Rådsmøde udenrigsministre 4/12 2000 Pressemeddelelse

Rådet godkendte formandskabets rapport til Det Europæiske Råd i Nice om den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik og bilagene vedrørende

- erklæringen om militærkapacitetsbidrag

- styrkelse af Den Europæiske Unions kapacitet inden for civile aspekter af krisestyring

- Den Politiske og Sikkerhedspolitiske Komité

- Den Europæiske Unions Militærkomité

- Den Europæiske Unions militærstab

- ordninger for europæiske NATO-lande, der ikke er medlem af EU, samt kandidatlandene

- permanente konsultations- og samarbejdsordninger mellem EU og NATO.

Rådet noterede sig med interesse bidraget fra generalsekretæren/den højtstående repræsentant, som indeholder en referenceramme for procedurerne for overordnet og sammenhængende krisestyring. Det udviste tilfredshed med de konkrete henstillinger fra generalsekretæren/den højtstående repræsentant og Kommissionen om, hvordan EU's aktion med hensyn til krisestyring kan gøres mere sammenhængende og effektiv, og var enigt om, at det er nødvendigt at fortsætte arbejdet.

Rådet besluttede at forelægge Det Europæiske Råd i Nice denne rapport og bilagene hertil som et samlet hele, hvori indgår, som fastsat i Feira, spørgsmålet om revision af traktaten. Formandskabet vil i Nice gøre nærmere rede for, hvordan spørgsmålet skal gribes an.

Formandskabet har underrettet Rådet om den skrivelse, som viceminister Pierre MOSCOVICI den 29. november havde sendt til formanden for Europa-Parlamentet Nicole FONTAINE, med en redegørelse for drøftelserne i Rådet den 20. november for så vidt angår de vigtigste udestående spørgsmål vedrørende statutten for medlemmer af Europa-Parlamentet. Formanden for Europa-Parlamentet har sendt skrivelsen til EP's politiske grupper. Formande n for Europa-Parlamentet har endnu ikke besvaret formandskabets skrivelse.

Rådet giver udtryk for tilfredshed med statusrapporterne om fremskridtene i de enkelte lande, resultattavlerne samt strategidokumentet, som Kommissionen har forelagt vedrørende udvidelsen, og som gør det muligt for EU at danne sig et samlet overblik over tiltrædelsesforhandlingerne og udsigterne for den kommende periode.

Det giver udtryk for tilfredshed med kvaliteten af Kommissionens oplysninger, som udgør et væsentligt grundlag for det videre arbejde. Disse dokumenter giver et klart og præcist billede af de fremskridt, som hvert enkelt ansøgerland har gjort for at forberede sig på tiltrædelsen, og af de vanskeligheder, som de hver især skal løse.

Rådet glæder sig i den forbindelse også over de vigtige reformer, som hvert af disse lande i varierende grad har påbegyndt, og opfordrer dem til at fortsætte disse absolut nødvendige bestræbelser med uformindsket styrke, både i forbindelse med omsætningen af fællesskabsretten til national lovgivning og dens faktiske gennemførelse. Rådet vil fortsat inden for ensartede og sammenhængende rammer overvåge ansøgerland enes fremskridt i deres bestræbelser på at opfylde tiltrædelseskriterierne. I denne forbindelse bemærker det Rådets erklæring af 27. november 2000 (jf. bilag 2) om makroøkonomisk og finansiel stabilitet i de lande, der har indledt forhandlinger med EU.

I direkte forlængelse af den ansporing, som Det Europæiske Råd gav på møderne i Helsingfors og Feira, er det Rådets opfattelse, at Kommissionens strategidokument udgør en på én gang ambitiøs og realistisk ramme for fortsættelsen af tiltrædelsesforhandlingerne, som gør det muligt at skabe ny fremdrift i tiltrædelsesprocessen. Det finder, at alle de elementer, der er nødvendige for at fortsætte og afslutte tiltrædelsesforhandlingerne, nu er tilvejebragt, og understreger, at det politiske perspektiv om udvidelsen er til stede i alt nuværende og fremtidigt arbejde i Den Europæiske Union, samt bekræfter sit politiske engagement og store beslutsomhed i denne henseende.

Rådet bekræfter i den forbindelse tiltrædelsesprocessens historiske perspektiv og den meget høje politiske prioritet, det tillægger en heldig gennemførelse heraf.

Rådet finder i øvrigt, at EU inden for rammerne af de regelmæssige rapporter og resultattavlerne råder over de instrumenter, som er nødvendige, for at det kan kontrollere hvert ansøgerlands forberedelse, samt de tilsagn, der er givet under tiltrædelsesforhandlingerne. Disse instrumenter, som både EU og ansøgerlandene skal støtte sig på, vil bidrage til at gøre tiltrædelsesforhandlingerne effektive og dermed til, at de sna rest kan afsluttes.

Rådet finder, at intensiveringen af disse forhandlinger, som efterhånden, navnlig i løbet af de seneste måneder er gået ind i substansbehandlingen af problemerne, har betydet, at der er gjort meget vigtige fremskridt (jf. bilag I), som udgør et solidt grundlag for substantielle forhandlinger om en række nøglespørgsmål. For det første er det på mange områder ikke nødvendigt med yderligere forhandlinger på nuv&a elig;rende tidspunkt. For det andet har gennemgangen af hver enkelt ansøgning om overgangsordninger givet de første resultater, idet nogle af disse anmodninger er blevet accepteret.

Rådet giver udtryk for tilfredshed med den plan, Kommissionen har foreslået for de næste 18 måneder, hvis mål det bifalder, og som vil være det til inspiration under forhandlingsforløbet. Det finder, at den udgør en vigtig referenceramme, som konkretiserer EU's tilsagn om at behandle de problemer, der er blevet rejst under forhandlingerne, herunder anmodningerne om overgangsordninger, og om inden for en tidsplan at vedtage forhandlingspositioner vedr ørende kapitlerne i den gældende fællesskabsret med henblik på en foreløbig afslutning af de forskellige kapitler, når betingelserne er opfyldt.

Planen udgør en vejledende og fleksibel ramme, som når den gennemføres vil kunne tilpasses efter de fremskridt, der gøres med det enkelte ansøgerland, herunder for at gøre det muligt for de bedst forberedte ansøgerlande, at gå hurtigere frem i forhandlingerne. Differentieringsprincippet, der bygger på det enkelte ansøgerlands forudsætninger, er det centrale element i videreførelsen og afslutningen af tiltrædelsesforhand lingerne; dette princip giver også mulighed for, at et land kan indhente de andre lande.

Med afslutningen af regeringskonferencen om reformen af institutionerne vil denne fremgangsmåde gøre det muligt for EU fra udgangen af 2002 at tage imod de nye medlemsstater, som er klar til det, i overensstemmelse med målsætningen fra Det Europæiske Råd i Helsingfors.

Rådet erindrer om, at intensiveringen af forhandlingerne bygger på EU's og ansøgerlandenes fælles bestræbelser. For de ansøgerlande, med hvilke ikke alle forhandlingskapitler er indledt, vil alt blive sat ind på at opfylde de nødvendige betingelser, så de resterende kapitler kan indledes hurtigst muligt i 2001.

For så vidt angår de overgangsperioder, som ansøgerlandene har anmodet om, og som i visse tilfælde kan blive nødvendige, erindrer Rådet om, at gennemgangen af ansøgerlandenes anmodninger skal fortsættes på grundlag af de generelle kriterier, der er fastlagt af EU, og for hvert enkelt land for sig. EU vil selv i egen interesse kunne gøre gældende, at det er nødvendigt med visse overgangsordninger.

Rådet noterer sig med interesse Kommissionens forslag om at opdele anmodningerne om overgangsperioder i tre kategorier - acceptable, kan forhandles, uacceptable - men minder samtidig om, at hvis disse anmodninger skal tages i betragtning, må ansøgerlandene også give klart tilsagn om, at de faktisk vil omsætte og gennemføre gældende fællesskabsret. Gennemgangen af disse anmodninger og behandlingen af andre endnu uafklarede spørgsmål bør finde sted efter den tidsplan, der er indeholdt i Kommissionens plan under overholdelse af differentieringsprincippet.

Rådet finder, at det i nogle usædvanlige tilfælde kan være hensigtsmæssigt at forbeholde gennemgangen af nogle klart afgrænsede spørgsmål med henblik på foreløbigt at afslutte de kapitler, som disse spørgsmål henhører under. Under alle omstændigheder vil denne metode kun blive anvendt, når alle bestræbelser under forhandlingerne om de pågældende kapitler er endt uden resultat.

Rådet fremhæver betydningen af, at gældende fællesskabsret ikke blot omsættes til national lovgivning, men også faktisk gennemføres. Ansøgerlandene vil derfor i vidt omfang kun kunne honorere de tilsagn, som de har indgået under forhandlingerne, hvis deres myndigheder har kapacitet til konkret at anvende gældende fællesskabsret.

I den forbindelse tilskynder Rådet ansøgerlandene til at fortsætte og fremskynde de nødvendige reformer, for at de fuldt ud kan påtage sig de forpligtelser, der følger af tiltrædelsen. De fremskridt, som det enkelte land gør i den henseende, vil få afgørende indflydelse på udviklingen i og afslutningen af forhandlingerne.

EU bekræfter for sit vedkommende, at det inden for rammerne af førtiltrædelsesstrategien fortsat er rede til at yde en væsentlig støtte til disse reformer og midlerne hertil.

Det er op til EU systematisk og samordnet at anvende alle de instrumenter, det råder over, til at kontrollere og overvåge, at ansøgerlandene honorerer de tilsagn, som de har givet under forhandlingerne. Rådet opfordrer navnlig Kommissionen til regelmæssigt at ajourføre resultattavlerne for de enkelte lande.

Rådet minder om, at tiltrædelsespartnerskaberne er et væsentligt instrument i førtiltrædelsesstrategien i og med, at de opstiller kort- og mellemfristede prioriteter for hvert ansøgerland. Det håber meget, at de kortsigtede prioriteter, som er fastlagt i de partnerskaber, der blev vedtaget i 1999, og som endnu ikke overholdes af ansøgerlandene, hurtigt vil blive iværksat.

For Tyrkiets vedkommende gentager Rådet, at det er rede til snart at fastlægge en førtiltrædelsesstrategi i overensstemmelse med Helsingfors-konklusionerne.

Rådet udtrykker tilfredshed med mødet den 23. november i år under Europakonferencen på ministerplan som optakt til mødet under Europakonferencen på stats- og regeringschefplan den 7. december.

Ministermødet gjorde det muligt efter ansøgerlandenes ønske at orientere dem om, hvor langt man er nået i regeringskonferencen om reformen af institutionerne, og at indlede en debat med dem om, hvordan en udvidet union skal fungere på længere sigt.

Der er nu indledt forhandlinger med Cypern, Estland, Ungarn, Polen, Den Tjekkiske Republik og Slovenien om samtlige forhandlingskapitler (bortset fra kapitlerne "institutioner" og "andet"), dvs. 29 kapitler i alt. I overensstemmelse med differentieringsprincippet er der indledt forhandlinger om 17 kapitler med Malta, om 16 kapitler med Letland, Litauen og Slovakiet, om 11 kapitler med Bulgarien og om 9 kapitler med Rumænien. Anvendelsen af differentieringsprincippet i forhandlinge rne bekræfter således den mulighed for at "indhente" de lande, der allerede har indledt tiltrædelsesforhandlinger, som blev knæsat af Det Europæiske Råd i Helsingfors og Feira.

Der er foreløbig afsluttet mellem 6 og 17 forhandlingskapitler afhængigt af, hvilket land det drejer sig om: 8 for Bulgarien, 17 for Cypern, 16 for Estland, 14 for Ungarn, 9 for Letland, 7 for Litauen, 12 for Malta, 13 for Polen, 13 for Den Tjekkiske Republik, 6 for Rumænien, 10 for Slovakiet, og 14 for Slovenien.

Forhandlingerne er allerede foreløbig afsluttet med visse ansøgerlande på komplicerede områder af den gældende fællesskabsret såsom frie varebevægelser, fri bevægelighed for tjenesteydelser, frie kapitalbevægelser, selskabsret.

Kommissionen har indtil nu registreret mere end 170 anmodninger om overgangsforanstaltninger fra ansøgerlandenes side på andre områder end landbrugsområdet og mere end 340 på landbrugsområdet alene. Da der i forhandlingerne forudsættes fuld overtagelse af fællesskabslovgivningen, udgør anmodningerne om overgangsforanstaltninger sammen med en effektiv gennemførelse af denne lovgivning et af de centrale spørgsmål i forhandlingerne.

Økofin-Rådet ønsker at bidrage til forberedelsen af en fuldt ud vellykket økonomisk integration af de kandidatlande, med hvilke der er forhandlinger i gang (dvs. ansøgerlandene), samt til deres tiltrædelse af Den Europæiske Union. På denne baggrund har Økofin-Rådet drøftet den økonomiske situation i ansøgerlandene for at hjælpe dem med at fastlægge deres strategi for økonomisk integration i De n Europæiske Union. Med henblik på denne drøftelse har Økofin-Rådet noteret sig Kommissionens note om ansøgerlandenes fremskridt i retning af opfyldelse af de økonomiske Københavnskriterier og behovet for vurderinger af den makrofinansielle stabilitet. Kommissionens note gør rede for de resultater, der er omhandlet i de periodiske rapporters afsnit om økonomien, og for strategidokumentet om de fremskridt, der gøres i retning af opfyld else af de økonomiske Københavnskriterier med hensyn til den makroøkonomiske situation og strukturreformerne og foreslår en økonomisk dialog med ansøgerlandene om makroøkonomisk og finansiel stabilitet.

Rådet mener, at ansøgerlandene generelt har gjort fremskridt i retning af at opfylde de to dele af det økonomiske Københavnskriterium, dvs. for det første, at de "skal have en fungerende markedsøkonomi", og for det andet, at de skal "være i stand til at modstå konkurrencepresset og markedskræfterne i Unionen".

Ifølge Kommissionens note er der stadig betydelige forskelle mellem ansøgerlandene. Ifølge noten har ansøgerlandene endvidere fungerende markedsøkonomier eller har gjort betydelige fremskridt i den retning. Ansøgerlandene skulle i de kommende år være i stand til at modstå konkurrencepresset og markedskræfterne i Unionen, hvis de følger den rette kurs for strukturreformerne. De fleste af landene har en tilstrækkelig grad af mak roøkonomisk stabilitet til, at de økonomiske beslutningstagere kan træffe beslutninger i et klima, der er præget af stabilitet og øget vished. Lande, hvis markedsmekanismer fungerer, vil bedre kunne modstå og tilpasse sig til konkurrencepresset og markedskræfterne i Unionen.

Ansøgerlandene bør fortsætte omlægningen af deres økonomi og indhentningen af deres økonomiske efterslæb i overensstemmelse med de igangværende bestræbelser på at opfylde Københavnskriterierne og forberede sig til EU-medlemskab. Økofin-Rådet deler ansøgerlandenes ønske om at fremskynde processen med at indhente det forsømte.

Ansøgerlandene må i forbindelse med processen for økonomisk integration i EU fortsætte bestræbelserne på at gennemføre økonomiske reformer. Udsigterne til reel og dermed holdbar nominel konvergens vil bl.a. afhænge af disses landes vilje til at fortsætte bestræbelserne på at opnå såvel makroøkonomisk som finansiel stabilitet på grundlag af de fremskridt, der er gjort hidtil.

Med hensyn til det første punkt vil sikring af makroøkonomisk stabilitet kræve en tilstrækkelig grad af prisstabilitet og skal samtidig muliggøre en hurtig vækst i produktionen og sikre, at uligevægte på betalingsbalancen fortrinsvis finansieres gennem langfristet kapital, der kan dække de betydelige investeringsbehov. Endvidere er det af afgørende betydning at sikre holdbare offentlige finanser på mellemlang sigt i en situation, hvor det er nødvendigt med infrastrukturforbedringer for at understøtte erhvervslivets konkurrenceevne, ligesom det er vigtigt at undgå valutakursvolatilitet i forbindelse med betydelig kapitaltilstrømning.

Hvad angår det andet punkt vil sikring af stabilitet i de fortsat underudviklede finansielle systemer i ansøgerlandene kræve, at bestræbelserne på at forberede bankvæsenet på øget konkurrence fuldføres, at regler og tilsynsbestemmelser styrkes for at sikre, at de anvendes i praksis, at der findes teknisk forsvarlige betalingssystemer, og at de generelle retlige og erhvervsmæssige rammer forbedres, så det finansielle system i høje re grad bliver i stand til at finansiere produktive investeringer.

Rådet mener, at en løbende tilbundsgående dialog med ansøgerlandene om et bredt spektrum af spørgsmål vedrørende makroøkonomisk politik og finansiel stabilitet vil gavne tiltrædelsesprocessen. Den kunne både tjene som et middel til at indkredse risici og svagheder i disse lande og som en måde at hjælpe dem med at fastlægge deres strategi for økonomisk integration i EU på. En sådan dialog ville yderligere styrke samarbejdet og informationsudvekslingen mellem de nuværende og fremtidige medlemsstater forud for disses tiltrædelse.

Uden at det berører førtiltrædelsesprocessen og vurderingen af Københavnskriterierne i forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne, opfordrer Rådet Kommissionen til en gang om året at fremlægge vurderinger af den makroøkonomiske og finansielle stabilitet i ansøgerlandene. Med henblik på at styrke den økonomiske dialog med ansøgerlandene ønsker Rådet, at ansøgerlandenes økonomiske førtilt rædelsesprogrammer, Kommissionens evaluering heraf og vurderingerne af den makrofinansielle stabilitet drøftes på et møde med deltagelse af medlemmer af EFC og højtstående repræsentanter for ansøgerlandene; dette forum kunne tilrettelægges af hvert formandskab og første gang af det svenske formandskab i første halvdel af 2001. Kommissionen opfordres til hvert år at aflægge rapport til Rådet (Økofin) om sin vurde ring af de finansielle indberetninger og de økonomiske førtiltrædelsesprogrammer, som ansøgerlandene skal forelægge fra og med 2001, samt om konklusionerne af mødet på højt plan.

Rådet gav sin politiske tilslutning til tiltrædelsespartnerskabet med Tyrkiet og rammeforordningen herom. Rammeforordningen udgør retsgrundlaget (artikel 308 i Traktaten) for den afgørelse, som Rådet skal træffe om de principper, prioriteter, mellemliggende mål og betingelser, der skal indgå i partnerskabet. Når Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse (som forventes at foreligge i januar 2001), vil Rådet formelt kunne vedtage ram meforordningen.

Det skal erindres, at Det Europæiske Råd i Helsinki erklærede, at Tyrkiet er et ansøgerland, der vil kunne tiltræde Unionen på grundlag af samme kriterier, som finder anvendelse på de andre ansøgerlande, og at Tyrkiet med udgangspunkt i den bestående Europastrategi og i lighed med de andre ansøgerlande vil drage fordel af en førtiltrædelsesstrategi med henblik på at fremme og støtte dets reformer. Det Europæisk e Råd i Helsinki erklærede desuden, at der ville blive udformet et tiltrædelsespartnerskab for Tyrkiet på grundlag af de tidligere konklusioner fra Det Europæiske Råd, og at dette partnerskab skal rumme en række prioriteter, som forberedelserne til tiltrædelsen skal centreres om, i lyset af de politiske og økonomiske kriterier og en medlemsstats forpligtelser.

***

Ministrene foretog den traditionelle udveksling af synspunkter - den sidste inden Det Europæiske Råd i Nice - med formanden for Europa-Parlamentet, Nicole FONTAINE, ledsaget af medlemmerne Elmar BROK og Dimitris TSATSOS, om hvor langt arbejdet i RK var kommet på baggrund af navnlig ministerkonklavet søndag den 3. december sidst på eftermiddagen.

For at undersøge, om delegationerne havde ændret holdning med hensyn til de forskellige spørgsmål, drøftede konklavet navnlig visse aspekter af det tættere samarbejde jf. afsnit V i Traktaten om FUSP (navnlig J og K-klausulen), Kommissionens størrelse og sammensætning (især hvordan der kan foretages en retfærdig rotation, hvis der vælges en løsning med et maksimalt antal kommissionsmedlemmer) samt andre aspekter, som der er gjor t rede for i det reviderede sammenfattende dokument fra formandskabet.

Rådet vedtog EU's fælles holdninger med henblik på forhandlingerne på ministerplan den 4. december 2000 med Polen og Estland og den 5. december 2000 med Den Tjekkiske Republik, Slovenien, Cypern, og Ungarn.

Rådet vedtog en afgørelse om den fælles holdning, Fællesskabet skal indtage i associeringsrådet om overgangen til anden etape i associeringen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tjekkiske Republik på den anden side i overensstemmelse med Europaaftalens artikel 7.

Artikel 7 i Europaaftalen mellem EU og Den Tjekkiske Republik fastsætter en overgangsperiode på højst ti år opdelt i to på hinanden følgende etaper, der hver i princippet varer fem år. Da aftalen trådte i kraft den 1.februar 1995, blev første etape afsluttet den 31.januar 2000.

Samme artikel 7 tillægger desuden associeringsrådet kompetence til at træffe afgørelse om overgangen til anden etape under hensyntagen til aftalens faktiske gennemførelse og "Den Tjekkiske Republiks gennemførelse af økonomiske reformer på grundlag af de principper, der er fastlagt i præamblen". Rådet finder, at betingelserne for, at associeringsrådet kan træffe en sådan afgørelse, er opfyldt.

Rådet vedtog en forordning om ændring af forordning (EF) nr.1349/2000 om visse indrømmelser i form af EF-toldkontingenter for visse landbrugsprodukter og om tilpasning, som en selvstændig overgangsforanstaltning, af visse indrømmelser på landbrugsområdet, der er fastsat i Europaaftalen med Estland.

Kommissionen har på baggrund af de direktiver, som den havde modtaget fra Rådet, forhandlet med de ti associerede CØE-lande om yderligere gensidige indrømmelser på landbrugsområdet. Resultaterne af disse forhandlinger vil senere blive udformet som protokoller om ændring af Europaaftalerne; indtil sådanne protokoller er indgået, gennemføres de af parterne som en selvstændig overgangsforanstaltning. For Estlands vedkommende har Fæll esskabet gennemført de forhandlede indrømmelser ved forordning (EF) nr. 1349/2000 af 19. Juni 2000 (EFT L 155 af 28.6.2000).

Kommissionen mente efterfølgende, at der bør foretages nogle tekniske tilpasninger af forordning (EF) nr. 1349/2000, navnlig vedrørende forvaltningen af toldkontingenterne; dette er formålet med forordningen.

Rådet vedtog en afgørelse om den holdning, Fællesskabet skal indtage i det associeringsråd, der er oprettet ved Europaaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Letland på den anden side, undertegnet den 12. juni 1996, til vedtagelsen af gennemførelsesbestemmelserne til artikel 64, stk. 1, nr. i) og ii), og stk. 2, i Europaaftalen.

Der er tale om vedtagelse af de forskrifter, der er nødvendige for gennemførelsen af bestemmelserne i Europaaftalen med Letland, for så vidt angår konkurrenceregler for virksomheder.

Rådet noterede sig formandskabets situationsrapport om implementeringen af EU's fælles strategi over for Rusland. Rapporten er blevet udarbejdet under formandskabets ansvar og indeholder følgende konklusioner:

- Iværksættelsen af den fælles strategi har gjort det muligt at bekræfte den betydning, EU og Rusland tillægger en styrkelse af deres strategiske partnerskab inden for partnerskabs- og samarbejdsaftalen og på grundlag af principperne om demokrati, overholdelse af menneskerettighederne, retsstaten og markedsøkonomien.

- Den reformpolitik, der er indledt i Rusland, markerer begyndelsen af en ny etape, som det franske formandskabs arbejdsplan tager sigte på at følge tæt. Den fælles strategi har været et effektivt instrument til samordning af EU's og medlemsstaternes indsats med henblik herpå. Den har ligeledes gjort det muligt at styrke samarbejdet med Rusland med henblik på en fuldstændig og stringent iværksættelse af partnerskabs- og samarbejdsaftalen.

- Den politiske dialog med Rusland er blevet videreført, og alle emner af fælles interesse er åbent blevet taget op. Den Europæiske Union ser positivt på, at præsident Putin på topmødet mellem EU og Rusland tilsluttede sig erkendelsen af, at det er både nødvendigt og hastende at finde en politisk løsning på situationen i Tjetjenien. De fremskridt, der er registreret i den udbyggede dialog og det udbyggede samarbejde om politis ke og sikkerhedsmæssige spørgsmål i Europa, er udtryk for det tillidsforhold, der nu består mellem EU og Rusland om disse spørgsmål.

- Iværksættelsen af den fælles strategi har således bibragt det strategiske partnerskab mellem EU og Rusland en ny grad af modenhed.

Rådet godkendte en rapport til Det Europæiske Råd om gennemførelse af EU's fælles strategi over for Ukraine.

Der mindes om, at Det Europæiske Råd, da det i december 1999 vedtog den fælles strategi over for Ukraine, anmodede Rådet om at undersøge og evaluere EU's indsats som led i denne fælles strategi og mindst én gang om året at aflægge rapport til Det Europæiske Råd om de fremskridt, der gøres for at nå målene.

Rådet godkendte med henblik på trojkabesøget den 6.-11. december 2000 elementerne til en samlet strategi over for Moldova.

Rådet noterede sig formandskabets orientering om forberedelserne af topmødet mellem EU og Canada, der finder sted den 19. december 2000 i Ottawa.

Rådet noterede sig formandskabets orientering om forberedelserne af topmødet mellem EU og USA, der finder sted den 18. december 2000 i Washington.

"Rådet noterede sig den ottende vurdering af EU's fælles holdning vedrørende Cuba. Rådet bemærkede, at der siden sidste vurdering i juni ikke er sket nogen væsentlige ændringer i den cubanske regerings politik, hverken i retning af virkeliggørelse af målene i den fælles holdning eller det modsatte, selv om der fortsat er blandede signaler.

Rådet gentog, at Den Europæiske Unions mål i forhold til Cuba fortsat er at tilskynde til en fredelig overgang til et pluralistisk demokrati, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt en holdbar økonomi og økonomisk genopretning og forbedring af levestandarden for den cubanske befolkning.

På denne baggrund finder Rådet det væsentligt, at EU gør en yderligere indsats for at inddrage de cubanske myndigheder i en konstruktiv og åben dialog om en række spørgsmål af fælles interesse, der rent faktisk vil kunne give konkrete resultater, især med hensyn til politik, økonomi og borgerlige rettigheder. Gennemførelsen af tillidsskabende foranstaltninger i pagt med den fælles holdning, der vil blive opretholdt som grun dlaget for forbindelserne mellem EU og Cuba, bør således styrkes.

Rådet bemærker, at Den Europæiske Union nu er Cubas vigtigste økonomiske partner. På baggrund af de økonomiske problemer i Cuba og navnlig i de mest sårbare befolkningslag, finder Rådet, at Den Europæiske Union alligevel bør forsætte sin nuværende samarbejdsindsats som beskrevet i den ottende vurdering, og som i overensstemmelse med målene i den fælles holdning også kan omfatte miljøbeskyttelse og forebygg else af naturkatastrofer.

Rådet erindrer om den betydning, som EU tillægger, at Cuba overholder principperne i konventionerne om borgerlige, politiske og sociale rettigheder, navnlig med hensyn til dødsstraf.

Rådet er af den opfattelse, at drøftelserne med henblik på at ajourføre forbindelserne mellem EU og Cuba bør forsætte."

Rådet noterede sig den anden årsberetning, der gennemgår anvendelsen af adfærdskodeksen for våbeneksport, som blev vedtaget den 8. juni 1998 (se bilag).

Rådet vedtog en afgørelse om ændring af afgørelse 2000/24/EF for at indføre et særligt EIB-handlingsprogram til støtte for en konsolidering og intensivering af toldunionen mellem EF og Tyrkiet.

Denne afgørelse er et led i opfyldelsen af EU's tilsagn om særlig EIB-långivning til Tyrkiet for et beløb på 450mio.{{X80}}.

Rådet godkendte rapporten om arbejdet i Gruppen på Højt Plan vedrørende Asyl og Migration, som vil blive forelagt Det Europæiske Råd i Nice til godkendelse i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Tammerfors den 15.-16. oktober 1999.

I rapporten foretages der navnlig en evaluering af drøftelserne om asyl- og migrationsspørgsmål, der har fundet sted siden Tammerfors, og af perspektiverne for det fremtidige arbejde. I den forbindelse har gruppen udarbejdet en oversigt over foranstaltninger, som har kunnet iværksættes i 2000 med henblik på gennemførelse af handlingsplanerne.

Gruppen på Højt Plan vedrørende Asyl og Migration, der blev nedsat af Rådet (almindelige anliggender) i december 1998, fik til opgave at udarbejde handlingsplaner på tværs af søjlerne for hjem- og transitlande for asylansøgere og migranter. Det Europæiske Råd i Tammerfors godkendte de fem handlingsplaner for Afghanistan og naboregionen, Irak, Marokko, Somalia og Sri Lanka, som Rådet vedtog i oktober 1999. Rådet vedtog i juni 2000 en sjette handlingsplan for Albanien og naboregionen (hovedsagelig Kosovo), idet gruppen på højt plan på grund af situationen i Kosovo i 1999 ikke kunne nå at udarbejde en endelig handlingsplan til forelæggelse for Det Europæiske Råd i Tammerfors.

Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, gav deres tilslutning til, at Litauen tiltræder WTO. Kommissionen forelægger WTO denne fælles holdning på Fællesskabets og dets medlemsstaters vegne.

Rådet vedtog en forordning om ændring af bilaget til Rådets forordning (EF) nr. 2042/2000 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af fjernsynskamerasystemer med oprindelse i Japan, hvori visse modeller udelukkes fra anvendelsesområdet for de eksisterende antidumpingforanstaltninger.

Denne forordning er en følge af, at en japansk eksporterende producent har oplyst over for Kommissionen, at den agter at introducere nye modeller af professionelle kamerasystemer på Fællesskabets marked og anmoder om at få tilføjet disse nye modeller af professionelle kamerasystemer og tilbehør hertil i bilaget til nævnte forordning (herefter benævnt "bilaget"), således at de bliver fritaget for antidumpingtolden.

På baggrund af Kommissionens tekniske undersøgelse med en detaljeret sammenligning af de pågældende modeller med deres forgængere, der allerede findes i bilaget, kunne det konstateres, at de næsten var identiske. De konstaterede forskelle kan tilskrives den tekniske udvikling i sektoren for professionelle kamerasystemer, men berører ikke klassifikationen af de undersøgte modeller som professionelle kamerasystemer. Det blev derfor konkluderet, at alle de pågældende modeller skal udelukkes fra anvendelsesområdet for de eksisterende antidumpingforanstaltninger.

Kommissionen konkluderede, at alle de pågældende modeller bør fritages for den gældende antidumpingtold på fjernsynskamerasystemer med oprindelse i Japan, og at bilaget bør ændres tilsvarende.

Rådet vedtog afgørelsen om undertegnelse og indgåelse af aftaler om handel med tekstilvarer med visse tredjelande (Republikken Belarus, Kongeriget Nepal, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Kasakhstan, Moldova, Tadsjikistan, Turkmenistan, Usbekistan, Folkerepublikken Kina, Ukraine, Den Arabiske Republik Egypten).

Disse aftaler var blevet forhandlet og paraferet af Kommissionen i andet halvår af 1999 i overensstemmelse med Rådets forhandlingsdirektiver. Indtil den formelle indgåelse af aftalerne er de blevet anvendt midlertidigt i 2000 med forbehold af gensidighed, jf. Rådets afgørelser fra december 1999.

Rådet vedtog en resolution, der fastlægger retningslinjerne for at indpasse og gennemføre forsigtighedsprincippet i Unionen, samt en fælles holdning, der skal søges anerkendt i de internationale fora. Denne resolution vil blive forelagt Det Europæiske Råd i Nice.

Der mindes om, at Det Europæiske Råd i Feira noterede sig det portugisiske formandskabs rapport om resultaterne af Rådets første gennemgang af Kommissionens meddelelse, og det konkluderede, at anvendelsen af forsigtighedsprincippet skulle behandles på Det Europæiske Råds møde i Nice.

Rådet vedtog en erklæring om de særlige forhold, der kendetegner sporten i Europa og dens sociale funktioner, og som der skal tages hensyn til ved gennemførelsen af de fælles politikker. Denne erklæring vil blive forelagt Det Europæiske Råd i Nice til godkendelse med forslag om, at den knyttes som bilag til konklusionerne herfra.

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET, MED SAMTYKKE FRA KOMMISSIONEN,

1) UNDERSTREGER betydningen af at bekæmpe doping inden for sporten, sådan som Den Europæiske Union har erkendt det i Det Europæiske Råds konklusioner fra mødet i Wien den 11.-12. december 1998. I disse konklusioner understreger Det Europæiske Råd "sin bekymring over omfanget og de alvorlige følger af doping inden for sporten, som undergraver sportsmoralen og er til fare for folkesundheden. Det understreger, at der er brug for en mobilisering i Den Europæiske Union, og opfordrer medlemsstaterne til sammen med Kommissionen og internationale sportssammenslutninger at undersøge, hvordan man kan intensivere bekæmpelsen af denne fare ...".

2) NOTERER SIG den seneste udvikling på området og oprettelsen af Det Internationale Antidopingagentur samt, at dette agentur ønsker at blive en international organisation baseret på folkeretten, og mener, at medlemsstaternes og Unionens respektive roller i denne organisation bør fastlægges for at sikre en passende repræsentation i fondsbestyrelsen.

3) ER ENIGE OM, at Det Europæiske Fællesskabs og dets medlemsstaters deltagelse skal varetages af formanden for Rådet og et medlem af Kommissionen. Der foretages i rimelig tid inden hvert møde en koordinering under formandskabets ansvar. Kommissionsmedlemmet vil kunne udtale sig om spørgsmål, der henhører under Fællesskabets kompetence i overensstemmelse med traktaten og Domstolens retspraksis (i betragtning af, at der ikke findes nogen direkte EF-kom petence på sportsområdet). Kommissionsmedlemmets talepunkter aftales i den forbindelse efter ovennævnte principper og i overensstemmelse med de sædvanlige procedurer. Hvad angår spørgsmål, der ikke henhører under Fællesskabets kompetence, vil kommissionsmedlemmet i givet fald og for at supplere formandskabet kunne udtale sig efter de retningslinjer, som medlemsstaterne har godkendt ved konsensus.

4) NOTERER SIG, at afgørelser om fællesskabsudgifter til de af agenturets aktiviteter, der vedrører aktioner, som henhører under Fællesskabets kompetence, skal træffes i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin. Navnlig kræver alle større fællesskabsudgifter, at der på forslag af Kommissionen vedtages en foranstaltning, som er baseret på et passende retsgrundlag.

5) MENER, at medlemsstaterne bør tilskynde de kompetente myndigheder på nationalt plan til at samordne deres bestræbelser på at bekæmpe doping inden for sport."

Rådet vedtog en rapport fra formandskabet og Generalsekretariatet for Rådet til Det Europæiske Råd om en mere effektiv procedure for fælles beslutningstagning, som vil blive forelagt Det Europæiske Råd i Nice.

Rådet vedtog afgørelsen om beskikkelse af Josef FILL som suppleant til Regionsudvalget som efterfølger for Christoph LEITL for den resterende del af dennes mandatperiode, dvs. indtil den 25. januar 2002.

Den europæiske adfærdskodeks for våbeneksport blev vedtaget den 8. juni 1998, og der blev hermed indført en ordning for udveksling af oplysninger og konsultationer mellem medlemsstaterne, der bygger på de fælles kriterier, der blev vedtaget på Det Europæiske Råd i Luxembourg i 1991 og Lissabon i 1992. Den Europæiske Union indledte hermed en konvergensproces for landenes politik for kontrol med eksport af forsvarsmateriel som et led i omstru ktureringen af den europæiske forsvarsindustri.

Ifølge den europæiske adfærdskodeks skal der aflægges beretning én gang om året. Den første årsberetning blev offentliggjort i EFT den 3. november 1999, idet Rådet efter medlemsstaternes ønske havde besluttet at offentliggøre beretningen.

Det foreliggende dokument er den anden årsberetning, og den gør status over det andet år, hvori adfærdskodeksen har været anvendt. Dette andet år har været præget af en konsolidering af det første års resultater samt af nye fremskridt, især i spørgsmål, der var prioriteret i den første beretning. Desuden redegør beretningen for retningslinjerne for medlemsstaternes fremtid, idet adfærdskodeksen er et led i en langsigtet proces for konvergens mellem og harmonisering af politikkerne for kontrol med eksport af forsvarsmateriel.

I den første beretning konstateredes det, at det på kort tid var lykkedes at gøre store fremskridt, og at resultaterne af kodeksens iværksættelse i det første år allerede var positive. I det andet år har man været vidne til en væsentlig styrkelse af kodeksen og en konsolidering af det første års resultater. Det har været præget af en betragtelig stigning i antallet af meddelte afslag og konsultationer, hvilket fre mgår af oversigten i bilaget. Denne forøgelse viser medlemsstaternes vilje til at praktisere en ny gennemsigtighed i kontrollen med forsvarsmaterieleksport og i højere grad at handle korrekt.

Iværksættelsen af adfærdskodeksen er sket i takt med en udvikling af medlemsstaternes indbyrdes samråd, både om regler for kodeksens praktiske iværksættelse, om hvordan disse kan forbedres og om politikker for kontrol med eksport af forsvarsmateriel. Gruppen vedrørende Eksport af Konventionelle Våben (COARM) under FUSP har været en god ramme for dette samråd. I kodeksens andet leveår har gruppen især bestræbt sig på ; at behandle de spørgsmål, der var prioriteret i den første beretning. De resultater, der er opnået på dette område, er beskrevet nedenfor. Den regelmæssige stigning i antallet af meddelelser og samråd, som afspejler kodeksens stigende betydning, bidrager til at øge betydningen af den informationsudveksling mellem medlemsstaterne, der foregår inden for gruppens rammer.

I punkt 11 i kodeksens operative bestemmelser hedder det, at medlemsstaterne gør alt for at tilskynde andre våbeneksporterende stater til at tiltræde kodeksens principper. Den første beretning havde allerede nævnt, at de central- og østeuropæiske associerede lande, Cypern, de EFTA-lande, der er medlem af EØS, og Canada havde tilsluttet sig kodeksens principper. Siden har Tyrkiet og Malta erklæret, at de går ind for kodeksens principper. Diss e lande har derfor forpligtet sig til at tilpasse deres eksportpolitik herefter, og, om nødvendigt, også deres retsregler. Medlemsstaternes glæder sig over, at kodeksens principper i stadig videre omfang anerkendes, og er besluttet på fortsat at fremme denne proces.

Samtidig med iværksættelsen af kodeksen har medlemsstaterne, nationalt og hver for sig, indledt en proces til fremme af gennemsigtigheden. Således offentliggør de fleste forsvarsmaterieleksporterende lande fremover nationale beretninger om denne eksport. Listen over disse beretninger, og deres Internet-adresse, når de foreligger online, er anført i bilaget til dette dokument. Medlemsstaterne glæder sig over denne udvikling, der bidrager til at styrke adfæ rdskodeksen.

II. Status over gennemførelsen af den indsats, der var prioriteret i den første beretning

I den første årsberetning var der fastlagt fire hovedpunkter, der i første række skulle analyseres og behandles af medlemsstaterne for styrke kodeksen og sikre større gennemsigtighed.De fremskridt, der er sket i disse spørgsmål i kodeksens andet år, er beskrevet nedenfor: