Hjælpemenu

Hovedmenu

Note vedrørende artikel 133

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 293)
traktatændringer
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets

Europaudvalg og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

21. november 2000

 

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges i forbindelse med regeringskonferencen en note fra formandskabet vedr. artikel 133, CONFER 4807/00.

 

 

KONFERENCEN

MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR

MEDLEMSSTATERNES REGERINGER

Bruxelles, den 17. november 2000

(OR. en,fr)

CONFER 4807/00

LIMITE

 

 

OVERSÆTTELSE AF SKRIVELSE

af:

16. november 2000

fra:

Antti SATULI, den finske regerings repræsentant ved RK

til:

Pierre VIMONT, formand for Gruppen af Medlemsstaternes Personlige Repræsentanter ved RK

Vedr.:

RK 2000: artikel 133

 

Finland understreger behovet for at gøre væsentlige fremskridt i forbindelse med artikel 133 for at sikre en effektiv og troværdig handelspolitik i et udvidet EU.

Inddragelse af tjenesteydelser, intellektuel ejendomsret og investeringer under artikel 133 bør være grundlaget for en ny traktatbestemmelse. Valgmulighed 2 kan ikke anses for at være tilstrækkelig ambitiøs: den løser ikke problemet med blandede aftaler, et stort antal tjenesteydelser ville falde uden for artiklens anvendelsesområde, den dækker ikke investeringer, og bestemmelserne om intellektuelle ejendomsrettigheder ville fortsat v&ael ig;re uklare.

Formandskabet har forsøgt at gøre valgmulighed 2 mere attraktiv ved at indføre visse begrænsninger (sammenhæng i beslutningsprocedurerne vedrørende forbindelserne udadtil og interne regler; begrænsning af begrebet intellektuel ejendomsret; udelukkelse af søtransport og sektorer, hvor harmonisering af love og administrative bestemmelser ikke er mulig).

 

Det er indlysende, at valgmulighed 1 som sådan kunne skabe visse problemer for nogle af medlemsstaterne. Finland anser det imidlertid for muligt at løse disse problemer ved at opregne nogle begrænsninger og undtagelser i artiklen. Disse begrænsninger kunne delvis være de samme som dem, formandskabet har foreslået i valgmulighed 2, og de ville holde følsomme områder som kultur, uddannelse, erhvervsuddannelse og folkesundhed uden for artikl ens anvendelsesområde og nødvendiggøre enstemmighed på visse andre områder såsom social- og arbejdsmarkedspolitik. I den forbindelse bør følgende elementer tages i betragtning:

  • beslutninger om forbindelserne udadtil bør træffes enstemmigt i sager, hvor der kræves enstemmighed ved interne regler;
  • områder, hvor harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser er udelukket, bør forblive uden for artiklens anvendelsesområde;
  • der bør sikres konsistens mellem eksterne og interne tiltag;
  • medlemsstaterne bør have ret til at indgå aftaler med tredjelande, så længe aftalerne ikke udgør en hindring for den fælles handelspolitik;
  • intellektuel ejendomsret bør kun omfatte de handelsrelaterede aspekter af intellektuel ejendomsret;
  • investeringer bør kun omfatte direkte investeringer og ikke investeringer i velfærdsydelser og kultur.

(Høflighedsformel).

(sign.) A. SATULI

________________________

BILAG I

 

ARTIKEL 133 i TEF

1. Den fælles handelspolitik bygger på ensartede principper navnlig for så vidt angår toldændringer, indgåelse af told- og handelsaftaler, gennemførelse af ensartethed i liberaliseringsforanstaltninger, eksportpolitik og handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, herunder foranstaltninger mod dumping og subsidieordninger.

2. Kommissionen fremsætter forslag for Rådet vedrørende iværksættelse af den fælles handelspolitik.

3. Skal der føres forhandlinger om aftaler med en eller flere stater eller internationale organisationer, retter Kommissionen henstillinger til Rådet, som bemyndiger den til at indlede de nødvendige forhandlinger. Rådet og Kommissionen skal sikre, at de aftaler, der er forhandlet, er i overensstemmelse med Fællesskabets politikker og interne regler.

Disse forhandlinger føres af Kommissionen inden for rammerne af direktiver, som Rådet kan meddele den, og i samråd med et særligt udvalg, der er udpeget af Rådet til at bistå den i dette arbejde. Kommissionen aflægger regelmæssigt rapport til det særlige udvalg om, hvor langt man er kommet i forhandlingerne.

De relevante bestemmelser i artikel 300 finder anvendelse.

4. Ved udøvelsen af de beføjelser, som i denne artikel er tillagt Rådet, træffer det afgørelse med kvalificeret flertal.

5. Bestemmelserne i stk. 1-4 finder ligeledes anvendelse ved forhandling og indgåelse af aftaler vedrørende tjenesteydelser, direkte investeringer og handelsrelaterede aspekter af intellektuel ejendomsret, for så vidt de ikke er omfattet af disse stykker.

 

Uanset bestemmelserne i stk. 4 træffer Rådet afgørelse med enstemmighed, hvis aftalen vedrører et område, hvor der kræves enstemmighed for vedtagelse af interne regler, eller hvis aftalen vedrører et område, hvor Fællesskabet ikke ved vedtagelse af interne regler har udøvet sin kompetence i medfør af traktaten.

Rådet kan ikke indgå nogen aftale, der medfører en harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser på et område, hvor traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab udelukker en sådan harmonisering.

6. Bestemmelserne i stk. 5 anfægter ikke medlemsstaternes ret til at opretholde og indgå aftaler med tredjelande eller internationale organisationer, i det omfang disse aftaler ikke udgør en hindring for gennemførelsen af den fælles handelspolitik.

 

________________________