Rådsmøde landbrugsministre 23-24/10 00 Samlenotat
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 69)
landbrugsministerråd
(Offentligt)
|
|
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
|
1 |
400.C.2-0 |
EU-sekr. |
12. oktober 2000 |
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 20. oktober 2000 - dagsordenspunkt rådsmøde (landbrugsministre) den 23.-24. oktober 2000 - vedlægges Fødevareministeriets notat over de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Folketingets Europaudvalg
2. afdeling, 1. kontor
Den 12. oktober 2000
LFM 441
AKTUELT NOTAT
Rådsmøde (landbrug) den 23.-24. oktober
2000
1. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2200/96 om
den fælles markedsordning for frugt og grøntsager, forordning (EF) 2201/96 om den fælles markedsordning for forarbejdede frugter og grøntsager og forordning (EF) 2202/96 om en støtteordning for producenter af visse citrusfrugter.
KOM(2000) 433
- Drøftelse Side 3
2. Forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for ris og forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1251/1999 om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder, for deri at indlemme ris.
KOM(2000) 278
- Drøftelse Side 5
3. Forenkling af den fælles landbrugspolitik
KOM dok. foreligger ikke
- Drøftelse Side 8
4. WTO - landbrugsforhandlinger
- Orientering om status Side 9
5. Forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for sukker
KOM (2000) 604 - dok. er endnu ikke modtaget
- Præsentation og drøftelse Side 11
6. Økologi - Opfølgning på Wien-konferencen den 27.28. maj 1999 med titlen "Økologisk landbrug i EU - perspektiver for det 21. århundrede"
- Drøftelse Side 13
7. Rådets konklusioner vedrørende bilaterale aftaler på vinområdet.
- Vedtagelse af konklusioner Side 14
8. Rapport fra Kommissionen til Rådet om resultaterne af finsk støtte til visse mængder af frø og visse mængder af sædekorn og Kommissionens forslag til Rådets forordning om bemyndigelse af Kommissionen til at give Finland tilladelse til at yde støtte til visse mængder af frø af græsmarksplanter
KOM(2000) 540 og KOM(2000) 541
- (a-punkt) Side 16
NOTAT OM
Rådsmøde (landbrug) den 23.-24. oktober
2000
________________________________________________ _______________________
1. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2200/96 om
den fælles markedsordning for frugt og grøntsager, forordning (EF) 2201/96 om den fælles markedsordning for forarbejdede frugter og grøntsager og forordning (EF) 2202/96 om en støtteordning for producenter af visse citrusfrugter.
KOM(2000) 433
___________________________________________ ____________________________
Genoptryk af grundnotat af 4. september 2000.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2000) 433 af 12. juli 2000 fremsendt forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2200/96 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager, forordning (EF) nr. 2201/96 om den fælles markedsordning for forarbejdede frugter og grøntsager og forordning (EF) nr. 2202/96 om en støtteordning for producenter af visse citrusfrugter. Forslaget er oversendt til Rådet den 14. juli 2000.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet ordningen er et led i gennemførelsen af EU's fælles landbrugspolitik.
Formål og indhold
Med henblik på forenkling af systemet for forarbejdede tomater, ferskner, pærer og citrusfrugter foreslår Kommissionen, at der ligesom det gælder for ferskner og pærer også indføres forarbejdningstærskler for tomater i stedet for nationale kvoter. Fællesskabstærsklerne for alle de nævnte produkter foreslås samtidig opdelt i nationale tærskler. I tilfælde af overskridelse af EU-tærsklen vil reduk tionen i støtten det efterfølgende år kun ske i det eller de lande, hvor overskridelsen er konstateret.
Forarbejdningstærsklerne for ferskner og pærer, der for øjeblikket udtrykkes i færdigvarer foreslås ændret til råvarer, ligesom det sker nu for tomater og citrusfrugter. Støttebeløbene foreslås fastsat direkte i Rådsforordningen uden tidsbegrænsning i stedet for den hidtidige årlige fastsættelse i forvaltningskomitéen, og støtten foreslås fremover udbetal t til producenttorganisationerne, som skal forhandle kontrakt og pris med forarbejdningsvirksomhederne.
For at tage hensyn til den stigende efterspørgsel foreslås garantitærsklerne for tomater og pærer forøget med 10 procent. Støtten reduceres tilsvarende for at sikre budgetneutralitet.
For citrusfrugter foreslår Kommissionen at forøge forarbejdningstærsklerne for appelsiner, citroner og små citrusfrugter med 10 %, og formindske de mængder af citrusfrugter, producentorganisationerne kan tilbagekøbe fra 10 % af den markedsførte produktion til 5 % af den markedsførte produktion.
Med henblik på forenkling af finansieringssystemet for producentorganisationernes driftsfonde foreslås de gældende to lofter for den finansielle støtte til producentorganisationerne for hver organisation og på EU-niveau på henholdsvis 4,5 pct. og 2,5 pct. af værdien af producentorganisationernes afsatte produktion erstattet af et enkelt loft på 3 pct.
Endelig foreslår Kommissionen, at der indføres mulighed for at fastsætte restitutioner ved licitation med det formål at opnå en bedre økonomisk forvaltning af eksportstøtten til frisk frugt og grønsager.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Gældende dansk ret
Forordningerne er umiddelbart gældende og administreres i Danmark i medfør af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. (lovbekg. nr. 818 af 3. november 1999).
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Høring
I §2-udvalget (frugt og grønt) har Dansk Erhvervsgartnerforening erklæret sig positiv overfor forslaget om at erstatte de nugældende to lofter for støtten til producentorganisationernes driftsfonde med ét loft. Foreningen mener dog, at det nye loft bør være på 3,5 pct. af værdien af producentorganisationens afsatte produktion i stedet for de 3 pct., som er foreslået af Kommissionen. Såfremt dette ønske ikke k an opnå tilslutning, foretrækker foreningen at bevare den nuværende ordning med to lofter.
Dansk Erhvervsgartnerforening finder ikke, at muligheden for at anvende licitationer i forbindelse med fastsættelse af eksportstøtten vil medføre en tilstrækkelig forbedring og forenkling af forvaltningen af eksportstøtteordningen.
§2-udvalget (landbrug) har tilsluttet sig forslaget.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er fremsendt grundnotat om forslaget den 4. september 2000.
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
___________________________________________________ ________________________________
2. Forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for ris og forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1251/1999 om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder, for deri at indlemme ris.
KOM(2000) 278
___________________________________________________ ________________________________
(Revideret) genoptryk af grundnotat af 27. juli 2000. Ændringer er markeret.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2000) 278 af 7. juni 2000 fremsendt forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for ris og forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1251/99 om indførelse af en støtteordning for producenterne af visse markafgrøder for deri at indlemme ris. Forslaget er oversendt til Rådet den 14. juni 2000.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet ordningen er et led i gennemførelsen af EU's fælles landbrugspolitik.
Formål og indhold
Produktionen af ris i EU foregår i Italien, Spanien, Portugal, Grækenland og Frankrig på i alt ca. 400.000 ha. Der produceres 1,5-1,6 mio. tons ris og forbruges 1,7-1,8 mio. tons i EU. Den traditionelle produktion er overvejende ris af Japonica type (runde og middelkornede ris), som konsumeres i producentlandene, mens de nordeuropæiske medlemslande hovedsagelig efterspørger ris af Indica type (langkornet ris) fra USA, Thailand, Indien og Pakistan. Impor ten udgør omkring 500.000 tons årligt, mens eksporten incl. fødevarehjælp er på godt 200.000 tons årligt.
Markedet for ris i EU lider af alvorlige balanceproblemer. Interventionslagrene udgjorde ved starten af indeværende produktionsår omkring 20 pct. af den årlige produktion, og der er udsigt til fortsat stigende lagre og priser under de garanterede mindstepriser. Selv om forbruget er øget, overskygges dette af en vækst i EU's egen produktion samt stigende import inden for rammerne af en række præferenceaftaler samt toldkontingenter hidrørend e fra WTO Uruguay-aftalen. Samtidig er mulighederne for eksport med støtte gradvis blevet begrænset af WTO-lofterne for støttet eksport.
Markedsordningen for ris blev senest ændret i 1995 efter samme principper som 1992-reformen for korn og andre markafgrøder dvs. med gradvis nedsættelse af interventionsprisen og indfasning af direkte støtte i løbet af en periode på 3 år.
Kommissionens nye forslag har følgende indhold:
Det foreslås, at intervention afskaffes, dog således at der etableres et retsgrundlag for, at Kommissionen kan ty til privat oplagring for at afhjælpe markedsforstyrrelser. Med afskaffelsen af interventionsprisen bortfalder det nuværende system med toldfastsættelse baseret på forskellen mellem verdensmarkedsprisen og interventionsprisen for uafskallet ris forhøjet med 80 pct. for Indica- og 88 pct. for Japonica ris. I princippet erstattes ovenn&a elig;vnte system af den bundne toldsats, der blev aftalt i Uruguay-runden, men som aldrig har været anvendt i praksis, og som i givet fald vil medføre en forhøjelse af beskyttelsen af EU-markedet - tolden vil stige fra ca. 200 EURO/t (1.490 kr.) til en fast told på 264 EURO/t (1.967 kr.).
Endvidere foreslås det, at ris integreres i hektarstøtteordningen for korn og andre markafgrøder, hvorved ris også bliver omfattet af udtagningsreglerne. Det foreslås i den forbindelse at forhøje arealbetalingen for ris fra de nuværende 52,65 EUR/t (392 kr.) til 63 EUR/t (469 kr.), hvilket er den samme støtte som er fastsat for korn fra 2001/2002. De 63 EUR/t (469 kr.) skal multipliceres med det regionale udbytte for at beregne hektarst& oslash;tten. Medlemsstaterne vil også have behov for at tilpasse deres regionaliseringsplaner. De risproducerende medlemsstater vil få mulighed for at anvende et andet udbytte for ris end for korn i deres regionaliseringsplaner. Hvis hektarstøtten til ris baseres på referenceudbyttet for ris, skal der fastlægges et særskilt basisareal for denne afgrøde.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Gældende dansk ret (evt.)
Ingen.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Den nye reform ventes at medføre en samlet besparelse på ca. 38 mio. EURO (283 mio. kr.) årligt, når de eksisterende interventionslagre er afviklet. Besparelsen fremkommer som et resultat af større udgifter til hektarstøtte og væsentlige besparelser som følge af afskaffelsen af interventionen.
Høring
I §2-udvalget (landbrug) har Landbrugsraadet anført, at det betragtes som positivt, at Kommissionen har foreslået en øget markedsorientering af rissektoren. Landbrugsraadet har videre anført, at en større balance mellem produktion og forbrug må tilstræbes, hvilket efter Landbrugsraadets opfattelse bedst opnås ved produktion af kvalitetsris, som er konkurrencedygtige på verdensmarkedet. Landbrugsraadet har dog understreget, at e n ordning med privat oplagring er vigtig for opretholdelse af en stabil markedssituation. Endelig har Landbrugsraadet bemærket, at det ved en integrering af ris i hektarstøtteordningen må sikres, at korn ikke bliver underlagt de samme regler som ris, herunder at den nuværende adgang til kornintervention som minimum skal fastholdes.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er fremsendt grundnotat om forslaget den 27. juli 2000.
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
___________________________________________________ ________________________________
3. Forenkling af den fælles landbrugspolitik
KOM dok. foreligger ikke
___________________________________________________ ________________________________
Nyt notat
Det franske formandskab ønsker at sætte fokus på forenkling af EU's landbrugslovgivning, især inden for markedsordningen for oksekød.
Kommissionen forventes at oplyse om status for Kommissionens overvejelser med henblik på forenkling generelt.
Høring
§2-udvalget (landbrug) har udtrykt sig positivt om forenkling af den fælles landbrugspolitik, idet man især har peget på behovet for forenkling af oksekødsmarkedet.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
___________________________________________________ ________________________________
4. WTO - landbrugsforhandlinger
___________________________________________ ____________________________
Nyt notat
Baggrund
Kommissionen forventes at orientere om status for landbrugsforhandlingerne i WTO.
Generelt
Den 26. oktober 1999 blev Rådets konklusioner om EU's oplæg til Seattle-konferencen vedtaget. Rådet nåede til enighed om følgende brede mål for den forestående frihandelsrunde:
· en styrkelse af det på WTO-reglerne baserede system,
· fremme af yderligere liberalisering af handlen,
· forbedring af udviklingslandenes integration i det multilaterale handelssystem og
· behandling af grænsefladen mellem handlen og dermed beslægtede spørgsmål og politikker.
Rådet fastslog, at en omfattende handelsrunde er den bedste måde, hvorpå man kan tage de udfordringer op, der er affødt af hurtige og vidtrækkende økonomiske ændringer, styre globaliseringsprocessen hensigtsmæssigt og effektivt, udvide mulighederne for international handel og vækst og på en velafbalanceret måde imødekomme alle WTO-medlemmers og udviklingslandenes interesser. Rådet har ikke efterfølgend e ændret indholdet af konklusionerne.
Landbrug
Siden sammenbruddet af forhandlingerne i Seattle i december 1999 har Kommissionen arbejdet med at forhandle og formidle sine synspunkter på handelsliberalisering på landbrugsområdet, med at overveje WTO´s institutionelle opbygning og med at inddrage samtlige WTO-medlemslande og disses civilsamfund i mere åbne og transparente forhandlinger.
Artikel 20 i WTO-landbrugsaftalen indgået efter Uruguayrunden fastslår, at nye forhandlinger skal finde sted fra 1. januar 2000. Den langsigtede målsætning på landbrugsområdet er ifølge artikel 20, "at væsentlige, gradvise nedsættelser af støtte og beskyttelsesniveauer skal føre til en grundlæggende reform". Hovedtemaerne for de kommende forhandlinger er yderligere liberaliseringer gennem forstærkning af eksi sterende forpligtelser, stramning af reglerne på baggrund af de opnåede erfaringer samt begrænsning af landbrugsaftalens undtagelsesbestemmelser.
Siden sammenbruddet har der været afholdt flere møder i WTO´s landbrugskomite. På møderne er en række formelle forhold og procedurer søgt afklaret. Endvidere er forskellige lande og landegrupperinger fremkommet med synspunkter og positioner på en række områder. Der er således ikke truffet nogle beslutninger på møderne i landbrugskomiteen, men det forventes, at komiteen på mødet 18.-20. marts 2001 vil gøre status over forhandlingssituationen på landbrugsområdet. Det bemærkes, at USA har tilkendegivet, at man næppe vil være i stand til at påbegynde substansforhandlinger før begyndelsen af 2001. Næste møde i Landbrugskomiteen vil blive afholdt d. 16.-17. november 2000.
Udtalelse fra Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen på nuværende tidspunkt.
Konsekvenser
De nuværende forhandlinger har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Høring
§2-udvalget (landbrug) har understreget behovet for at se reformpolitikken på landbrugsområdet, udvidelsesforhandlingerne og WTO i sammenhæng.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. april 2000 (orientering), jf. aktuelt notat af 6. april 2000.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg (forhandlingsoplæg) den 24. september 1999, jf. aktuelt notat af den 16. september 1999.
___________________________________________________ ________________________________
5. Forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for sukker
KOM (2000) 604
___________________________________________________ ________________________________
Nyt notat
Baggrund
Kvoteordningen under markedsordningen for sukker udløber med udgangen af produktionsåret 2000/01, d.v.s. den 30. juni 2001. Kommissionen har derfor fremlagt forslag til den sukkerordning, der skal gælde fra 1. juli 2001.
Forslaget vil blive fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Formål og Indhold
Kommissionen har overvejet 3 alternative muligheder for den fremtidige ordning:
- en prisnedsættelse kombineret med kompensation til producenterne for indkomsttabet svarende til Agenda 2000 modellen;
- en gradvis nedsættelse af priserne over en årrække;
- videreførelse af det nuværende prisniveau og mindre tilpasninger af kvoterne.
Kommissionen afviser de to førstnævnte muligheder med den begrundelse, at det ikke vil være muligt at finansiere kompensationer for de betydelige prisnedsættelser, der skal gennemføres for at opnå den fornødne produktionsbegrænsende virkning - mere end 25 pct. prisreduktion. Kommissionen forudser behov for kompensation for indkomsttab såvel til producenterne i EU som til ACP landene. En 25 pct. prisnedsættelse skønnes a t medføre behov for kompensation i størrelsesordenen 1.125 mio. EUR. Budgetudgifter i denne størrelsesorden forudsætter imidlertid genåbning af drøftelser om den finansielle ramme, som blev aftalt i Berlin for årene 2000 til 2006, og det anser Kommissionen for dels at være urealistisk dels uønskeligt.
Kommissionens konklusion er derfor, at en videreførelse af den nuværende ordning med visse tilpasninger i to år, indtil 2003, er den bedste løsning.
Kommissionens forslag har følgende hovedindhold:
- Priserne forbliver uændret de næste to år - 2001/02 og 2002/03.
- Kvoterne nedsættes med i alt 115.000 tons svarende til 50 pct. af det strukturelle overskud i lyset af produktion, forbrug, import og WTO-eksportbegrænsninger.
- Muligheden for årlige kvotetilpasninger med henblik på respekt af WTO lofter bevares.
- Lagerudligningsordningen ophæves med den konsekvens, at FEOGA- udgifterne reduceres med 300 mio. EUR., jfr. bilaget.
- Kravet om opretholdelse af mindstelagre ophæves.
- Produktionsstøtten til sukker til den kemiske industri skal dækkes fuldt ud af produktionsafgifter (mod hidtil kun mængder ud over 60.000 tons pr. år).
Med denne løsning lægger Kommissionen op til en fornyet vurdering af sukkerordningen i 2002.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke.
Konsekvenser
Forslagets konsekvenser vil blive undersøgt, når forslaget foreligger.
Høring
I §2-udvalget (landbrug) har Landbrugsrådet på foreløbig basis givet udtryk for en vis modstand imod, at man igangsætter en reform af markedsordningen for sukker, før forhandlingerne i WTO er tilendebragt, ligesom også EU's udvidelse har betydning for den budgetmæssige side af sagen. Man må sikre de fornødne midler til en reform.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der vil blive fremsendt grundnotat, når forslaget foreligger.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
___________________________________________________________________________________
6. Økologi - Opfølgning på Wien-konferencen den 27.28. maj 1999 med titlen "Økologisk landbrug i EU - perspektiver for det 21. århundrede"
___________________________________________________ ________________________________
Nyt notat
Baggrund og indhold
Punktet er sat på dagsordenen efter anmodning fra Danmark, som ønsker en opfølgning på nedennævnte konference.
Konferencen ("Organic Farming in the European Union - Perspectives for the 21st Century") blev afholdt den 27.-28. maj 1999, på initiativ af DG VI og DG XI i fællesskab.
På konferencen blev der vedtaget seks anbefalinger til brug for den videre proces.
Anbefalingerne fokuserer på følgende områder:
- styrkelse af den statistiske kortlægning af den økologiske fødevareproduktion og samhandelen hermed i EU
- forbedring af mulighederne for samhandel med økologiske fødevarer mellem EU´s medlemsstater
- landdistriktsprogrammerne
- økologiens integritet
- øget forskning og udvikling
- erfaringsudveksling
Fødevareministeriet har fulgt op på Kommissionens opfølgningsaktiviteter i forhold til de seks anbefalinger og har konstateret, at Kommissionen endnu ikke har taget noget initiativ til implementering.
Regeringen ønsker en opfølgning på Wien-konferencen, idet de seks anbefalinger forpligter EU og medlemslandene til at fortsætte og øge arbejdet med den økologiske sektor.
I Danmark overvejes det bl.a., hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt, at Danmark bliver vært for en eventuel EU-opfølgningskonference.
Fra dansk side er man endvidere fortaler for det harmoniserede EU-logo, og vil opfordre Kommissionen til at gennemføre en EU-kampagne til fordel for logoet.
Udtalelse
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
Konsekvenser
Sagen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Høring
§2-udvalget (landbrug) har ikke haft bemærkninger til sagen.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
___________________________________________________ ________________________________
7. Rådets konklusioner vedrørende bilaterale aftaler på vinområdet.
___________________________________________________ ________________________________
Nyt notat
Baggrund
Rådet forventes at vedtage et sæt konklusioner om bilaterale aftaler om vin.
Formål og indhold
På baggrund af de forhandlinger, der løbende foregår med forskellige tredjelande om indgåelse af bilaterale aftaler om vin og spiritus, forventes følgende forhandlingslinie fastlagt:
Geografiske betegnelser
1. Hvad angår de navne, der i tredjelande betragtes som generiske eller halvgeneriske, er den vigtigste målsætning i bilaterale aftaler at fastsætte overgangsperioder, hvorefter anvendelsen af betegnelser, der svarer til beskyttede geografiske betegnelser i EU, skal ophøre.
2. For de øvrige geografiske betegnelsers vedkommende, vil disse kunne forhandles efter en fremgangsmåde baseret på lovgivningen om etikettering (mærkning). Denne fremgangsmåde skal dog give samme resultat som den traditionelle fremgangsmåde.
Traditionelle betegnelser
Traditionelle benævnelser ønskes forsvaret og beskyttet, idet der findes forskellige typer benævnelser, nemlig dem, der uomtvisteligt er forbundet med en geografisk betegnelse, og dem, der snarere karakteriserer en vinfremstillingsmetode.
De traditionelle benævnelser, der er nært forbundet med en geografisk oprindelse, skal kunne beskyttes på samme måde som oprindelsesbetegnelser, og altså ligeledes, når dette er muligt, ved kontrol af etiketteringen. Hvad angår de øvrige benævnelser, forventes Rådet parat til at undersøge, om de lande, der allerede bruger dem, kan fortsætte hermed på den udtrykkelige betingelse, at de overholder specifikatione r, som svarer til EU-reglerne.
Ønologiske fremgangsmåder
Der lægges stor vægt på gensidig opstilling af en positivliste over anerkendte ønologiske fremgangsmåder, der skal knyttes som bilag til hver enkelt bilateral aftale.
På samme måde skal procedurerne i fremtiden gøre det muligt at evaluere hver enkelt ny ønologisk fremgangsmåde på grundlag af følgende principper:
· Det er nødvendigt at beskytte forbrugernes sundhed
· Det er nødvendigt at bevare produktets ægthed
· Tilgangen afhænger af tredjelandenes oplysninger
Der lægges op til, at samhandelen mellem parterne i aftalen ikke afbrydes, mens evalueringen varer, og indtil konsultations- og voldgiftsprocedurerne eventuelt er afsluttet.
Procedure for bilæggelse af tvister om de plantesundhedsmæssige aspekter
For at undgå risikoen for uforudsete afbrydelser af handelsstrømmene, skal de bilaterale aftaler omfatte procedurer for bilateral tvistbilæggelse, især med hensyn til pesticider og forurenende stoffer. Samhandelen mellem aftalens parter afbrydes ikke, mens man afventer udfaldet af eventuelle tvister.
Toldindrømmelser og toldoprindelsesregler
Der lægges stor vægt på, at der i bilaterale aftaler fastsættes præferenceregler vedrørende toldoprindelse, og at toldindrømmelserne bl.a. skal vurderes på baggrund af fremskridt, der er gjort med hensyn til geografiske betegnelser og traditionelle benævnelser.
Spiritus
Det foreslås, at spiritus omfattes af disse retningslinier i det omfang problemerne er de samme.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
Konsekvenser
Sagen skønnes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
Høring
§2-udvalget (landbrug) har ikke haft bemærkninger til sagen.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
___________________________________________________ ________________________________
8. Rapport fra Kommissionen til Rådet om resultaterne af finsk støtte til visse mængder af frø og visse mængder af sædekorn og Kommissionens forslag til Rådets forordning om bemyndigelse af Kommissionen til at give Finland tilladelse til at yde støtte til visse mængder af frø af græsmarksplanter
KOM(2000) 540 og KOM(2000) 541
________________________________________________ _______________________
Nyt notat
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2000) 540 og KOM(2000) 541, begge af 8. september 2000, fremsendt rapport fra Kommissionen til Rådet om resultaterne af finsk støtte til visse mængder af frø og visse mængder af sædekorn og forslag til Rådets forordning om bemyndigelse af Kommissionen til at give Finland tilladelse til at yde støtte til visse mængder af frø af græsmarksplanter.
Rapporten fra Kommissionen til Rådet og Kommissionens forslag til Rådets forordning er begge fremlagt med hjemmel i Rådets forordning (EØF) nr. 2358/71 af 26. oktober 1971 om den fælles markedsordning for frø, ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse og senest ændret ved forordning (EF) nr. 1405/99, særlig artikel 3, stk. 4 og artikel 8.
Forslaget til Rådets forordning kan vedtages med kvalificeret flertal uden forudgående høring af Europa-Parlamentet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke redegjort nærmere for nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Formål og indhold
I henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2358/71 om den fælles markedsordning for frø er det muligt for Finland, efter tilladelse fra Kommissionen, at yde national støtte til visse mængder af frø og visse mængder af sædekorn, som udelukkende er produceret i Finland som følge af landets særlige klimatiske forhold.
Kommissionen forpligtede sig til senest tre år efter Finlands tiltrædelse at forelægge Rådet en rapport om resultaterne af den tilladte støtte til visse mængder af frø og visse mængder af sædekorn og i givet fald vedlægge de nødvendige forslag.
Der blev givet tilladelse til finsk støtte til frø af græsmarksplanter ved Kommissionens beslutning 95/282/EF af 17. juli 1995, medens støtten til sædekorn blev tilladt ved Kommissionens beslutning 96/152/EF af 2. februar 1996.
På grundlag af resultaterne af anvendelsen af støtten i Finland i perioden 1995-1998 og eftersom støtten ikke har påvirket samhandelen mellem medlemsstaterne, finder Kommissionen, at arealstøtteordningen bør videreføres indtil 2006.
Rapporten er ledsaget af Kommissionens forslag til Rådets forordning om at give Finland tilladelse til at yde støtte til visse mængder af frø af græsmarksplanter.
Der vil ifølge forslaget kunne ydes støtte til frøsorter af græsmarksplanter, der er nødvendige for dyrkningen i Finland, og som er tilpasset landets særlige klimaforhold og ikke opformeres i andre medlemslande. Kommissionens bemyndigelse omfatter derfor udelukkende frøsorter af græsmarksplanter, der kun dyrkes Finland, og som er registreret i den finske sortsfortegnelse.
Rapporten er ikke ledsaget af et forslag om tilladelse til at yde national støtte til sædekorn. Hvis det viser sig at være nødvendigt at videreføre ordningen med national støtte til produktion af sædekorn fra 2000, skal Finland først indsende en specifik, behørigt begrundet ansøgning inden for rammerne af den fælles markedsordning for korn.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
Gældende dansk ret
Ingen
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
En vedtagelse af Kommissionens forslag vil ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
Høring
I §2-udvalget (landbrug) har Landbrugsraadet udtrykt modstand imod forslaget med henvisning til, at tilladelsen til at yde national støtte i Finland var tænkt som en overgangsordning i forbindelse med Finlands medlemskab af EU. Endvidere har man henvist til, at de frøsorter, som er indeholdt i Kommissionens forslag, i vidt omfang bliver dyrket uden for Finland, hvorfor man finder, at der er tale om en unødvendig konkurrenceforvridning i denne sammenhæn g. Dette synspunkt støttes af Brancheudvalget for frø, som på baggrund af, at de anførte sorter også produceres uden for Finland, anfører, at selve udgangspunktet for tilladelsen til Finland om at yde national støtte således var funderet på et fejlagtigt grundlag. Ydermere frygter man, at det finske eksempel kan skabe en uhensigtsmæssig præcedens i forbindelse med EU's udvidelse.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.