Hjælpemenu

Hovedmenu

Finansforordningen

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 494)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
FIU, Alm. del - bilag 54 (Løbenr. 6705)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

11. december 2000

 

 

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 12. december 2000 vedlægges Udenrigsministeriets notat vedrørende forslag til

ændring af finansforordningen, KOM (2000) 693.

 

 

NOTAT

Udenrigsministeriet

Nordgruppen

Til:

Folketingets Europaudvalg

J.nr.:

N.1, 400.D.9

CC:

Bilag:

Fra:

Dato:

11. december 2000

Emne:

Forslag til ændring af finansforordningenKOM (2000) 693.

 

Baggrund

Kommissionen har fremlagt et forslag til revision af EU{{PU2}}s finansforordning KOM (2000) 693.

Finansforordningen omfatter EU{{PU2}}s grundlæggende finansielle bestemmelser og fastlægger bl.a. krav til finansiel ledelse, regnskabsaflæggelse, kontrol og revision i EU{{PU2}}s institutioner. Kommissionen finder, at en revision er nødvendig med henblik på at gennemføre en række af de centrale elementer i Kommissionens administrative reformprogram, herunder ikke mindst de nærmere foranstaltninger i forbindelse med delegering af ansvar for udbetaling af

Indhold

Kommissionens forslag til revision af Finansforordningen ("Fast Track") tager sigte på - indtil der sker en omfattende omarbejdning af Finansforordningen - at adskille den interne revision fra den forudgående finanskontrol.

Kommissionen anfører således, at det ikke bør være finansinspektøren, som har ansvaret for den interne revision samtidig med dennes traditionelle arbejdsopgaver, der går ud på gennem forhåndspåtegning af finansielle aktioner at foretage den forudgående kontrol med udbetalingerne. Kommissionen foreslår, at finansforordningens artikel 24, stk. 5, andet punktum ophæves, således at gennemførelsen af den interne revision i Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet bliver uafhængig af finansinspektøren.

Det understreges, at det er centralt at sikre den interne revisors uafhængighed. Dette sikres dels ved, at han kun skal stå til ansvar overfor den institution, som har udnævnt ham, samt at funktionen er uforenelig med funktionerne som anvisningsberettiget eller regnskabsfører.

Både Europa-Parlamentet og Revisionsretten har afgivet en generel positiv udtalelse vedr. Kommissionens forslag om adskillelse af den interne revision og den forudgående finanskontrol. Begge institutioner finder, at adskillelsen bør ske hurtigst muligt. Revisionsretten har understreget, at det var vigtigt at sikre den interne revisors uafhængighed.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Forslaget vedrører revision af Finansforordningen, som fastlægger krav til finansiel ledelse, regnskabsaflæggelse, kontrol og revision i EU{{PU2}}s institutioner, og nærheds- og proportionalitetsprincippet skønnes på denne baggrund ikke at have betydning for sagen.

 

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Forslaget kræver ikke lovændring og skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notat i sagen.