Rådsmøde økonomi- og finansministre 4/12 01 Samlenotat

Aktuelle notater vedr. ECOFIN-rådsmødet den 4. december 2001

Aktuelt notat vedrørende ECOFIN-rådsmødet den 4. december 2001

Baggrund

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Høring

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Aktuelt notat vedr. ECOFIN-rådsmødet den 4. december 2001

Dagsordenspunkt: Forberedelse af DER i Laeken

Baggrund

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Aktuelt notat vedr. ECOFIN-rådsmødet den 4. december 2001

1. Resumé

3. Indhold

Aktuelt notat vedr. ECOFIN-rådsmødet den 4. december 2001

1. Baggrund

2. Europa-parlamentets holdning

3. Høring

4. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle virkninger

6. Samfundsøkonomiske virkninger

7. Tidligere forelæggelse

Aktuelt notat vedr. ECOFIN-rådsmødet den 4. december 2001

1. Baggrund og formål

2. Forslagets indhold

3. Nærhedsprincippet og proportionalitet

4. Gældende ret

5. Høring

6. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

7. Samfundsøkonomiske konsekvenser

8. Tidligere forelæggelser for Europaudvalget

Aktuelt notat vedr. ECOFIN-rådsmødet den 4. december 2001

De gældende finansielle direktiver regulerer tilsynet med de enkelte forsikringsselskaber, kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber samt tilsynet med virksomheder, der indgår i en gruppe, som driver henholdsvis kreditinstitut-, fondsmægler- eller forsikringsvirksomhed, dvs. grupper, som driver ensartet finansiel virksomhed.

Udviklingen på de finansielle markeder har ført til oprettelsen af koncerner, som driver virksomhed på tværs af de enkelte finansielle sektorer (i direktivforslaget kaldes sådanne tværgående grupper for finansielle konglomerater). Finansielle konglomerater omfattes ikke af den gældende EU-regulering.

Hvis en virksomhed, som indgår i en finansiel koncern, kommer i økonomiske vanskeligheder, kan det skade kunderne og tilliden til den finansielle sektor kan lide skade.

På denne baggrund har Kommissionen stillet forslag om, at der skal føres supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og fondsmæglerselskaber, som indgår i et finansielt konglomerat.

Direktivforslaget foreslår samtidig den harmonisering af branchedirektiverne, som efter Kommissionens opfattelse er nødvendigt for opnåelse af direktivforslagets målsætning. Endvidere skal direktivforslaget sikre, at der ikke drives finansiel virksomhed, som falder uden for den gældende EU-regulering, når de indgår i en finansiel koncern.

Direktivforslaget er fremsat den 24. april 2001 og indgår i Kommissionens handlingsplan for finansielle tjenesteydelser, som opstiller en række initiativer, som er nødvendige for gennemførelsen af det indre marked. Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse om forslaget.

Direktivforslaget er fremsat med henvisning til hjemlen i Traktatens art. 47, stk. 2, hvorefter Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal (fælles beslutningstagen).

Forslaget bygger videre på bestemmelserne i Rådets direktiv 73/239/EØF (1. skadesforsikringsdirektiv), 79/267/EØF (1. livsforsikringsdirektiv), 92/49/EØF (3.skadesforsikringsdirektiv), 92/96/EØF (3. livsforsikringsdirektiv), 93/6/EØF(kapitalkrav til investeringsselskaber og kreditinstitutter) og 93/22/EØF (investeringsservicedirektivet) samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF (supplerende tilsyn med forsikringsselska ber i en forsikringsgruppe) og 2000/12/EF (kreditinstitutdirektivet), og foretager samtidig den harmonisering af branchedirektiverne, som Kommissionen anser for nødvendig for at opnå direktivforslagets målsætning.

Direktivforslaget indeholder en definition af et finansielt konglomerat, suppleret med en adgang for tilsynsmyndigheden til i særlige tilfælde at bestemme, at grupper omfattes helt, delvist eller slet ikke af direktivets bestemmelser.

Branchedirektiverne stiller kapitalkrav til de enkelte regulerede finansielle virksomheder. Forsikringsgruppedirektivet (98/76/EF) og direktivet om tilsyn med kreditinstitutter på konsolideret grundlag (92/30/EØF, som nu indgår i 2000/12/EF), som også gælder for fondsmæglere, stiller ligeledes kapitalkrav til grupper, som driver ensartet finansiel virksomhed. Direktivforslaget stiller tilsvarende kapitalkrav til et finansielt konglomerat som såda n. Dette kan bl.a. hindre, at den samme kapital genbruges til at dække solvenskrav i flere finansielle virksomheder. Beregningen af et finansielt konglomerats kapitalkrav skal gennemføres efter nærmere principper og metoder, som beskrives i et bilag til direktivforslaget. Det fremgår blandt andet, at indtil videre kan kun de kapitalelementer, som er fælles for alle brancherne, anvendes til opfyldelse af kapitalkravet.

Der foreslås, at medlemslandene får valgfrihed mellem følgende 4 metoder til at opgøre det supplerende kapitalkrav:

1. Regnskabskonsolidering, hvorefter de konsoliderede regnskaber anvendes. Den konsoliderede egenkapital skal være større end summen af solvenskravene.

2. Fradrag- og aggregering, hvor de enkelte selskabers regnskaber anvendes. Summen af egenkapitalerne skal være større end summen af solvenskravene og den bogførte værdi af de andre selskaber i gruppen.

3. Krav om fradrag, som ligeledes anvender de enkelte selskabers regnskaber. Metoden indebærer, at moderselskabets egenkapital skal være større end summen af moderselskabets solvenskrav og enten den bogførte værdi af moderselskabets kapitalinteresser i de øvrige selskaber eller disses solvenskrav (idet det største af disse tal anvendes).

4. Kombination mellem metode 1, 2 og 3

Baggrunden for, at der åbnes mulighed for at anvende flere metoder er, at de gældende sektordirektiver anvender forskellige metoder. Dertil kommer, at metoderne tager udgangspunkt i forskellige regnskabsprincipper, som i dag anvendes i medlemsstaterne.

Efter direktivforslaget skal der føres et supplerende tilsyn med væsentlige koncerninterne transaktioner og risikokoncentration.

Direktivforslaget fastlægger kriterier for at udpege den myndighed, der forestår det supplerende tilsyn (koordinatoren). Koordinatoren skal efter direktivforslaget bl.a. indsamle og videregive oplysninger af relevans for de øvrigt involverede finansielle tilsynsmyndigheder. Da tilsynet med de forskellige typer af finansielle virksomheder i Danmark er samlet i Finanstilsynet, vil dette kun være relevant i international sammenhæng.

Efter forslaget skal de involverede tilsynsmyndigheder endvidere konsultere hinanden forud for beslutninger, der er af betydning for de øvriges tilsynsopgaver.

Da direktivforslaget forudsætter informationsudveksling og samarbejde mellem de involverede tilsynsmyndigheder skal disse efter direktivforslaget have adgang til oplysninger, der er relevante for det supplerende tilsyn og kunne udveksle disse oplysninger med andre finansielle tilsynsmyndigheder.

I tilfælde, hvor moderselskabet i et finansielt konglomerat er beliggende uden for fællesskabet og de regulerede finansielle virksomheder er beliggende inden for fællesskabet, er udgangspunktet at moderselskabet og de finansielle virksomheder skal være underlagt et tilsyn svarende til kravene i direktivforslaget. I modsat fald kan tilsynsmyndighederne forlange, at der etableres et underliggende holdingselskab i fællesskabet, således at direktivforslaget s regler gælder for dette finansielle konglomerat.

Direktivforslaget indeholder en bestemmelse om nedsættelse af et særligt udvalg, der skal bistå Kommissionen med at præcisere og tilpasse bl.a. definitioner og kapitaldækningskrav, således at de følger med udviklingen på finansmarkederne og i tilsynsmetoderne og således, at det sikres, at direktivet anvendes på en ensartet måde. Udvalget skal fungere i overensstemmelse med komitologiafgørelsen (1999/468/EF).

Da et af hovedformålene med forslaget er at fastsætte fælles regler for et supplerende tilsyn med finansielle konglomerater, kan dette ifølge forslagets konsekvensanalyse ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemslandene, hvorfor et EU-initiativ er nødvendigt. Det fremgår af konsekvensanalysen, at direktivet begrænser sig til det nødvendige minimum.

Følgende myndigheder og organisationer er hørt over direktivforslaget:

Forsikring & Pension, Finansrådet, Realkreditrådet, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Danske Børsmæglerforening, Danmarks Nationalbank, Finansministeriet, Udenrigsministeriet, Arbejdsministeriet, Erhvervsministeriet, Skatteministeriet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Industri, Finansforbundet, Forbrugerrådet, InvesteringsForeningsRådet, København Fondsbørs, Værdipapircentralen, Dansk Arbejdsgiverforeni ng, Dansk Handel og Service, Det Danske Handelskammer, FTF, Håndværksrådet, LO, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Fødevareministeriet, Landbrugsrådet, Indenrigsministeriet, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Advokatrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Centralforeningen for Danske Assurandører, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening og Regionale Bankers Forening.

De modtagne høringssvar giver udtryk for en generelt positiv holdning til direktivforslaget, idet der i nogle høringssvar peges på, at udviklingen i de fleste lande i retning af dannelse af finansielle konglomerater skaber et behov for ensartet regulering af finansielle konglomerater og koncerner.

Der er kun få organisationer, der har haft konkrete bemærkninger til direktivforslaget. Bemærkningerne har navnlig drejet sig om forslaget om, at finansielle virksomheder årligt skal indberette alle væsentlige koncerninterne transaktioner inden for et finansielt konglomerat.

Endelig har enkelte organisationer bemærkninger til de foreslåede metoder til beregning af kapitalkrav. Finansrådet støtter ikke fuldt ud den harmonisering af branchedirektiver, som direktivforslaget foreslår og finder det også problematisk, at kun de kapitalelementer, som er fælles for alle brancherne, kan anvendes til opfyldelse af kapitalkravet.

Den danske lovgivning om finansiel virksomhed indeholder allerede en række af de regler, som indgår i direktivforslaget.

Der må forventes at skulle indsættes en hjemmel i lovgivningen til, at Finanstilsynet kan forlange opgørelse af risikokoncentration indberettet som led i overvågningen af et finansielt konglomerats risikoprofil og kapitalberedskab.

Direktivets implementering kan herudover gøre det nødvendigt at foretage mindre ændringer i lov om finansiel virksomhed, lov om banker og sparekasser, realkreditloven, lov om forsikringsvirksomhed eller lov om fondsmæglerselskaber, f.eks. i forbindelse med beregningen af en finansiel virksomheds kapitalkrav og i forbindelse med beregningen af et finansielt konglomerats kapitalkrav.

Direktivet vil indebære et øget tilsynssamarbejde på tværs af landegrænser i takt med etableringen af internationale konglomerater. Dette kan medføre en mindre stigning i Finanstilsynets udgifter, som afholdes af de regulerede finansielle virksomheder, men som indgår i Finansloven og derfor har statsfinansielle konsekvenser.

Der kan ikke på nuværende tidspunkt gives et realistisk skøn over de statsfinansielle konsekvenser, da dette vil afhænge af, i hvilket omfang der etableres internationale konglomerater.

Endvidere kan direktivforslagets krav om, at risikokoncentration skal indberettes årligt til Finanstilsynet medføre øgede udgifter til administration. Udgifterne vurderes dog at blive af mindre omfang.

Direktivforslaget fastlægger ensartede regler for supplerende tilsyn med finansielle konglomerater på baggrund af disses grænseoverskridende karakter. Dette medvirker til at beskytte kunderne og den finansielle stabilitet, hvilket i sidste instans kan have samfundsøkonomiske konsekvenser.

Folketingets Europaudvalg har modtaget grundnotat om direktivforslaget den 4. juli 2001 og et supplerende notat om resultatet af høringen over direktivforslaget den 22. august 2001.

Aktuelt notat vedr. ECOFIN-rådsmødet den 4. december 2001

Revisionsretten forventes på rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2001 at give en præsentation af Rettens årsberetning for regnskabsåret 2000.

Beretningen om budgetgennemførelsen offentliggøres efter hvert regnskabsårs afslutning. Beretningen er forinden oversendt til Fællesskabernes øvrige institutioner med henblik på deres besvarelse af Revisionsrettens bemærkninger, jfr. TEF art. 248 stk. 4. Ifølge TEF art. 248 stk. 1 skal Revisionsretten afgive en erklæring til Europa-Parlamentet og Rådet om regnskabernes rigtighed og de under liggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed (DAS-erklæringen).

Årsberetningen indeholder dels Revisionsrettens beretning om aktiviteterne i forbindelse med det almindelige budget og den 6., 7. og 8. Europæiske Udviklingsfond, dels en revisionserklæring om regnskabets rigtighed og lovformelighed (DAS-erklæringen).

Revisionsretten anfører, at regnskabet for 2000 generelt giver et retvisende billede af Fællesskabernes indtægter og udgifter. Retten har endvidere afgivet erklæring om, at de transaktioner, der ligger til grund for regnskabet, er lovformelige og formelt rigtige for så vidt angår egne indtægter og institutionernes personaleudgifter.

Som i de foregående år kan Revisionsretten imidlertid ikke afgive positiv DAS for gennemførelsen af budgettet for 2000, idet der endnu engang påpeges en række problemer af samme art som dem, Revisionsretten har konstateret tidligere år i forbindelse med EU’s regnskab. Der er typisk tale om fejl inden for de største udgiftsprogrammer, som forvaltes af de offentlige myndigheder i medlemsstaterne.

Årsberetningen for 2000 lægger betydelig vægt på opfølgningen af de foranstaltninger, der er gennemført som reaktion på tidligere revisionsberetninger. Det konstateres, at i alle de sager, som Retten har undersøgt er der truffet foranstaltninger, men at omfanget og effektiviteten varierer meget. Kommissionen har således truffet foranstaltninger med henblik på at afhjælpe specifikke svagheder i nogle projekter og programm er, mens der på en række andre områder ikke er truffet de nødvendige foranstaltninger, eller disse er truffet meget sent – dette gælder specielt på landbrugsområdet.

Retten fremhæver endvidere Kommissionens reformprogram, og herunder ikke mindst den igangværende revision af finansforordningen, hvor Retten bemærker, at Kommissionen har fulgt visse af Rettens forslag mht. at præcisere eller styrke bestemmelserne om budgetgennemførelsesmetoderne, forskud, indkøb, og regnskabsopstilling. Der er dog ikke taget højde for andre områder, bl.a. hvad angår de anvisningsberettigede ansvar for alvorlige fej l, som medfører tab for budgettet eller skader Fællesskabets finansielle interesser. Retten fremhæver, at oprettelsen af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) giver et bedre administrativt grundlag og større uafhængighed end tidligere, ligesom retsgrundlag og procedurerne for efterforskning er blevet forbedret. Opstarten af det nye kontor er gået langsommere, end man kunne have ønsket, men der er nu registreret fremdrift både fsva. personaleudvidelse og visse proceduremæssige problemer.

På landbrugsområdet (EUGFL, Garantisektionen), hvor Retten ikke har kunnet konstatere forbedringer i forhold til tidligere, er der især tale om mindre beløb, som er udbetalt for meget i landbrugsstøtte. Der er typisk tale om unøjagtigheder i den enkelte landbrugers anmeldelse af arealstørrelse. Revisionsretten opfordrer derfor Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at få gennemført et integreret forvaltnings- og kontrolsystem. Revisionsretten nævner dog i sin årsberetning en række positive tiltag vedrørende revideret procedure for regnskabsafslutning inden for landbrugsområdet.

Inden for strukturfondsområdet har Revisionsretten i 2000 i lighed med tidligere år kunnet konstatere, at mange projekter og tiltag ikke har været støtteberettigede i henhold til principperne for EU’s politikker. Reglerne om eksempelvis offentlige indkøb eller miljøbeskyttelse er ikke blevet overholdt, eller der har ikke været tilstrækkelig dokumentation for udgifterne. Kommissionen har iværksat en række tiltag me lik på at rette op på de konstaterede problemer. Der er således bl.a. vedtaget detaljerede regler for efterfølgende kontrol og regler om støtteberettigelse, ligesom der er fastlagt minimumskrav for medlemsstaternes kontrol med strukturfondsprojekterne. Retten bemærker dog, at Kommissionens kontrol fortsat ikke er fyldestgørende, og at Kommissionen derfor bør gøre kontrolsystemerne mere effektive.

Revisionsretten har kun kunnet konstatere begrænset forekomst af fejl i relation til Kommissionens programmer i tredjelande. Retten har dog samtidig anført, at Kommissionen stadig bør søge at forbedre kvaliteten af gennemførelsen og opfølgningen vedr. en række programmer. Retten bemærker fsva. de administrative udgifter, at procedure- og kontrolsystemerne fungerer tilfredsstillende, men har samtidig bemærket, at der er problemer fsva. pensioner og bygninger.

Retten fremhæver endvidere, at overskuddet i 2000 udgjorde mere end 14% af de endelige udgifter, og at Kommissionen bør undersøge, hvordan den bedre kan anvende proceduren med tillægs- og ændringsbudgetter, så medlemsstaternes bidrag tidligere vil kunne nedjusteres, når det samlede udgiftsniveau bliver lavere end forventet.

Kommissionen har ikke foretaget en konkret vurdering af sagen i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Idet der er tale om gennemgang af gennemførelsen af EU’s almindelige budget giver nærheds- og proportionalitetsprincippet ikke anledning til bemærkninger.

1. Baggrund

Den Europæiske Union og Den Europæiske Rumfartsorganisation, ESA, har de seneste år i fællesskab arbejdet for at udvikle et civilt, europæisk satellitnavigationssystem, Galileo.

Målet med projektet er udvikling, implementering og drift af et civilt europæisk globalt satellitsystem til brug for navigation og positionsbestemmelse. Et sådant system kan finde anvendelse inden for et bredt spektrum af områder, f.eks. søfart, luftfart, vejtransport, jernbanetransport, landbrug, fiskeri, landopmåling og efterforskning efter olie og gas.

Samarbejdet mellem EU og ESA er tilrettelagt således, at EU varetager den overordnede politiske, organisatoriske og strategiske dimension af projektet, mens ESA forestår den tekniske udvikling af systemet under programbetegnelsen ’GalileoSat’.

Kommissionen fremlagde den 22. november 2000 en rapport om resultaterne af projektets definitionsfase.

Af rapporten fremgår det, at det foreslås, at systemets "hardware" udgøres af et rumsegment bestående af 30 satellitter kredsende i MEO (Medium Earth Orbit)-planer i højde på godt 23.000 km og et jordbaseret kontrolsegment bestående af et antal "up-link-stations", kontrolcentre og referencestationer i og uden for Europa, der har til formål at indsamle og validere signalernes pålidelighed og integritet.

For så vidt angår serviceydelser foreslår Kommissionen, systemet skal kunne tilbyde a) en frit tilgængelig positionerings- og timingservice uden betaling, der retter sig mod massemarkeder b) en kommerciel service til professionel brug (f.eks. styring af virksomheders køretøjer og opkrævning af vejbenyttelsesafgifter og c) en service reserveret til offentlige tjenester (f.eks. eftersøgnings- og redningstjenester) med en særlig h&osla sh;j grad af garanti og integritet.

Der er som led i definitionsfasen udarbejdet en cost-benefit-analyse af Kommissionen, som viser, at der er betydelige samfundsøkonomiske gevinster forbundet med gennemførelsen af projektet. Kommissionens analyse indeholder estimater af de økonomiske og sociale nettofordele for industrien og for brugerne af Galileo.

De økonomiske nettofordele baseres på en sammenligning af de forventede investeringsomkostninger med de kvantitative fordele for industrien og for brugerne. De sociale fordele defineres som forhold, der generelt vil forbedre livskvaliteten for borgerne og består af a) reducerede trængselsproblemer, b) mindre miljøforurening c) øget sikkerhed og d) genanvendelse af radiospektrum, som frigøres ved at eksisterende navigationsstymer kan nedlæ ;gges.

De af Kommissionen fremlagte estimater er i oversigtsform følgende:

Kommissionen har i forbindelse med analysen beregnet en intern forrentning af projektet på 75 %.

Der har ligeledes som led i definitionsfasen været ført drøftelser med USA og Rusland med henblik på fremtidigt samarbejde om satellitnavigation.

De samlede udgifter til projektets videre udvikling og igangsætning oplyses af Kommissionen til 3.200 mio. EURO, som fordeler sig med 1.100 mio. EURO til udviklings- og testfasen (2001-2005) og 2.100 mio. EURO til igangsætningsfasen (2006-2007). Driftsudgifterne er beregnet til 220 mio. EURO fra 2008 og fremefter.

Finansieringen af udgifterne til udviklings- og testfasen skal efter planen fordeles mellem EU’s TEN-budget og ESA med 550 mio. EURO til hver. Hertil kommer et beløb på 30 mio. EURO fra EU’s 5. rammeprogram for forskning og evt. et endnu ikke fastlagt beløb fra 6. rammeprogram for forskning til dækning af udgifter til lokale elementer m.v. For så vidt angår udgifterne til igangs&a asen er det planen, at 600 mio. EURO skal betales af offentlige midler fra EU og ESA, mens 1.500 mio. EURO har været forudsat tilvejebragt gennem public-private partnerships. Der er p.t. ikke taget stilling til spørgsmålet om fordeling af de 600 mio. EURO mellem EU og ESA. Fra den private sektors side er der p.t. ikke givet nogen garantier vedrørende finansieringen, og det er ikke oplyst, hvordan finansieringen skal tilrettelægges, hvis den private sektor ikke deltager i det omfang, der er lagt op til.

For så vidt angår EU-finansieringen fremgår det af resolutionen fra rådsmødet den 5. april 2001, at man på rådsmødet i december 2001 skal træffe beslutning om den resterende del på 450 mio. euro af den samlede EU-finansiering på 550 mio. euro. Formelt er der dog tale om en beslutning i den finansielle komité vedr. transeuropæiske transportnet, hvor der træffes beslutning med kvalificeret flertal.

Allerede på mødet i komiteen i december 2000 blev der truffet beslutning om tildeling af de 550 mio. euro i perioden 2001 – 2006 som led i fordelingen af midler under det mellemfristede finansielle program. Beslutningen var dog betinget af, at Rådet traf beslutning om at realisere Galileo-projektet.

For så vidt angår ESA’s del af finansieringen beror denne på nationale medlemsbidrag til ESA. Dette fungerer således, at de lande, der bidrager til projektet, får industrikontrakter i projektet i et omfang, der svarer til det nationale bidrag +/- 20 %.

Som led i tilvejebringelsen af et beslutningsgrundlag til brug for Rådsmødet (transport og telekommunikation) i december 2001 er et britisk konsulentfirma i færd med at udarbejde et finansielt studie. Resultaterne af studiet, der var forventet medio november 2001, foreligger endnu ikke. De temaer, der behandles i dette studie er bl.a. mulige PPP-modeller til såvel udviklingsfasen som de senere igangsætnings- og driftsfaser, en cost-benefit vurdering samt for ventede indtægter.

Udvikling og afprøvning af Galileo's tekniske infrastruktur varetages som nævnt i afsnit 1 af den Europæiske Rumorganisation (ESA) under programbetegnelsen "GalileoSat". GalileoSat programmet skal således dels indeholde en detaljeret teknisk specifikation af den jord- og rumbaserede infrastruktur for Galileo baseret på Kommissionens instruks om systemkrav m.v., dels udvikle centrale dele af den samlede infrastruktur, herunder opsendelse af 2-3 polkredsen de satellitter. Hensigten med dette pilotsystem er at afprøve Galileo systemet i kredsløb over jorden, og pilotsystemet vil senere komme til at indgå i Galileo.

GalileoSat programmet løber over 7 år med et forventet samlet budget på 590,8 meuro, fordelt på tre faser:

• definitionsfase (1999-2000), med et budget på 40,8 meuro
• udviklings- og testfase, step 1 (jan. 2001 - nov. 2001), med et budget på 53 meuro
• udviklings- og testfase, step 2 (2001 – 2005) med et budget på 497 meuro

GalileoSat programmet er et såkaldt frivilligt program, hvor ESA medlemslandene er frit stillet m.h.t. deltagelse. Alle medlemslandene på nær Grækenland, der som nævnt ikke er medlem af ESA, deltager i programmet.

5. Statsfinansielle konsekvenser

Hvis der i december 2001 træffes endelig beslutning om projektets iværksættelse, vil der skulle tages stilling til, hvorvidt Danmark skal yde et nationalt bidrag til ESA, hvilket vil være en forudsætning for, at dansk industri kan få del i projektets industrikontrakter.

Sagen har tidligere af trafikministeren været nævnt til orientering på møderne i Folketingets Europaudvalg den 26. marts 1999, den 1. oktober 1999, den 3. december 1999, den 24. marts 2000, den 23. juni 2000, den 29. september 2000, den 30. marts 2001, den 22. juni 2001 og den 12. oktober 2001 samt med henblik på forhandlingsoplæg den 11. juni 1999 (iværksættelse af definitionsfasen) og den 15. december 2000. Sagen har tillige vær et nævnt af økonomiministeren på mødet i Europaudvalget den 9. marts 2001 forud for ECOFIN-mødet den 12. marts 2001.

 

 

Aktuelt notat vedr. ECOFIN- rådsmødet den 4. december 2001

I lyset af de store erstatningskrav efter terroraktionerne i USA den 11. september 2001 reducerede flyforsikringsselskaberne med virkning fra natten mellem den 24. og den 25. september 2001 deres dækning for skade på tredjemand fra op til 1.750 mio. US dollar til 50 mio. US dollar. Dette ville sandsynligvis indebære, at luftfarten ville gå i stå natten mellem den 24. og 25. september, hvis der ikke blev fundet en anden løsning på forsikringss pørgsmålet. Af tidsmæssige grunde var det ikke muligt at opnå en fælleseuropæisk løsning, men EU's økonomi- og finansministre (ECOFIN) enedes den 22. september om en erklæring med de principper, som medlemslandene burde lægge til grund i deres nationale løsninger af problemet.

Med Akt. 285 af 24. september 2001 fra Folketingets Finansudvalg fik økonomiministeren bemyndigelse til at oprette en statslig flyforsikringsfond til statens indeståelse for flyforsikring ved krig og terrorhandlinger m. v. Ordningen er efterfølgende blevet forlænget den 24. oktober og 19. november 2001.

Økonomiministeriet har notificeret såvel etableringen af ordningen som forlængelsen overfor Kommissionen henholdsvis den 24. september og den 24. oktober 2001. Den nye forlængelse vil ligeledes blive notificeret.

Der har ifølge det oplyste ikke været nogen videre ændring i markedet for ansvarsforsikring for fly for skader i forhold til tredjepart med baggrund i krig, terrorisme m.v. siden forlængelsen af den statslige ordning med en måned fra den 24. oktober 2001.

Spørgsmålet om ansvarsforsikring for flysektoren bliver forsat behandlet og koordineret i EU-regi og der er sidst afholdt møde i "Aviation Ad-Hoc Group on insurance" den 21. november 2001 for at drøfte forlængelse og betingelserne herfor. På møde var der enighed om, at forlænge ordningen til 31. december 2001 på de allerede gældende vilkår. Dette ligger inden for Rådets tidligere konklusioner.

Den danske ordning er blevet forlænget frem til udgangen af december måned 2001.

Drøftelserne i ECOFIN ventes at tage udgangspunkt i, hvad der skal ske efter den 31. december 2001. Kommissionen lægger op til at der skal ske en forlængelse af ordningen til ultimo marts 2002, idet ordningen så vil få samme varighed som den amerikanske og japanske (6 måneder), idet markedet ikke forventes at udbyde forsikringer mod krigs- og terrorhandlinger før udløbet af ovennævnte frist.

Flysektorenarbejder internationalt, hvorfor sagen berører konkurrenceforholdene i EU, ligesom den kan indeholde statsstøtteaspekter, der er EU´s kompetenceområde.

Folketingets Finansudvalgs Akt 285 af 24. september 2001.

Ingen. Akt 285 indeholder hjemmel til Økonomiministeren til at forlænge ordningen.

Ingen der ligger ud over Akt 285.

Der er ikke foretaget høring.

 

Aktuelt notat vedrørende ECOFIN-rådsmødet den 4. december 2001

På ECOFIN den 27. november 2000 blev der opnået enighed om, at en regelmæssig dialog med ansøgerlandene om et bredt spektrum af spørgsmål vedrørende makroøkonomisk politik og finansiel stabilitet vil gavne tiltrædelsesprocessen.

Formålet med dialogen er dels at lette ansøgerlandenes optagelse i EU, dels at give ansøgerlandene mulighed for at forberede sig på tekniske og administrativt at deltage i koordinationen af den økonomiske politik blandt medlemslandene i EU.

Forud for ministermødet med kandidatlandene forventes en kort drøftelse af hovedpunkterne på mødet samt en strukturering af dialogen med kandidatlandene. Hovedpunkterne forventes at være konklusionerne fra EFC-møder på højt niveau den 27. juni 2001 i Stokholm og det kommende møde den 27. november 2001 i Bruxelles, hvor rapporter om overvågning af de offentlige finanser, ansøgerlandenes økonomiske fø rtiltrædelsesprogrammer, Kommissions evaluering heraf og vurderingerne af den makroøkonomiske og finaniselle stabilitet drøftes

Udgangspunktet vil være en samlet vurdering af kandidatlandenes økonomiske førtiltrædelsesprogrammer samt spørgsmål om makroøkonomisk og finansiel stabilitet, strukturreformer og real konvergens.

Til brug for mødet mellem ECOFIN-ministrene og de tilsvarende ministre fra kandidatlandene ventes der et oplæg med fokus på de tværgående emner, som drøftelserne på høj-niveau møderne mellem EU-landene og kandidatlandene i juni og november 2001 har rejst.

Det ventes at oplægget lægger vægt på at realkonvergens, forstået ved indhentning af forskelle i BNP og markedsintegration er vigtig. Det ventes at de tværgående emner vil være landenes behov for real konvergens i form af økonomisk "catching-up" og øget markedsintegration, behov for forbedringer i landenes finansielle markeder og styrkelse af den private opsparing med henblik på at sikre at landenes betalingsbal anceunderskud er holdbare, fortsatte behov for strukturelle reformer og forbedrede finanspolitiske rammer, herunder især forbedrede kontrol med de offentlige udgifter, samt behovet for at forbedre kandidatlandenes økonomiske førtiltrædelsesprogrammers (PEP’s) statistiske indhold. Endvidere ventes der i oplæget lagt op til en drøftelse af om programmernes sammenlignelighed, og at den EU’s opdaterede adfærdskodeks for stabilitets- og konvergensprogramme g;re en inspiration i den henseende.

Der er ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser

Ministermødet med kandidatlandene og forberedelsen heraf er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, da en økonomisk dialog mellem medlemslandene og kandidatlandene, der er en central del af kandidatlandenes forberedelse af deltagelsen i det økonomisk-politiske samarbejde i EU, nødvendigvis skal gennemføres i fællesskabsregi.

Forberedelsen af ministermødet den 4. december har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg

 

 

 

Aktuelt notat vedr. ECOFIN-rådsmødet den 4. december 2001

FN afholder i marts 2002 en konference i Monterrey, Mexico, vedr. finansiering af udvikling. IMF, Verdensbanken og WTO været inddraget og der har været udarbejdet flere rapporter af blandt andet FN’s generalsekretær og et højniveau panel med den tidligere mexicanske præsident Ernesto Zedillo som formand. EU har i forbindelse med forberedelsen af konferencen optrådt samlet, og løbende koordineret holdninger. EU’s udviklingsministr ftede den 8. november en fælles holdning vedr. forberedelsen af konferencen, og en fælles EU-holdning vedr. et slutdokument for konferencen ventes drøftet på et arbejdsgruppemøde den 14. december 2001, med henblik på forhandlinger New York januar 2002.

ECOFIN har i september og oktober opfordret Kommissionen til at udarbejde en rapport om globaliseringen, med særlig fokus på finansiel globalisering og finansiering af udvikling. Eftersom denne rapport først ventes færdig i slutningen af februar 2002, er det besluttet i mellemtiden at udarbejde fælles ECOFIN synspunkter til konferencen, idet konferencen vedrører mange emner af ECOFIN’s kompetence. Disse fælles synspunkter ventes efterf&osl ende at indgå som et bidrag til EU’s fælles holdninger i forbindelse med konferencen.

På ECOFIN-rådsmødet ventes et udkast til fælles holdninger vedr. FN’s konference om finansiering af udvikling endosseret. Udkastet ventes udarbejdet af EFC og ventes at indeholde fælles synspunkter vedrørende de centrale emner for konferencen, såsom handel, gæld, udviklingsbistand, god regeringsførelse og sunde makroøkonomiske politikker og det internationale finansielle system.

Udkastet ventes at støtte op om konferencen, og lægge vægt på at resultatet af konferencen bliver fremskridt med hensyn til opnåelse af FN’s Millennium Development Goals (MDG), frem for at søge at omdefinere de institutionelle regler for det internationale økonomiske system. Endvidere ventes udkastet at lægge vægt på, at ordentlig regeringsførelse og sunde politikker er forudsætningen for udvikling og fattig kæmpelse, samt at der er behov for en stærk og effektiv støtte fra de rigere lande samt et internationalt handelssystem der giver udviklingslandene mulighed for at deltage, med henblik på at nå MDG.

Der er ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser af denne sag.

FN’s konference vedr. finansiering af udvikling indeholder mange emner der vedrører ECOFIN’s kompetence, herunder det internationale finansielle system og valutaforhold, og det er derfor i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, at ECOFIN udarbejder fælles synspunkter vedrørende konferencen.

Folketinget har ikke tidligere modtaget notat i sagen.

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg vedr. ECOFIN den 4. december 2001.

Kommissionen fremsatte den 17. november 2000, KOM (2000) 650, forslag til direktiv om forenkling, modernisering og harmonisering af kravene til momsfakturaer. Forslaget er fremsat med hjemmel i traktatens art. 93, der kræver enstemmighed.

Forslaget indeholder nærmere regler om forpligtelse til at udstede momsfaktura, om fakturaernes indhold, om elektronisk fakturering og om opbevaring af fakturaerne.

Kommissionen henviser i bemærkningerne til, at Fællesskabets momssystem er bygget op omkring forpligtelsen til at udstede fakturaer. Fakturaen har i den forbindelse 3 funktioner: Den indeholder oplysninger om den momsordning, der finder anvendelse; den giver afgiftsmyndighederne mulighed for at føre kontrol, og den giver kunden mulighed for at påberåbe sig sin fradragsret.

Inden for EU er reglerne om momsfakturaer imidlertid meget forskellige. Der er heller ikke på EU-plan fastlagt retlige rammer for elektronisk fakturering og selvfakturering (afregningsbilag).

Kommissionen finder, at den manglende harmonisering af kravene til elektronisk fakturering er en væsentlig hindring for at anvende nye faktureringsteknologier i større omfang. Det gælder i denne forbindelse, at f.eks. virksomheder med afdelinger i flere EU-lande måske kunne ønske at overlade deres fakturering til en enkelt af deres afdelinger (eller til en tredjeperson), men hvor denne fakturering i så tilfælde vil være underlagt forskelli ge lovgivninger. En harmonisering af reglerne vil således kunne medvirke til at reducere europæiske virksomheders administrative omkostninger og dermed styrke deres konkurrenceevne.

Endelig finder Kommissionen, at udviklingen mod elektronisk fakturering også vil kunne føre til en mere effektiv momskontrol. Det er hurtigere og lettere at verificere de elektroniske fakturaer end voluminøse samlemapper med papirfakturaer.

Det belgiske formandskab har fremlagt et kompromisforslag. Dette forslag medfører, at gældende danske regler i det væsentlige vil kunne opretholdes.

Kompromisforslaget medfører dog, at gældende danske regler skal ændres på de områder, der er nævnt nedenfor.

Vi skal indføre regler om, at den momspligtige person (sælger) kan delegere faktureringen til en tredjeperson.

Ved sammenligning med gældende danske regler udvides de obligatoriske oplysninger på en momsfaktura med oplysning om momssatsen, momsbeløbet og enhedsprisen.

Efter gældende danske regler om forenklede fakturaer skal på fakturaen oplyses fakturadato, et fortløbende nummer, sælgerens navn og salgsbeløbets størrelse. Direktivforslaget giver mulighed for at opretholde sådanne regler om forenklede fakturaer, men efter kompromisforslaget skal yderligere oplyses leverancens art og momsbeløbet eller de nødvendige oplysninger til beregning heraf.

En momsfakturas oprindelses-ægthed og indholds-integritet skal sikres yderligere i forbindelse med elektronisk momsfakturering, men ikke nødvendigvis i form af et obligatorisk krav om elektronisk signatur.

Der skal indføres regler, som giver danske virksomheder mulighed for at opbevare elektroniske momsfakturaer i andre EU-lande og i 3. lande, hvormed Danmark har indgået en retslig aftale vedrørende gensidig bistand og administrativt samarbejde med en retsvirkning, der svarer til EU-reglerne. Det skal være en betingelse for opbevaring af elektroniske momsfakturaer i et andet land, at virksomheden uden unødig forsinkelse via fuld elektronisk online adgang sti ller alle de således oplagrede fakturaer eller oplysninger til rådighed for de kompetente myndigheder i det EU-medlemsland, hvori den pågældende virksomhed er etableret.

Der er modtaget høringssvar fra følgende erhvervsorganisationer m.v.:

Advokatrådet, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Handel & Service, Erhvervenes Skattesekretariat (herunder Dansk Industri, Danske Entreprenører, Danmarks Rederiforening, og Dansk Transport og Logistik), Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, Frederiksberg Kommune, GRAMEX, HORESTA, IT-Brancheforeningen, Kommunernes Landsforening, KODA, Københavns Kommune, Skattechefforeningen i Danmark, Skatterevisorforeningen, Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer i Danmark, Tele Danmark A/S.

Det fremgår af høringssvarene, at erhvervsorganisationerne m.v. generelt er positivt stemt over for direktivforslaget.

Der har været et udbredt ønske om, at momsfri virksomheder ikke skal have pligt til at udstede momsfakturaer. Dette ønske er blevet imødekommet under forhandlingerne om direktivforslaget.

Der har også været et udbredt ønske om ikke at udvide de gældende danske krav til, hvilke oplysninger der skal være obligatoriske på en momsfaktura. Dette ønske er blevet imødekommet bortset fra de få forhold, der er nævnt under punkt 3 ovenfor.

Forslagets vedtagelse vil medføre, at det skal implementeres i dansk ret med virkning fra 1. januar 2004. Konkret vil der skulle ske ændring af momsloven og bogføringsloven. Nogle af ændringerne vil kunne gennemføres enten ved ændring af momsloven eller ved ændring af lov om elektroniske signaturer.

Direktivforslaget skønnes ikke at have provenumæssige konsekvenser.

Direktivforslaget vil ifølge høringssvarene medføre visse omkostninger for virksomhederne i forbindelse med omlægning af administrative rutiner. På længere sigt skønnes direktivforslaget at medføre administrative lettelser for virksomhederne, hvis omfang det ikke er muligt at anslå nærmere.

Kommissionen har ikke vurderet sagen i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet. En forenkling af grænseoverskridende handelsprocedurer ses imidlertid bedst at kunne ske ved regler fastsat af fællesskabet.

Folketingets Europaudvalg er tidligere orienteret ved grundnotat af 25. januar 2001 og ved supplerende grundnotat af 18. maj 2001.