Grundnotat om statsstøtte til kulindustrien
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 12)
energiministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljø- og Energiministeriets grundnotat om forslag til Rådets forordning om statsstøtte til kulindustrien, KOM(2001)423.
|
16. november 2001 |
Forslag til Rådets Forordning om statsstøtte til kulindustrien.
KOM (2001)423
1. Status
Kommissionen sendte den 30. juli 2001 ovennævnte forslag til Rådet.
Forslaget har hjemmel i artikel 87, stk. 3, litra e, og artikel 89 i TEF og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høringsproceduren, jr. artikel 89 i TEF.
Retsgrundlaget for den eksisterende statsstøtteordning til kulindustrien, beslutning nr. 3632/93/EKSF, er artikel 95 i EKSF-traktaten der udløber den 24. juli 2002.
I Grønbogen om en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed, som Kommissionen vedtog den 29. november 2000 (KOM(2000)769), står at det af hensyn til forsyningssikkerheden på energiområdet er en god ide at bevare en mindre del af EU´s egen kulproduktion, samtidig med at der træffes de fornødne sociale foranstaltninger.
Af Kommissionens Meddelelse af 15. maj 2001 om EU-strategi for bæredygtig udvikling Kom(2001)264 fremgår det endvidere at Kommissionen i løbet af 2001 vil forlægge Rådet et forslag, således at en statsstøtteordning for kulsektoren kan vedtages inden udløbet af EKSF-traktaten i juli 2002.
- Formål og indhold
Kommissionen anfører at forslagets formål er at styrke energiforsyningssikkerheden i EU. En mindstekapacitet af kulproduktion vil bidrage til at sikre et fundament af indenlandske primære energikilder. Det kul der produceres i EU er ikke eller kan ikke forventes at blive konkurrencedygtig i forhold til import fra tredjelande. For at sikre kulindustriens levedygtighed finder Kommissionen det derfor nødvendigt at give medlemsstaterne mulighed for at yde sta tsstøtte.
Samtidig hermed anfører Kommissionen at en mindsteproduktion af kul har til formål at bevare en fuld funktionsdygtig infrastruktur, de faglige kvalifikationer hos en kerne af medarbejdere og teknologisk ekspertise. Dette er i følge Kommissionen også med til at fastholde den førerstilling, som den europæiske teknologi for udvinding og ren forbrænding af kul indtager og som medvirker til en betydelig nedbringelse af den globale emission af forure nende stoffer.
Endvidere anfører Kommissionen at forslaget har til formål af afbøde alvorlige sociale og regionale følgevirkninger i forbindelse med at kulproduktionsanlæg lukkes.
Forslaget er i vidt omfang en videreførsel af principperne i beslutning nr. 3632/93/EKSF og omfatter tre former for støtte: 1) støtte til sikring af ressourcer, 2) støtte til aktivitetsindskrænkning og 3) støtte til dækning af ekstraordinære udgifter.
Ad 1. Støtten må alene dække tab på den løbende produktion. Støtten skal være degressiv og nødvendig for at opfylde målet om at styrke forsyningssikkerheden. Medlemsstaten skal udarbejde en ressourcesikringsplan med angivelse af hvilke elementer der er lagt vægt på ved udvælgelsen af de anlæg der skal bidrage til mindsteproduktionskapaciteten. Endvidere skal støtten være gennemskuelig og opf&osl ash;res på den enkelte virksomheds resultatopgørelse som en indtægt adskilt fra omsæt-
ningen.
Ad 2. Støtten må alene dække tab på den løbende produktion. Støtten skal nedsættes degressivt og ophøre efter den 31. december 2007. Støtten skal også være gennemskuelig. Medlemsstaten skal orientere Kommissionen om sin nedlukningsplan, bl.a. med detaljeret angivelse af produktionsanlæg.
Når en medlemsstat vil yde enten ressourcesikringsstøtte eller aktivitetsindskrænkende støtte skal medlemsstatens ressourcesikrings- eller nedlukningsplan godkendes af Kommissionen. På baggrund af planen anmeldes de støttebeløb som den pågældende medlemsstat ønsker at tildele det følgende år. Kommissionen træffer herefter beslutning efter bestemmelserne i forordning (EF) 659/1999.
Kommissionen skal senest den 31. december 2006 forlægge Europaparlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en rapport om omfanget af kuls bidrag til EU`s energiforsyningssikkerhed på langt sigt som et led i en bæredygtig udvikling. Herefter kan det nærmere fastsættes hvilken andel kul skal have i fundamentet af primære energikilder.
På grundlag af rapporten forelægger Kommissionen forslag til ændring af dette forordningsforslag for Rådet. Ændringsforslaget skal navnlig under hensyn til kravet om degressivitet tage højde for hvilke anlæg der fortsat kan sikre forsyningerne, og hvilke anlæg der i stedet skal lukkes ned. Der skal i den forbindelse tages hensyn til sociale og regionale konsekvenser.
Ad. 3. Støtte ydes til virksomheder der udøver eller har udøvet en med kulproduktion forbundet aktivitet. Støtten dækker omkostninger som skyldes rationalisering og omstrukturering af kulindustrien og ikke er knyttet til den løbede produktion (gamle forpligtelser). Støtten må ikke overstige omkostningerne. De støtteberettigede omkostninger er angivet i et bilag til forordningsforslaget.
Forslaget skal finde anvendelse fra den 24. juli 2002, svarende til udløbet af EKSF-traktaten og beslutning nr. 3632/93/EKSF, dog således at støtteforanstaltninger der ydes i perioden fra den 24. juli 2002 til den 31. december 2002, skal være underlagt reglerne og principperne i beslutning nr. 3632/93/EKSF indtil den 31. december 2002. Forordningsforslaget udløber den 31. december 2010.
- Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet
Kommissionen anfører at en subventioneret kulproduktion i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet må begrænses til hvad der er strengt nødvendigt for at forbedre energiforsyningssikkerheden. Fra dansk side er man enig i at støtten i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet må begrænses til hvad der er strengt nødvendigt, men man vil foretrække at begrundelsen herfor ikke er baseret på hensynet til for syningssikkerheden, men snarere på sociale hensyn i de kulproducerende regioner.
Kommissionen har ikke anført noget for så vidt angår forslaget i forhold til nærhedsprincippet. Eftersom forslaget indeholder betingelser for ydelse af statsstøtte til kulindustrien og således automatisk har indbygget tværnationale aspekter i sig, vurderes det, at en fællesskabsregulering er nødvendig for at sikre gennemskuelighed og kontrol med støtten.
4. Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser: Danmark har ingen regulering på området. Der findes ingen anlæg i Danmark, der producerer kul og som vil kunne blive berørt af forordningsforslaget. Forordningsforslaget vurderes derfor ikke at have nogen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske og administrative konsekvenser: Forordningsforslaget vurderes ikke at have hverken økonomiske eller administrative konsekvenser i Danmark.
Beskyttelsesniveau: Forslaget vurderes at have en neutral indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark. Det sammegælder beskyttelsesniveauet i EU, forudsat forordningsforslaget ikke antages at føre til et øget forbrug af kul i EU. Imidlertid argumenterer Kommission for at forslaget har en vis positiv miljøeffekt i kraft af de europæiske kulproducenters mere miljøvenlige måde at udvinde kul på. Dette kan der stil les spørgsmålstegn ved. I EU er der gjort mere for at reducere methanudslippet fra kulminerne, men dette modsvares til gengæld af at der generelt er mindre methanudslip fra kulminer i tredjelande
5. Høring
Forslaget har været udsendt i høring den 24. september 2001 til 25 interessenter.
Greenpeace og OVE er af den opfattelse at der ikke er behov for fortsat statsstøtte til kulindustrien af hensyn til forsyningssikkerheden eller miljøet. Der er ikke nogen begrundelse for fortsat driftsstøtte. Alt fremtidig støtte bør derfor gives som afviklingsstøtte med det formål at reducere sociale problemer ved omstilling fra kulindustri til andre aktiviteter. Som en konsekvens af dette bør artikel 4 i forslaget udgå. Det er urimeligt hvis driftsstøtte til kulindustrien ikke bliver underlagt de samme regler som statsstøtte til miljøforanstaltninger, i særdeleshed kravet om degressivitet (5 år). Denne regel bør indføjes i artikel 6 i forslaget.
Dansk Energi stiller spørgsmålstegn ved om et støttesystem der automatisk dækker forskellen mellem verdensmarkedsprisen og omkostninger i tilstrækkelig grad fremmer effektiviseringer. Endvidere foreslår Dansk Energi, i lyset af kulteknologiens svage placering i forslaget til det sjette rammeprogram for forskning, udvikling og demonstration, at den "sparede" støtte der opstår gennem kravet om degressivitet bør gå til fremme af endnu mere effektive og miljøvenlige kulforbrændingsanlæg.
Følgende organisationer meddelte at de ingen bemærkninger havde til forslaget: Danske Fjernvarmeværkers Forening, Mærsk Olie og Gas A/S og DONG A/S.
- Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.