Rådsmøde udenrigsministre 19-20/11 01 Redegørelse

UDENRIGSMINISTERIET EU-sekr. j.nr. 400.A.5-0-0

Nordgruppen Den 27. november 2001

Status for udviklingen af den europæiske sikkerheds- og forsvarsdimension drøftedes med særligt fokus på styrkelse af EU’s krisestyringskapacitet på det militære område og på politiområdet.

I margin af rådsmødet blev der afholdt henholdsvis en militær kapacitetskonference på forsvarsministerniveau og en tilsagnskonference på politiområdet med deltagelse af landenes justits- eller indenrigsministre. På rådsmødet, hvor forsvarsministrene og justits- eller indenrigsministrene var inviteret til at orientere om drøftelserne på de to konferencer, vedtog man en erklæring vedrørende udviklingen af EU{{ militære krisestyringskapacitet samt en erklæring om, at der nu var opnået tilsagn fra medlemsstaterne om at stille 5000 politifolk til rådighed for krisestyringsoperationer i 2003.

I forbindelse med de to konferencer blev der afholdt møder med de allierede ikke-EU-medlemmer samt kandidatlandene. Landenes tilsagn på såvel det militære område som på politiområdet blev på rådsmødet hilst velkommen fra EU’s side som vigtige bidrag til udviklingen af europæisk krisestyringskapacitet.

På udenrigsministrenes frokostdrøftelse blev spørgsmålet om en eventuel oprettelse af en formel rådsformation af forsvarsministre kort berørt. Ideen nød ikke bred opbakning, og man besluttede at udskyde drøftelsen af spørgsmålet til et senere formandskab.

Rådet vedtog konklusioner om situationen i Forbundsrepublikken Jugoslavien, herunder situationen i Kosovo og i Montenegro, samt om situationen i Makedonien. Rådet vedtog også konklusioner om Stabilitetspagten.

Rådet hilste det fredelige forløb af valget i Kosovo velkommen og udtrykte tilfredshed med, at alle befolkningsgrupper i Kosovo – den serbiske inklusive – havde deltaget i valghandlingen. Rådet opfordrede de nyvalgte kosovarer til at udfylde deres funktioner i overensstemmelse med sikkerhedsrådsresolution 1244 og den forfatningsmæssige ramme for Kosovo. Rådet udtrykte i den forbindelse sin helhjertede støtte til UNMIK.

Rådet hilste velkommen, at det makedonske parlament nu havde vedtaget forfatnings-ændringerne og tilskyndede alle parter til at fortsætte med den fulde implementering af fredsaftalen. Den Europæiske Union var i den forbindelse rede til at yde sin fulde støtte. Endvidere var Unionen rede til at øge indsatsen med henblik på at fremme Makedoniens tilnærmelsen til EU, jf. Stabiliserings- og Associeringsaf talen undertegnet i april 2001.

Rådet bekræftede, at den Europæiske Union ville fortsætte med at spille en ledende rolle i Stabilitetspagten og tilsluttede sig det synspunkt, at Pagtens aktiviteter skulle refokuseres med særlig vægt på princippet om lokalt ejerskab. Endvidere understregede Rådet vigtigheden af at fremme sammenhængen mellem Pagten og EU's Stabiliserings- og Associeringsproces.

Rådet anerkendte, at Pagtens merværdi bestod i dens evne til at fremme regionalt samarbejde.

Rådet opfordrede den kommende Særlige Koordinator for Pagten til i samarbejde med formændene for Pagtens tre arbejdsborde at forberede bud på reformer og ændrede målsætninger, som kan fremlægges på rådsmødet (udenrigsministre) den 11. marts 2002.

Endelig understregede Rådet, at viljen til regionalt samarbejde skulle komme fra regionen selv og opfordrede den kommende Særlige Koordinator til at skabe tætte forbindelser til den regionalt forankrede "Samarbejdsproces for det Sydøstlige Europa" og opsøge enhver mulig synergieffekt med andre regionale initiativer.

På rådsmødet var der en drøftelse af den aktuelle situation i Mellemøsten. Formanden (Michel) indledte med en beretning fra møder med parterne under ministerugen i FN’s Generalforsamling, samt fra formandskabets seneste besøg i Mellemøsten. EU havde opfordret Arafat til at reducere volden, og Sharon var blevet opfordret til at slække på sine krav om 7 dages ro før iværksættelse af Mitchell-a ingerne. EU ville fortsætte dialogen med parterne og gøre mest muligt for at få stoppet volden og for at få bragt parterne tilbage til forhandlingsbordet. Rådet vedtog endvidere uden debat at forlænge mandatet for EU’s særlige udsending til fremme af fredsprocessen i Mellemøsten, Moratinos.

Formandskabet redegjorde for status over arbejdet i de øvrige rådsformationer og konstaterede, at der på stort set alle områder skete gode fremskridt.

(SEC (2001) 1744-1756)

Kommissionen præsenterede et sammenfattende dokument (strategipapir) for udvidelsen

samt de årlige fremskridtsrapporter og udkast til reviderede tiltrædelsespartnerskaber for de enkelte kandidatlande.

Kommissionen understregede, at kandidatlandene havde gjort fremskridt på alle områder. 10 lande havde selv givet udtryk for, at de ønskede at opfylde kalenderen for afslutning af forhandlinger fra DER/Gøteborg. F.s.v.a. det fremtidige arbejde fremhævede Kommissionen særligt strategipapirets forslag om behandling af budgettunge kapitler i en samlet ramme og på grundlag af eksisterende acquis i begyndelsen af 2002, udarbejdelse af handlingsplaner for styrkelsen af den administrative kapacitet samt opdatering af "road map" i slutningen af 2002 for de lande, som ikke deltog i første udvidelsesbølge.

Under den efterfølgende drøftelse var der almindelig tilslutning til Kommissionens strategipapir. Der blev lagt vægt på en fortsat gennemførelse af udvidelsesstrategien samt respekt for de grundlæggende forhandlingsprincipper. Der var enighed om, at Kommissionens anbefalinger var et godt bidrag til at fastholde fremdriften i udvidelsesforhandlingerne.

Formandskabet og Kommissionen gav en statusredegørelse om forhandlingsresultatet fra WTO’s ministerkonference i Doha.

Kommissionen skitserede endvidere det forventede forløb for den ny forhandlingsrunde, og fremhævede bl.a. behovet for at opprioritere teknisk bistand på det handelspolitiske område.

7. Udkast til GSP-forordning

Punktet blev taget af dagsordenen.

8. (Evt.) Statut og finansiering af europæiske politiske partier

Punktet blev taget af dagsordenen.

Punktet blev taget af dagsordenen.

Rådet vedtog uden debat de fælles EU-holdninger til møderne i Associeringsrådene med Bulgarien, Polen og Tjekkiet.

Rådet havde en drøftelse af mødet i EU-Israel Associeringsrådet den 20. november 2001. Såfremt det ikke lykkedes at finde en løsning i spørgsmålet om varers oprindelse på Associeringsrådet, ville EU på ny genoverveje spørgsmålet i overensstemmelse med Associeringsaftalens bestemmelser.

Punktet blev taget af dagsordenen.

(KOM(2000)732).

Der opnåedes politisk enighed om forslaget til rådsafgørelse om associering af de oversøiske lande og territorier (OLT). Rådet og Kommissionen vedtog en erklæring om overvågning af OLT eksporten af sukker til EU samt af sukkerkvaliteten. Samtlige grønlandske ønsker til afgørelsen blev imødekommet. Fra grønlandsk side er der udtrykt stor tilfredshed med det opnåede resultat.

Rådet gjorde status over arbejdet med opfølgningen i EU og udstak retningslinierne for det videre arbejde.

Formandskabet fandt, at arbejdet var i god gænge. De første resultater havde vist sig i form af arbejdet med en europæisk arrestordre, definitionen af terrorisme, fastfrysningen af finansielle midler til finansiering af terrorisme, på luftfartsikkerhedsområdet samt i form af mødet mellem anti-terrorcheferne.

Rapporter vedrørende benchmarking, ikke-spredning samt bio-terrorisme planlægges forelagt Rådet den 10. december 2001, hvor man tillige vil kunne vedtage fælles holdninger og rådsforordning vedrørende FN’s sikkerhedsresolution nr. 1373.

Forslaget om oprettelsen af et uformelt forum til drøftelse med tredjelande om gennemførelsen af FN- og FATF-forpligtelserne vil blive viderebehandlet i Coreper.

Som led i forberedelsen af Det Europæiske Råd i Laeken den 14.- 15. december 2001 havde Rådet en drøftelse af strukturen for erklæringen fra Laeken om Europas fremtid.

Formandskabet præsenterede et forslag til strukturering af erklæringen opdelt i tre dele:

1. En politisk analyse og vurdering af status for det europæiske samarbejde og EU´s politikker med fokus på offentlighedens opfattelse samt borgernes forventninger.
1. Oplæg til konventet i form af en gennemgang af temaerne på grundlag af Nice-erklæringen.
1. Beslutning om indkaldelse af et konvent.

Vedr. punkt 2 foreslog formandskabet oplægget til konventet inddelt i fem temaer baseret på de fire Nice-emner:

1. EU´s mål og politikker.
1. Kompetenceafgrænsningen.
1. EU´s demokratiske legitimitet herunder klargøring af institutionernes rolle og nationale parlamenter.
1. Effektiviteten i beslutningsstrukturerne og gennemførelsen af EU´s politikker.
1. Forenkling og præsentationen af det europæiske projekt herunder bekræftelse af værdier og grundlæggende rettigheder.

Oplægget til de fem temaer vil blive formuleret som brede, åbne spørgsmål, som konventet vil skulle udarbejde svar på.

Den efterfølgende drøftelse viste bred støtte til formandskabets oplæg, idet en række delegationer samtidig fremhævede, at de fem temaer ikke måtte bevæge sig for langt ud over, hvad der med rimelighed kunne indfortolkes i Nice-erklæringen.

På Rådsmødet redegjorde formandskabet for sit møde med fagforeninger og arbejdstagerorganisationer for de ansatte i EU’s institutioner. På mødet havde organisationerne haft lejlighed til at give udtryk for sine synspunkter vedrørende det igangværende arbejde med at reformere Kommissionens personalepolitik. Dernæst redegjorde Kommissær Kinnock for indholdet af Kommissionens meddelelse "Reform of the Commissi global package for the reform of personnel policy", der omfatter konkrete forslag til reformer af Kommissionens personalepolitik.

Der blev vedtaget rådskonklusioner om Afrika omhandlende De Store Søers region, Den Demokratiske Republik Congo, Burundi, forholdet mellem Rwanda og Uganda samt Eritrea.

Hvad angik Eritrea, var der enighed om at afvente et møde mellem missionscheferne i Asmara og præsident Isayas, før der skulle lægges op til konkrete EU-beslutninger, herunder om eventuel iværksættelse af konsultationer under Cotonouaftalens art. 96.

Rådet vedtog en fælles holdning for Rwanda og en fælles aktion for Burundi.

Der fandt ingen substansdrøftelse sted på rådsmødet om Zimbabwe.

Den tredje årsrapport vedrørende våbeneksport blev godkendt på rådsmødet (udenrigsministre) den 19.-20. november 2001.

Punktet blev taget af dagsordenen.

Punktet blev taget af dagsordenen.

Punktet blev taget af dagsordenen.