Rådsmøde (industri- og energiministre) 5/12 00 (energidelen) redegørelse
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 496)
rådsmødereferater
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljø- og Energiministeriets redegørelse fra rådsmøde (industri- og energiministre) {{SPA}} energidelen den 5. december 2000.
|
Den 6. december 2000 |
Redegørelse for energidelen af Rådsmøde (industri/energi) den 5. december 2000.
- Oliemarkedet
- Grønbog om de forskellige energikilders fremtidige rolle i relation til en forbedret forsyningssikkerhed.
- Forslag til direktiv om adgang for el fra vedvarende energikilder til det indre elmarked
- Fællesskabets handlingsplan med hensyn til energieffektivitet
- Meddelelse fra Kommissionen om middelhavsdimensionen af de europæiske politikker vedrørende energi og transport
- Indre marked for el og gas {{SPA}} opfølgning på Lissabon-konklusionerne
- Den Europæiske Energicharter-traktat
- Strategi for integration af miljø og bæredygtig udvikling i energipolitikken
Rådet tog Kommissionens orientering til efterretning.
Rådet tog Kommissionens præsentation til efterretning. Det kommende svenske formandskab tilkendegav, at grønbogen ville blive en højt prioriteret sag i det kommende halvår.
KOM(2000)279
Rådet vedtog politisk enighed om direktivet, idet man fik løst det største udestående problem, bilaget med indikative måltal for hvert enkelt land.
Der resterer herefter en gennemgang af de indledende bemærkninger til direktivet og en drøftelse af Europa-parlamentets ændringsforslag, førend Rådets fælles holdning kan etableres.
KOM(200)247
Formandskabets udkast til rådskonklusioner blev vedtaget.
Rådet tog Kommissionens orientering om indholdet i en kommende meddelelse til efterretning.
Rådet tog Kommissionens orientering om status for arbejdet med en ny rapport om indre marked for el og gas til efterretning.
Kommissionen oplyste, at rapporten vil tage hul på den forventede revision af el- og gasdirektiverne, som skal ses i forlængelse af de tidligere konklusioner om fremskyndet liberalisering fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon. Det er hensigten, at den fremskyndede liberalisering skal drøftes allerede på det kommende møde i Det Europæiske Råd i Stockholm den 23.-24. marts 2001, men tidsplanen for Kommissionens fremlægge lse af de konkrete forslag er endnu ikke afklaret.
Rådet tog Kommissionens statusrapport til efterretning.
Rådet tog Kommissionens orientering om forløbet af COP6-forhandlingerne i Haag til efterretning. Kommissionen oplyste, at den nye grønbog om forsyningssikkerhed ville indgå i Kommissionens videre arbejde med integration af bæredygtighed, sammen med en kommende hvidbog på transportområdet.
- Ikrafttrædelse af SYNERGY-programmet
Rådet tog Kommissionens forklaring af baggrunden for aflysningen af SYNERGY-licitationen for 1999 til efterretning og frafaldt sin erklæring herom.
Kommissionen forklarede, at rationaliseringen i administrationen af støtteprogrammerne, herunder SYNERGY, havde sin baggrund i den generelle rationalisering i Kommissionens arbejde, efter at den nye Kommission var tiltrådt. De nye minimumsgrænser for projektansøgninger og aflysningen af 1999-SYNERGY-licitationen var resultatet af en anbefaling fra uafhængige konsulenter om at fremme en rationalisering. Kommissionen erkendte, at aflysningen af licitationen v ar et drastisk tiltag, som man ikke havde planer om at gentage. Et forslag til rådet om nye minimumsgrænser vil blive fremlagt en af de nærmeste dage og Kommissionen antydede, at man er åben overfor en eventuel lavere grænse for SYNERGY end de oprindeligt foreslåede 400.000 Euro.