Rådsmøde kulturministre 23/11 00 Pressemeddelelse

{{SPA}} at medlemsstaterne er berettiget til at føre statsstøttepolitikker til fordel for skabelsen af filmprodukter og audiovisuelle produkter,

{{SPA}} at statsstøtte til filmsektoren og den audiovisuelle sektor kan bidrage til, at der opstår et europæisk audiovisuelt marked,

{{SPA}} at det er nødvendigt at undersøge de midler, som kan øge den juridiske sikkerhed for disse ordninger til bevarelse og fremme af den kulturelle mangfoldighed,

{{SPA}} at dialogen mellem Kommissionen og medlemsstaterne derfor bør fortsætte.

12. OPFORDRER Kommissionen til at forelægge Rådet en rapport om sine overvejelser snarest muligt og under alle omstændigheder i slutningen af 2001."

Rådet noterede sig en orientering fra formandskabet om to kollokvier, som det har organiseret med landene i Central- og Østeuropa og Euromed-landene i Prag den 5.-6. oktober og i Rabat den 14.-16. oktober 2000.

"Rådet for Den Europæiske Union,

1. som henviser til, at Fællesskabet i sin indsats skal tage hensyn til de kulturelle aspekter, navnlig med henblik på at respektere og fremme den kulturelle mangfoldighed,

2. som henviser til, at Rådet i sin afgørelse af 21. august 1997 og derefter i sin resolution af 8. februar 1999, som blev støttet af Det Europæiske Råd i Köln den 3.-4. juni 1999, erkender bøgers dobbelte funktion som formidler af kulturelle værdier og som vare samt vigtigheden af en afbalanceret vurdering af bøgers kulturelle og økonomiske aspekter,

3. som henviser til, at hver medlemsstat har frihed til inden for rammerne af sin politik til fremme af bøger og læsning, at vælge eller ikke at vælge en lov- eller aftalebaseret national bogprisordning,

4. som tager hensyn til den betydning, en række medlemsstater tillægger de nationale ordninger med faste bogpriser som et middel til at tilgodese bøgers kulturelle og økonomiske egenart og til at give læserne adgang til det størst mulige udbud på de bedst mulige betingelser,

5. som henviser til Kommissionens afgørelser og stillingtagen på området og især skrivelsen af 12. november 1998 fra de medlemmer af Kommissionen, der har ansvaret for kultur og konkurrence, til kulturministrene,

6. som noterer sig resultatet af konferencen om "The Economics of the Book Industry in Europe" i Strasbourg den 29.-30. september 2000, hvor der var mulighed for indgående at drøfte bøgers egenart, udviklingen på distributionsområdet, metoder til regulering af bogmarkederne samt digitaliseringens indvirkning på bogbranchen,

7. som bekræfter, at homogene sprogområder er et vigtigt distributionsområde for bøger, der således forlener bogmarkedet med en grænseoverskridende dimension, hvilket der bør tages hensyn til,

8. finder, at udviklingen af den elektroniske handel, som ændrer de økonomiske og juridiske vilkår i bogbranchen, kan føre til en bredere distribution af bøger, men at den samtidig kan indvirke på bl.a. de eksisterende nationale fastprisordninger,

9. finder, at virkeliggørelsen af de kulturelle mål, som tilstræbes med de eksisterende nationale fastprisordninger, gør det nødvendigt, at der i fællesskabsretten tages hensyn til bestemte bogmarkeders grænseoverskridende dimension,

i) ved anvendelsen af konkurrencereglerne og reglerne om varerernes frie bevægelighed at tage hensyn til bøgers særlige kulturelle værdi og deres betydning, når det gælder fremme af den kulturelle mangfoldighed, samt til bogmarkedets grænseoverskridende dimension,

ii) ved behandlingen af de nationale regler og aftaler om faste bogpriser at være særlig opmærksom på følgende, i det omfang samhandelen mellem medlemsstaterne berøres heraf:

{{SPA}} den stigende risiko for omgåelse af reglerne/aftalerne,

{{SPA}} konsekvenserne af den elektroniske handels udvikling,

{{SPA}} spørgsmål knyttet til indførsler mellem lande, der har en ordning med faste bogpriser."

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION -

som ser det som en opgave at forbedre kvaliteten af de europæiske borgeres daglige miljø,

I.

1. som henviser til de mål, der er fastsat for Det Europæiske Fællesskab i medfør af artikel 151 i traktaten;

2. som henviser til, at det i Rådets direktiv af 10. juni 1985 (85/384/EØF) fastsættes, at "bygningers arkitektoniske udformning, deres kvalitet, deres harmoniske indføjning i det omkringliggende miljø, respekten for de naturlige og bymæssige landskaber samt den kollektive og private ejendom er af offentlig interesse";

3. som henviser til konklusionerne af 10. november 1994 vedrørende Kommissionens meddelelse om Det Europæiske Fællesskabs indsats på kulturområdet;

4. som henviser til Rådets konklusioner af 21. juni 1994 om de kulturelle og musiske aspekter i uddannelsen (94/C/229/01);

5. som henviser til Rådets resolution af 4. april 1995 om kultur og multimedierne (95/C/247/01);

6. som henviser til Rådets konklusioner af 17. december 1999 om kultursektoren og beskæftigelsen i Europa;

6a. som noterer sig formandskabets konklusioner fra miljøministrenes uformelle møde den 15.-16. april 2000 i Porto, hvori betydningen af de bebyggede områders kvalitet understreges;

7. som noterer sig, at der den 10.-11. juli 2000 blev afholdt et "Europæisk forum for arkitektur" med deltagelse af repræsentanter for arkitekterhvervet og de myndigheder, der beskæftiger sig med arkitektur i de femten medlemsstater;

8. som glæder sig over det arbejde, der i de seneste år er udført på fællesskabsplan og medlemsstaterne imellem med hensyn til den arkitektoniske arv og det bebyggede, fysiske og sociale miljø, herunder navnlig:

{{SPA}} femte rammeprogram for forskning og udvikling, som for første gang omfatter en "nøgleaktion" vedrørende fremtidens by og kulturarven, og omhandler kvaliteten af det bebyggede miljø;

{{SPA}} papiret "Bæredygtig byudvikling i Den Europæiske Union: rammer for handling", der er forelagt af Kommissionen, og som medtager beskyttelse og forbedring af bygningsarvens kvalitet som en af Den Europæiske Unions målsætninger;

{{SPA}} Det Europæiske Fysiske og Funktionelle Udviklingsperspektiv (ESDP - European Spatial Development Perspective), som udvikler tanken om en kreativ forvaltning af den arkitektoniske arv, der inddrager moderne arkitektur i en politik for bevarelse af den kulturelle og arkitektoniske arv -

Erklærer, at

{{SPA}} arkitektur skal betragtes som en grundlæggende del af vore landes historie, kultur og livsmiljø; den er desuden en af de væsentlige kunstneriske udtryksformer, borgerne dagligt er i kontakt med, og den udgør fremtidens kulturarv;

{{SPA}} den arkitektoniske kvalitet er en væsentlig del af både land- og bymiljøet;

{{SPA}} der skal tages hensyn til den kulturelle dimension og kvaliteten af den fysiske planlægning i Fællesskabets regionalpolitik og samhørighedspolitik;

{{SPA}} arkitektur er en professionel, intellektuel, kulturel og kunstnerisk ydelse. Der er altså tale om en professionel ydelse, der både har en kulturel og en økonomisk dimension.

Lægger vægt på

{{SPA}} de træk, der er fælles for de europæiske byer, såsom vigtigheden af den historiske kontinuitet, de offentlige områders kvalitet, den sociale mangfoldighed og den rigdom, der ligger i byernes mangfoldighed;

{{SPA}} at en høj arkitektonisk kvalitet, der forbedrer de daglige omgivelser og borgernes forhold til det land- eller bymiljø, de lever i, kan medvirke effektivt til social samhørighed samt jobskabelse, fremme af kulturturisme og regional økonomisk udvikling.

II.

RÅDET

Tilskynder medlemsstaterne til

{{SPA}} at øge deres bestræbelser for en bedre forståelse og fremme af arkitektur og byplanlægning samt gøre bygherrerne og borgerne mere bevidste og bedre uddannet med hensyn til bygningskunst, bykultur og landskabskultur;

{{SPA}} at tage hensyn til bygningskunstens specifikke karakter i de afgørelser og foranstaltninger, der kræver det;

{{SPA}} at fremme den arkitektoniske kvalitet gennem politikker for offentligt byggeri, der kan tjene som eksempel;

{{SPA}} at fremme udvekslingen af oplysninger og erfaringer på arkitekturområdet.

III.

RÅDET

opfordrer Kommissionen til

{{SPA}} at påse, at der tages hensyn til arkitekturens kvalitet og til bygningskunstens særlige karakter i alle politikker, aktioner og programmer;

{{SPA}} i samråd med medlemsstaterne og i overensstemmelse med strukturfondenes bestemmelser at finde frem til, hvordan der bedre kan tages hensyn til den arkitektoniske kvalitet og bevarelsen af kulturarven, når disse fonde iværksættes;

{{SPA}} inden for rammerne af de eksisterende programmer

· at tilskynde til aktioner med henblik på at fremme, udbrede og give indsigt i bygningskunst og bykultur under hensyn til den kulturelle mangfoldighed;

· at lette samarbejdet og oprettelsen af et netværk af institutioner, der beskæftiger sig med opprioritering af kulturarv og arkitektur, og at støtte fremtidige arrangementer med en europæisk dimension;

· at fremme navnlig studerendes og erhvervsfolks uddannelse og mobilitet og dermed fremme formidling af god praksis;

{{SPA}} at holde Rådet orienteret om iværksættelsen af ovennævnte foranstaltninger."

Rådet noterede sig en rapport fra formandskabet om opfølgningen af e-Europe-handlingsplanen på det kulturelle område. Et af formålene med handlingsplanen er at give så mange europæiske borgere som muligt adgang til de verdensomspændende net - til deres kulturelle og kulturhistoriske indhold.

Opfølgningen af e-Europe-initiativet på det kulturelle område iværksættes på grundlag af følgende tre elementer:

{{SPA}} Fremme af udviklingen og anvendelsen af europæisk digitalt indhold på globale net, især ved en hurtig vedtagelse af det flerårige fællesskabsprogram eIndhold (der er drøftet i Rådet (telekommunikation)); formålet med dette program er at fremme den sproglige og kulturelle mangfoldighed i Europa ved at oversætte indhold til flere forskellige sprog;

{{SPA}} fremme af adgangen til digitaliserede værker fra kulturarven til undervisningsbrug inden for rammerne af programmet "eLearning - overvejelser om fremtidens uddannelse";

{{SPA}} etablering af et samordningssystem for de nationale digitaliseringsprogrammer ved fastlæggelse af fælles temaer, analyse af de disponible ressourcer og identifikation af de tekniske og sproglige midler til at sikre programmernes kompatibilitet.

Formanden erindrede om, at koordinationen af opfølgningen og gennemførelsen af handlingsplanen varetages af Rådet (det indre marked), og at de øvrige berørte rådssammensætninger skal sørge for en detaljeret opfølgning på deres respektive kompetenceområder. Formandskabet vil aflægge en generel rapport om, hvor langt man er nået med arbejdet med gennemførelsen af e-Europe-handlingsplanen, på samlingen i Rådet (det indre marked) den 30. november med henblik på vedtagelse på Det Europæiske Råds møde i Nice.

Rådet vedtog en afgørelse om den officielle udnævnelse af de to jurymedlemmer, som Rådet har udpeget i forbindelse med fællesskabsaktionen "Den Europæiske Kulturhovedstad" i henhold til afgørelse 2000/C/9/01 om udpegelse af jurymedlemmer. Der er tale om António MEGA FERREIRA, forhenværende kommissær for Expo 98, og Bernard FAIVRE d'ARCIER, nuværende kunstnerisk leder af festivalen i Avignon. De to kandidater var foreslået af Portugal og Frankrig på samlingen i Rådet (kultur/audiovisuelle spørgsmål) den 16. maj 2000.

Ved samme lejlighed meddelte kommissær REDING navnene på de to jurymedlemmer, som hun har foreslået, at Kommissionen udpeger. Der er tale om finnen Tuula ARKIO, direktør for museet for moderne kunst i Helsingfors, og Robert PALMER, inspektør for "Bruxelles 2000".

- DIREKTIVERNE OM TELEKOMMUNIKATION: VIRKNINGER PÅ DET AUDIOVISUELLE OMRÅDE