræget.

Det fremgår af forslaget, at hvis markedsanalysen viser, at der er opstået ændringer i markedssituationen, som kræver nye indgreb for at undgå markedsforvridning, er der mulighed for at pålægge operatører med en stærk markedsposition en eller flere nye forpligtelser, såfremt disse er fuldt berettigede og rettet specielt mod at afhjælpe det pågældende markedsmæssige problem.

 

Nærhed og proportionalitet

Kommissionens målsætning om at skabe en harmoniseret ramme for adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af de enkelte medlemsstater. Forslaget må generelt anses for at være i overensstemmelse med princippet om proportionalitet.

 

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentets 1. udtalelse om direktivforslaget blev vedtaget på Parlamentets plenarforsamling den 1. marts 2001 og indeholdt 46 ændringsforslag. Rådet indarbejde helt eller delvist 22 af Europa-Parlamentets ændringsforslag i den fælles holdning, som blev vedtaget den 17. september 2001.

Europa-Parlamentets anden udtalelse ventes vedtaget 12. december 2001. Et udkast af 14. november 2001 til Europa-Parlamentets anden udtalelse indeholder 61 forslag til ændringer. Udkastet omfatter bl.a. følgende forslag:

  • forslag om, at udbydere med stærk markedsposition generelt uanset konkurrencesituationen i øvrigt skal have pligt til at tilbyde samtrafik på transparente, rimelige og ikke-diskriminerende betingelser og pligt til at tilbyde netadgang på rimelige og ikke-diskriminerende betingelser,
  • forslag om, at enhver særregulering fjernes fra et marked, som bedømmes at være tilstrækkeligt konkurrencepræget i den markedsanalyse, som gennemføres i overensstemmelse med rammedirektivet,
  • forslag om at slette præciseringen af, at tilsynsmyndighederne af egen drift skal kunne gribe ind i aftaler om netadgang og samtrafik,
  • forslag om at slette bestemmelsen om, at tilsynsmyndighederne skal have mulighed for efter godkendelse fra Kommissionen at anvende andre konkurrencefremmende foranstaltninger end dem, som er angivet i direktivforslaget,
  • forslag om, at mobiludbydere skal informere deres kunder på en transparent facon om deres internationale roaming-priser, samt at mobiludbydere skal etablere et interaktivt system med henblik på sammenligning af forskellige udbyderes internationale roaming-priser,
  • forslag om, at Kommissionen og tilsynsmyndighederne skal forpligte mobiludbyderne til at gøre detailpriserne for international roaming transparente og omkostningsbaserede,
  • forslag om, at Kommissionen og tilsynsmyndighederne skal forpligte mobiludbyderne til at gøre priserne for terminering af opkald omkostningsbaserede. Endvidere skal Kommissionen undersøge mulighederne for at undgå konkurrenceforvridning på markedet for terminering af opkald,
  • forslag om, at udbydere af interaktivt digitalt tv skal anvende en fælles, åben og interoperabel programmeringsgrænseflade for applikationer (API) baseret på en fælles standard udviklet af et anerkendt europæisk standardiseringsorgan. Alt udstyr til modtagelse af interaktivt digitalt tv skal være i overensstemmelse med minimumskravene for denne standard. Disse krav skal ikke gælde for API’er, som allerede er taget i brug på e rende platforme for interaktivt digitalt tv.
  • forslag om, at alle dekodere og tv-apparater, som indeholder dekodere, som sælges efter den 1. januar 2002, skal have en fælles indgang til forskellige indstiks-adgangsmoduler (CA-moduler),
  • forslag om, at rettighedshavere til adgangsstyringssystemer skal tilbyde adgang til deres kodningssystemer ved hjælp af indstiks-adgangsmoduler (CA-moduler),

 

Dansk Høring

Der er indkommet høringssvar fra Mobilix, IT-Brancheforeningen, Tele2, Tele Danmark, Telia, SONOFON, Dansk Handel og Service, DSI, Dansk Blindesamfund, Danmarks Rederiforening, Realkreditrådet, Elinstallatørernes Landsforening ELFO, Dansk Management Råd og Brancheorganisationen for ForbrugerElektronik.

Der var ingen bemærkninger fra Danmarks Rederiforening, Realkreditrådet, Elinstallatørernes Landsforening ELFO, Dansk Management Råd og Brancheorganisationen for ForbrugerElektronik.

Der var følgende bemærkninger:

Tele Danmark finder ikke, at den meget brede definition af "adgang" koblet med specifikke eksempler fremmer fremtidssikringen af definitionen. Endvidere finder Tele Danmark, at intervention fra tilsynsmyndigheder kun skal kunne ske på foranledning af en aktør og således ikke bør kunne ske på eget initiativ. Ligeledes bør det tilføjes, at tilsynsmyndighedernes mulighed for specielt at indføre krav i forbindelse med netadgan g og samtrafik samt fastlæggelse, ændring eller ophævelse af pligter skal kunne godtgøres i henhold til Rammedirektivets bestemmelser om, at markedet ikke fungerer tilfredsstillende. Samtidigt ønsker Tele Danmark, at der i lyset af den hurtige udvikling bør opstilles tidsfrister ved revurdering af tidligere forpligtelser i forbindelse med netadgang og samtrafik. Tele Danmark mener endeligt, at det specielle krav om national roaming for mobile net bør indebæ ;re en gensidig forpligtigelse for operatørerne af hensyn til brugerne.

Tele2 A/S fremhæver udvidelsen af samtrafikforpligtelsen til at give adgang til enhver form for "elektronisk kommunikationsnet", herunder bl.a. kabel-tv. Tele 2 bifalder denne udvidelse. Tele2 påpeger, at prioriteringen af kommercielle forhandlinger mellem udbyderne bør modsvares af øget kompetence til Telestyrelsen til at gribe ind i forhold til den nuværende lovgivning. Telestyrelsen findes således stadig at spille en vigtig rolle i et marked, der endnu er præget af ufuldstændig konkurrence.

Telia er bekymret over den brede forpligtelse til regnskabsmæssig adskillelse i forbindelse med tilrådighedsstillelse af "essential facilities", hvilket kan fordyre adgangen for udbydere uden stærk markedsposition. Således opfordrer Telia til at arbejde for en afgrænsning af pligtsubjekterne. Ligeledes er Telia bekymret over ændringen af grundlaget for prisregulering i forhold til den danske telelovgivning. Ændringen skønne s ikke at være hensigtsmæssig på det danske marked.

SONOFON foreslår, at henvisningen til, at reguleringsmyndigheden på eget initiativ kan gribe ind, fjernes. SONOFON finder, at der er behov for præcisering af, at pligten til at tilbyde adgang til roaming alene gælder for opkald til eller fra numre i den nationale nummerplan.

Dansk Handel og Service er tilfreds med det mere fleksible system, der lægges op til, men er noget bekymrede for, om myndighedernes muligheder for at gribe ind bliver undergravet. Desuden finder Dansk Handel og Service det meget interessant med de ganske fleksible muligheder for vurdering af stærk markedsposition på forskellige markeder, hvor virksomheder, der bedømmes til at have en stærk markedsposition, kan omfattes af prisreguleringen af samtrafik produkter.

 

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af det foreliggende direktivforslag vil ikke have statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Vedtagelsen af direktivet vil kræve en ændring af den danske regulering vedrørende konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet.

 

Tidligere forelæggelser

Sagen har første gang været omtalt til orientering i samlenotat af 20. september 2000 forud for Rådsmødet (telekommunikation) den 3. oktober 2000. Sagen er endvidere omtalt til orientering i samlenotat af 7. december 2000 forud for Rådsmødet (telekommunikation) den 22. december 2000.

Endelig har sagen været nævnt i samlenotat af 21. marts med henblik på forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg den 30. marts 2001 forud for Rådsmøde (transport og telekommunikation) den 4. og 5. april 2001 og til orientering ved samlenotat af 3. oktober forud for Rådsmøde (transport og telekommunikation) den 15. og 16. oktober 2001.

 

 

Ad dagsordenens punkt 1.c.

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

IT- og Forskningsministeriet

22. november 2001

Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om tilladelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

- KOM(2000)386

- Politisk enighed

Resumé: Direktivforslaget skal erstatte Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/13/EF om ensartede principper for generelle tilladelser og individuelle tilladelser for teletjenester. Direktivforslaget omfatter alle former for elektroniske kommunikationstjenester og -net og indeholder følgende hovedelementer: En begrænsning af medlemsstaternes adgang til at udstede individuelle tilladelser. Vilkår, der kan stilles i forskellige typer tilladelser. Bestem melser om procedurer for udstedelse af tilladelser. Bestemmelser om gebyrer og afgifter.

 

Baggrund og indhold

Kommissionen vedtog den 12. juli 2000 en samlet pakke med forslag til regulering af elektroniske kommunikationsnet- og tjenester heri blandt direktivforslaget om tilladelser.

Forslaget er baseret på Traktatens artikel 95 og vedtagelse skal ske i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 251 om fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.

Det er hensigten, at direktivforslaget skal erstatte Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/13/EF om ensartede principper for generelle tilladelser og individuelle tilladelser for teletjenester.

Direktivforslag vil forenkle og harmonisere den hidtidige regulering på området. Forslaget gør det ikke obligatorisk, at der indføres tilladelsesordninger, men udstedes der tilladelser, skal direktivets krav følges.

Forslaget vil begrænse adgangen til at udstede individuelle tilladelser, så der som udgangspunkt alene kan udstedes generelle tilladelser. Ligeledes vil der være begrænsninger på hvilke vilkår, der kan stilles.

Direktivforslaget fastslår endeligt, at administrationsgebyrer opkrævet i forbindelse med generelle tilladelser skal afspejle de reelle omkostninger. Dog kan de nationale tilsynsmyndigheder opkræve afgifter for brugsrettigheder til frekvenser, numre og anlægsrettigheder. Disse afgifter skal virke adfærdsregulerende og dermed sikre, at ressourcerne benyttes optimalt.

 

2 Nærhed og proportionalitet

Kommissionens målsætning om at skabe en harmoniseret ramme for tilladelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af de enkelte medlemsstater. Forslaget må generelt anses for at være i overensstemmelse med princippet om proportionalitet.

 

3 Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentets 1. udtalelse om direktivforslaget blev vedtaget på Parlamentets plenarforsamling den 1. marts 2001, og den indeholder 23 ændringsforslag. Rådet indarbejde helt eller delvist 10 af Europa-Parlamentets ændringsforslag i den fælles holdning, som blev vedtaget den 17. september 2001.

Europa-Parlamentets anden udtalelse ventes vedtaget 12. december 2001. Et udkast af 14. november 2001 til Europa-Parlamentets anden udtalelse indeholder 15 forslag til ændringer. Udkastet omfatter bl.a. følgende forslag:

  • forslag om, at Kommissionen offentliggør retningslinjer for de nationale tilsynsmyndigheders sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse af betingelserne i de generelle tilladelser. Medlemsstaterne skal i national lovgivning vedtage sanktionsbestemmelser i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer,
  • forslag om, at de nationale tilsynsmyndigheder skal kunne intervenere i forhandlinger mellem udbydere og de kompetente lokale eller centrale myndigheder om graveadgang og tilladelse til installation af faciliteter, såfremt det ikke lykkes at nå til enighed mellem parterne inden for et rimeligt tidsrum,
  • forslag om, at nummerafgifter alene må dække omkostningerne i forbindelse med administrationen af numre (gyldne numre undtages denne bestemmelse). Tilsvarende skal gælde for tildeling af graveadgang og tilladelse til installation af faciliteter,
  • forslag om, at administrationsgebyrer for generelle tilladelser alene skal omfatte de forbundne administrationsomkostninger i snæver forstand,
  • forslag om, at afgifter for brugsrettigheder, for adgang til graveadgang og for tilladelse til installation af faciliteter skal afvejes overfor hensynet om at give brugerne maksimalt udbytte med hensyn til valgmuligheder, pris og kvalitet. Disse afgifter må ikke forvride konkurrencen, må ikke skabe uensartede konkurrencevilkår i EU eller skabe barriere for det Indre Marked.
  • forslag om, at anvendelsen af afgifter i medlemsstaterne skal være omfattet af den høringspligt i rammedirektivet, som også omfatter høring af de andre medlemsstater og Kommissionen.
  • forslag om, at graveadgang eller tilladelse til installation af faciliteter ikke må inddrages før tiden, medmindre dette er nødvendigt af hensyn til den offentlige sikkerhed eller den offentlige politik, og i så fald skal der ydes hensigtsmæssig kompensation.
  • forslag om, at ændring af rettigheder og forpligtelser i generelle tilladelser, i brugsrettigheder eller i tilladelse til installation af faciliteter skal være omfattet af høringsproceduren i rammedirektivet.

 

4 Dansk Høring

Der er indkommet høringssvar fra Mobilix, IT-brancheforeningen, Tele2, Tele Danmark, Telia, SONOFON, Dansk Handel og Service, DSI, Dansk Blindesamfund, Danmarks Rederiforening, Realkreditrådet, Elinstallatørernes Landsforening ELFO, Dansk Management Råd og Brancheorganisationen for ForbrugerElektronik.

Der var ingen bemærkninger fra Danmarks Rederiforening, Realkreditrådet, Elinstallatørernes Landsforening ELFO, Dansk Management Råd og Brancheorganisationen for ForbrugerElektronik.

Der var følgende bemærkninger til forslaget:

Tele Danmark finder det ikke rimeligt, at administrationsgebyrer skal afhænge af omsætning - ligesom en bagatelgrænse heller ikke øger gennemskueligheden. I stedet bør størrelsen af et gebyr afhænge af de ydelser, der bliver leveret. Åben markedsadgang – også for mindre aktører - skal primært sikres ved omkostningsorienterede gebyrer og ved at begrænse omfanget af betingelser. Endelig finder Tele Danm t medlemsstaternes mulighed for at tilføje yderligere vilkår og betingelser til tilladelser er i modstrid med EU-pakkens hensigter om gennemsigtighed og harmonisering. Derfor bør muligheden udelukkes, eller i det mindste bør indførelse af yderligere betingelser underkastes proceduren i rammedirektivet om høring og gennemskuelighed.

Dansk Handel og Service støtter, at tilladelsesordningerne begrænses til det mindst mulige. Dansk Handel og Service er ligeledes enig i, at man kun bør opretholde specifikke tilladelsesordninger, hvor meget alvorlige forhold taler for det, som det kan være tilfældet ved visse frekvenser. Endelig er Dansk Handel og Service støtter begrænsningerne af størrelsen af det statslige provenu på tilladelser, så udbyderne ikke b liver anvendt som skatteobjekt.

 

  1. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
    2.

    En vedtagelse af det foreliggende direktivforslag vil ikke medfører ændringer i Telestyrelsens administration af de danske tilladelser eller brugsrettigheder. Forslaget vil ikke have statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Vedtagelsen af direktivet vil forudsætte en justering af den gældende telelovgivning i Danmark.

     

  2. Tidligere forelæggelser

Sagen har første gang været omtalt til orientering i samlenotat af 20. september 2000 forud for Rådsmødet (telekommunikation) den 3. oktober 2000. Sagen er endvidere omtalt til orientering i samlenotat af 7. december 2000 forud for Rådsmødet (telekommunikation) den 22. december 2000.

Endelig har sagen været nævnt i samlenotat af 21. marts med henblik på forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg den 30. marts 2001 forud for Rådsmøde (transport og telekommunikation) den 4. og 5. april 2001 og til orientering ved samlenotat af 3. oktober forud for Rådsmøde (transport og telekommunikation) den 15. og 16. oktober 2001.

 

 

Ad dagsordenens punkt 1.d.

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

IT- og Forskningsministeriet

22. november 2001

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og – tjenester

- Kom (2000) 392

- Status for forhandlingerne

Resumé:

Direktivforslaget indeholder en videreførelse og konsolidering af de gældende forskrifter på teleområdet samt en ajourføring af disse i det omfang, hvor det vurderes nødvendigt som følge af den teknologiske og markedsmæssige udvikling. Forslaget indeholder forslag til regulering af forsyningspligten og bruger- og forbrugerrettigheder samt forslag om videreførelse af gældende regler vedrørende tilrådighedsstillelse af faste kred sløb. Rådets fælles holdning blev vedtaget 17. september, og Europa-Parlamentets anden udtalelse ventes vedtaget 12. december 2001.

 

1 Baggrund og indhold

Som led i Kommissionens samlede forslag til regulering af elektroniske kommunikationsnet- og tjenester har Kommissionen den 12. juli 2000 fremlagt et direktivforslag om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.

Forslaget er baseret på traktatens artikel 95 og vedtagelse skal ske i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 251 om fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.

Baggrunden for fremsættelsen af forslaget er, at de eksisterende direktiver som følge af den teknologiske og markedsmæssige udvikling trænger til en ajourføring og modernisering, således at udbudet af forsyningspligtydelser og bruger- og forbrugerrettigheder fortsat sikres.

Direktivets overordnede formål er at sikre, at der i hele Fællesskabet udbydes elektroniske kommunikationsnet og –tjenester af tilstrækkelig høj kvalitet baseret på effektiv konkurrence og reelle valgmuligheder. Ved forsyningspligt forstås ifølge forslaget, at brugere, der anmoder herom, til en rimelig pris skal kunne få en tilslutning til det offentlige telefonnet på et fast sted. Tilslutningen til det offentlige telefonnet b& ;r være af en kvalitet, der understøtter såvel tale- som datakommunikation med mulighed for adgang til internettjenester.

Forsyningspligtens omfang og kvalitet skal sikres på den mest effektive og hensigtsmæssige måde. Der skal desuden tages særlige hensyn til handicappede og andre grupper med særlige behov.

Brugernes og forbrugernes interesser og rettigheder foreslås også reguleret og sikret. Således skal de nationale tilsynsmyndigheder jævnligt foretage markedsanalyser med efterfølgende mulighed for indgreb over for virksomheder, der forvrider konkurrencen.

 

Nærhed og proportionalitet

Kommissionen anfører i forslagets betragtninger, at målsætningen om at skabe en harmoniseret ramme for forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og –tjenester ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af de enkelte medlemsstater.

Direktivet vurderes at være begrænset til det omfang, som er nødvendigt for at opnå målene.

 

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet vedtog sin første udtalelse 12. juni 2001. Udtalelsen indeholder 65 ændringsforslag. 36 af ændringsforslagene blev helt eller delvist indarbejdet i Rådets fælles holdning af 17. september 2001.

Europa-Parlamentets anden udtalelse ventes vedtaget 12. december 2001. Et udkast af 10. oktober 2001 til Europa-Parlamentets anden udtalelse indeholder 27 ændringsforslag og omfatter bl.a. følgende forslag:

  • En tilføjelse om, at samregulering ("co-regulation") og selvregulering kan være en passende måde at fremme kvaliteten af udbudte tjenester.
  • En præcisering af, at medlemsstaterne har mulighed for at sikre, at personer med lave indkomster eller særlige sociale behov kan få adgang til og anvende den offentlige telefonitjeneste.
  • En tilføjelse om, at de nationale tilsynsmyndigheder kan specificere yderligere parametre for kvaliteten af den udbudte netadgang, som i givet fald skal offentliggøres af udbydere med forsyningspligt.
  • En præcisering af, at når der er konstateret effektiv konkurrence på et givet detailmarked, bortfalder direktivets bestemmelser om detailprisregulering for dette marked.
  • En tilføjelse om, at de nationale tilsynsmyndigheder ved indførelse af detailprisregulering skal offentliggøre begrundelsen for dette i overensstemmelse med rammedirektivets bestemmelser om høring og gennemskuelighed.
  • En tilføjelse om, at også andre relevante detailpriskontrolmetoder kan anvendes end blot egentlig detailprisregulering.
  • En tilføjelse om, at de nationale tilsynsmyndigheder skal lette adgangen til oplysninger, der gør slutbrugerne i stand til at foretage uafhængige vurderinger af prisen ved forskellige forbrugsmønstre, eventuelt i form af interaktive guides.
  • En tilføjelse om, at indførelsen af brugerlokalisering i.f.m. opkald til "112" forudsætter, at der ikke kræves en uforholdsmæssigt stor økonomisk indsats.
  • En præcisering af, at anvendelsen af brugerlokalisering i.f.m. opkald til "112" ikke kompromitterer bestemmelser om databeskyttelse og almindelige civile frihedsrettigheder.
  • En tilføjelse om, at medlemsstaterne skal holde offentlige høringer, herunder i.f.m. udpegningen af forsyningspligtleverandører.

 

Dansk Høring

IT- og Forskningsministeriet sendte forslaget i bred høring den 17. juli 2000, og der er indkom høringssvar fra Mobilix, IT-brancheforeningen, Tele2, Tele Danmark, Telia, SONOFON, Dansk Handel og Service, DSI, Dansk Blindesamfund, Danmarks Rederiforening, Realkreditrådet, Elinstallatørernes Landsforening ELFO, Dansk Management Råd og Brancheorganisationen for ForbrugerElektronik.

Der var ingen bemærkninger fra Danmarks Rederiforening, Realkreditrådet, Elinstallatørernes Landsforening ELFO, Dansk Management Råd og Brancheorganisationen for ForbrugerElektronik.

Der var følgende bemærkninger til forslaget:

Tele Danmark giver udtryk for, at bestemmelsen om, at de nationale tilsynsmyndigheder kan pålægge udpegede virksomheder at tilbyde særlige takstvilkår eller –ordninger til grupper med særlige behov, samtidig med at disse kan suppleres af andre tjenester på markedsvilkår, kan medvirke til at skævvride markedet. Tele Danmark foreslår, at det nuværende forslag om en markedsanalyse af tilrådighedsstillelsen af faste k oslash;b, inden for et år efter direktivet er trådt i kraft, ændres til umiddelbart efter direktivets ikrafttræden.

Mobilix er enig med Kommissionen i, at universelle serviceydelser ikke nødvendigvis skal begrænses til de nationale områder i hvert medlemsland. Telia finder, at bestemmelserne om slutbrugerprisregulering er ganske vidtgående og unødvendige, og er desuden forundret over, at pligtsubjekterne kan være andre end de udpegede forsyningspligtudbydere.

Dansk Handel og Service finder, at de nationale teleregulatører kun bør kunne afvige fra EU-reguleringen, når de efter grundige undersøgelser kan dokumentere, at der ikke er behov for forsyningspligtregulering af enkelte områder. Således er Dansk Handel og Service glade for, at Kommissionen har undladt at regulere oplysninger om samtalens varighed og pris umiddelbart efter opkaldet. Endelig ser Dansk Handel og Service positivt på bestemm elserne om, at de nationale teleregulatører kan undlade at anvende bestemmelserne, da der er tale om vidtgående krav, som nemt kan virke ødelæggende for nye teleselskaber – og dermed skævvride konkurrencen.

De Samvirkende Invalideorganisationer finder det uklart, hvorvidt forslaget vil forhindre en ændret organisering af forsyningspligtsydelserne.

Det Centrale Handicapråd har noteret, at direktiverne synes at udvide rammerne for forsyningspligten, således at der ikke synes at være nogen EU-regulatorisk begrundelse for at opretholde den meget snævre danske forsyningspligt på handicapområdet.

Dansk Blindesamfund kritiserer direktivet for ikke i tilstrækkeligt høj grad at ligestille handicappede på alle områder og fuldt ud kunne drage nytte af den teknologiske udvikling. Desuden opfordrer Dansk Blindesamfund til, at specielle tiltag skal kunne udformes under hensyntagen til nationale forhold og i samarbejde med relevante nationale aktører.

 

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

En vedtagelse af det foreliggende direktivforslag vil ikke have statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Vedtagelsen af direktivet vil kræve ændring af den danske regulering vedrørende konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet.

 

Tidligere forelæggelser

Sagen har første gang været omtalt i IT- og Forskningsministeriets samlenotat af 20. september 2000 og har været forelagt Europaudvalget den 22. juni 2001 til forhandlingsoplæg forud for Rådsmøde (transport og telekommunikation) den 27.-28. juni 2001 og til orientering ved samlenotat af 3. oktober forud for Rådsmøde (transport og telekommunikation) den 15. og 16. oktober 2001.

 

Ad Dagsordenens punkt 1.e.

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

IT- og Forskningsministeriet

22. november 2001

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om et regelsæt for radiospektrumpolitikken i Det Europæiske Fællesskab

  • (KOM(2000) 407)
  • Status for forhandlingerne

Resumé: Formålet med forslaget er at sikre den nødvendige harmonisering samt en effektiv udnyttelse af frekvensressourcerne, således at disse er til rådighed for implementering af Fællesskabets politikker inden for områderne telekommunikation, transport, radio-/tv-spredning samt forskning og udvikling.

 

Baggrund og indhold

Som led i Kommissionens samlede pakke af forslag til regulering af elektroniske kommunikationsnet og –tjenester har Kommissionen den 12. juli 2000 fremlagt et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om et regelværk for frekvenspolitikken i Fællesskabet.

Forslaget er baseret på Traktatens artikel 95 og vedtagelse skal ske i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 251 om fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.

Formålet med beslutningsforslaget er at sikre den nødvendige harmonisering samt effektiv udnyttelse af frekvensressourcerne, således at disse er til rådighed for implementering af Fællesskabets politik inden for områderne telekommunikation, transport, radio-/tv-spredning samt forskning og udvikling. Forslaget indebærer bl.a. nedsættelse af et rådgivende organ på EU niveau til drøftelse strategiske spørgsmål i relation til formuleringen, forberedelsen og implementeringen af Fællesskabets frekvenspolitik.

 

Nærhed og proportionalitet

Forslaget lægger op til en større koordinering af de nationale standpunkter, dog ikke således, at EU aktiviteter generelt skal erstatte nationale aktiviteter på området. Det er således et af principperne, at reguleringen skal være enkel, og at regler skal håndhæves så tæt på markedet som muligt. Forslaget må generelt anses for at være i overensstemmelse med princippet om proportionalitet.

 

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet vedtog 1. udtalelse den 5. juli 2001 indeholdende 21 ændringsforslag. Rådet indarbejdede 7 af Europa-Parlamentets ændringsforslag helt eller delvist i den fælles holdning, som blev vedtaget den 16. oktober 2001.

Europa-Parlamentets anden udtalelse ventes vedtaget 12. december 2001. Udkast af hhv. 7. og 14. november 2001 til Europa-Parlamentets anden udtalelse indeholder 7 forslag til ændringer. Disse omfatter bl.a. følgende forslag:

  • forslag om, at alle nye Fællesskabsinitiativer, som omfatter anvendelse af frekvenser skal vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet på baggrund af forslag fra Kommissionen,
  • forslag om, at Medlemsstaterne fastlægger frekvenspolitikken på de områder, der ikke berører de dele af fællesskabspolitikken, som afhænger af frekvenspolitik,
  • forslag om, at der opstilles en klar prioritering mellem henholdsvis militær og civil anvendelse af frekvenser, samt krav om at medlemsstater etablere gennemsigtige procedurer for frekvensallokeringen på begge disse områder,
  • forslag om en harmonisering af frekvensanvendelsen til militære formål,
  • forslag om, at eventuelle forslag til harmoniserede tekniske gennemførelsesforanstaltninger, som Kommissionen måtte vedtage, skal kunne ændres eller underkendes af Europa-Parlamentet inden for en frist på 90 dage, hvis disse går ud over, hvad der kan betegnes som tekniske foranstaltninger.

 

Dansk høring

IT- og Forskningsministeriet sendte forslaget i bred høring den 17. juli 2000, og der indkom høringssvar fra Mobilix, IT-brancheforeningen, Tele2, Tele Danmark, Telia, SONOFON, Dansk Handel og Service, DSI, Dansk Blindesamfund, Danmarks Rederiforening, Realkreditrådet, Elinstallatørernes Landsforening ELFO, Dansk Management Råd og Brancheorganisationen for ForbrugerElektronik.

Der var ingen bemærkninger fra Danmarks Rederiforening, Realkreditrådet, Elinstallatørernes Landsforening ELFO, Dansk Management Råd og Brancheorganisationen for ForbrugerElektronik.

Der er følgende bemærkninger til forslaget:

Mobilix ser frem til Kommissionens forslag om at skabe et politisk grundlag for at kunne tage fat på den strategiske planlægning og harmonisering af brugen af radiofrekvenser i EU.

Dansk Handel og Service finder, at udgangspunktet for fordelingen af frekvenser alene bør være hensynet til konkurrencen og frekvenseffektiviteten. I lyset af mediekonvergensen skal der i et vist omfang også tages højde for frekvenser til broadcast formål, men det må forventes, at behovet for frekvenser i denne sammenhæng bliver mindre i de kommende år. Det offentliges brug af frekvenser bør i stigende grad tilpasses manglen på frekvenser, og man bør søge markedsløsninger på en større del af det offentliges kommunikationsbehov fremfor at arbejde med egne løsninger.

 

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget har hverken statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

Tidligere forelæggelser

Sagen er omtalt til orientering i samlenotat af 20. september 2000 forud for Rådsmødet (telekommunikation) den 29. september 2000 og i samlenotat af 7. december 2000 forud for Rådsmødet (telekommunikation) den 22. december 2000.

Sagen blev nævnt i samlenotat af 12. juni 2001 med henblik på forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg den 22. juni forud for Rådsmødet (transport og telekommunikation) den 27. og 28. juni 2001

 

 

Ad Dagsordenens punkt 2.

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

IT- og Forskningsministeriet

22. november 2001

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred inden for den elektroniske kommunikationssektor

  • KOM (2000) 385
  • Fælles holdning

Resumé: Forslaget erstatter det gældende direktiv (97/66/EF) om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred inden for telesektoren. Forslaget viderefører stort set de gældende regler, idet anvendelsesområdet dog udvides til at gælde alle elektroniske kommunikationstjenester. Reglerne retter sig således ikke alene imod telesektoren.

 

1 Baggrund og indhold

Som led i Kommissionens samlede forslag til regulering af elektroniske kommunikationsnet- og tjenester har Kommissionen den 12. juli 2000 fremlagt et direktivforslag om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred inden for den elektroniske kommunikationssektor.

Det er hensigten, at dette direktivforslag skal erstatte Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/66/EF om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred inden for telesektoren. Baggrunden for fremsættelsen af forslaget er, at det nugældende direktiv alene retter sig mod telesektoren, hvilket som følge af den teknologiske udvikling ikke er tilstrækkeligt til opretholdelsen af et højt databeskyttelsesniveau. Det er derfor nø ;dvendigt at indføre regler, som omfatter alle elektroniske kommunikationstjenester.

Forslaget er baseret på Traktatens artikel 95 og vedtagelse skal ske i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 251 om fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.

Hensigten med direktivforslaget er ikke at gennemføre større ændringer i indholdet af det nugældende regelsæt, men derimod hovedsageligt at opdatere og tilpasse bestemmelserne til den teknologiske udvikling. Et hovedprincip er at indføre regler, som er teknologineutrale, hvorved forstås, at der ikke må ske favorisering af specifikke teknologier, og at forbrugerne og brugerne skal sikres et ensartet beskyttelsesniveau uafhængig af te knologivalg.

Det gældende direktiv indeholder en bestemmelse om, at trafikdata som generel regel skal slettes eller anonymiseres, når disse ikke længere er nødvendige enten for afviklingen af kommunikationen, for udskrivning af regninger eller for afregning af samtrafik. Denne bestemmelse videreføres i direktivforslaget, idet den udvides til at omfatte trafikdata i forbindelse med elektronisk kommunikation. Udbyderne må således ikke af andre end de næv nte grunde af egen drift gemme trafikdata af personhenførbar karakter, medmindre den berørte abonnent har givet samtykke hertil. Medlemsstaterne kan fortsat som under det gældende direktiv nationalt gøre undtagelse fra denne generelle regel, når dette er eksplicit begrundet i hensynet til statens sikkerhed, statens forsvar, den offentlige sikkerhed samt forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgelse i straffesager.

Der indføres en ny bestemmelse, som regulerer det forhold, at det er muligt at lokalisere og følge en mobilbrugers position meget præcist også udover, hvad der er nødvendigt for at transmittere selve kommunikationen. Disse "lokaliseringsdata" må kun registreres i anonymiseret form eller efter indhentelse af samtykke fra den berørte person. Samtykket skal til enhver tid kunne tilbagekaldes vederlagsfrit.

Bestemmelsen vedrørende abonnementsfortegnelser udvides til også at omfatte "elektroniske abonnementsfortegnelser". Endvidere skal den enkelte bruger have adgang til at få oplyst formålet med abonnementsfortegnelser samt at bestemme hvilke personoplysninger, som skal angives i disse offentligt tilgængelige fortegnelser, ligesom det skal være gratis at vælge ikke at få medtaget personlige oplysninger. Medlemsstaterne skal sikre, at der til ethvert formål med en offentlig fortegnelse, som ligger udover søgning efter kommunikationsdetaljer på grundlag af navn og eventuelt et minimum af andre identifikatorer, kræves supplerende samtykke fra abonnenterne.

Endelig forbydes det i direktivforslaget at anvende automatiske opkaldsmaskiner, telefax og elektronisk post til direkte markedsføring, medmindre abonnenterne forudgående ved samtykke har tilkendegivet ønske om at modtage sådanne henvendelse (en såkaldt tilvalgsordning). Medlemsstaterne skal sikre, at direkte markedsføring med anvendelse af andre kommunikationsformer end de ovennævnte (f.eks. telefonisk), enten alene er tilladt overfor a bonnenter, som har givet tilsagn til dette (tilvalgsordning) eller er tilladt overfor abonnenter, medmindre disse eksplicit har frabedt sig dette (fravalgsordning). Medlemsstaterne stilles frit til at vælge mellem disse to løsninger.

 

Nærhed og proportionalitet

En målsætning om at skabe en harmoniseret ramme for databeskyttelse af elektronisk kommunikation kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af de enkelte medlemsstater. Direktivet vurderes at være begrænset til det omfang, som er nødvendigt for at opnå målene.

 

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentets vedtog på plenarsamlingen den 13. november 2001 sin 1. udtalelse indeholdende 41 ændringsforslag til direktivforslaget.

Europa-Parlamentets ændringsforslag omfatter bl.a.:

  • forslag som præciserer definitioner og som forklarer/tydeliggør bestemmelser i direktivforslaget,
  • forbud mod, at 3. part skaffer sig adgang til information eller til at lagre information (f.eks. cookies, spionprogrammer eller andre skjulte programmer) på en brugers udstyr uden dennes eksplicitte viden og samtykke,
  • krav om, at abonnenter skal informeres inden deres personlige data indføjes i en offentlig tilgængelig trykt eller elektronisk abonnementsfortegnelse,
  • krav om, at persondata, som angives i en abonnementsfortegnelse begrænses til, hvad der er nødvendigt for at kunne identificere den enkelte abonnent, medmindre den berørte abonnent giver sit samtykke til offentliggørelse af yderligere persondata,
  • anvendelse af SMS-beskeder til direkte marketing formål tillades alene over for bruger, som har givet samtykke hertil,
  • anvendelse af elektronisk post til direkte marketing tillades specifikt i de situationer, hvor en virksomhed har fået en kundes elektroniske postadresse i forbindelse med køb af en vare eller tjenesteydelse,
  • forslag om, at medlemsstaterne som generel regel skal kunne vælge mellem enten alene at tillade anvendelsen af elektronisk post til uanmodet direkte markedsføring overfor de abonnenter, som specifikt har givet tilsagn til dette (tilvalgsordning) eller generelt at tillade dette overfor abonnenter, medmindre disse eksplicit har frabedt sig dette (fravalgsordning).
  • forbud mod, at afsendere af elektroniske beskeder, som anvendes i direkte marketing, skjuler deres adresse eller skjuler sig under ugyldige afsenderadresser,
  • krav om, at nationale foranstaltninger om indgreb i meddelelseshemmeligheden, adgang til trafikdata eller lokaliseringsdata, som sker med henblik på at beskytte statens sikkerhed samt forebygge, efterforske og retsforfølge i straffesager, kun må anvendes i ekstraordinære tilfælde ved særlov, samt at denne lovgivning skal være i overensstemmelse med den Europæiske konvention om menneskerettigheder.

 

Dansk Høring

IT- og Forskningsministeriet sendte forslaget i bred høring den 17. juli 2000, og der indkom høringssvar fra Mobilix, IT-brancheforeningen, Tele2, Tele Danmark, Telia, SONOFON, Dansk Handel og Service, De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI), Dansk Blindesamfund, Danmarks Rederiforening, Realkreditrådet, Elinstallatørernes Landsforening ELFO, Dansk Management Råd og Brancheorganisationen for ForbrugerElektronik.

Der var ingen bemærkninger fra Mobilix, Tele2, Tele Danmark, Telia, SONOFON, Dansk Handel & Service, De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI), Dansk Blindesamfund, Danmarks Rederiforening, Realkreditrådet, Elinstallatørernes Landsforening ELFO, Dansk Management Råd og Brancheorganisationen for ForbrugerElektronik.

IT-Brancheforeningen mener, at der er tale om ret vidtgående særregulering for personlige data i forbindelse med elektronisk kommunikation. IT-Brancheforeningen finder i stedet, at kræfterne skal koncentreres om det nuværende, horisontale direktiv (95/46/EC), som regulerer behandlingen af borgeres personlige data. Dette generelle direktiv skal under de normale EU-procedurer revurderes i 2001. Derfor anbefaler IT-Brancheforeningen, at man benytter revisionen af det generelle databeskyttelsesdirektiv i 2001 til at vurdere, om der fortsat er behov for særlige sektorkrav på IT- og teleområdet, eller om udbyderne af elektroniske tjenester allerede i vid udstrækning af markedsmæssige årsager har implementeret hensigtsmæssige procedurer for behandling af personrelaterede data.

 

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af det foreliggende direktivforslag vil ikke have statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Vedtagelsen af direktivet vil kræve en ændring af den danske teleregulering om databeskyttelse. En udformning af bestemmelserne om uanmodet kommerciel kommunikation, som ikke indeholder et konsekvent forbud mod anvendelse af elektronisk post til uanmodet direkte markedsføring, medmindre abonnenten har tilkendegivet ønske om at modtage sådanne henvendel ser, vil betyde, at § 6a i lov om markedsføring skal ændres.

 

Tidligere forelæggelser

Sagen har været nævnt til orientering i samlenotat af 22. september forud for Rådsmøde 3. oktober 2000 og i samlenotat af 7. december forud for Rådsmøde 22. december 2000.

Sagen blev den 22. juni 2001 forelagt for Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlingsoplæg ved samlenotat af 15. juni forud for Rådsmødet (transport og telekommunikation) den 27. – 28. juni 2001. Endelig blev sagen forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering ved samlenotat af 3. oktober forud for Rådsmøde (transport og telekommunikation) den 15. og 16. oktober 2001.

Ad dagsordenens punkt 3

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

IT- og Forskningsministeriet

22. november 2001

Netværks- og informationssikkerhed

  • Vedtagelse af resolution
  • KOM(2001)298

Resumé:

På Rådsmødet (transport og telekommunikation) 6. og 7. december 2001 ønsker det belgiske formandskab sammen med Kommissionen at præsentere et udkast til en rådsresolution om netværks- og informationssikkerhed med henblik på vedtagelse. Resolutionsudkastet indeholder opfordringer til hhv. medlemslandene og Kommissionen om en række tiltag på området for at forbedre det generelle sikkerhedsniveau i den elektroniske kommunikationssektor.

 

Baggrund og indhold

Europa-Kommissionen og det nuværende belgiske formandskab har prioriteret arbejdet med netværks- og informationssikkerhed højt. Dette har bl.a. resulteret i en orienterende drøftelse af emnet på Rådsmødet (transport og telekommunikation) den 15. og 16. oktober 2001 samt en række andre initiativer som workshops. Som et sidste tiltag ønsker det belgiske formandskab i samarbejde med Kommissionen at få vedtaget en rådsresol ution om netværks- og informationssikkerhed.

Resolutionsudkastet består indholdsmæssigt af to substantielle afsnit. Et afsnit med opfordringer til en række handlinger i medlemsstaterne og et andet afsnit med opfordringer til handling fra Kommissionens side. Derudover er der diverse henvisninger til allerede eksisterende resolutioner, meddelelser, retsakter og standarder.

Afsnittet med opfordringer til handling i medlemsstaterne indeholder følgende elementer:

  • Opmærksomhedsskabende tiltag
  • Gennemgang af nationale CERT-faciliteter
  • Fremme af internationale standarder samt samarbejde om disse
  • Fremme af effektive og kompatible sikkerhedsløsninger i.f.m. digital forvaltning
  • Fremme af elektronisk signatur

Afsnittet med opfordringer til handling i Kommissionens regi indeholder tilsvarende følgende elementer:

  • Udveksling af bedste praksis omkring nationale opmærksomhedsskabende tiltag
  • Gennemgang af national implementering af retsakter med betydning for netværks- og informationssikkerhed
  • Styrkelse af internationalt samarbejde
  • Fremme af standardiseringsarbejdet
  • Fremlæggelse af forslag til en mere åben struktur i internet
  • Udarbejdelse af rapport om elektroniske og biometriske identificeringssystemer
  • Oprettelse af en Cyber Security Task Force med det formål at styrke de nationale bestræbelser på dataindsamling, koordinering af nationale tiltag, udvikling af retningslinier og fremme af et adfærdskodeks for virksomheder, borgere og offentlige forvaltninger.

Vedtagelsen af resolutionsudkastet ligger i forlængelse af den orienterende drøftelse af problemstillingen på Rådsmødet (transport og telekommunikation) den 15. og 16. oktober 2001. Ligeledes er resolutionsudkastet i overensstemmelse med en tidligere vedtaget resolution på Rådsmødet (det indre marked, forbrugerpolitik og turisme) den 30. og 31. maj 2001 under det svenske formandskab (9799/01) samt Kommissionens meddelelse "Net- og in formationssikkerhed: Forslag til en europæisk strategi" af 6. juni 2001 (KOM(2001)298).

 

Nærhed og proportionalitet

En vedtagelse af resolutionsudkastet vurderes ikke at have konsekvenser for nærheds- og proportionalitetsprincippet.

 

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om resolutionsudkastet.

 

Dansk høring

Resolutionsudkastet er ikke sendt i høring.

Kommissionens meddelelse "Net- og informationssikkerhed: Forslag til en europæisk strategi" blev sendt i bred dansk høring 9. juli 2001.

 

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Den foreslåede rådsresolution har i sig selv hverken statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

Tidligere forelæggelser

Resolutionsudkastet er ikke tidligere blevet forelagt Folketingets Europa-udvalg. Dog er emnet netværks- og informationssikkerhed ved flere lejligheder blevet forelagt Europa-udvalget. Dette skete senest forud for Rådsmødet (transport og telekommunikation) 15. og 16. oktober 2001 i forbindelse med en orienterende debat om netværks- og informationssikkerhed i Rådet.

 

Ad Dagsordenens punkt 4.

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

IT- og Forskningsministeriet

22. november 2001

Kommissionens meddelelse om eEurope 2002: Etablering af en EU-ramme for udnyttelsen af information i den offentlige sektor

  • KOM(2001)607
  • Præsentation ved Kommissionen

 

Resumé:

Kommissionen ventes på Rådsmødet at præsentere sin meddelelse om information i den offentlige sektor. Meddelelsen fokuserer på problemstillingen med den manglende sammenhæng i vilkårene for hovedsageligt den kommercielle udnyttelse af information i den offentlige sektor. Kommissionen foreslår i meddelelsen, at eksisterende EU-programmer udnyttes mere målrettet, at der tages initiativ til en minimumsharmonisering af de retlige vilkår for kommerc iel udnyttelse af information i den offentlige sektor, samt at der oprettes en gruppe til fremme af digitale offentlige data.

 

1 Baggrund og indhold

Europa-Kommissionen offentliggjorde 23. oktober 2001 meddelelsen "eEurope 2002: Creating a EU framework for the exploitation of public sector information" (KOM(2001)607). Meddelelsen følger op på Kommissionens grønbog om information i den offentlige sektor (KOM(1998)585) af 20. januar 1999. Formålet med meddelelsen er at fremlægge en række forslag til en forbedret kommerciel udnyttelse af information i den offentlige sektor.

Information i den offentlige sektor er eksempelvis finansielle oplysninger indhentet af ministerier og andre offentlige organisationer, oplysninger om gældende lovgivning, videnskabelige, tekniske, kulturelle og medicinske oplysninger indsamlet af offentlige forskningsinstitutioner samt geografiske oplysninger som kort og trafikoplysninger.

Problemstillingen er, at information er den måske vigtigste råvare i informationssamfundet. Behovet for information forudsiges at blive øget yderligere med introduktionen af det trådløse internet. I den forbindelse er det vigtigt, at mulighederne for at den meget omfattende og potentielt meget værdifulde information i den offentlige sektor kan udnyttes kommercielt. Dette sker allerede i vidt omfang i USA, der har klare og enkle regler på omr&ari ng;det. Modsat er EU præget af inkonsistente og uklare regler for udnyttelsen af information i den offentlige sektor, hvilket forudses at have omfattende negative økonomiske konsekvenser for EU.

Kommissionen fremfører i meddelelsen tre forslag til afhjælpning af problemstillingen. De tre forslag supplerer hinanden:

  1. Eksperimenter og dialog
  2. Forbedring af rammebetingelserne
  3. Oprettelse af en gruppe til fremme af digitale offentlige data

Eksperimenter og dialog er betegnelsen for en styrket udnyttelse af de allerede eksisterende EU-programmer inden for indholds-området. Kommissionen nævner selv eksplicit IST-programmet (Information Society Technologies) under femte rammeprogram, eContent, IDA (Interchange of Data between Administrations) og handlingsplanen eEurope 2002.

Forbedring af rammebetingelserne dækker over et ønske om at forbedre de retlige vilkår for kommerciel udnyttelse af information i den offentlige sektor. Kommissionen argumenterer i meddelelsen for, at et direktivforslag med minimumsharmonisering er at foretrække frem for andre tiltag, herunder juridisk ikke-bindende retningslinier, på grund det efterfølgende klare retlige grundlag for markedsaktørerne. Ligeledes nævner Kommissionen , at den europæiske indholdsindustri i.f.m. høringen omkring grønbogen om information i den offentlige sektor udtrykte ønske om fællesskabslovgivning på området.

Grundprincippet foreslås at være en generel ret til at genbruge information i den offentlige sektor i kommerciel henseende, forudsat denne information er generelt tilgængelig. Der skal indføres et forbud mod eksklusivaftaler, ligesom der skal indføres ensartede principper for prisfastsættelsen og en række praktiske spørgsmål.

Desuden foreslår Kommissionen under forbedring af rammebetingelserne en opdatering af EU-institutionernes egen politik for udnyttelse af offentligt tilgængelig information.

Oprettelse af en gruppe til fremme af digitale offentlige data er Kommissionens tredje og sidste forslag. Der foreslås etableret et forum med deltagelse af repræsentanter fra medlemsstaterne med inddragelse af andre interesserenter, herunder Europa-Parlamentet, informationsindustrien, forbrugerorganisationer og lignende. Gruppen skal levere inputs til forskellige initiativer i EU-regi med betydning for udnyttelsen af information i den offentlige sektor, herunder eConten t og eGovernment arbejdsgruppen.

 

 

2 Nærhed og proportionalitet

Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv konsekvenser for nærheds- og proportionalitetsprincippet.

 

3 Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har ikke afgivet udtalelse om Kommissionens meddelelse.

 

4 Dansk høring

Kommissionens meddelelse er ikke sendt i dansk høring.

Kommissionens grønbog om information i den offentlige sektor blev sendt i bred dansk høring med svarfrist 3. maj 1999. Resultatet af høringen blev fremsendt til Folketingets Europaudvalg 2. juni 1999.

 

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

 

Tidligere forelæggelser

Kommissionens meddelelse er ikke tidligere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg.

Grundnotat om Kommissionens grønbog om information i den offentlige sektor blev fremsendt til Folketingets Europaudvalg 11. maj 1999. Supplerende grundnotat indeholdende resultatet af dansk høring blev fremsendt 2. juni 1999.

 

 

 

Ad dagsordenens punkt 5.

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

IT- og Forskningsministeriet

22. november 2001

Kommissionens meddelelse om 7. rapport om implementeringen af telereguleringen

- Præsentation ved Kommissionen og udveksling af synspunkter

Resumé: Kommissionen ventes på Rådsmødet at præsentere sin meddelelse om 7. rapport om implementeringen af telereguleringen. Meddelelsen forventes at indeholde en undersøgelse af gennemførelsen af EU-regelsættet i de enkelte medlemsstaterne og status for konkurrencen på de europæiske markeder.

 

Baggrund og indhold

Kommissionen forventes den 28. november 2001 at offentliggøre meddelelsen om 7. rapport om implementeringen af telereguleringen.

Kommissionen har siden 1997 hvert år foretaget en undersøgelse af gennemførelsen af EU-regelsættet i medlemsstaterne og udviklingen i konkurrencen på de europæiske markeder. Resultaterne af undersøgelserne offentliggøres i de såkaldte implementeringsrapporter. Kommissionen har nu udarbejdet den syvende rapport i denne række. Rapporten adskiller sig fra de foregående ved i højere grad end tidligere at tage udgangs punkt i markedssituationen og udbydernes meningstilkendegivelser.

Implementeringsrapporten forventes at sammenfatte resultaterne af de nationale konsultationer, som Kommissionen har gennemført over sommeren og efteråret 2001 med de nationale teleselskaber, forbrugerorganisationer og telemyndigheder. Kommissionen forventes i meddelelsen at sætte fokus på følgende udvalgte områder:

  • de nationale tilsynsmyndigheders rolle i forhold til at fremme konkurrence på markedet,
  • udviklingen i samtrafikpriserne
  • konkurrencen på abonnentsledningsnettet (det rå kobber)
  • forbrugerforhold,
  • mobiltelefoni – herunder prisen for opkaldsterminering
  • modeller for beregning af omkostninger i forbindelse med samtrafik – herunder introduktionen af LRAIC-modellen,
  • priser for lejede kredsløb og
  • nummerportabilitet

På baggrund af konsultationerne med Kommissionen i løbet af efteråret forventes meddelelsen for så vidt angår beskrivelsen af Danmark at indeholde følgende hovedkonklusioner:

Der er kun få formelle adgangsbarrierer på det danske marked, som følge af det lette tilladelsesregime. Endvidere fremhæves det, at Danmark på flere område er gået videre end EU-reguleringen foreskriver f.eks. med de danske regler om national roaming, tjenesteudbyderaftaler og nummerportabilitet mellem mobiloperatører.

Telestyrelsen har styrket effekten af sin tilsynsvirksomhed – særligt i rollen som mægler i forbindelse med forhandlinger mellem udbydere. Dette, sammen med Telestyrelsens indsats i forbindelse med uformel rådgivning, har været med til at begrænse antallet af formelle klager.

Priserne for samtrafik er blevet reduceret væsentligt inden for de sidste måneder, som resultat af bedste praksis sammenligningerne. Reguleringen af adgangen til abonnentledningerne (det rå kobber) er på plads, og dette har resulteret i en væsentlig vækst i antallet af aftaler om leje af abonnentledninger. På forbrugerområdet fremhæves Telestyrelsens prisguider.

Kommissionen bemærker, at Danmark har en mobilpenetration, som nåede op på 74% pr. 1. august i år. Endvidere bemærkes det, at Danmark tildelte 4 tilladelser til 3G mobiltelefoni i september i år på baggrund af en auktion.

Kommissionen bemærker, at der ikke er konkurrence på det danske marked for terminering af opkald i mobilnet. Kommissionen konstaterer, at der ikke er mobiloperatører i Danmark, som har pligt til at levere samtrafik til omkostningsbaserede priser. Kommissionen bemærker, at priserne for lejede kredsløb i Danmark er blandt de laveste i EU.

 

Nærhed og proportionalitet

Kommissionens meddelelse forventes ikke i sig selv at have konsekvenser for nærheds- og proportionalitetsprincippet.

 

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har ikke afgivet udtalelse om den kommende meddelelse fra Kommissionen.

 

Dansk høring

Der har ikke været gennemført dansk høring i sagen.

 

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen forventes ikke i sig selv at have hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

 

Tidligere forelæggelser

Kommissionens meddelelse er ikke tidligere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg.

Sagen skønnes at burde nævnes til orientering i Folketingets Europaudvalg forud for Rådsmødet (transport og telekommunikation) den 6.-7. december 2001.