Hjælpemenu

Hovedmenu

Svar på spm. om handelspolitik, artikel, til udenrigsministeren

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 606)
traktatændringer
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

5. januar 2001

 

 

Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 13. december 2000 (Alm. del bilag 518) vedlægges Udenrigsministeriets besvarelse af det deri stillede spørgsmål nr. 64.

 

 

 

 

UDENRIGSMINISTERIET
Nordgruppen

Den 5. januar 2000

N.1, J.nr. 400.A.2-8

Besvarelse af spørgsmål nr. 64 (Alm.del {{SPA}} bilag 518)

Spørgsmål:

Ministeren bedes som lovet på Europaudvalgets møde den 12. december 2000 oversende et notat vedrørende ændringerne af artikel 133 om handelspolitikken.

Svar:

Med Nice-traktaten (foreløbig tekst af 12. december 2000) som er tilgået Folketingets Europaudvalg den 13. december 2000 foretages følgende ændringer i TEF art. 133:

  1. Det præciseres i den nugældende stk. 3, at Rådet og Kommissionen skal sikre, at de aftaler der forhandles, er i overensstemmelse med Fællesskabets politikker og interne regler.

Endvidere indskrives det, at Kommissionen regelmæssigt skal aflægge rapport til det såkaldte art 133-udvalg - der følger Kommissionens forhandlinger inden for handelspolitikken - om hvordan forhandlingerne skrider frem.

  1. Det nuværende stk. 5 afløses af nye stk. 5-6, der indeholder detaljerede regler om indpasning af handel med tjenesteydelser og handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder i den fælles handelspolitik.
    1. I stk.5 første afsnit fastlægges som hovedreglen, at bestemmelserne i de nugældende stk. 1-4 (dvs. den fælles handelspolitiks regler) ligeledes finder anvendelse ved forhandling og indgåelse af aftaler vedrørende handel med tjenesteydelser og handelsrelaterede aspekter af intellektuel ejendomsret, for så vidt de ikke allerede er omfattet af den fælles handelspolitik.

Efter den nugældende art. 133, stk.5 kan Rådet med enstemmighed beslutte, at forhandling og indgåelse af aftaler om tjenesteydelser og intellektuelle ejendomsrettigheder kunne bringes ind under den fælles handelspolitik. Dette sker nu ved Nice-traktaten, men kun for så vidt angår aftaler om handel med tjenesteydelser og handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder. Samtidig indeholder Nice-traktatens art 133 stk. 5 og 6 en ræ kke begrænsninger i anvendelsen af den fælles handelspolitik for så vidt angår disse nye områder:

    1. Efter stk.5 fjerde afsnit kan medlemslandene således fortsat opretholde og indgå aftaler med tredjelande og internationale organisationer vedr. handel med tjenesteydelser og handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder,for så vidt disse aftaler overholder fællesskabsretten og de andre relevante internationale aftaler.
    1. I stk.6 første afsnit fastslås, at en aftale ikke kan indgås af Rådet, hvis den indeholder bestemmelser, der overskrider Fællesskabets interne beføjelser, især ved at medføre en harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser på et område, hvor traktaten udelukker en sådan harmonisering.
    1. I stk.6 andet afsnit fastslås, at aftaler vedrørende handel med kulturelle og audiovisuelle tjenesteydelser, tjenesteydelser i forbindelse med uddannelse, sociale tjenesteydelser og tjenesteydelser inden for menneskers sundhed fortsat er omfattet af delt kompetence mellem Fællesskabet og dets medlemsstater. På disse områder kræver forhandlinger, ud over en fællesskabsbeslutning, der træffes i overensstemmelse med de relevante bes temmelser i TEF art. 300, fælles overenskomst mellem medlemsstaterne. Sådanne aftaler indgås i fællesskab af Fællesskabet og medlemsstaterne.
    1. Endelig fastslås det i stk. 6 tredje afsnit, at forhandling og indgåelse af internationale aftaler på transportområdet fortsat er omfattet af bestemmelserne i traktatens afsnit V (transport) og artikel 300. Sådanne aftaler falder dermed ikke ind under den fælles handelspolitik.
    1. Beslutninger vedrørende fælles handelspolitik træffes efter stk.4 med kvalificeret flertal. For så vidt angår forhandling og indgåelse af aftaler vedr. handel med tjenesteydelser og handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigeheder gælder dog i vidt omfang - som en undtagelse fra denne hovedregel - at beslutningerne træffes med enstemmighed i medfør af stk. 5 andet og tredje afsnit. Dette gælder
    • hvis aftalen omfatter bestemmelser, for hvilke der kræves enstemmighed for vedtagelsen af interne regler,
    • hvor en aftale vedrører et område, hvor Fællesskabet endnu ikke, ved vedtagelse af interne regler,har udøvet sine beføjelser i henhold til traktaten,
    • når aftalen er af horisontal karakter, for så vidt den også vedrører stk. 5, afsnit 2 eller stk. 6.
  1. Der tilføjes et nyt stk. 7, som i sin struktur og formål svarer til den nugældende stk. 5. I henhold til stk. 7 kan Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet udvide anvendelsen af stk. 1-4 til at omfatte internationale forhandlinger og aftaler vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder, i det omfang de ikke allerede er omfattet af den nye stk. 5. De begrænsninger, som findes i stk. 6, 1. afsnit -hvorefter en aftale ikke kan indgås af Rådet, hvis den indeholder bestemmelser, der overskrider Fællesskabets interne beføjelser - gælder også i dette tilfælde.