Rådsmøde udenrigsministre 20/11 00 Pressemeddelelse
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 639)
rådsmødereferater
(Offentligt)
Til
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Pressemeddelelse vedr. rådsmøde Almindelige Anliggender den 20. november 2000
|
Dette rådsmøde 2308 (13430/00 presse 435) blev behandlet af Europaudvalget på
mødet den 17. november 2000. Dansk delegationsleder: Udenrigsminister Niels
Helveg-Petersen, Forsvarsminister Hans Hækkerup og Statssekretær Arne Friis
Petersen |
B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:
FÆLLES EUROPÆISK SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}*
- ERKLÆRING OM MILITÆRKAPACITETSBIDRAG: Se 6-punkts erklæring i teksten
DET VESTLIGE BALKAN{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}.*
- ZAGREB-TOPMØDET: Formandskabet orienterede om status i forberedelsen af topmødet i Zagreb den 24. november
- CARDS-PROGRAMMET OG UDVIDELSE AF DET EUROPÆISKE GENOPBYGNINGSAGENTURS AKTIVITETER: Nåede til enighed om indholdet i Cards-forordningen (forordning om bistand til Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, FRJ, FYROM og om ændring af forordning (EØF) nr. 3906/89, afgørelse nr. 97/256/EF og forordning (EØF) nr. 1360/90 samt forordningen om Det Europæiske Genopbygningsagentur)
- ANDRE AFGØRELSER VEDRØRENDE BALKANLANDENE: Vedtaget uden drøftelse
SITUATIONEN I MELLEMØSTEN {{SPA}} ERKLÆRING FRA DEN EUROPÆISKE UNION: Den Europæiske Union appellerer til begge parter om at udvise ansvarlighed og ikke at svare igen på provokationer {{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}*
UDVIDELSEN: Havde en orienterende drøftelse mhp. Nice-topmødet og fastlæggelse af, hvorledes udvidelsesprocessen skal fortsætte{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}...*
FØRTILTRÆDELSESSTRATEGI FOR TYRKIET: Besluttede at færdigbehandle deres afgørelse herom på samlingen den 4. december {{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}..*
DEN KOREANSKE HALVØ - DEN EUROPÆISKE UNIONS AKIONSLINJER OVER
FOR
NORDKOREA: Godkendte EU's aktionslinjer over for Nordkorea (se teksten). I
henhold til Rådets konklusioner af 9. oktober 2000 rejser den europæiske trojka
til Pyongyang den 25. november 2000 for at fortsætte den politiske
dialog{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}.*
STATUT FOR MEDLEMMERNE AF EUROPA-PARLAMENTET: På baggrund af resultaterne af
debatten i dag vil formandskabet igen mødes med Europa-Parlamentets
repræsentanter i nær fremtid og forelægge Rådet en ny rapport på samlingen den
4. december{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}
{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}.*
OVERSØISKE LANDES OG TERRITORIERS (OLT) ASSOCIERING MED FÆLLESSKABET: Påhørte forelæggelse ved kommissær Nielson herom og pålagde sine kompetente organer snarest at foretage en indgående behandling af forslaget samt af de betænkeligheder visse delegationer gav udtryk for{{NEL}}{{NEL}}..{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}..*
REGERINGSKONFERENCEN: Ministrene havde den sædvanlige udveksling af synspunkter om den aktuelle situation på regeringskonferencen med formanden for EP {{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}.....*
A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:
FORBINDELSER MED TREDJELANDE{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}*
- Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien - EU's holdning vedrørende forhandlingerne med henblik på en stabiliserings- og associeringsaftale: Færdigbehandlede EU's holdning med henblik på de afsluttende forhandlinger, som vil blive ført af Kommissionen den 22. november i Skopje
- Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Forbundsrepublikken Jugoslavien - udvidelse af de exceptionelle handelsforanstaltninger til at omfatte Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Forbundsrepublikken Jugoslavien - suspension af de handelsmæssige foranstaltninger i samarbejdsaftalen: Vedtog ændring af forordning (EF) nr. 2007/2000
- Kroatien - forhandlingsmandat til en stabiliserings- og associeringsaftale: Vedtog forhandlingsdirektiver herom
- Albanien- indsamling og destruktion af våben: Vedtog en afgørelse om ophævelse af Rådets afgørelser 1999/320/FUSP og 1999/846/FUSP
- Kroatien {{SPA}} våbeneksport: Vedtog ændring af den fælles holdning 96/184/FUSP vedrørende eksport af våben til det tidligere Jugoslavien
- Forbindelserne mellem EU og Iran: Tilkendegav sin interesse i at styrke forbindelserne mellem EU og Iran og opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag til forhandlingsmandat med henblik på en handels- og samarbejdsaftale mellem EU og Iran
- Cambodja - lette våben*: Vedtog afgørelse om ændring af 1999/730/FUSP om EUs bidrag til bekæmpelse af destabiliserende ophobning og spredning af håndskydevåben og lette våben i Cambodja
- Fjerde EU-SADC-ministerkonference: Noterede sig, at fjerde EU-SADC-ministerkonference afholdes i Gaborone, Botswana, den 29.-30. november 2000
DE CENTRAL- OG ØSTEUROPÆISKE LANDE{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}*
- Udvidelsen: Vedtog EU's fælles holdninger mhp. tiltrædelseskonferencerne på ministerplan med Litauen, Bulgarien, Malta, Rumænien, Slovakiet og Letland den 20.-21. november 2000
- Slovenien - gennemførelsesbestemmelser på konkurrenceområdet: Vedtog afgørelse om den holdning, Fællesskabet skal indtage i Associeringsrådet
- Estland og Den Tjekkiske Republik - videreførelse af bestemmelserne om statsstøtte: Vedtog to afgørelser vedrørende den holdning, Fællesskabet skal indtage i Associeringsrådet
HANDELSPOLITIK{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}*
- Antidumping - skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål( Folkerepublikken Kina: Godkendte en forordning om ændring af (EF) nr. 393/98 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen heraf
ØKONOMI OG FINANS{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}*
- Eksterne revisorer for Grækenlands Centralbank: Godkendte eksterne revisorer hertil
Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):
- - Cambodja - lette våben*
Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. almindelige anliggender behandlet på andre rådsmøder siden det foregående udenrigsministerrådsmøde den 9. oktober 2000:
- Rådsmøde miljø d. 10. oktober 2000 (alm. del {{SPA}} bilag 262)
- Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde: Godkendte to udkast til afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg
- Rådsmøde Økofin d. 17. oktober 2000 (alm. del {{SPA}} bilag 148)
- MEDA II: Vedtog endeligt MEDA II-forordningen (ændring af forordning (EF) nr. 1488/96 om finansielle og tekniske ledsageforanstaltninger i forbindelse med reformen af de økonomiske og sociale strukturer inden for rammerne af Euro-Middelhavs-partnerskabet)
Rådsmøde Økofin d. 7. november 2000 (alm. del {{SPA}} bilag 630)
- Forbindelserne med Letland - Deltagelse i Fællesskabets program for unge:
Vedtog afgørelse om den holdning, Fællesskabet skal indtage i associeringsrådet
vedrørende Letlands deltagelse i Fællesskabets program for unge
-
Forbindelserne med Slovakiet: Vedtog en afgørelse om Fællesskabets holdning i
associeringsrådet vedrørende nedsættelsen af et rådgivende paritetisk udvalg,
hvorom Associeringsrådet EU-Den Slovakiske Republik skal træffe afgørelse
-
Forbindelserne med Slovenien - Autonome foranstaltninger vedrørende
landbrugsprodukter: Vedtog forordning om visse indrømmelser i form af
EF-toldkontingenter for visse landbrugsprodukter hertil
- Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde: Godkendte to udkast til afgørelse truffet af Det
Blandede EØS-Udvalg om ændring af protokol 31 til EØS-aftalen
-
Forbindelserne med AVS-staterne: Vedtog en afgørelse om den holdning, som
Fællesskabet skal indtage i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende ydelsen af
finansiel støtte til en investeringsfinansieringsordning
- Råvarer: Vedtog
en afgørelse om den holdning, Fællesskabet skal indtage i Det Internationale
Råd for Tropisk Træ, vedrørende forlængelse af den internationale overenskomst
af 1994 herom
- Tekstilvarer - Forhandlinger med republikken
Bosnien-Hercegovina om handel med tekstilvarer: Bemyndigede Kommissionen til at
føre forhandlinger om en aftale med Republikken Bosnien-Hercegovina og
Republikken Kroatien om handel med
tekstilvarer
- Antidumping - import
af hårbørster med oprindelse i Folkerepublikken Kina,
Republikken Korea,
Taiwan og Thailand: Bekræftede, at der ikke var simpelt flertal for forslaget
til Rådets forordning herom
Rådsmøde uddannelse d. 9. november 2000 (alm. del {{SPA}} bilag 545)- - Tekstilvarer: Vedtog forordning om opstilling af liste over tekstilvarer
og beklædningsgenstande, der skal integreres i GATT 1994 pr.
1. januar 2002, og om ændring af bilag X til forordning (EØF)
nr. 3030/93 og bilag II til forordning (EF) nr. 3285/94
Rådsmøde udvikling d. 10. november 2000 (alm. del {{SPA}} bilag 547)
- FRJ - ophævelse af sanktionerne - opretholdelse af restriktive foranstaltninger over for Slobodan Milosevic og personer, der er knyttet til ham: Rådet vedtog dette
{{SPA}} Inddragelse i Unionen af visse af WEU's funktioner: Givet sin principielle tilslutning hertil
{{SPA}} Den transatlantiske dialog: besluttede at styrke den transatlantiske dialog
{{SPA}} Rådets konklusioner: Se teksten
Rådsmøde forskning d. 16. november 2000 (alm. del {{SPA}} bilag
548)
- Topmøde mellem EU og landene på det vestlige Balkan: Vedtog en
fælles aktion vedrørende afholdelsen af et møde mellem stats- og
regeringschefer i Zagreb
- Udvidelse: Rådet vedtog EU's fælles holdninger
med henblik på tiltrædelseskonferencerne med de 12 ansøgerlande
Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, 4. udg.:
Regulering af EU-ansattes lønninger og pensioner (FO) (jf. EUU-dagsorden pk. 9)
Bruxelles, den 15. januar 2001
Med venlig hilsen
Morten Knudsen
Press Release: Brussels (20-11-2000) - Press: 435 - Nr: 13430/00
PRESSEMEDDELELSE
Vedr.:
|
2308. samling i Rådet - ALMINDELIGE ANLIGGENDER - den 20. november 2000 i Bruxelles |
|
Formand: |
Hubert VEDRINE Den franske Republiks udenrigsminister Alain RICHARD Den franske Republiks forsvarsminister Pierre MOSCOVICI Viceminister under udenrigsministeren, med ansvar for Europaspørgsmål |
INDHOLD
DELTAGERE{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}*
PUNKTER, DER HAR VÆRET DEBATTERET
FÆLLES EUROPÆISK SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}*
- ERKLÆRING OM MILITÆRKAPACITETSBIDRAG
DET VESTLIGE BALKAN{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}.*
- ZAGREB-TOPMØDET
- CARDS-PROGRAMMET OG UDVIDELSE AF DET EUROPÆISKE GENOPBYGNINGSAGENTURS AKTIVITETER
- ANDRE AFGØRELSER VEDRØRENDE BALKANLANDENE
SITUATIONEN I MELLEMØSTEN {{SPA}} ERKLÆRING FRA DEN EUROPÆISKE UNION{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}*
UDVIDELSEN{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}.*
FØRTILTRÆDELSESSTRATEGI FOR TYRKIET{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}..*
DEN KOREANSKE HALVØ - DEN EUROPÆISKE UNIONS AKIONSLINJER OVER FOR NORDKOREA{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}.*
STATUT FOR MEDLEMMERNE AF EUROPA-PARLAMENTET{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}.*
OVERSØISKE LANDES OG TERRITORIERS (OLT) ASSOCIERING MED FÆLLESSKABET{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}..*
REGERINGSKONFERENCEN{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}.*
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
FORBINDELSER MED TREDJELANDE{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}*
- Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien - EU's holdning vedrørende forhandlingerne med henblik på en stabiliserings- og associeringsaftale.
- Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Forbundsrepublikken Jugoslavien - udvidelse af de exceptionelle handelsforanstaltninger til at omfatte Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Forbundsrepublikken Jugoslavien - suspension af de handelsmæssige foranstaltninger i samarbejdsaftalen
- Kroatien - forhandlingsmandat til en stabiliserings- og associeringsaftale
- Albanien- indsamling og destruktion af våben
- Kroatien - våbeneksport
- Forbindelserne mellem EU og Iran
- Cambodja - lette våben*
- Fjerde EU-SADC-ministerkonference
DE CENTRAL- OG ØSTEUROPÆISKE LANDE{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}*
- Udvidelsen
- Slovenien - gennemførelsesbestemmelser på konkurrenceområdet
- Estland og Den Tjekkiske Republik - videreførelse af bestemmelserne om statsstøtte
HANDELSPOLITIK{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}*
- Antidumping - skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål( Folkerepublikken Kina
ØKONOMI OG FINANS{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}*
- Eksterne revisorer for Grækenlands Centralbank
_________________
Yderligere oplysninger: tlf. 02/285 64 23, 02/285 87 04 eller 02/285 81 11.
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
|
Belgien: |
|
|
Lous MICHEL |
Vicepremierminister og udenrigsminister |
|
André FLAHAUT |
Forsvarsminister |
|
Annemie NEYTS-UYTTERBROECK |
Statssekretær for udenrigshandel under udenrigsministeren |
|
Danmark: |
|
|
Niels HELVEG-PETERSEN |
Udenrigsminister |
|
Hans HÆKKERUP |
Forsvarsminister |
|
Arne Friis PETERSEN |
Statssekretær, Udenrigsministeriet |
|
Tyskland: |
|
|
Joschka FISCHER |
Forbundsudenrigsminister og stedfortrædende forbundskansler |
|
Rudolf SCHARPING |
Forbundsforsvarsminister |
|
Chrisoph ZÖPEL |
Viceminister ("statsminister"), Udenrigsministeriet |
|
Günter PLEUGER |
Statssekretær, Udenrigsministeriet |
|
Grækenland: |
|
|
George PAPANDREOU |
Udenrigsminister |
|
Apostolos-Athanasios TSOCHATZOPOULOS |
Forsvarsminister |
|
Elissavet PAPAZOÏ |
Viceudenrigsminister |
|
Spanien: |
|
|
Josep PIQUÉ I CAMPS |
Udenrigsminister |
|
Federico TRILLO-FIGUEROA Y MARTÍNEZ CONDE |
Forsvarsminister |
|
Ramón de MIGUEL |
Statssekretær for Europaspørgsmål |
|
Frankrig: |
|
|
Hubert VEDRINE |
Udenrigsminister |
|
Alain RICHARD |
Forsvarsminister |
|
Pierre MOSCOVICI |
Viceminister under udenrigsministeren, med ansvar for Europaspørgsmål |
|
Irland: |
|
|
Brian COWEN |
Udenrigsminister |
|
Séamus BRENNAN |
Viceminister, premierministerens kontor, med særligt ansvar som "Government Chief Whip", og Forsvarsministeriet |
|
Italien: |
|
|
Lamberto DINI |
Udenrigsminister |
|
Sergio MATTARELLA |
Forsvarsminister |
|
Umberto RANIERI |
Statssekretær for udenrigsspørgsmål |
|
Luxembourg: |
|
|
Lydie POLFER |
Udenrigsminister |
|
Charles GOERENS |
Minister for udviklingssamarbejde, humanitær bistand og forsvar samt miljøminister |
|
Nederlandene: |
|
|
Frank de GRAVE |
Forsvarsminister |
|
Dick BENSCHOP |
Statssekretær for udenrigsspørgsmål |
|
Østrig: |
|
|
Benita FERRERO-WALDNER |
Udenrigsminister |
|
Herbert SCHEIBNER |
Forsvarsminister |
|
Portugal: |
|
|
Jaime GAMA |
Udenrigsminister |
|
Júlio CASTRO CALDAS |
Forsvarsminister |
|
Francisco SEIXAS da COSTA |
Statssekretær for Europaspørgsmål |
|
Finland: |
|
|
Erkki TUOMIOJA |
Udenrigsminister |
|
Jan-Erik ENESTAM |
Forsvarsminister |
|
Kimmo SASI |
Minister for udenrigshandel og Europaminister |
|
Sverige: |
|
|
Anna LINDH |
Udenrigsminister |
|
Björn VON SYDOW |
Forsvarsminister |
|
Hans DAHLGREN |
Statssekretær, Udenrigsministeriet |
|
Det Forenede Kongerige: |
|
|
Robin COOK |
Minister for udenrigs- og Commonwealth-spørgsmål |
|
Geoff HOON |
Forsvarsminister |
|
Keith VAZ |
Viceminister, Ministeriet for Udenrigs- og Commonwealth-spørgsmål, Europaminister |
|
* * * | |
|
Kommissionen: |
|
|
Romano PRODI |
Formand |
|
Poul NIELSON |
Medlem |
|
Christopher PATTEN |
Medlem |
|
Günter VERHEUGEN |
Medlem |
|
* * * | |
|
Generalsekretariatet for Rådet: |
|
|
Javier SOLANA |
Generalsekretær/højtstående repræsentant for FUSP |
|
* * * | |
|
Endvidere deltog: |
|
|
Bodo HOMBACH |
EU's særlige repræsentant, stabilitetspagten for Sydøsteuropa |
- ERKLÆRING OM MILITÆRKAPACITETSBIDRAG
1. Siden Det Europæiske Råd i Köln i juni 1999, og navnlig som resultat af den indsats, der blev gjort af det finske og det portugisiske formandskab, har udviklingen og opbygningen af de midler og den civile og militære kapacitet, der kræves for at Unionen kan træffe afgørelser om alle de konfliktforebyggelses- og krisestyringsopgaver, der er defineret i traktaten om Den Europæiske Union ("Petersberg-opgaverne( 1)"), samt gennemførelsen he raf været en prioriteret opgave for Unionen. Unionen har i denne forbindelse understreget sin vilje til at udvikle en selvstændig kapacitet til at træffe beslutninger og til, hvor NATO som helhed ikke er involveret, at iværksætte og gennemføre EU-ledede militæroperationer som reaktion på internationale kriser. Medlemsstaterne har med henblik herpå besluttet at udvikle en mere effektiv militærkapacitet. Denne proces, hvor unødvendige overlap ninger vil blive undgået, betyder ikke, at der oprettes en europæisk hær. Denne udvikling er en integrerende del af styrkelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Unionen vil på denne måde kunne bidrage yderligere til den internationale sikkerhed i overensstemmelse med principperne i De Forenede Nationers pagt, OSCE's charter og slutakten fra Helsingfors. Unionen erkender, at FN's Sikkerhedsråd har hovedansvaret for at opretholde international fred og sikk erhed.
2. For så vidt angår den militære kapacitet, der skal supplere de øvrige instrumenter, som Unionen råder over, satte medlemsstaterne på Det Europæiske Råd i Helsingfors i december 1999 sig som overordnet mål (Headline Goal) inden 2003 i løbet af en frist på mindre end 60 dage at være i stand til at udsende og i mindst et år opretholde styrker op til korpsniveau (60 000 mand). Disse styrker skal være militæ rt uafhængige med den nødvendige kommando-, operationsledelses- og efterretningskapacitet, logistik, andre kampstøttetjenester og desuden, når det er relevant, luft- og flådeelementer. Medlemsstaterne besluttede også i Helsingfors hurtigt at fastlægge kollektive kapacitetsmål, navnlig inden for kommando og operationsledelse, efterretning og strategisk transport.
På Det Europæiske Råd i Feira i juni 2000 tilskyndede Unionen desuden de lande, som ansøger om tiltrædelse af EU, samt de europæiske NATO-lande, der ikke er medlemmer af EU, til at bidrage til at forbedre den europæiske kapacitet. Den indsats, der er gjort efter Det Europæiske Råd i Feira, har givet Unionen mulighed for at fastlægge den vifte af midler, der kræves for at gennemføre alle Petersberg-opgaverne, også de mest kr&a elig;vende. Indsatsen har gjort det muligt at indkredse Unionens behov med hensyn til militær kapacitet og styrker med henblik på at nå det overordnede mål. De indkredsede behov findes i et kapacitetskatalog. Som besluttet på Det Europæiske Råd i Feira er der ved udarbejdelsen af dette katalog trukket på NATO's militære ekspertise.
3. Medlemsstaterne deltog den 20. november 2000 i Bruxelles i en kapacitetsbidragskonference, der gjorde det muligt at sammenstille de konkrete, nationale bidrag til de militære kapacitetsmål, der blev fastsat af Det Europæiske Råd i Helsingfors( 2). Konferencen gjorde det ligeledes muligt at indkredse en række områder, hvor der skal ske en opgradering af de eksisterende midler, investeringer eller udvikling og samordning med henblik på gradvis at tilvejebringe eller forbedre den kapacitet, der er nødvendig for en selvstændig EU-aktion. Medlemsstaterne har givet meddelelse om deres indledende bidrag i den forbindelse.
Denne konference er første fase i en krævende proces, der tager sigte på at udbygge Unionens militære krisestyringskapacitet med det formål at nå det overordnede mål for 2003, og som vil forsætte efter dette tidspunkt for at nå de kollektive kapacitetsmål. På Det Europæiske Råd i Helsingfors besluttede medlemsstaterne også hurtigt at opstille kollektive kapacitetsmål inden for kommando og operationsledelse, efterre tning og strategisk transport, idet de udtrykte tilfredshed med de beslutninger, som visse medlemsstater allerede havde bebudet, og som gik i retning af at udvikle og samordne militære midler til overvågning og hurtig varsling, at åbne bestående nationale værnsfælles stabe for officerer fra andre medlemsstater, at udbygge bestående europæiske multinationale styrkers kapacitet til hurtig reaktion, at forberede oprettelsen af en europæisk lufttransportkomm ando, at øge antallet af tropper, der kan indsættes med kort varsel og at udbygge den strategiske søtransportkapacitet. Disse bestræbelser vil blive videreført. Det er nemlig fortsat af afgørende betydning for den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitiks troværdighed og effektivitet, at Unionens militære krisestyringskapacitet udbygges, således at den kan intervenere med eller uden anvendelse af NATO-midler.
4. På kapacitetsbidragskonferencen gav medlemsstaterne i overensstemmelse med Det Europæiske Råds afgørelser fra Helsingfors og Feira tilsagn om på et frivilligt grundlag at yde nationale bidrag, der svarer til den kapacitet til hurtig reaktion, der er nødvendig for at nå det overordnede mål. Disse tilsagn er samlet i en fortegnelse, det såkaldte " styrkekatalog". En analyse af dette katalog viser, at Unionen i 2003 i overensstemmelse med det ove rordnede mål, der blev fastlagt i Helsingfors, vil være i stand til at udføre alle Petersberg-opgaver, men at visse former for kapacitet må forbedres såvel kvantitativt som kvalitativt for at optimere den kapacitet, der står til rådighed for Unionen. I den forbindelse har ministrene på ny bekræftet deres tilsagn om, at de mål, der blev fastlagt på Det Europæiske Råd i Helsingfors, skal opfyldes fuldt ud. Derfor vil de hurtigst mu ligt finde frem til supplerende initiativer, som de kan iværksætte på nationalt plan eller i samarbejde med partnere for at opfylde de behov, som er blevet identificeret. Denne indsats er et supplement til de bidrag, der allerede er fastlagt. For de pågældende lande vil indsatsen være med til at styrke deres indsats inden for rammerne af NATO's forsvarskapacitetsinitiativ (DCI).
A) Vedrørende styrkerne
På det kvantitative plan er de frivillige bidrag, som medlemsstaterne har bebudet, fuldt ud tilstrækkelige til at nå det overordnede mål, der blev fastlagt i Helsingfors (60 000 mand der kan udsendes inden for en frist på 60 dage og i mindst et år). Disse bidrag, som findes i styrkekataloget, udgør en pulje på over 100 000 mand, ca. 400 kampfly og 100 fartøjer, hvilket fuldt ud er tilstrækkeligt til at udføre de forskellig e krisestyringsopgaver, som indgår i det overordnede mål.
Når Unionens kompetente politiske og militære organer inden udgangen af 2003 under Rådets myndighed er i stand til sikre politisk kontrol med og strategisk ledelse af de operationer, der gennemføres af Unionen, kan denne efterhånden påtage sig Petersberg-opgaver i kraft af sin øgede militære kapacitet. Det er imidlertid blevet understreget, at der er behov for i endnu højere grad at forbedre beredskabskapaciteten, deployeringsevnen, udholdenheden o g styrkernes interoperabilitet for fuldt ud at leve op til kravene i de mest krævende Petersberg-opgaver. Der bør også gøres en indsats på specifikke områder som militærudrustning, herunder våben og ammunition, støttetjenester, også på sundhedsområdet, samt forebyggelse af operative risici og beskyttelse af styrkerne.
B) Vedrørende strategisk kapacitet
Hvad angår kommando, operationsledelse og kommunikation har medlemsstaterne tilbudt et tilfredsstillende antal nationale eller multinationale stabe på strategisk og operativt niveau samt på styrke- og værnsniveau. Disse tilbud bør først evalueres mere indgående på det kvalitative plan, for at Unionen foruden eventuel NATO-kapacitet også kan råde over de optimale midler til kommando og operationsledelse. Unionen minder i den forbindelse om vigtigheden af hurtigt at afslutte de igangværende drøftelser om adgang til NATO's kapacitet og midler. EU's militærstab, som i løbet af 2001 vil opnå en indledende operationel kapacitet, vil kunne styrke Unionens fælles kapacitet til hurtig varsling og give den kapacitet til at foretage situationsevaluering og strategisk planlægning forud for beslutninger.
Hvad angår efterretninger har medlemsstaterne foruden billedfortolkningskapaciteten ved satellitcentret i Torrejon tilbudt en række instrumenter, der kan bidrage til Unionens analysekapacitet og evne til situationsovervågning. De har ikke desto mindre noteret sig, at der må gøres en kraftig indsats på området, så man i fremtiden kan råde over flere strategiske efterretninger.
Hvad angår den strategiske transportkapacitet til vands og i luften, som Unionen råder over, er det nødvendigt med forbedringer for at sikre, at Unionen i alle tilfælde kan udføre de mest krævende Petersberg-opgaver som defineret i Helsingfors.
5. I overensstemmelse med beslutningerne fra De Europæiske Råd i Helsingfors og Feira om kollektive kapacitetsmål har medlemsstaterne ligeledes givet tilsagn om på mellemlang og lang sigt at forbedre deres kapacitet yderligere, både på det operative og på det strategiske område. Medlemsstaterne har givet tilsagn om, navnlig inden for rammerne af de igangværende reformer af deres væbnede styrker, at træffe foranstaltninger til at styrke deres egen kapacitet og gennemføre eksisterende eller planlagte projekter til gennemførelse af multinationale løsninger, herunder også fælles anvendelse af midlerne.
Projekterne drejer sig om:
{{SPA}} forbedring af de europæiske styrkers beredskabskapacitet, deployeringsevne og udholdenhed samt af styrkernes interoperabilitet
{{SPA}} udvikling af "strategisk" kapacitet : strategisk mobilitet for hurtigt at kunne bringe styrkerne til operationsområdet; stabe til at kommandere og lede styrkerne og de tilknyttede informations- og kommunikationssystemer; midler til at sikre dem efterretninger
{{SPA}} styrkelse af den grundlæggende operative kapacitet inden for rammerne af en krisestyringsoperation. I den forbindelse er der blevet peget på eftersøgnings- og redningsmidler under operative vilkår, forsvarsforanstaltninger mod jord-til-jord missiler, præcisionsvåben, logistisk støtte og simuleringsværktøjer.
Den omstrukturering, der finder sted i de europæiske forsvarsindustrier i visse medlemsstater, er i den forbindelse en positiv faktor. Den understøtter udviklingen af europæisk kapacitet. F.eks. har de pågældende medlemsstater peget på det igangværende arbejde med en række væsentlige projekter, der vil bidrage til at styrke den kapacitet, der står til rådighed for Unionen: det fremtidige transportfly (Airbus A 400M), transportfartø jer, helikoptere til troppetransport (NH 90). Visse medlemsstater har ligeledes tilkendegivet, at de vil bestræbe sig på at anskaffe materiel, der kan øge sikkerheden og effektiviteten under militæraktioner. Endelig har medlemsstaterne givet tilsagn om at forbedre Unionens garanterede adgang til satellitbilleder, navnlig takket være udviklingen af nyt optisk satellitudstyr og radarsatellitudstyr (Helios II, SAR Lupe og Cosmos Skymed).
6. For at sikre kontinuiteten i den europæiske kapacitetsopbygning er medlemsstaterne blevet enige om at definere en evalueringsmekanisme, der sikrer opfølgning og letter fremskridt hen imod opfyldelsen af de forpligtelser, de har indgået for at nå det overordnede mål, såvel kvantitativt som kvalitativt.
Den skitse til mekanisme, som vil blive godkendt på Det Europæiske Råd i Nice (jf. appendiks til bilag I), sigter mod at give Unionen kapacitet til evaluering og opfølgning af dens mål (baseret på EU's Taskforce vedrørende det Overordnede Mål (HTF)) på grundlag af en høring mellem medlemsstaterne. For at undgå unødvendig overlapning kan den for de berørte medlemsstaters vedkommende støtte sig på tekniske data, der stammer fra NATO's eksisterende ordninger, som f.eks. forsvarsplanlægningsprocessen (DPP) og planlægnings- og gennemgangsprocessen (PARP). Dette anvendes med støtte fra EU's militærstab (EUMS) og gennem høring af eksperter via en gruppe, der er nedsat efter samme model som den, der blev anvendt ved udformningen af kapacitetskataloget (HTF Plus). Desuden vil information og åbenhed blive sikret på passende vis mellem Unionen og NATO af Gruppen vedrø ;rende Kapaciteter, der er nedsat af de to organisationer, og som vil træffe foranstaltninger for at sikre sammenhængen i udviklingen af Unionens og NATO's kapaciteter på de områder, hvor de er sammenfaldende (navnlig den kapacitet, der blev defineret på Det Europæiske Råd i Helsingfors og i NATO's forsvarskapacitetsinitiativ).
Mekanismen baseres på følgende principper:
a) bevarelse af Unionens selvbestemmelsesret, navnlig med henblik på definition, evaluering, kontrol og opfølgning af kapacitetsmål
b) anerkendelse af, at de givne tilsagn er af politisk og frivillig karakter, hvilket indebærer, at medlemsstaterne er ansvarlige for eventuelle justeringer af forpligtelserne efter endt evaluering
c) åbenhed, enkelhed og klarhed for navnlig at kunne sammenligne medlemsstaternes tilsagn
d) løbende evaluering af de fremskridt, der er gjort, på grundlag af rapporter, der giver ministrene mulighed for at træffe de relevante beslutninger
e) den nødvendige smidighed for at tilpasse forpligtelserne til nye behov
Forbindelserne med NATO:
Ordningerne vedrørende åbenhed, samarbejde og dialog mellem Unionen og NATO bør fastlægges i dokumentet om permanente ordninger mellem Unionen og NATO. Evalueringsmekanismen bør desuden tage hensyn til følgende principper:
f) de pågældende landes behov for at sikre sammenhængen mellem de forpligtelser, der er indgået inden for rammerne af Unionen, og de styrkemål, der er godkendt inden for rammerne af NATO's eller PARP's forsvarsplanlægning
g) behovet for gensidig styrkelse af Unionens kapacitetsmål og af de mål, der for de involverede landes vedkommende hidrører fra forsvarskapacitetsinitiativet
h) behovet for at undgå unødig gentagelse af procedurer, f.eks. anmodning om oplysninger
Forbindelserne med tredjelande:
i) mekanismen skal sikre, at der tages hensyn til bidragene fra de europæiske lande, der er medlem af NATO, men ikke af Unionen, og ansøgerlandene, således at deres supplerende bidrag, som øger den europæiske kapacitet, kan evalueres, og deres eventuelle deltagelse i EU-ledede operationer kan fremmes i overensstemmelse med konklusionerne fra Helsingfors og Feira
Gennemgangen af det arbejde, der finder sted i Unionen, vil blive støttet af EUMS inden for rammerne af dens mandat, og der vil blive udarbejdet rapporter til Rådet om denne gennemgang.
* * *
For så vidt angår ministermøderne den 21. november 2000 har medlemsstaterne givet udtryk for tilfredshed med, at de lande, der søger om at tiltræde Unionen, og NATO's europæiske medlemsstater som svar på opfordringen fra Det Europæiske Råd i Feira vil bidrage til forbedringen af den europæiske kapacitet i form af yderligere tilsagn.
De bidrag, som fremkom på ministermøderne den 21. november 2000, vil øge den kapacitet, der er til rådighed for EU-ledede operationer, således at Unionens interventionskapacitet så vidt muligt kan tilpasses omstændighederne. Bidragene vil være et vigtigt supplement til de kapacitetsbidrag, medlemsstaterne har tilbudt. Medlemsstaterne har i den forbindelse givet tilsagn om, at bidragene vil blive evalueret sammen med de pågældende lande under a nvendelse af de samme kriterier som dem, der gælder for medlemsstaterne.
- ZAGREB-TOPMØDET
Formandskabet orienterede Rådet om status i forberedelsen af topmødet i Zagreb den 24. november, og Rådet har for så vidt angår Unionen færdiggjort udkastet til fælles erklæring, der skal offentliggøres efter topmødet; i erklæringen lægges der vægt på de muligheder, som de historiske forandringer i regionen giver, dvs. dels udvikling af demokratiet, forsoning og regionalt samarbejde, dels en tilnærme lse mellem Den Europæiske Union og de Balkan-lande, som vil være repræsenteret på topmødet.
- CARDS-PROGRAMMET OG UDVIDELSE AF DET EUROPÆISKE GENOPBYGNINGSAGENTURS AKTIVITETER
Rådet nåede til enighed om indholdet i Cards-forordningen (forordning om bistand til Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, FRJ, FYROM og om ændring af forordning (EØF) nr. 3906/89, afgørelse nr. 97/256/EF og forordning (EØF) nr. 1360/90 samt forordningen om Det Europæiske Genopbygningsagentur.
Formålet med Cards-forordningen er af hensyn til effektiviteten at fastlægge en fælles retlig ramme for bistand til Balkanlandene i stedet for de mange instrumenter, der hidtil har været anvendt, navnlig Obnova- og Phare-programmerne. Den opererer med et samlet vejledende beløb på 4,65 mia. EUR i perioden 2000-2006.
Ifølge Cards-forordningen skal den eksisterende bistand udbygges og omlægges for at tilpasse den til EU's politiske mål for regionen( 3), og navnlig for at bidrage til at forstærke stabiliserings- og associeringsprocessen og udvide de bistandsberettigede lande og instansers ansvar mht. denne proces.
Med dette for øje skal bistanden navnlig tage sigte på at udbygge den institutionelle, lovgivningsmæssige, økonomiske og sociale ramme i overensstemmelse med de værdier og modeller, der danner grundlag for Den Europæiske Union samt på fremme af markedsøkonomien under hensyntagen til de prioriteter, der er aftalt med de berørte partnerlande.
Respekten for de demokratiske principper, retsstatsprincippet, menneskerettighederne, mindretallenes rettigheder og de grundlæggende frihedsrettigheder og de folkeretlige principper udgør en forhåndsbetingelse for at kunne modtage bistand. Der bør lægges særlig vægt på bistandens regionale dimension for at styrke det regionale samarbejde.
For at fremme samarbejdet inden for regionen skal kandidatlandene og i konkrete tilfælde modtagerlandene under TACIS- og MEDA-programmerne deltage i udbud og kontrakter.
Bistanden vil blive omfattet af en strategisk ramme og af en årlig og flerårig planlægning, som vil blive forelagt forvaltningsudvalget, der nedsættes ved denne forordning, til udtalelse. Dette gør det muligt at indskrive bistanden i et perspektiv på mellemlang sigt og sikre sammenhæng og komplementaritet mellem fællesskabsbistanden og bistanden fra medlemsstaterne.
Den anden forordning drejer sig om Det Europæiske Genopbygningsagentur, der blev oprettet i Saloniki som følge af krisen i Kosovo. Rådet godkendte, at dets virksomhed udvides til at omfatte hele Forbundsrepublikken Jugoslavien. Kommissionen kan delegere gennemførelsen af Fællesskabets bistand i FRJ til dette agentur.
- ANDRE AFGØRELSER VEDRØRENDE BALKANLANDENE
(Vedtaget uden drøftelse, jf. side I)
{{SPA}} FYROM - EU's holdning til forhandlingerne med henblik på en stabiliserings- og associeringsaftale
{{SPA}} FYROM og FRJ - udvidelse af de exceptionelle handelsforanstaltninger til at omfatte FYROM og FRJ - suspension af de handelsmæssige bestemmelser i samarbejdsaftalen
{{SPA}} Kroatien - forhandlingsmandat til stabiliserings- og associeringsaftale
SITUATIONEN I MELLEMØSTEN {{SPA}} ERKLÆRING FRA DEN EUROPÆISKE UNION
I flere uger har der dagligt været tab af menneskeliv både på den israelske og den palæstinensiske side. Det er en uacceptabel situation. Den Europæiske Union appellerer til begge parter om at udvise ansvarlighed og ikke at svare igen på provokationer.
De manglende fremskridt i fredsprocessen, herunder også spørgsmålet om bosættelser, er kilden til den palæstinensiske befolknings frustration og volden.
EU anmoder indtrængende de israelske og de palæstinensiske ledere om fuldt ud og øjeblikkeligt at opfylde de forpligtelser, de indgik i Charm-el-Cheikh for allerede fem uger siden og i Gaza den 2. november.
EU opfordrer de israelske myndigheder til
{{SPA}} at trække deres væbnede styrker tilbage til stillingerne fra før 28. september og bringe restriktionerne for personers og varers bevægelighed i de palæstinensiske områder til ophør,
{{SPA}} at ophæve de økonomiske sanktioner mod Den Palæstinensiske Myndighed,
{{SPA}} at de, hvis sikkerhedsstyrkernes indgriben forekommer strengt nødvendig, i overensstemmelse med FN's Generalsekretærs opfordring kun anvender midler, der ikke er bestemt til at dræbe.
EU opfordrer Den Palæstinensiske Myndighed til
{{SPA}} at sætte alt ind på at bringe volden til ophør
{{SPA}} at give sikkerhedsstyrkerne strenge instrukser om at stoppe skydningen mod israelerne i overensstemmelse med meddelelsen fra præsident Arafat.
EU opfordrer den undersøgelseskomité, der blev nedsat efter topmødet i Charm-el-Cheikh, og hvor Den Europæiske Union er repræsenteret ved generalsekretæren/den højtstående FUSP-repræsentant, Javier Solana, til omgående at begynde sit arbejde på stedet.
EU støtter FN's Generalsekretærs aktion med henblik på sammen med parterne at undersøge, hvordan der kan udsendes en observatørmission i henhold til mandatet fra Sikkerhedsrådet.
EU vil fortsat støtte præsident Clintons indsats og personlige engagement i fredsbestræbelserne.
Målet er naturligvis, at dialogen og fredsforhandlingerne genoptages, da det er den eneste vej ud af den nuværende krise. Parterne ved det. Det er tvingende nødvendigt at bringe volden til ophør.
EU er villig til at bidrage hertil. Den er rede til at påtage sig et ansvar.
Rådet havde en orienterende drøftelse, som havde til formål at forberede en generel oversigt over udvidelsesprocessen med henblik på Det Europæiske Råd i Nice og at fastlægge, hvorledes denne proces skal fortsætte.
Efter drøftelsen fremhævede formanden, at delegationerne havde fremført deres vurdering af kvaliteten af Kommissionens rapporter om status i hver ansøgers forberedelse og om de vanskeligheder, som endnu ikke er løst. De lagde vægt på betydningen af, at gældende fællesskabsret faktisk gennemføres, og at ansøgerne opfylder de forpligtelser, de har indgået. De var tilfredse med resultattavlerne og opfølgningstavlerne.
Formanden konstaterede, at delegationerne lægger vægt på Helsingfors-tidsplanen, dvs. at man skal være i stand til at modtage de nye medlemsstater den 1. januar 2003, og at delegationerne er villige til at tilskynde ansøgerlandene så meget som muligt til at gøre fremskridt og gennemføre de reformer, der er nødvendige for, at de kan overtage og gennemføre gældende fællesskabsret. Delegationerne mindede om den betydning, der till& aelig;gges princippet om differentiering, baseret på hvert ansøgerlands egne fortjenester, som er det centrale princip, der skal være vejledende for forhandlingerne.
Formanden noterede endvidere delegationernes interesse for de principper, Kommissionen har foreslået vedrørende fortsættelsen af forhandlingerne og Unionens tilsagn om at foretage en grundig behandling af visse komplekse spørgsmål i forbindelse med forhandlingerne. Med hensyn til den "plan" Kommissionen har foreslået for de kommende 18 måneder, understregede de, at den var vejledende, og at Kommissionen vil skulle tilpasse den til udviklingen af situationen og til de fremskridt, der er gjort.
På baggrund af denne drøftelse vil formandskabet i meget nær fremtid forelægge De Faste Repræsentanters Komité et udkast til konklusioner med henblik på Rådets vedtagelse på sin kommende samling den 4. december, således at sagen kan blive vel forberedt til Det Europæiske Råd i Nice.
Rådet noterede sig endvidere bemærkningerne fra kommissær VERHEUGEN om spørgsmålet om visa, navnlig for Bulgariens vedkommende. Det noterede sig endvidere indlæggene fra forskellige delegationer. Formanden konkluderede, at der vil blive sendt et politisk budskab til samlingen i Rådet (RIA) den 30. november i den forbindelse.
Under frokosten kom ministrene ind på spørgsmålene i forbindelse med førtiltrædelsesstrategien for Tyrkiet og besluttede at færdigbehandle deres afgørelse herom på samlingen den 4. december.
Der erindres om, at Rådet har fået forelagt et udkast til rammeforordning om etablering af et tiltrædelsespartnerskab samt et udkast til tiltrædelsespartnerskab; rammeforordningen er retsgrundlaget (traktatens artikel 308) for den afgørelse, Rådet skal træffe om principper, prioriteter, mellemliggende mål og partnerskabsbetingelser.
DEN KOREANSKE HALVØ - DEN EUROPÆISKE UNIONS AKIONSLINJER OVER FOR NORDKOREA
Rådet godkendte EU's aktionslinjer over for Nordkorea, der er gengivet nedenfor. I henhold til Rådets konklusioner af 9. oktober 2000 rejser den europæiske trojka til Pyongyang den 25. november 2000 for at fortsætte den politiske dialog, der er indledt med Den Demokratiske Folkerepublik Korea.
"1. Den koreanske halvøs fremtid er af stor betydning for Den Europæiske Union, idet:
{{SPA}} Den Europæiske Union ønsker at fremme en varig fredsløsning mellem Republikken Korea og Den Demokratiske Folkerepublik Korea. Den støtter den forsoningsproces, som nu er iværksat mellem de to koreanske stater. Den så i den forbindelse med tilfredshed på det topmøde, der blev afholdt den 13.-14. juni 2000 i Pyongyang. Den er rede til at overveje alle initiativer, der kan fremme Nordkoreas åbning og derved bidrage til stabiliteten i regio P>
{{SPA}} Den Demokratiske Folkerepublik Koreas aktiviteter på nuklear- og missilområdet, men også landets adfærd med hensyn til eksport af følsom teknologi til risikoområderne, har stor indvirkning på stabiliteten og sikkerheden i Asien. Den Europæiske Union forventer af Den Demokratiske Folkerepublik Korea, at landet indtager en ansvarlig holdning og reagerer på det internationale samfunds bekymringer på dette område.
2. Den Europæiske Union og dens medlemsstater bør på baggrund heraf fastlægge sammenhængende aktionslinjer over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea.
Den Europæiske Union har siden juli 1999 haft fastlagt en strategi for sine forbindelser med Den Demokratiske Folkerepublik Korea, der har ført til resultater, som tilskynder til at fortsætte strategien. Ved at støtte Republikken Koreas bestræbelser og understrege, at Unionens relationer med Den Demokratiske Folkerepublik Korea går hånd i hånd med, hvordan dette lands holdning til forskellige spørgsmål udvikler sig, har Unionen bidraget og vi l fremover yde sit bidrag til dialogen og tilnærmelsesprocessen mellem de to koreanske stater.
Den Europæiske Union og dens medlemsstaters forhold til Den Demokratiske Folkerepublik Korea bør udvikle sig under hensyntagen navnlig til følgende elementer:
{{SPA}} Pyongyang skal følge op på den indledende tilnærmelse og skal overholde de forpligtelser, der er indgået med Republikken Korea. Unionen finder også, at de kontakter, dialoger og forhandlinger, som Den Demokratiske Folkerepublik Korea har indledt med andre forhandlingspartnere, og som Unionen ser med tilfredshed på, bør uddybes parallelt hermed, uden at det går ud over nogen af kontakterne,
{{SPA}} der skal vises en ansvarlig adfærd med hensyn til ikkespredning af kernevåben og missiler (navnlig skal Den Demokratiske Folkerepublik Korea overholde de forpligtelser, det har indgået i forbindelse med ikkesprednings-traktaten (NPT), undertegnelsen og ratifikationen af De Forenede Nationers traktat om et altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger (CTBT), tiltrædelsen af andre ikkespredningsordninger og ophør af dens aktiviteter, navnlig eksport, bindelse med missiler og missilteknologi). Den Europæiske Union ser gerne, at Den Demokratiske Folkerepublik Korea tiltræder den adfærdskodeks, der netop er vedtaget inden for rammerne af MTCR-ordningen (Missile Technology Control Regime) og overholder bestemmelserne heri,
{{SPA}} udviklingen med hensyn til menneskerettighedssituationen, navnlig overholdelse af FN's menneskerettighedskonventioner,
{{SPA}} befolkningens adgang til bistand udefra og mulighed for at udenlandske ngo'er kan arbejde under tilfredsstillende forhold i Den Demokratiske Folkerepublik Korea. For at styrke tilliden til de igangværende reformers strukturelle karakter, forventes det, at de koreanske myndigheder viser en åben holdning med hensyn til økonomisk samkvem samt andre tegn på god vilje og åbenhed som f.eks. visum til europæiske journalister og ordentlige faciliteter for deres arb /P>
Den Europæiske Union er villig til at indgå i en specifik dialog med Den Demokratiske Folkerepublik Korea om disse spørgsmål.
I henhold til konklusionerne fra Rådet (almindelige anliggender) den 9. oktober 2000 rejser EU-trojkaen den 25. november 2000 til Pyongyang for i en konstruktiv ånd at fortsætte den politiske dialog med Den Demokratiske Folkerepublik Korea. EU-trojkaen vil ved denne lejlighed forelægge hovedlinjerne i Den Europæiske Unions aktionslinjer over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea.
3. Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters politik vil tage udgangspunkt i en vurdering af Den Demokratiske Folkerepublik Koreas holdninger.
På det nuværende stadium er gennemførelsen af de tilskyndelses- og ledsageforanstaltninger, der blev vedtaget i Rådet (almindelige anliggender) den 9. oktober 2000 et centralt element i Unionens strategi. Den Europæiske Union kan til sin tid vedtage nye foranstaltninger. Kommissionen vil for sit vedkommende foretage en undersøgelse af de tekniske bistandsforanstaltninger, som kan tænkes vedtaget for de prioriterede sektorer. Rådet og Kommissionen vil inde n for kort tid undersøge, hvilke foranstaltninger der kan træffes for at åbne det europæiske marked for nordkoreanske produkter. Der udføres feasibility-undersøgelser i de sektorer, der anses for at have højeste prioritet.
4. Den Europæiske Union, som støtter Republikken Koreas indsats for tilnærmelse mellem de koreanske stater, vil bestræbe sig på at styrke sine politiske konsultationer med landet med henblik på at identificere de fælles indsatsområder, herunder teknisk bistand og økonomisk samarbejde med Den Demokratiske Folkerepublik Korea.
Unionen vil også styrke sine konsultationer med de parter, der ønsker at bidrage til en varig fred på den koreanske halvø. Unionen understreger i den forbindelse, hvor vigtigt det er med tillidsskabende foranstaltninger. Den vil være opmærksom på alle initiativer, som kan udvikles med henblik på at bidrage til dialogen mellem de koreanske stater og stabiliseringen på den koreanske halvø. Unionen ønsker at give udtryk for, at den er red e til at deltage i sådanne initiativer på grundlag af partnerskab og reel åbenhed.
5. De parter, der er interesserede i at oprette diplomatiske forbindelser med Den Demokratiske Folkerepublik Korea, må rådføre sig med hinanden og orientere Rådet om deres drøftelser med Pyongyang."
Rådet påhørte en mundtlig rapport fra formandskabet ved minister MOSCOVICI om status i forhandlingerne med Europa-Parlamentet om en statut for medlemmerne af Europa-Parlamentet. Formandskabets seneste møde den 14. november med Formandskonferencen samt Europa-Parlamentets kontaktgruppe lå i forlængelse af et initiativ taget af formanden for Europa-Parlamentet, fr. FONTAINE, hvori der blev fremlagt elementer til en ny statuT med det formål at sætte gang i både den interne debat i Europa-Parlamentet og drøftelsen med Rådet.
Drøftelserne i Rådet gjorde det muligt for formandskabet at høre delegationernes synspunkter om de mest politiske elementer i sagen, dvs. niveauet for den almindelige godtgørelse, refusion af parlamentsmedlemmernes udgifter, pensionsordningen og beskatningen af godtgørelser og pensioner samt genindsættelsen i statutten af visse bestemmelser fra akten af 1976 om valg til Europa-Parlamentet.
På baggrund af resultaterne af debatten i dag vil formandskabet igen mødes med Europa-Parlamentets repræsentanter i nær fremtid og forelægge Rådet en ny rapport på samlingen den 4. december.
OVERSØISKE LANDES OG TERRITORIERS (OLT) ASSOCIERING MED FÆLLESSKABET
Rådet påhørte en forelæggelse ved kommissær NIELSON af det forslag, Kommissionen vedtog den 15. november om fornyelsen af de oversøiske landes og territoriers (OLT) associering med Fællesskabet.
Rådet pålagde sine kompetente organer snarest at foretage en indgående behandling af forslaget samt af de betænkeligheder, visse delegationer gav udtryk for under en indledende drøftelse.
Den nye afgørelse skal erstatte afgørelsen af 1991, der blev ændret i 1997 og forlænget i 2000, og som udløber den 28. februar 2001; den nye afgørelse skal omfatte perioden 1. marts 2001 - 31. december 2007. For dette tidsrum er der allerede afsat et samlet beløb på 175 mio. EUR til OLT i forbindelse med fastsættelsen af budgetrammen for den nye partnerskabsaftale med AVS-staterne.
Det nye forslag har fire mål, nemlig:
{{SPA}} at fremme den økonomiske og sociale udvikling i OLT mere effektivt,
{{SPA}} at udbygge de økonomiske forbindelser mellem OLT og Den Europæiske Union,
{{SPA}} i højere grad at tage hensyn til hver OLT's særlige karakter og særlige forhold, herunder for så vidt angår etableringsfrihed,
{{SPA}} at forbedre effektiviteten af det finansielle instrument.
Ministrene havde den sædvanlige udveksling af synspunkter om den aktuelle situation på regeringskonferencen med formanden for Europa-Parlamentet, Nicole FONTAINE, der var ledsaget af Elmar Brok og Dimitris TASTOS, medlemmer af Europa-Parlamentet, på baggrund af drøftelserne på ministerkonklavet søndag den 19. november (eftermiddag), hvor man især havde beskæftiget sig med Kommissionens sammensætning, stemmevægtningen i Rådet, udv idet anvendelse af kvalificeret flertal (navnlig for så vidt angår artikel 42 - social tryghed/fri bevægelighed; artikel 67 - visa, asyl, indvandring; artikel 93 - skattemæssige bestemmelser og artikel 133 - handelspolitik), samt spørgsmålet om, hvorvidt der skal tilføjes en henvisning til charteret om grundlæggende rettigheder i traktatens artikel 6.
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
(Asterisk ved afgørelserne angiver, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets mødeprotokol; erklæringerne kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten).
Rådet færdigbehandlede EU's holdning med henblik på de afsluttende forhandlinger, som vil blive ført af Kommissionen den 22. november i Skopje.
Når disse forhandlinger er afsluttet, vil paraferingen af en stabiliserings- og associeringsaftale kunne finde sted i forbindelse med topmødet i Zagreb den 24. november 2000.
Rådet vedtog en forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2007/2000, som medfører, at de exceptionelle handelsforanstaltninger kommer til at gælde i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, og som ligeledes udvider dem til at omfatte Forbundsrepublikken Jugoslavien under hensyn til de forandringer, der har fundet sted i dette land. Det vedtog samtidig en afgørelse om suspension af de handelsmæssige bestemmelser i samarbejdsaftalen af 1997 mellem Det Eur opæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.
Disse foranstaltninger er en passende reaktion på den særlige situation i det vestlige Balkan. Umiddelbart før topmødet i Zagreb bekræfter EU således sin vilje til at fremme udviklingen af handelen mellem det vestlige Balkan og Fællesskabet og til at bidrage til stabiliseringspolitikken og den økonomiske udvikling i regionen.
Kroatien - forhandlingsmandat til en stabiliserings- og associeringsaftale
Rådet vedtog forhandlingsdirektiver med henblik på en stabiliserings- og associeringsaftale med Republikken Kroatien.
Albanien- indsamling og destruktion af våben
Rådet vedtog en afgørelse om ophævelse af Rådets afgørelser 1999/320/FUSP og 1999/846/FUSP om Den Europæiske Unions bidrag til indsamling og destruktion af våben i Albanien.
Ved denne afgørelse bringes Den Europæiske Unions bidrag til indsamling og destruktion af våben i Albanien til ophør som følge af et brev fra De Forenede Nationers udviklingsprogram (UNDP) af 5. april 2000 til Kommissionen, hvori UNDP erkendte, at det ikke kunne opfylde vilkårene i kontrakten. Det havde ikke været muligt at destruere de indsamlede våben i henhold til de kriterier, Unionen havde opstillet i Rådets afgørelse af 10. maj 1999, f ordi de albanske myndigheder havde ønsket at bevare operationelt materiel.
Rådet vedtog en fælles holdning om ændring af den fælles holdning 96/184/FUSP vedrørende eksport af våben til det tidligere Jugoslavien.
Rådet er nået til den konklusion, at udviklingen i situationen i Kroatien, især landets tilsagn om at gennemføre Dayton/Paris-aftalerne fuldt ud og dets politik med hensyn til våbeneksport, gør det berettiget at ophæve de restriktive foranstaltninger, der er truffet over for denne stat i henhold til fælles holdning 96/184/FUSP.
Med hensyn til våbeneksport til Kroatien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien vil medlemsstaterne nøje følge Den Europæiske Unions adfærdskodeks for våbeneksport, der blev vedtaget den 8. juni 1998
Forbindelserne mellem EU og Iran
"Rådet tilkendegiver sin interesse i at styrke forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Iran. Med henblik herpå opfordrer det Kommissionen til at forelægge et forslag til forhandlingsmandat med henblik på en handels- og samarbejdsaftale mellem EU og Iran. Rådet understreger, at der vil blive truffet beslutning om at indlede forhandlinger, når alle aspekter af forbindelserne mellem EU og Iran er blevet vurderet."
Rådet vedtog en afgørelse om ændring af afgørelse 1999/730/FUSP af 15. november 1999 om Den Europæiske Unions bidrag til bekæmpelse af destabiliserende ophobning og spredning af håndskydevåben og lette våben i Cambodja.
Ved afgørelse 1999/730/FUSP af 15. november 1999 besluttede Rådet, at Den Europæiske Union skal yde bidrag til bekæmpelsen af destabiliserende ophobning og spredning af håndskydevåben og lette våben i Cambodja. Med henblik herpå bevilligede EU en finansiel støtte til de cambodjanske myndigheder på 500 000 EUR.
Formålet med denne afgørelse er at forlænge og ændre EU's bidrag, således at bistanden til de cambodjanske myndigheder kan fortsætte. I den sammenhæng bevilligede EU en finansiel støtte til de cambodjanske myndigheder på 1 300 000 EUR.
Fjerde EU-SADC-ministerkonference
Rådet noterede sig, at det efter indbydelse fra Southern African Development Community (SADC) og efter aftale med det franske formandskab er blevet foreslået, at fjerde EU-SADC-ministerkonference afholdes i Gaborone, Botswana, den 29.-30. november 2000.
I den forbindelse har Rådet:
- godkendt afholdelsen af ovennævnte konference;
- godkendt udkastet til fælles kommuniké med henblik på vedtagelse ved konferencens afslutning, og
- givet EU-delegationerne mandat til at færdiggøre slutkommunikéet i Gaborone under hensyn til drøftelserne på konferencen.
DE CENTRAL- OG ØSTEUROPÆISKE LANDE
Rådet vedtog EU's fælles holdninger med henblik på tiltrædelseskonferencerne på ministerplan med Litauen, Bulgarien, Malta, Rumænien, Slovakiet og Letland den 20.-21. november 2000.
Slovenien - gennemførelsesbestemmelser på konkurrenceområdet
Rådet vedtog en afgørelse om den holdning, Fællesskabet skal indtage i det Associeringsråd,
der er oprettet ved Europaaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber
og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Slovenien på den anden side,
undertegnet den 10. juni 1996, til vedtagelsen af gennemførelsesbestemmelserne
til artikel 65, stk. 1, nr. i) og ii), og stk. 2, i Europaaftalen og gennemførelsesbestemmelserne til artikel 7, stk. 1, nr. i) og ii), og stk. 2, i Europaaftalens protokol 2 om EKSF-produkter
Estland og Den Tjekkiske Republik - videreførelse af bestemmelserne om statsstøtte
Rådet vedtog to afgørelser vedrørende den holdning, Fællesskabet skal indtage i Associeringsrådet mellem
- De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Estland på den anden side, med hensyn til en forlængelse for en yderligere femårig periode i overensstemmelse med artikel 63, stk. 4, litra a), i Europaaftalen med Republikken Estland, og
- De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tjekkiske Republik på den anden side, med hensyn til en forlængelse for en yderligere femårig periode i overensstemmelse med artikel 64, stk. 4, litra a), i Europaaftalen med Den Tjekkiske Republik.
Det hedder i de pågældende bestemmelser, at Estland og Den Tjekkiske Republik med henblik på en vurdering af den offentlige støtte, landene har ydet, i de fem første år efter aftalens ikrafttræden skal betragtes som områder svarende til de områder i EF, der er beskrevet i EF-traktatens artikel 92 (nuværende artikel 87), stk. 3, litra a) (dvs. områder, hvor levestandarden er usædvanlig lav, eller hvor der hersker en alvorlig underbe skæftigelse). Det fastsættes endvidere i Europaaftalen, at denne periode kan forlænges med yderligere perioder på fem år efter afgørelse i associeringsrådet.
Da den første periode er udløbet, har de to lande anmodet om en forlængelse på fem år. Efter Kommissionens opfattelse opfylder de to berørte lande de kriterier, der anvendes for at fastslå, om et område er berettiget til den støtte, der er omhandlet i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a) (bl.a. et BNP pr. indbygger, der er mindre end 75% af det gennemsnitlige BNP i Fællesskabet). Kommissionen foreslår på denne baggrund, at associeringsrådet bevilger de forlængelser, der er anmodet om.
Antidumping - skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål( Folkerepublikken Kina
Rådet godkendte en forordning om ændring af forordning (EF) nr. 393/98 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål med oprindelse i bl.a. Folkerepublikken Kina
Skemaet i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 393/98 affattes således for så vidt angår Kina:
|
Land |
Selskab |
Toldsats |
Taric-tillægskode |
|
Kina |
Bulten Fasteners (China) Co Ltd Ningbo Shyechang Metal Products Power Van Industrial Co. Ltd Alle andre selskaber |
18,5% 24,2% 13,6% 74,7% |
A208 8757 8333 8900 |
Den indførte told opkræves også på import af den pågældende vare, der har været registreret i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 59/2000.
Gældende bestemmelser for told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.
Denne forordningen træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Eksterne revisorer for Grækenlands Centralbank
I forbindelse med Grækenlands indførelse af euroen fra 1. januar 2001 godkendte Rådet efter henstilling af 5. oktober 2000 fra Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank Ernst & Young (Hellas), Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, og Charalambos Stathakis, registreret og statsautoriseret revisor, som eksterne revisorer for Grækenlands Centralbank for årsregnskaberne fra og med regnskabsåret 2001 i overensstemmelse med artikel 27, stk. 1, i st atutten for Det Europæiske System af Centralbanker(ESCB) og Den Europæiske Centralbank (ECB).
Footnotes:
( 1) Petersberg-opgaverne omfatter humanitære opgaver og redningsopgaver, fredsbevarende opgaver og kampstyrkers opgaver i forbindelse med krisestyring, herunder fredsskabelse. (EU-traktatens artikel 17, stk. 2).
( 2) Danmark har henvist til protokol nr. 5, der er knyttet som bilag til Amsterdam-traktaten.
( 3) Der erindres om, at Det Europæiske Råd i Lissabon i marts måned bekræftede, at dets overordnede mål fortsat er at integrere landene i regionen mest muligt i Europas generelle politiske og økonomiske udvikling, samt at stabilitets- og associeringsprocessen er kernen i dets politik på Balkan; Det Europæiske Råd i Feira i juni måned gav de berørte lande status af potentielle ansøgere om tiltrædelse af Den Europ&aeli g;iske Union.
|
| ||||
|
DEN EUROPÆISKE UNION |
Bruxelles, den 13. november 2000 (16.11) (OR. fr) | |||
|
13251/00 | ||||
|
PESC 485 CODUN 27 COASI 21 | ||||
ERKLÆRING TIL OPTAGELSE I RÅDETS MØDEPROTOKOL
"Uden at dette berører artikel 2, er Rådet og Kommissionen enige om, at projektlederen skal aflægge udførlig rapport til og overvåges af Kommissionen i forbindelse med de opgaver, han udfører i henhold til sin kontrakt."