Rådsmøde økofin 17/10 00 Tillæg til samlenotat bilag 18
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 40)
økonomi- og
finansministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
SAU, Alm. del - bilag 35
(Løbenr. 724)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
||||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
||
|
1 |
400.C.2-0 |
EU-sekr. |
10. oktober 2000 | |
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 13. oktober 2000 - dagsordenspunkt rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 17. oktober 2000 - vedlægges Økonomiministeriets reviderede notat vedrørende dagsordenspunkt 2.1 til de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.
5. kontorJ. nr. 5.2000-221-56
oktober/11/2000
Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg vedr. ECOFIN-Rådet den 17. oktober 2000.
Revideret notat (I forhold til det første notat af 5. oktober 2000 er tilføjet dagsordenspunkt 2.1: Skattepakken. Dagsordenspunkt 2.2 og 2.3 er uændret)
Dagsordenspunkt 2.1: Skattepakken
1. Baggrund
På ECOFIN 1. december 1997 vedtog EU-landene en række konklusioner om en skattepakke, der omfatter en adfærdskodeks for erhvervsbeskatning samt to direktivforslag om beskatning af renteindtægter og beskatning af renter/royalties.
Vedtagelsen af skattepakken var længe blokeret af uenighed om forslaget til rentebeskatningsdirektiv, men ECOFIN i Feira blev enig om nogle principper for dette forslag.
Siden har det franske formandskab holdt embedsmands-møder med henblik på at opnå enighed om indholdet af rentbeskatningsdirektivet, ligesom den særlige gruppe for adfærdskodeksen har holdt møde for at sikre gennemførelsen af denne kodeks.
På ECOFIN den 17. oktober forventes det franske formandskab at give en information om drøftelsen af rentebeskatningsdirektivet til Rådets orientering. Formandskabet mener, at det endnu er for tidligt at have en egentlig drøftelse af forslaget. Der forventes heller ikke nogen omtale af adfærdskodeksen eller af direktivforslaget om renter/royalties
2. Rentebeskatningsdirektivet
Formålet med direktivforslaget er at begrænse mulighederne for skatteunddragelse ved, at personer placerer deres opsparing i andre EU-lande (eller i 3.-lande uden for EU) og undlader at oplyse kapitalindtægten til skattemyndighederne i deres hjemland.
Det ekstraordinære ECOFIN i Feira den 18. - 19. juni vedtog nogle konklusioner om det fremtidige arbejde med forslaget. Der er nu enighed om, at det langsigtede mål er informationssystemet, så EU-landene skal sikre beskatningen af renteindtægter ved at indsamle og udveksle oplysninger om disse indtægter. I en overgangsperiode på op til 7 år efter direktivets vedtagelse kan et land dog vælge at sikre beskatningen af renter ved at opkræv e kildeskat. Disse lande skal så afregne en passende del af denne skat til rentemodtagers hjemland. Når direktivets væsentligste indhold er blevet fastlagt, men inden det bliver vedtaget, skal EU forhandle med vigtige tredjelande (især USA og Schweiz) om tilsvarende tiltag i disse lande. EU-lande med afhængige områder (især Kanaløerne) forpligter sig til at fremme samme foranstaltninger. Når der er opnået tilstrækkelige forsikringer herom, skal direktivet vedtages, dog senest ved udgangen af 2002.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke vurderet sagen i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet. Beskatning af grænseoverskridende rentebetalinger i EU ses imidlertid bedst at kunne ske ved regler fastsat af fællesskabet.
4. Gældende dansk ret
Der er redegjort for gældende dansk ret i et notat af 29. maj 1998 til Europaudvalget.
5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Der er redegjort for virkningerne af en vedtagelse af forslaget i notatet af 29. maj 1998.
6. Høring
Der er redegjort for høring i et notat af 23. november 1999 til Europaudvalget.
7. Tidligere forelæggelse
Direktivforslaget har tidligere været forelagt for Europaudvalget, senest 14. juli 2000.
Dagsordenspunkt 2.2: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 218/92 om administrativt samarbejde inden for området indirekte skatter (moms)
- Forslag til Rådets Direktiv om ændring af direktiv 77/388/EØF hvad angår merafgiftsværdisystemet for visse tjenesteydelser, der leveres ad elektronisk vej.
Resumé:
Kommissionen foreslår ændring af henholdsvis 6. momsdirektiv og en forordning om administrativt samarbejde på området for indirekte skatter (moms). Baggrunden er, at Kommissionen ser behov for at få fastlagt momsreglerne for ydelser, der overføres ad elektronisk vej - typisk via Internettet. Der lægges op til, at disse ydelser, når de leveres til forbrugere i EU, skal pålægges moms i det land, hvor leverandøren er eta bleret. Leverandører etableret i et 3. land skal kun lade sig registrere for moms i ét EU-land, og kun hvis det samlede salg overstiger 100.000 EUR. Er kunden en erhvervsvirksomhed hæfter kunden for momsen. Salg til 3. lande sker med 0-sats. Det foreslås, at forordningen om administrativt samarbejde på momsomårdet ændres, så virksomheder kan få bekræftet gyldigheden af momsnumre på kunderne.
1. Baggrund
Kommissionen fremsatte den 7. juni 2000 et forslag til ændring af direktiv 77/388/EØF og ændring af forordning 218/92 jf. KOM(2000)349.
Forslaget om direktivændringen er fremsat med hjemmel i art. 93.
Forslaget om ændring af forordningen er fremsat med hjemmel i art. 95.
Direktiv 77/388/EØF (6.momsdirektiv) omhandler moms på varer og tjenesteydelser i EU.
Forordning 218/92 omhandler administrativt samarbejde vedrørende indirekte skatter i EU.
Kommissionen har analyseret behovet for at ændre momsreglerne for at kunne tage højde for den tekniske udvikling, som muliggør elektronisk levering af ydelser. ECOFIN tog i juli 1998 beslutning om, at der skal findes en løsning vedrørende problemer af afgiftsmæssig karakter, som e-handel rejser.
Emnet har ligeledes været drøftet på et OECD ministermøde i Ottawa i oktober 1998.
De nuværende momsregler tager ikke højde for levering af digitale produkter. Der er således ikke moms på leverancer til private forbrugere i EU for så vidt leverandøren er etable-ret i et 3. land.
Hvis levering sker fra en leverandør i et EU-land pålægges momsen i leverandørens hjemland. Dvs. at også leverancer til 3. lande momses. Kommissionen mener, at den forskel der efter de nuværende regler er på afgiftsområdet, fører til en uholdbar konkurrenceforvridning, der stiller EU-leverandører i en ufordelagtig position i forhold til 3. lands leverandører.
2. Forslagenes indhold
Nedenfor gennemgås først forslaget til ændringer af 6. momsdirektiv og dernæst forslag til ændring af forordningen.
Ændringer i 6. momsdirektiv
Forslaget går ud på at indføre momsfritagelse (0-sats) for ydelser leveret ad elektronisk vej, der af EU-leverandører sælges til kunder i 3.lande.
Forslaget går endvidere ud på at indføre momspligt for sådanne ydelser, når ydelserne sælges af en 3.landsleverandør til private forbrugere i EU.
Sælger 3.landsleverandøren kun til private forbrugere i ét EU-land, skal sælgeren momsregistreres i dette land. Sælges der til private i flere EU-lande (eventuelt alle 15), skal sælgeren kun momsregistreres i ét EU-land (i praksis det EU-land, hvor den første afgiftspligtige levering foretages). Der er ikke pligt til momsregistrering, hvis det årlige salg i EU til private er på under 100.000 EUR.
3. landsleverandører skal ikke momsregistreres i EU for salg til EU-erhvervskunder; for dette salg hæfter kunden for momsen.
Endelig foreslås det, at EU-leverandører, der leverer disse ydelser til private i andre EU-lande, skal afregne moms heraf i eget land. Er kunden i det andet EU-land en erhvervsvirksomhed, hæfter kunden for momsen.
Ved ydelser leveret ad elektronisk vej forstås f.eks. software (deriblandt computerspil), web-design, levering af information, ydelser inden for kulturelle aktiviteter, kunst, sport, videnskab, undervisning mm., når ydelserne leveres ad elektronisk vej.
Desuden er radio og tv-spredning samt andre lyd- og billedfrembringelser (eksempelvis "pay-per view"-ydelser) omfattet, for så vidt de leveres ad elektronisk vej.
Forslaget omfatter ikke leverancer af fysisk art - som f.eks. CD'er eller DVD'er - med elektronisk indhold.
Ændring af forordningen
Ændringen af forordningen sker for at sikre, at også leverandører af ydelser, der leveres ad elektronisk vej, kan få bekræftet gyldigheden af kunders momsnumre hos medlemslandenes afgiftsmyndigheder. De nuværende regler giver ikke mulighed herfor.
Ændringen skal ses som en handelsfremmende foranstaltning.
3. Gældende dansk ret
Der er ikke i den nugældende danske momslov særlige regler for ydelser, der leveres ad elektronisk vej.
For ydelser inden for kulturelle aktiviteter, kunst, sport, videnskab, undervisning, der leveres til danske forbrugere og danske virksomheder fra både EU-leverandører og 3. lands leverandører, er beskatningsstedet Danmark, når ydelsen præsteres her - uanset om ydelsen leveres elektronisk eller på anden vis.
For de øvrige ydelser, der er omfattet af Kommissionens forslag f.eks. ydelser vedrørende web-design og pay per view, er der ikke i det nugældende regelsæt særlige bestemmelser om beskatningssted.
4. Høring
Forslaget er sendt i høring den 28. juni 2000. Frist for afgivelse af høringssvar er fastsat til den 16. august 2000.
Høringsparterne er: Undervisningsministeriet, Økonomiministeriet, Miljø- og Energiministeriet, Justistsministeriet, Kulturministeriet, Statsministeriet, Finansministeriet, Forsk-ningsministeriet, Indenrigsministeriet, Erhvervsministeriet, Konkurrencestyrelsen, Told- og Skattestyrelsen, TV2, Multi Medie Foreningen, Sammenslutningen af lokale radio- og tv-stationer i Danmark, TV3, Nordisk Copyright Bureau, Tele Danmark, Fællesrådet for Elektroniske Medier, F orbrugerrådet, Foreningen af Videogramdistributører i Danmark, Foreningen af danske Spillefilmproducenter, Dansk Musikbearbejderforening, Den danske Forlæggerforening, Det Danske Filminstitut, Dansk Kunstnerråd, Den danske gruppe af IFPI, Dansk Musikforlæggerforening, Copy-Dan, Dansk Dataforening, Danmarks Radio, Danmarks Biblioteksforening, Skatterevisorforeningen, Skattechefforeningen, Københavns Kommune, Kommunernes Landsforening, Frederiksberg Kommune, Finansrå ;det, Erhvervenes Skattesekretariat, Det Danske Handelskammer, De danske Landboforeninger, Dansk Arbejdsgiverforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Advokatrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, Dansk Industri, Håndværksrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Gramex, KODA, Dansk Handel og Service, IT- Brancheforeningen,
5. Høringssvar.
Det nævnes generelt i de indkomne høringssvar, at det hilses velkommen at der er blevet taget initiativ til at tilpasse momssystemet til levering af digitale tjenesteydelser.
For så vidt angår indholdet kan det nævnes, at det af høringssvarene generelt fremgår, at man støtter, at der ikke længere skal pålægges moms, når EU-virksomheder sælger de omhandlede ydelser til aftagere uden for EU.
Omvendt gives der også udtryk for at danske virksomheder på grund af den høje danske momssats vil stå svagt i konkurrencen med både andre EU-landes virksomheder og med virksomheder fra 3. lande ved salg til private i EU.
Det anbefales generelt, at der arbejdes for, at sikre lige konkurrence mellem virksomheder både uden - og inden for EU, der leverer til private borgere i EU.
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslagets vedtagelse vil medføre at det skal implementeres i dansk ret. Konkret vil der skulle ske ændring af momsloven jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 2. juni 1999, som senest ændret ved. lov nr. 461 af 31. maj 2000.
7. Samfundsøkonomiske konsekvenser
På kort sigt vil forslaget betyde flere momsindtægter fra danske forbrugere, men færre indtægter fra danske virksomheder. Samtidig vil danske virksomheders konkurrenceevne blive styrket. Samlet set vil forslaget have begrænsede fiskale konsekvenser, da omfanget af handel med digitale ydelser er beskedent.
På længere sigt vil forbrugernes adfærdsmønster ændre sig. Dels vil de købe flere digitale ydelser, dels vil de i stigende omfang købe dem i lande, hvor momsen er lavere end i Danmark. I de tilfælde, hvor et produkt består af både en fysisk og en digital del, f.eks. en CD, vil afgiftsforskelle ligeledes give et incitament til at købe den digitale del af produktet, hvor afgiften er lavest. Forslaget kan således hav e fiskale konsekvenser på længere sigt.
8. Nærheds- og proportionalprincippet
Kommissionen nævner, at der er behov for EF-lovgivning på dette område, fordi der er alvorlige problemer med at anvende momsen korrekt for transaktioner, der digitalt transmitteres via elektroniske net. Det skyldes, at de nuværende regler blev til i en tid, da den type transaktioner ikke var forudset. Der henvises i øvrigt til punkt 1.
Det er den danske holdning, at spørgsmålet vedrørende moms af e-handelsydelser bedst løses på fællesskabsniveau.
9. Tidligere forelæggelse.
Forslaget har tidligere været forelagt Europaudvalget, jf. Grundnotat af 18. juli 2000.
Dagsordenspunkt 4.3: Forslag til ændring af 6. momsdirektiv - om betalingspligten for merværdiafgiften.
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om at afskaffe den fiskale repræsentant med det formål at forbedre konkurrencevilkårene for små- og store virksomheder. Efter gældende dansk ret skal en udenlandsk virksomhed, der ikke er etableret her i landet, udpege en fiskal repræsentant, der kan fungere som kontaktperson til skattemyndighederne. Forslaget indebærer derfor ændringer af momsloven.
1. Baggrund
Kommissionen fremsatte den 27. november 1998 et forslag om at ændre reglerne i artikel 21 i 6. momsdirektiv om betalingspligten for momsen (KOM (98) 600).
Forslaget er baseret på Traktatens art. 99 (nu art. 93), der kræver enstemmighed.
Det centrale punkt i forslaget er afskaffelsen af medlemsstaternes mulighed for at kræve, at virksomheder fra EU-lande, der udfører momspligtig virksomhed i en anden medlemsstat, hvor de ikke er etableret, udpeger en fiskal repræsentant, som kan varetage virksomhedens forpligtelser overfor det pågældende lands skattemyndigheder.
Baggrunden for forslaget er Kommissionens rapport om SLIM-initiativet (Simpler Legislation for the Internal Market), som Rådet godkendte den 27. november 1997. I rapporten anbefales det af hensyn til Det Indre Marked at lempe på reglerne om den fiskale repræsentant, som betegnes som en byrde for især de små- og mellemstore virksomheder.
Reglerne om fiskal repræsentant varierer mellem medlemslandene: nogle kræver ikke fiskal repræsentant, andre - herunder Danmark - kræver fiskal repræsentant som kontaktperson i forhold til skattemyndighederne, medens andre igen kræver fiskal repræsentant, der hæfter solidarisk med den udenlandske virksomhed.
2. Indhold
Den følgende gennemgang af forslaget er baseret på det seneste kompromisforslag fra det nuværende franske formandskab:
Der vil ikke længere kunne stilles krav om, at virksomheder etableret i EU-lande skal udpege en fiskal repræsentant i forbindelse med momspligtig virksomhed i andre EU-lande, hvor de ikke er etableret. Virksomhederne vil dog fortsat selv kunne vælge at lade sig repræsentere ved en fiskal repræsentant.
" Med undtagelse af visse aktiviteter vil medlemsstaterne stadig kunne udpege en fiskal repræsentant for udenlandske virksomheder fra lande med hvilke, der ikke er indgået en aftale om gensidig bistand svarende til reglerne i EF-direktiver på området (dir. 76/308/EØF og 77/799/EØF).
" Muligheden for at lade en anden eller en tredie person hæfte solidarisk for betalingen af den udenlandske virksomheds moms betinges af, at den ikke giver anledning til forskelsbehandling mellem virksomheder i indlandet og virksomheder i andre EU-lande.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke nærmere redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet.
4. Gældende dansk ret
Danmark ophævede allerede i 1997 kravet om en fiskal repræsentant, som hæfter solidarisk for betalingen af momsen. Den fiskale repræsentant er dog fortsat obligatorisk i Danmark, men efter 1997 alene i en funktion som kontaktperson til skattemyndighederne. Det gælder i forhold til virksomheder fra EU samt Grønland, Færøerne, Island og Norge.
5. Lovgivningsmæssige, statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Efter Kommissionens forslag vil den nuværende danske ordning, der indebærer et krav om at udpege en fiskal repræsentant som kontaktperson i Danmark, ikke kunne opretholdes, og forslaget indebærer derfor ændringer af momsloven.
Den foreslåede ændring skønnes af Told- Skattestyrelsen at ville få omkring 2000 udenlandske virksomheder (ca. 30 pct.) til at fravælge deres fiskal repræsentant, hvilket forventes at ville medføre flere kommunikationsrelaterede problemer. Den korrekte angivelse, indbetaling og kontrol vanskeliggøres med den risiko, at flere banale sager p.g.a. misforståelser ender med at blive til ressourcekrævende inddrivelsessager. Told- o g Skattestyrelsen anslår i den forbindelse antallet af sådanne potentielle inddrivelsessager til omkring 50 virksomheder pr. år (ca. 2-3 pct.). Told- og Skattestyrelsen skønner samlet set meromkostningerne til at være mellem 5,5 og 7 årsværk. Hertil kommer sandsynligvis udgifter til tolkning og oversættelser.
Forslaget om en begrænsning af staternes mulighed for at gøre modtagerne betalingspligtig (reverse-charge) vurderes til gengæld ikke at ville få nævneværdige konsekvenser for den danske administration eller medføre ændringer i momsloven.
6. Høring
Forslaget blev ved dets offentliggørelse i 1998 sendt til høring i følgende organisationer: Advokatrådet, Dansk Handel og Service, Det Danske Handelskammer, Rederiforeningen samt Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. De er alle positive overfor forslaget, idet de bl.a. anfører at afskaffelsen af den obligatoriske fiskale repræsentant vil forbedre handelsvilkårene i Det Indre Marked.
7. Tidligere forelæggelse
Folketingets Europaudvalg blev orienteret ved grundnotat af 4. februar 1999.
- [Rådets direktiv om ændring af direktiv 76/308/EØF af 15. marts 1976 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med foranstaltninger, der er finansieret af Den Europæiske Udviklings- og Garantifornd for Landbruget, samt af landbrugsafgifter og told og i forbindelse med merværdiafgift og visse punktafgifter.
(Forslaget foreligger ikke på ECOFIN dagsordenen, men vil muligvis blive taget op).
1. Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til ændring af Rådets direktiv om gensidig bistand til inddrivelse, idet en analyse af den nuværende ordning har vist, at der er behov for forbedringer på området. Forslaget indebærer, at direktivets anvendelsesområde udvides til bl.a. at omfatte forsikringsskatter (fx. lystfartøjsforsikringsafgift), direkte skatter samt bøder af ikke strafferetlig karakter (dvs. gebyrer o.l.). Forslaget medf&osla sh;rer samtidig forbedringer af nogle af procedurerne på området. Forslaget kræver lovændringer.
2. Baggrund og indhold
Kommissionen fremsatte den 25. juni 1998 et forslag til direktiv, KOM (1998) 364. Ved meddelelse af 7. maj 1999 KOM (1999) 183 fremsatte Kommissionen et forslag til ændring af det oprindelige forslag (KOM (1998) 364). Efterfølgende har det portugisiske og det franske formandsskab fremsat to kompromisforslag. Forslagene vedrører ændringer af Rådets direktiv 76/308/EØF med senere ændringer.
Som retsgrundlag foreslås traktatens art. 95. Der henvises desuden til traktatens artikel 251 om fælles beslutningstagen med Parlamentet.
Direktiv 76/308/EØF giver mulighed for, at medlemslandene kan få hjælp hos myndighederne i andre EU-lande til inddrivelse af fordringer hos skyldnere, der bor eller har aktiver i de andre EU-lande.
Kommissionen har på grundlag af oplysninger fra medlemslandene analyseret den nuværende ordning og konkluderet, at der er behov for at forbedre ordningen. Siden 1993 er der hvert år afsendt ca. 1.000 anmodninger om gensidig bistand. Af disse fordringer inddrives gennemsnitligt 3-5 %. Det er herefter Kommissionens vurdering, at den nuværende ordning er ineffektiv af en række forskellige årsager, bl.a. er de eksisterende procedurer for gensidig bistand l angsomme, omstændelige og vanskeligt forståelige. Desuden anføres det i Kommissionens oprindelige forslag, at medlemsstaterne giver henholdsvis nationale og udenlandske fordringer forskellig prioritering såvel faktisk som retligt.
Gennemgangen nedenfor er baseret på det konsoliderede franske kompromisforslag.
Forslaget indebærer, at direktivets anvendelsesområde udvides til bl.a. at omfatte forsikringsskatter (fx. lystfartøjsforsikringsafgift) direkte skatter samt bøder af ikke strafferetlig karakter (dvs. gebyrer o.l.) i forbindelse med de fordringer, som direktivet finder anvendelse på.. Samtidig foreslås, at medlemslandene ikke skal være forpligtet til at yde bistand vedrørende fordringer, som er mere end 5 år gamle regnet fra det tid spunkt, hvor fordringerne blev eksigible. Forslaget ophæver nogle begrænsninger af betydning for direktivets anvendelse, herunder bl.a. at landene ikke nødvendigvis skal have udnyttet alle nationale inddrivelsesmidler inden fremsættelse af bistandsanmodninger, og at det bistandsanmodende land kan insistere på fortsættelse af en inddrivelsesforretning, uanset at skyldner fremsætter indsigelser mod den tilgrundliggende fordring.
3. Gældende dansk ret
Direktiv 76/308/EØF med senere ændringer er gennemført i dansk ret, jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af 15. september 1986 om gensidig bistand ved inddrivelse af visse EF-fordringer, som ændret ved lov nr. 376 af 18. maj 1994.
Herudover er der bi- og multilateralt indgået aftaler om gensidig bistand til inddrivelse med nogle af de lande, som omfattes af den gældende lov. Loven supplerer reglerne i disse aftaler, men ophæver dem ikke.
4. Høring
Forslaget har været til høring hos Justitsministeriet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen og Told- og Skattestyrelsen. Der blev i den forbindelse peget på, at det oprindelige forslag ikke indeholdte begrænsninger med hensyn til, hvilke bøder der skulle omfattes af direktivets anvendelsesområde. Efter dansk ønske er der efterfølgende sket præcisering af formuleringerne så direktivet ikke finder anv endelse på strafferetlige sanktioner, således som disse defineres i det land, som skal inddrive den pågældende restance.
5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vil medføre en ændring af lov om gensidig bistand ved inddrivelse af visse EF-fordringer, jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af 15. september 1986, som ændret ved lov nr. 376 af 18. maj 1994.
Udvidelsen af anvendelsesområdet til også at omfatte direkte skatter, skønnes at have positive mindre statsfinansielle konsekvenser.
6. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Udvidelsen af anvendelsesområdet til også at omfatte direkte skatter, skønnes at have positive mindre samfundsøkonomiske konsekvenser.
7. Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke i forslaget redegjort for de to principper.
Da forslaget vedrører inddrivelsessamarbejdet primært på områder, der reguleres af fællesskabsretten, må det anses for at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincipperne, at der fastsættes regler på fællesskabsplan.
8. Tidligere forelæggelse
Folketingets Europaudvalg blev orienteret ved grundnotat af 23. oktober 1998.]